Baggrund
Læsetid: 4 min.

Magtdeling giver håb for Afghanistans sikkerhed

To rivaler i kampen om præsidentposten i Afghanistan har indgået en aftale, der giver Ashraf Ghani præsidentposten og den oprindelige favorit, Abdullah Abdullah, en ny post, der endnu ikke er oprettet ved lov
En del af folkene bag det afghanske magtdelingskompromis med Abdullah Abdullah forrest og Ashraf Ghani og USA’s udenrigsminister, John Kerry, bag ham.

En del af folkene bag det afghanske magtdelingskompromis med Abdullah Abdullah forrest og Ashraf Ghani og USA’s udenrigsminister, John Kerry, bag ham.

Sipa

Udland
23. september 2014

Håbet er lysnet i Afghanistan, efter de to nu tidligere præsidentkandidater Abdullah Abdullah og Ashraf Ghani søndag omfavnede hinanden i et lettere akavet kram. Dermed er der sat punktum i tre måneders politisk dødvande i Afghanistan, hvor ingen af de to rivaler har anerkendt resultatet af forårets valg.

Nu er de to herrer blevet enige om at dele magten, så Ashraf Ghani bliver præsident, og Abdullah Abdullah indtager en ny post, der gør ham til leder af regeringen, men fortsat refererer til præsidenten. Abdullahs embede er så nyt, at det endnu ikke er vedtaget ved lov. Malek Sitez, seniorrådgiver for Institut for Menneskerettigheder, kalder posten for en slags »statsministerpost«.

»Afghanistan får et slags mixet system. Præsidenten er ansvarlig for udenrigspolitik og national sikkerhed, hvorimod statsministeren skal fokusere på national politik, økonomisk udvikling, sundhed og uddannelse,« siger han.

Efter underskrivelsen af aftalen offentliggjorde landets valgkommission, at Ashraf Ghani havde vundet præsidentvalget – uden at sætte tal på resultatet.

Håb for sikkerheden

Med aftalen kan Vesten til dels ånde lettet op. Den giver nemlig håb for at få vedtaget en aftale om at lade et begrænset antal amerikanske soldater blive i landet, når størstedelen af dem flyver hjem i slutningen af året. Den afgående præsident, Hamid Karzai, havde nægtet underskrive en sådan aftale. Desuden forventes det, at Ghani vil være nemmere at samarbejde med, blandt andet fordi den 65-årige pashtuner er velbevandret i FN-systemet og har en fortid som rådgiver i Verdensbanken.

»Forholdet til EU og Afghanistan bliver meget bedre, fordi han forstår den rolle, FN kan spille i Afghanistan,« siger Malek Sitez.

Samtidig betyder valget af Ghani, at landets militær har fået en leder de næste fem år.

»Hvis magtdelingen virker, så kan man stabilisere udviklingen af de væbnede styrker,« siger Sten Rynning, professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet. Han er ligesom Sitez positiv over for den politiske aftale, der deler magten mellem Ghani og Abdullah.

»En reel magtdeling er, hvad Afghanistan har haft brug for i mange år,« siger Rynning, der karakteriserer tiden under Karzai som et »winner takes all-system«.

Aftalen er blevet til under hårdt pres fra amerikanerne med udenrigsminister John Kerry som spydspids. De har ifølge Sitez især frygtet en gentagelse af en »Irak-agtig oplevelse«, hvor Vestens mand, den nu afgåede præsident Nouri al-Malaki, kun plejede de shiamuslimske inter-esser – til sunnimuslimernes store fortrydelse. En frustration, som Islamisk Stat har brugt til at få mindre islamistisk anlagte sunnimuslimer til at kæmpe under sine faner.

Belært af erfaringerne fra Irak har man derfor forsøgt at skabe en bredt repræsentativ regering for at mindske opbakningen til Taleban.

»Hvis alle kan få en aktie i det politiske system på samme tid, vil det tage luften ud af Talebans ballon,« siger Sten Rynning.

Netop Taleban har haft held med at udnytte det politiske kaos, der har præget Afghanistan i det meste af 2014. I årets første otte måneder mistede 2.300 civile livet, en stigning på 15 procent i forhold til året før. Malek Sitez fra Institut fra Menneskerettigheder vurderer, at både Ghani og Abdullah vil have en mere klar politik over for Taleban modsat Hamid Karzai, som ifølge iagttagere forsøgte at »ønske Taleban væk«. Det er dog endnu uklart, hvad man konkret kan forvente af tiltag mod Taleban, siger Sitez.

Demokrati?

Mens aftalen og udnævnelsen af Ghani som præsident bliver set som et positivt skridt for landets sikkerhed, ser det sort ud for det demokratiske projekt i Afghanistan. EU’s observatørmission i landet har kritiseret valgkommissionen, fordi den kun har offentliggjort, at Ghani er vinderen, men ikke tallene. Thomas Ruttig, stifter af Afghan Analysts Network i hovedstaden Kabul, er enig i kritikken.

»Afghanistan har besluttet sig for at blive et demokrati. Men i resten af verden er det altså tal, der afgør et valg. I Afghanistan udråber man tilsyneladende bare en vinder,« siger Thomas Ruttig.

Han kritiserer desuden, at demokratiprojektet kun for alvor får opmærksomhed i et års tid ad gangen hvert femte år, når afghanerne skal til stemmeurnerne.

»Alle de demokratiske fejl og mangler er blevet påpeget ad nauseam i årsvis af observatører fra EU, NGO’er og af institutioner i Afghanistan. Men de vågner kun op til behovet for reformer i valgåret,« siger Ruttig.

Trods positive toner blandt eksperterne påpeger de alle, at det fortsat er op ad bakke – og at aftalen er kommet på plads meget tæt på skæringsdatoen for amerikanernes exit.

»Man skal ikke tage fejl af, at det her er et øjebliksbillede. Aftalen er blevet til under ekstremt hårdt pres, tre måneder inden deadline. Det har været do or die,« siger Sten Rynning. »Nu skal vi først og fremmest se, hvordan systemet stabiliserer sig med en tohovedet regering.«

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her