Læsetid: 8 min.

Midt i krisen: Aktieboblen vokser og vokser og vokser

Bekymringen stiger på ny om den økonomiske krise, der især i Europa synes uden ende. Men mens BNP-væksten halter, stiger aktiekurserne til rekordhøjde. Hvad er det, der foregår?
Det danske totalindeks for aktier på Fondsbørsen, OMXC, der startede på værdien 100 i 1996, ligger i dag på over 600, det højeste nogensinde og markant over før-krise rekorden i 2007 på 500

Det danske totalindeks for aktier på Fondsbørsen, OMXC, der startede på værdien 100 i 1996, ligger i dag på over 600, det højeste nogensinde og markant over før-krise rekorden i 2007 på 500

Scanpix

2. september 2014

Danmarks Statistik fortalte i fredags om et fald i det danske bruttonationalprodukt på 0,3 pct. i årets andet kvartal. Over hele kriseperioden 2008-13 er Danmarks BNP skrumpet med fire pct.

Eurostat fortæller samme historie for Europa: Minus 0,2 pct. i tysk BNP-vækst i dette års andet kvartal, nulvækst i Eurozonen samt beskedne 0,2 pct. vækst for hele EU. Siden krisestarten og frem til dette års begyndelse er EU-økonomien skrumpet med 0,8 pct. og Eurozonens med 1,5 pct.

Denne langvarige stagnation får stadig flere økonomer til at sammenligne EU med Japan, som efter en bolig- og aktiebobles bristen i 1992 oplevede ’det spildte årti’ – som nu faktisk er blevet til to årtier – med nul- eller lavvækst og stigende statslig gældsætning.

»Har Europa kurs mod samme skæbne? Parallellerne mellem den europæiske og japanske økonomis baner er ubestrideligt,« skrev Michael Heise forleden. Han er cheføkonom i en af verdens største forsikrings- og finansvirksomheder, Allianz SE.

»Eurozonens genopretning tog aldrig rigtig fart, og nu synes den at ebbe ud,« sagde vicedirektør Simon Tilford, Centre for European Reform, til Wall Street Journal.

»Eurozonens økonomi er i krise. Det spæde opsving er ved at køre i grøften,« noterede Sydbanks cheføkonom Jacob Graven i fredags.

I USA voksede BNP med 4,2 pct. i dette års andet kvartal, men det var efter et første kvartal med en minusvækst på 2,9 pct., og for hele 2014 forudser Den Internationale Valutafond, IMF, en »skuffende« amerikansk BNP-vækst på 1,7 pct. Siden 2008 har USA præsteret en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på blot én pct.

Altså en fortsat underdrejet vestlig økonomi, der – især for Europas vedkommende – har umådelig svært ved at finde vej ud af depressionen, og hvad der dermed følger af arbejdsløshed og social nød. Men midt i dette billede af stagnation er der noget, der stiger mod himlen: Aktiekurserne.

Himmelflugten

Det danske totalindeks for aktier på Fondsbørsen, OMXC, der startede på værdien 100 i 1996, ligger i dag på over 600, det højeste nogensinde og markant over før-krise rekorden i 2007 på 500.

Det britiske FTSE100-indeks over aktiekursen for de 100 største selskaber på børsen i London nåede op til weekenden indeksværdien 6.820 og er dermed nær rekordværdien 6.930 i december 1999 – umiddelbart før Dot com-boblens bristen – samt over værdien 6.730 før den seneste boligbobles bristen i 2007.

Og i USA satte Standard & Poor’s 500-indekset over 500 store selskaber på Nasdaq-børsen forleden rekord med den højeste aktiekursværdi nogensinde: 2.003 mod 1.552 under Dot com-bølgen, 1.576 før finanskrisens start i 2007 samt sølle 676, da krisen var dybest i foråret 2009. Børsværdien af selskaberne i S&P500-indekset er altså næsten tredoblet gennem de seneste fem kriseår.

Så noget ser ud til at gå aldeles strålende, ja, nærmest bedre end nogensinde. Et historisk økonomisk boom, skrev den britiske økonom Ha-Joon Chang, Cambridge University, i foråret i The Guardian om de himmelstræbende aktiekurver. Men tilføjede: »Dette er definitivt den største aktiemarkedsboble i den moderne historie.«

Og det, man ved om finansielle bobler, er det, tidligere centralbankchef i USA, Alan Greenspan, sagde til Wall Street Journals MarketWatch i juli:

»Alle bobler ekspanderer, og de kollapser alle.«

»Vi har kurs mod problemer,« lød Changs advarsel tilbage i maj måned.

Bristefærdig?

I øjeblikket diskuterer økonomer og finanseksperter, hvad der egentlig foregår, og hvor farlig situationen er eller ikke er.

»Vi befinder os nu i den tredjestørste aktieboble i USA’s historie,« skrev Brett Arends, anerkendt amerikansk finansanalytiker og -kommentator, for nylig i MarketWatch.

Han henviser til analyser lavet af investeringsrådgiver Andrew Smithers, ifølge hvilken kursen på de amerikanske aktier p.t. er 80 pct. overvurderet. Kun to gange tidligere – nemlig op til finanskrisen i 1929 og Dot com-boblens bristen i 1999 – har aktierne været så stærkt overvurderede.

Smithers tror, at kurserne vil stige endnu mere, før det måske går galt. Brett Arends finder udviklingen uforudsigelig, men har tillid til Smithers’ analyse.

Den amerikanske økonom Robert Shiller fra Yale University, der modtog Nobelprisen sidste år og anses for den ledende kapacitet på området, har udviklet den såkaldte CAPE-indikator, der er forholdet mellem S&P 500-aktiekursen og den gennemsnitlige årlige indtjening over en tiårig periode i de noterede selskaber. En høj CAPE-værdi tyder på, at aktier handles til en kurs, der ikke retfærdiggøres af den faktiske evne til indtjening.

»Nu er den over 25, et niveau som siden 1881 kun er blevet overgået i tre tidligere perioder: Årene omkring 1929, 1999 og 2007. Store fald i markedet fulgte de toppunkter,« noterer Robert Shiller i New York Times.

Jesse Colombo, uafhængig økonomisk analytiker og investor samt kommentator ved finansmagasinet Forbes, forudsagde allerede i 2003 den amerikanske boligbobles bristen i 2007. Nu advarer han på ny i Forbes om »en farlig spekulativ boble«, der vil briste, når investorerne begynder at løbe mod udgangen, fordi de indser, at virksomhederne ikke er de høje kurser værd og ikke vil give det forventede afkast.

»Uagtet hvad de kolde, hårde kendsgerninger viser, er en hærskare af eksperter, økonomer og investorer på vej ud i lyset for at benægte eksistensen af, hvad der er en af de mest åbenlyse bobler i historien,« skriver Colombo og præsenterer intet mindre end en farlig spekulativ boble. 23 grafer, der angiveligt »beviser, at aktier er på vej mod et ødelæggende crash«. Investeringsguruen, leder af selskabet GMO, Jeremy Grantham, deler bekymringen og spår, at boblen mest sandsynligt vil briste omkring 2016.

For mange penge

Spørgsmålet er, hvad der forklarer de store strømme af investorkapital til det amerikanske, europæiske og internationale aktiemarked i en tid, hvor realøkonomien er gået mere eller mindre i stå. Ha-Joon Chang hævder, at der i modsætning til tidligere bobler ikke ligger nogen plausibel fortælling til grund for den hidsige, aktuelle investeringslyst.

Under Dot com-boblen frem til 2000 troede mange, at de nye it-teknologier ville revolutionere økonomien og muliggøre nærmest endeløs vækst – derfor blev der investeret så voldsomt i it-aktier. Op til krisestarten i 2007-08 troede investorerne, at alle de nye finansielle produkter sikrede korrekte prissætninger, samtidig med at mange økonomer og politikere mente, at man var nået frem til så gode økonomiske teorier og styringspolitikker, at krisernes tid var et overstået kapitel. Det var dengang, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde, at »der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om« – få måneder før drømmen om en ny krisefri økonomi brød sammen med boligboblens bristen.

»Denne gang er der ingen, der leverer en ny fortælling, som kan retfærdiggøre de nye bobler, fordi, ja fordi der ikke er nogen plausibel forklaring,« skriver Chang.

»De fleste investorer ved godt, at de nuværende niveauer for aktiepriserne ikke kan bære.«

Så hvorfor sker det? Fordi, enkelt udtryk, der er nogle, der har alt for mange penge. ’Tilstrømning af stadig mere likviditet’ i økonomsprog.

Hvor skal man gå hen?

Normalt kan national- og centralbanker bruge det pengepolitiske instrument at sænke renten til at sætte gang i væksten. Det gør det billigt at låne penge og dermed attraktivt at investere for lånte penge i nye vækstskabende aktiviteter.

Men renten er i disse år så ultra-lav, som den kan blive, og derfor kan centralbankerne ikke stimulere mere på den måde. I stedet har man trykt flere penge og brugt dem til at opkøbe obligationer hos bankerne, der dermed får ny likviditet. Dette er den såkaldte ’kvantitative lempelse’, som for den amerikanske centralbanks vedkommende angives at have tilført den finansielle sektor omkring 4.400 mia. dollar over kriseårene, og som stadig fortsætter.

Også den europæiske centralbank ECB har praktiseret og praktiserer stadig denne form for pengeskabelse ud af den blå luft.

Alle disse penge skal bruges til noget, lånes ud til lav rente for at blive investeret. Men da også renten på obligationer er ultralav, er det sjældent et attraktivt sted at investere den lånte kapital – afkastet er yderst ringe for de private investorer, men også for f.eks. pensionskasser, som hver måned skal placere nye enorme pensionskundebeløb. P.t. bedømmes ejendomsmarkedet og råvaremarkedet heller ikke som voldsom lønsomt at investere i, om end boligmarkedet er i stigning i visse lande og her har fået nogle til at nævne risikoen for også en ny boligboble.

»Der er ikke mange andre steder, investorerne kan dirigere deres penge hen, så det driver investorpengene ind på aktiemarkedet,« siger direktør Peter J. Clare fra aktiefirmaet Carlyle Group til New York Times.

Her presser efterspørgslen kurserne op, hvad der får endnu flere til at forsøge sig på aktiemarkedet ud fra en forhåbning om, at kursstigningerne kan blive ved. Robert Shiller bruger udtrykket »redningskrans på Titanic« om dette forsøg på at skaffe sig en øget formue på papiret ved at byde aktier op i overpriser, som der ikke er dækning for. Resultatet er, at boblen vokser, måske til punktet hvor den brister.

»Når bobler opstår, får de deres eget liv. Det er meget svært at stoppe dem,« sagde Alan Greenspan i MarketWatch-interviewet.

»Bobler er en funktion af en uforanderlig menneskelig natur (…) Jeg mener virkelig, at centralbanker, der tror, de kan kvæle en boble, lever i en tilstand af manglende realisme.«

Shiller siger tilsvarende, at han ikke i økonomisk teori kan identificere nogen dækkende, rationel forklaring på det fænomen, at aktiepriserne bydes for højt op.

»Jeg mistænker, at de virkelige svar primært skal findes i sociologien og socialpsykologiens rige – i fænomener som irrationel overstadighed, der altid tidligere er endt med at svinde bort,« bemærker han.

Rygterne går nu i en række af nettets finansfora, at milliardæren og investoren George Soros – manden der i 1992 tjente en milliard pund på at spekulere i og bidrage til det britiske punds exit fra fastkurspolitikken – har sat 2,2 milliarder dollar på, at den amerikanske aktieboble vil punktere.

Ingen kan i dag vide, hvilke konsekvenser det får, når eller hvis boblerne brister. Falder aktiekurserne, bliver de børsnoterede virksomheder som udgangspunkt mindre værd og dermed mindre i stand til at investere, udvikle sig og vokse. Aktieejernes værdipapirer – heriblandt også pensionskunders formuer – bliver tilsvarende mindre værd, hvad der kan mindske disses lyst og evne til både at investere og forbruge.

Tilliden til en økonomi, der i forvejen er plaget af nervøs tilbageholdenhed, kan skrumpe yderligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Høybye
  • Jan Pedersen
  • Jens Falkesgaard
  • Tue Romanow
  • Alan Strandbygaard
  • Torben K L Jensen
  • Anne Eriksen
  • lars abildgaard
  • Lars Knudsen
  • Søren Roepstorff
  • Torben Selch
  • Torben Arendal
  • Dennis Berg
  • Lasse Damgaard
  • Jesper Wendt
  • Carsten Mortensen
  • Karsten Kølliker
  • Jørgen Steen Andersen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Henrik Larsen
  • Ib Christensen
  • Niels Møller Jensen
  • HC Grau Nielsen
  • John Fredsted
  • Thorbjørn Thiesen
  • Per Jongberg
  • Ejvind Larsen
  • Claus Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
Jens Høybye, Jan Pedersen, Jens Falkesgaard, Tue Romanow, Alan Strandbygaard, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Lars Knudsen, Søren Roepstorff, Torben Selch, Torben Arendal, Dennis Berg, Lasse Damgaard, Jesper Wendt, Carsten Mortensen, Karsten Kølliker, Jørgen Steen Andersen, Martin Karlsson Pedersen, Henrik Larsen, Ib Christensen, Niels Møller Jensen, HC Grau Nielsen, John Fredsted, Thorbjørn Thiesen, Per Jongberg, Ejvind Larsen, Claus Jensen, Niels-Simon Larsen, Erik Jensen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aktieboblen vokser, fordi der ikke kan komme mere vækst i realøkonomien, hvor alle (der har job) allerede har mere end rigeligt. Når generationerne også bliver mindre, falder forbruget selvfølgelig, fordi færre unge også betyder vigende salg til dem, der flytter hjemmefra.

Det kan vel ingen blive overraskede over når det globale markeds- og finanssystem er baseret på at alle skal sjæle og akkumulere mest muligt økonomi fra alle andre.
Dette skaber naturligvis kæmpe bobler hvor færre og færre individer og firmaer har alt for meget kapital - som også investeres i spekulationer der i virkeligheden udhuler de basale forhold for alle andre hvis økonomi bare bliver dårligere og dårligere hvorved omsætningen går i stå.
Den overordnede globale økonomi flyver rundt i cyberspace og bliver oppustet fordi den ikke fungerer som en basal samfundsøkonomi - som i vor tid bør tilknyttes begrebet "global samfundsøkologi"

morten Hansen, Jens Falkesgaard, Helene Kristensen, Bjarne Andersen, Dan Johannesson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Skal vi så regne med, at Grækenland, Italien, Spanien m.m. flere alligevel går fallit.......så må de da hive Tyskland og os andre med ned denne gang. Hvem skal puste på såret denne gang, det kommer nok til at kræve nogen gode lunger, at puste økonomien op når den kollapser denne gang eller er det blevet til næste gang - det ligner poesi... det hele hænger sammen og så falder det sammen i en stor bunke for 120'ende gang....og hvad skal vi gøre uden Vestager... kommer der måske en Østager og kan det overhovedet nytte noget denne gang, hvor det hele er sat op til at falde sammen...men vi overlever nok igen denne gang, fordi vi skillinger sammen til, at bankerne kan holde sig oppe til næste gang....

Hvordan det går med alle disse luftpenge er reelt set irrelevant, det har kun betydning, fordi så meget sættes ind på at skærme den private ejendomsret; men kollapser økonomien for alvor, kan det ikke lade sig gøre længere.

randi christiansen

Når realøkonomi tages til fange af abstrakt økonomi - tiøren falder langsomt hos fx shiller - så kan det kun gå galt. Når de ansvarlige så ydermere har været for dumme og/eller korrupte til ikke at fatte denne enkle smhg men også qua finansielle dereguleringer har ladet den vokse ud af kontrol, ser vi med al uønsket tydelighed, økonomernes og pokitikernes tåbelige tilgang til ressourceforvaltning eksemplificeret.

Konkurrencestaten der udkonkurrerer sig selv - hvor smart er det lige. Det har almindelige mennesker altså regnet ud for længe siden, men økonomer og politikere i deres priviligerede elfenbenstårne er for dumme og/eller korrupte og værner for meget om deres professionelle !!! stolthed, til at de vil indrømme deres indlysende og katastrofale fejltagelse. Samtidig lider de af en forvrænget forestilling, om hvad det økologisk bæredygtige alternativ går ud på - de har ikke fattet, at fremtidens ressourceadministration er nødt til at være baseret på økologisk miljø-og socioøkonomi, på balanceret input/output - på den store omstilling.

Så slip slanterne - jeres ufortjente og illegitime privilegier betalt med folkets lidelser - frivilligt - eller vær skyld i et gigantisk økonomisk sammenbrud. Vi kan stadig nå at omstille og redde stumperne - hvis ikke planetens økosystem - pga dette hjernedøde og komplet uansvarlige økonomiske system - er skubbet så meget ud af balance, at det hele tilter alligevel.

morten Hansen, Per Bruun, Britt Kristensen, Ivan Breinholt Leth, Thomas Petersen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, henrik hansen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, jens rasmussen, Jørgen Steen Andersen, John Hansen, Thorbjørn Thiesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

21 maj 2014
En ny økonomisk bobbel blivet pustet op og ikke gribe ind!
Den nye verden bliver ikke en grøn, men en sort omstilling.

USA mener det går bedre for amerikansk økonomi, så de begynder at reducere mængden af ny trykte billige penge, der bliver skubbet ud i verdensøkonomien.

Det får renterne til at stige, for det bliver dyrere at låne penge i Europa og resten af verden. Det får samtid investeringer i lande uden for USA til, at falde, da det er et signal til investering i USA hvor det nu vil gå frem.

Desværre har man ikke fået et politisk værktøj, eller flertal om man vil, til at indkræve højere skatter, der kunne få nedbragt USA's gæld der er ude af kontrol, men det syntes ikke så vigtigt nu, for USA har fundet en måde at blive konkurrencedygtige igen.

Alt der købes af amerikanere i dag, der er verdens største overforbrugere, er fremstillet i Kina eller andre nye vækst lande, vækstlandene trækker store folkemængder ud af fattigdom, til billig arbejdskraft og USA har haltet bag efter, USA, har ikke kunne producere billigt nok, blandtandet på grund af høje råstof priser, som olie til drift af produktionsapparatet.

Men nu har USA fundet løsningen, USA har nemlig fået et nyt værktøj til, at skaffe billig energi fracking gas og olie.

Det forurener i en grad, der er bibelsk i dimensioner, at udvinde, udbyttet er af ringe kvalitet og udnyttelses perioden eller den samlede mængde er begrænset.

Man udvinder gas og olie (fracking) ved, at presse millionvis liter af giftige kemikalier ned i undergrunden, under almindelige folks huse, i by og landområder og af og til springer et hus eller to i luften, når gas presses op i grundvandet og op i folks vandhaner.

Regningen sendes til fremtidige generationer der ikke har rent grundvand længere.

Produktionen af skifergas (fracking) i USA er vokset eksplosivt fra 28 mia. kubikmeter i 2006 til 235 mia. i 2012, svarende til at 40 pct. af USA’s totale gasproduktion nu kommer fra skiferlagene. Produktion af skiferolie vil være fordoblet allerede i 2021.

Link: http://www.information.dk/483319

Mit spørgsmål til den udvikling er, hvorfor se en ny økonomisk bobbel blivet pustet op og ikke gribe ind?

Den skjulte vold på samfundet er ligegyldigheden, den økonomiske ligegyldighed.

PS. Renten er ikke steget OK, men bankerne låner ikke penge ud og oprustning mod Rusland og handels boykotten, gør jobbet for USA, nu mangler kun frihandelsaftale med de dertil hørende magtbegrensninger for demokratiet over finansverdenen.

TTPI Transatlantic-Trade and Investment Partnership mellem USA og EU og Trans-Pacific Partnership (TPP) en kriminel handling, en forbrydelse imod menneskeligheden.

Verdens største deregulerings og liberaliseringsaftale "frihandelsaftale" mellem USA og Asien og USA og EU, nærmer sig underskrivelse, alt imens budskabet i 2014 rapporten fra FN's Klimapanel der lyder:

"Op mod tre fjerdedele af verdens kul- og oliereserver skal forblive i undergrunden, hvis vi vil holde klodens temperaturstigning under to grader og undgå katastrofale ændringer af klimaet."

Med andre ord vækst er en fejl, hvis ikke der er tale om reduktion i forbruget af verdens kul- og oliereserver, det er et overgreb på verdens befolkninger, man vil ikke kunne undgå, katastrofale ændringer af klimaet.

Forklaring udbedes tak.

Jens Jacob Buus, Torben Nielsen, morten Hansen, Per Bruun, Thomas Petersen, Thomas Borghus, henrik hansen, lars abildgaard, Lasse Damgaard, Bjarne Andersen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Dan Johannesson og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

USA bobbeløkonomi anno 2014.

"Write-down of two-thirds of US shale oil explodes fracking myth"

Link: http://www.theguardian.com/environment/earth-insight/2014/may/22/two-thi...

Dette betyder man i EU må forholde sig til, at den amerikanske finanssektorens, direkte magt over og indflydelse på, den amerikanske pengepolitik, der er struktureret til fracking produktion og vækst af denne, er forkert og bevist misvisende.

Den amerikanske finanssektor er, samfundsskadelig, destruktiv, manipulerende og farlig, det er på tide, at EU forholder sig til det.

Torben Nielsen, morten Hansen, Thomas Petersen, Jens Falkesgaard, peter fonnesbech, lars abildgaard, Lasse Damgaard, Bjarne Andersen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Jacob Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Planeten og dens beboere synes at være fanget i et uhyggeligt, ondskabsfuldt ødelæggende spil - de ansvarlige kan ikke være uvidende. At george soros - i stedet for at sætte alt ind på omstilling - gambler på sammenbrud vidner om en ufattelig og hjernedød kynisme - eller er han den udsending, som han ligner, for ekstraplanetare reptiler, som forbereder overtagelse? Jeg mener, når man ser på de ansvarliges forvaltning af planeten, er der efterhånden intet utænkeligt scenario.

morten Hansen, peter fonnesbech, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Jørgen Steen Andersen, Dan Johannesson og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Eventuelle kommende slægter vil undre sig over, at den vidunderlige gave og mulighed, som livet her på jorden er, blev så fatalt overset, misrøgtet og ødelagt, fordi de ansvarlige mener, at privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer er en god ide. Vor frue bevar os vel - HVORDAN kan man være så dum? Ethvert nogenlunde opvakt barn kan da regne ud, at det er den lige vej til undergang - hvorimod samarbejde ALTID er en forudsætning for overlevelse.

morten Hansen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Der er intet mystisk i at aktierne er på himmelflugt, og vi slet ikke har set toppen endnu, så længe central bankerne pumper penge ud i stadigvæk større mængder, så vil aktiemarkedet vokse tilsvarende.

"Den amerikanske finanssektor er, samfundsskadelig, destruktiv, manipulerende og farlig, det er på tide, at EU forholder sig til det"

Ja sæt dog bare ræven til at vogte gæs. Ingen husker længere den egentlige årsag til den krise, vi stadig vader rundt i, beskæftiger os med, taler op og ned af stolper om. Den hed i udgangspunktet Eurokrisen, men efter ganske få år er alting glemt. Den økonomiske skævvridning af Europa, Euroens indførelse skabte, fordamper ikke af sig selv. Det vil stadig vare årtier med en vedvarende positiv udvikling, hvis Sydeuropa skal justere deres samfundsforhold ind efter Mutti's dmark standard. Opløs i stedet Euroen og bring diversiteten, initiativet og livslysten tilbage til Europa, og hvis bankerne kommer i problemer på den konto. Let it be so.

morten Hansen, Britt Kristensen, Thomas Petersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Har et samlet aktie index først nået en kurs, så vil den kurs altid blive nået igen, og sidenhen overgået, også efter en aktiebobbel.

Peter, lige. Før eurokrisen brændte det amerikanske aktie og bank market sammen, euro landenes sammensætning gør at ECB ikke har kunne lave helt den samme redningsplanke som fed kunne.

Niels-Simon Larsen

Det er en fuldkommen verdensfjern regering, vi har. Et aktiesammenbrud forestår, men alligevel loves vækst. Klimaødelæggelser ses over hele kloden, men alligevel skal der vækst til, som om det ikke kunne gå hurtigt nok. Det er som om, regeringspartierne har sagt til hinanden med en gammel hækkerupsk sætning: Nu gælder det om at holde kæft.

Derfor skal vi andre åbne munden.

morten Hansen, Britt Kristensen, Jan Pedersen, Thomas Petersen, Jens Falkesgaard, Jørgen Steen Andersen, Henrik Darlie, peter fonnesbech, Peter Ole Kvint, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Helene Kristensen, Lasse Damgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Aktierne stiger fordi der er penge i det.

Produktionen falder fordi der, ikke, er penge i den.

Profitraten er måske faldet?

Ha, ja og så giver de selvfølgelig mennesket skylden. Markedet er jo perfekt, det er bare den fordømte abe der ikke vil indrette sig.

morten Hansen, Jan Pedersen, Jens Falkesgaard, Jørgen Steen Andersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Aktier? hvilke aktier? Om de er billige eller dyre. Hvis det er aktier baseret på index, er de nok lige i overkanten, men der er stadig mange "billige" langsigtede derude, hvor en 10 x eller mere er muligt. Skal nok afholde mig fra at give anbefalinger, men husk da de dumme flygtede ud af Vestas og de kloge købte med arme og ben!

Lars Kristensen

Der er kun et at gøre, forberede sig på den næste kollaps af økonomien.

Den finansielle verdens måde at køre må, er jo stadigvæk den samme form, som før krakket i 1929. Intet nyt under Solen. Det handler om at tjene penge på aktiekøb og -salg.

Endnu har lovgiverne ikke ændret aktiemarkedet på en sådan måde, at det - i stedet for spekulation i aktier - kan betale sig at eje aktier, uden at lave spekulation i dem.

En aktie er jo ikke blot en lottoseddel, men derimod millioner af menneskers daglige arbejdsplads og derigennem deres levebrød.

Det skulle ganske enkelt ikke kunne være muligt at spekulere i aktier.

Har man en gang købt en aktie, så er den ens aktie resten af livet. På den måde har man sat risikovillig kapital i en virksomhed og kommer der overskud, deles det med de ansatte.

Husk på, at mange lønarbejdere tit og ofte arbejder i samme virksomhed hele sit liv. Sådan skulle det også være for aktionærer. Har de en gang sat penge i en virksomhed, forbliver pengene i virksomheden og kun udbyttet gives til aktionæren personligt.

Aktieværdien er fast og kan ikke rokkes. Sælges en virksomhed, er det ikke aktierne der sælges, de står i aktionærernes navne til de dør. Dog er det aktionærerne der sælger virksomheden, men ikke deres aktier.

@Lars Kristensen - Visse vasse Du kan da ikke mene, vi skal beholde aktier hvor ledelsen opfører sig som idioter! Du kan sætte dine penge lige som undertegnede i papirer der vil gøre verden til et bedre sted. At man samtidig kan tjene en "skilling" er vel meget fornuftigt. Risikoen har vi jo!

Søren Blaabjerg

Aktiekurserne stiger somme tider, fordi aktiekurserne stiger, og ikke nødvendigvis fordi der er realøkonomisk baggrund for, at de skal stige. Der er tale om en slags lemming-effekt, og det kan minde meget om de kendte og med rette berygtede kædebrevsstystemer. Alle vil jo have en andel af (boble-)-kagen, mens tid er. Når kollapset så på et tidspunkt kommer - og de aktuelt tilsyneladende absurd stigende kurser kan meget vel være et ildevarslende forsymptom - , fordi de, der har tjent på de stigende kurser, i vidt omfang ønsker at indkassere de nominelle gevinster i cool cash, vil aktiekurserne falde i accellererende tempo , fordi aktiekurserne falder, og effekten kan så blive ret så dramatisk, som man så det omkring 1930.

Systemet er vanvittigt og dødsensfarligt og bør nuturligvis (på en eller anden måde) ændres således, at værdipapirer aldrig må/kan handles til priser der overstiger de realøkonomiske aktiver, de repræsenterer.

Flemming Nielsen

Interessant at dem der mener Radikale er bedrevidende selv er meget mere bedrevidende uden noget at have det i.
Aktierne kursen er høj fordi obligations renten er lav. Det vedbliver obligationsrenten at være til der er kommet gang i hjulene igen. Udbud og efterspørgsel driver priserne på aktier op. Der er flere køber end sælger.

Slap nu af!

I værste fald skyller klimaforandringerne os ud med badevandet, sætter en stopper for vækst og lukker NASDAQ, DOW JONES og de andre herligheder - Frygten for en dot-com boble version 2 eller tilsvarende er i grunden en ret triviel diskussion.

Systemet er kaput - Som i det virker ikke og kommer ikke til det - I mellemtiden er luftige diskussioner selvfølgelig dirrende god underholdning, men slap nu af.....Lad naturen gå sin gang!

Jorden skal nok ryste kapitalismen og dens borgere af sig, jorden har det fint, og i mellemtiden handler det om at nyde livet bare en lille smule.

Hvad rager vækst egentlig mig? Hvorfor fremstilles de sidste to årtier i Japan som noget dårligt!? Mener japanerne selv de har fået det langt værre uden "vækst"? Op i r.....med økonomisk vækst!

Og slutteligt - Hvornår fanden blev aktier nogen som helst indikator for et samfunds velbefindende? Hvor er den menneskelige langtidshukommelse dog forsvundet hen?

Torben Nielsen, Britt Kristensen, Thomas Petersen, Jørgen Steen Andersen, Gert Selmer Jensen, Lasse Damgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mærkelig læsning. Højeste ekspertise ved hvordan det vil gå, men ikke egentlig hvorfor - hvad der driver investorer til at købe rådne kartofler - og sælge dem videre til andre tåber, som sæl........
Markedet er som førerløse racerbiler på banen, fjernstyret af snedige programmer. Men en hacker kom forbi og bilerne opfører sig som høns uden hoved.
I 2016 kører alle af banen.
Racerløbene starter forfra med fører med hånd på rattet - belært af erfaringen - forhåbentlig.
Men afbrændingen og forureningen er den samme - sandsynligvis.
Måske ikke - det første baneløb med elbiler har fundet sted !

Michael Borregaard

Danmark er, hvad enten man vil det eller ej, en rentiernation. Industriens afhængighed af spekulation og renteindtægter er ingenlunde ny. Kikker man eksempelvis på storaktionærerne var deres overskud på udenlandske værdipapirer i 2013 på 75 milliarder kroner - hvilket er rigtigt mange arbejdspladser i det private erhvervsliv, hvis man begyndte at investere i mennesker, i stedet for blot, at satse på, at forgylde ejerne og storaktionærerne, altså fåtallet.

Kikker man derudover i ovenstående sammenhæng på bankpakkerne, betød disse, at man med reformsporene mere satsede på at leve af de penge vi har og ikke af de værdier vi skaber. Sætter man dette i relief indebærer dette eksempelvis, når man kikker på værdiskabelsen - målt som BFI - at finanssektorens bidrag nærmer sig industriens.

Hvem er så krisepolitikkens vindere. Det er storindustrien og finanssektoren. Med opfindelsen af kreditklemmen, hjalp DI, som storebror, lillebroderen, med henblik på at vedblive ved at tjene store summer på at handle på bankernes finansielle markeder. Så når talen falder på ARBEJDSLØSHED, skyldtes dette, at profitten i mindre grad hentes i vareproduktion, og investeringer i mennesker, og i højere grad fra renter på cirkulation i kapital.

Med andre ord, selve krisebekæmpelsen, har gjort det stadigvæk mindre attraktivt, at investere i arbejdspladser, profitterne hentes på og jagtes på industriens administrationsgange mere på cirkulation i kapital, end investering, i arbejdskraft. Dette har den konsekvens med tab af arbejdspladser som følge. Alt i alt, reformsporene, som blev udlagt er ikke ny, allerede efter den asiatiske finanskrise i slut 90erne hed det sig, at det mest af alt, med IMF i spidsen, handlede om at sikre de rigeste mere end det handlede om, at sikre de svagestes reproduktionsmuligheder fremadrettet.

Ja undskyld mit fransk, men, hvad fanden skal vi med vækstpakker, når industriens virksomheder kører parløb med de finansielle virksomheder, mere end de, investere i arbejdspladser, og dermed er med til at sikre, et usundhedstegn af dimensioner, nemlig at, der er al for megen privat cirkulation af kapital i det økonomiske system fordelt på meget få hænder.

Per Bruun, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Godt gået, Information, selvom det kan vise sig at være ’a little too late’. September har et vist omdømme som en god måned for krak. Så hvor mange forberedelser er det lige vi kan nå køre i stilling inden krakket kommer? Formentlig nærmest ingen. Vores politikere er uduelige og korrupte, og pressen har ikke være sin opgave voksen og demonstreret disse svigt for den almindelige befolkning.

Vi kommer til (igen) at vælte hovedkulds ind i krakket, hvor enhver med en nogenlunde nøgtern iagttagelsesevne og evne til at ræsonnere har kunnet overbevise sig om, at dette krak har været undervejs siden 2007-08, faktisk siden spekulationsøkonomien blev sluppet løs i slutningen af 70’erne/starten af 80’erne. Finanskrisen blev aldrig overkommet, den blev bare udsat og dermed forstørret.

For det er jo ikke finanskrisen der er vores reelle problem. Hele finanscirkusset har jo bare været vores måde at lyve for os selv om vores reelle omstændigheder, som angår vores hovedløse måder at forbruge ikke-fornybare ressourcer, vores udpining og forurening af naturgrundlaget, vores nedslidning af vores samfunds sammenhængskraft gennem uærlighed, egoisme og social diskrimination.

Vi har været på flugt fra disse realiteter siden slutningen af 70’erne/starten af 80’erne, og nu bliver vi så omsider indhentet af realiteterne. Og det bliver hårdt. Muligvis hårdere end 30’ernes depression. Men det bliver også godt igen at kunne mærke noget fast grund under fødderne, en sans for hvad der er op og ned, en verden der igen er åben for samfundsmæssig samhørighed og nytænkning.

peter fonnesbech, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

@Kim Houmøller,

ledelsen i en virksomhed er ansat af en bestyrelse, der igen er valgt at aktionærerne.

Kunne aktierne ikke stige i værdi, men kun produktionen på en virksomhed, så kan jeg garantere dig, at aktionærerne nok skal sørge for, at en virksomheds ledelse fungerer til virksomhedens bedste, for både aktionærerne og de ansatte og kunderne tilligemed. Uden kunder - ingen virksomhed.

Grunden til at det går ad Hekkenfeld til i aktieverdenen, så er og bliver det fordi der netop kan spekuleres i aktierne og dermed i folks arbejdspladser.

Denne form for spekulation kan stoppes, når aktier gøres til personlig ejendom der ikke kan sælges.

Min bemærkning 18.40 er måske lovlig kryptisk :

De hurtige automatiske handler mellem computere (har en bestemt fagbetegnelse ?) skal forbydes.
Handler i øvrigt skal reguleres på en måde der støtter seriøsiteten, f.eks med skat (Tobin), der er gradueret efter ejerskabets tidsperiode.
Vi kender princippet her i landet med murermesteren, der skal bo i det nybyggede hus en vis tid for at undgå skat af fortjenesten.

Og så skal de økonomiske principper udvikles til at støtte klimaet i stedet for som nu at modarbejde naturen. Statslig ejerskab til naturens værdier og naturskat på udnyttelsen skal fyldes i fælleskassen - i stedet for tilsvarende skat på arbejde.

Christel Mayland Jensen, Tue Romanow, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lars Kristensen - Intentionen er god, men lukke for handel, kan man vel ikke.
Hvordan købe, når ingen må sælge ?? Derfor er dit princip aktie udvidelse ikke handel.
Går det skidt for firmaet, tabes penge. Hvem vil så investere med den risiko.
Så vidt jeg kan vurdere.

georg christensen

Når vi nu i Europa tydeligt, er midt i krisen, og aktieboblen vokser på grund af forfejlet "EURO nationalbank" rente politik, som kun tilgodeser finansinstitutter og fuldstændig overser både det private individ som erhverv, og i stedet sender rentefordelen til privatismens "ludomaner".

Det er da så tydeligt og klart, at det kun kan ende med en katastrofe, hvis ikke naturen af sig selv, skaber en form for "ballance".

Mit håb er: At naturen af sig selv skaber katastroferne, inden vi småt viden "idioter" i vores magtbegærd begynder at ødelægge os selv.

randi christiansen

Georg - 'inden vi begynder at ødelægge os selv'? Det er desværre en proces, som på intet tidspunkt i historien har været seriøst standset, snarere eskaleret - og som nu med alt for stor hast fortsætter. Det er meget mærkeligt, at de, som har ansvaret og mulighed for at ændre denne fatale udvikling, ikke gør det. Jeg kan kun forklare dette absolutte fravær af fornuft med trolddom - vi er blevet forheksede af onde kræfter mere vidende end os selv. Når onde uforklarlige hændelser til stadighed indtræffer, hvordan da forklare det anderledes? Med dumhed og/eller korruption? Som stammer hvorfra? Ingenting i sig selv, men kun fravær af det gode? (læser pt selma lagerløf 'familien løwenskøld, og vil ikke afvise en vis påvirkning af terminologi og tankerække i mit indre univers)

Philip B. Johnsen

Danmark/EU er et nul- eller lavvækst område, den erkendelsen er vigtig for at forstå, hvad der må gøres.

De nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.

Gældsætningsproblematikker skabt for ti år siden, er ikke adresseret, folketinget har ikke løst, en lang række af udløsende faktorer, som manglende lovgivning til opsplitning af kritiske systemiske banker mm.

For finanssektorens vedkommende, mangler også indgriben og regulering af den manglende professionalisme og bonus fest struktur, skadelige produkter og skattely, hvor den regningen, fortsat sendes til de gældsatte, der i stigende tal vil blive, teknisk insolvente.

Folketinget vil ikke adresserer de vigtige strukturelle problemer, som alle er udløsende faktorer bag finans kollapset i 2007 og står står uløste hen, som tiggende bomber under samfundsøkonomien igen, nu hvor finans kollaps 1.2 står for døren.

Kan regeringen/EU rumme en gigantisk størrelse, som klimaforandringspolitik udfordringer er, hvor specielt finanskapitalismen modarbejder en bæredygtig udvikling, gennem investeringer i kul, gas og olie mm.

Der er udpræget enighed blandt vækstlandene, at hvis de skal bremse op, for bæredygtig udvikling, så skal de gamle økonomier vise vejen, ved godt eksempel og gå forest.

Der er tilsyneladende ikke politisk vilje, til bæredygtig udvikling, fordi der er tale om befolkninger i de gamle økonomier, der gældslaver af finanssektoren, hvilket politisk betyder, et nødvendigt opgør med, som minimum finanskapitalismen og opsplitning af investeringsbank og ordinær bank og det vil ingen politikkere tale om i det omfang det er nødvendigt.

COP15 COP16 COP17 COP18 COP19

Stille før storm!

Thomas Petersen, Torben Arendal og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

@Leo Nygaard,

du køber en aktie, når en virksomhed oprettes - det kaldes at give risikovillig kapital.

For at du kan blive fristet til at købe en aktie - give en risikovillig kapital til start af en virksomhed, giver aktien udbytte til dig, af virksomhedens overskud.

Når aktien er bundet til dig personligt og du resten af dine dage får udbytte fra virksomheden, kan der ikke ske spekulation i aktien.

Når det skulle ske, at en virksomhed bliver solgt, er det ikke aktierne, virksomhedens bygninger og produktionsapparat der bliver solgt, men derimod virksomhedens varelager, produktion og kundekreds. Salget af virksomhedens varelager, produktion og kundekreds sker ved at aktionærerne har valgt at gøre det, ved en generalforsamling.

Selve virksomhedens produktionsapparat og bygninger kan ikke sælges, da de er bundet til aktierne. Skal aktierne og dermed virksomheden afhændes, sker det ved at hele virksomheden ophører med at eksisterer.
Der udstedes nye aktier til en ny virksomhed i bygningerne den ikke længere eksisterende virksomhed fungerede i og igen er aktierne personligt bundet til aktionærerne.

Aktierne giver udelukkende udbytte og kan ikke sælges og derefter købes. På den måde kan der ikke ske spekulation i aktier og dermed i en virksomhed.

Aktier kan kun købes en gang og det er første gang. Når en aktie sælges efter en virksomhed har fungeret i x antal tid og virksomhedens bygninger og produktionsapparat sælges, ophører aktierne med at eksistere som værdipapir. Aktien kan ikke overdrages til andre gennem salg, den kan kun arves.

Søren Blaabjerg

@Lars Kristensen
Jamen hvis aktier ikke kan sælges, som du foreslår, så kan de jo meget nemt risikere at tabe deres værdi fuldstændigt, dvs. de kan ikke bruges til noget som helst, f.eks. i forbindelse med sikkerhed for et lån. Og der kan jo også ske det at aktieudbyttet udebliver eller bliver langt mindre end forventet. Desuden bevirker det, at aktier ikke kan sælges jo samtidigt, at de heller ikke kan købes, med mindre der altså startes en helt ny virksomhed eller en virksomhed vælger at udsteder nye aktier. Jeg skal love for, der så bliver tale om risikovillighed ;-).

Lars - Jeg prøver virkelig at se positivt på din idè. Men må indvende :
- Hvordan kan adskilles : "...ikke aktierne, virksomhedens bygninger og produktionsapparat der bliver solgt, men derimod virksomhedens varelager, produktion og kundekreds."
Hvem ejer så bygninger produktionsapparat og den jord det ligger på. Det er jo et aktieselskab.
- " Aktier kan kun købes en gang og det er første gang. Når en aktie sælges efter en virksomhed har fungeret i x antal tid og virksomhedens bygninger og produktionsapparat sælges, ophører aktierne med at eksistere som værdipapir. Aktien kan ikke overdrages til andre gennem salg, den kan kun arves."
Jamen, er det ikke modsætningsfyldt vrøvl.
- Har virksomheden brug for at udvide, er den altså henvist til at skaffe kapital gennem lån, som de faste aktieejere (solidarisk?) skal stå inde for. Eller de kan vælge at indskyde egne midler. dvs udvide deres aktiepost.
- Gennemfører Danmark et sådan system alene, må der opstå helt uoverskuelige problematikker ift udlandet ? F.eks at investeringslysten flytter ud.

Der er en del analytikere som har sagt, at det er som en orkan hvor vi har befundet os i dens øje af stilhed de sidste par år men vi nu kommer ud af øjet stilhed. Det skulle blive være denne gang end i 2008. Staternes gæld er større og de kan derfor ikke redde en gang til -de store opkøbsprogramme af obligationer er reelt blot en inflation som man har skubbet foran sig. Euro har problemer i Sydeuropa med stor statsgæld i Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien, England har stor statsgæld på godt 900000 pr ind, USAs totale gæld er 700% af BNP, Japan har en enorm gæld og Kina har en enorm bobligboble med 50.mio usolgte boligere. Når det brager sammen bliver det til en enorm hyperinflation.

randi christiansen

Så derfor må den illegitime gæld eksproprieres - staterne har solgt, hvad ikke kan sælges - og det ved købere. Skal deres 'tab' således foregå ved ødelæggende krak eller under ordnede forhold, er det spørgsmål, man må stille. Svaret er indlysende.

Philip B. Johnsen

Stram samfundsgavnlig finanssektor regulering vil fungere, som en ventil på økonomiske bobler.

Gældsætningsproblematikker er også tildels politiske, stram finanslovgivning, vil kunne forhindre de fleste.

Ivan Breinholt Leth

Vi har i Europa et politisk establishment, som lider af den vrangforestilling, at nedskæringer i lønninger og i den offentlige sektor er vejen ud af krisen. Samtidig med at spekulation ikke er tøjlet væsentligt siden krisen 2007-2008. Det er den sikre vej til flere kriser. Mange glæder sig over, at vi er sluppet af med Magrethe Vestager, men hun har nu blot fået magt til at lave yderligere ravage i den europæiske økonomi.

Ivan Breinholt Leth

“»Bobler er en funktion af en uforanderlig menneskelig natur (…)« …. Shiller siger tilsvarende, at han ikke i økonomisk teori kan identificere nogen dækkende, rationel forklaring på det fænomen, at aktiepriserne bydes for højt op. »Jeg mistænker, at de virkelige svar primært skal findes i sociologien og socialpsykologiens rige – i fænomener som irrationel overstadighed, der altid tidligere er endt med at svinde bort,« bemærker han.”

Thomas Piketty skriver, at for meget kapital er skadelig for kapitalen selv. Karl Marx talte om “overakkumulation” af kapital, og nødvendigheden – set fra et kapitailstisk standpunkt – at 'rense ud' i kapitalen og reducere dens størrelse. (Kaldet 'kreativ destruktion' af Joseph Schumpeter.) Når kapitalen bliver for stor i forhold til det produktive (merværdiskabende) arbejde indtræder krisen - ifølge Marx. Bobler er et styrtløb blandt kapitalister for at undgå, at netop deres kapital bliver 'udrenset'. Når udrensnigen har nået et vist niveau, kan kapitalakkumulationen starte forfra.
Ifølge Piketty er koncentrationen af kapital på færre og færre hænder siden 1990 ved at nå samme atronomiske højder som i årene op til 1. verdenskrig. To verdenskrige løste det problem. (Mængden af kapital såvel som koncentrationen af kapital blev voldsomt reduceret fra 1. verdenskrig til en gang i 50erne – ifølge Piketty.) Derfor er bobler selvfølgelig også en funktion af den stigende ulighed. Den voksende kapital skal investeres, ellers risikerer man, at den taber værdi, og man behøver ikke at ty til hverken dybdepsykologi eller socialpsykologi for at finde forklaringen på bobler, men borgerskabet og dets tænkere har jo altid været mystificerede over kapitalens egen logik. Kapitalejere er ikke blot nogle 'hysteriske kællinger' (Mogens Lykketoft, 1983), men personer som indretter sig i forhold til en benhård logik - eller går på røven.
Politikernes opgave i et kapitalistisk samfund er at tøjle kapitalens ubønhørlige logik, men det gled ud af de fleste politikeres horisont en gang i 80erne, men det uundgåelige resultat, at kriserne (boblerne) vil indtræde hyppigere og med større styrke.

Philip B. Johnsen, randi christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
randi christiansen

denne logiske indsigt 'gled ud af politikernes horisont engang i 80'erne' - ja og denne dumme og/eller korrupte forvaltning fortsattes og cementeredes af anders fogh rasmussen, som tilmed mente, at de økonomiske lærebøger skulle skrives om. Den mand er nu natos generalsekretær - ikke at jeg tror, nogen anden ville agere anderledes - den position er jo kun usa's forlængede arm - men det siger alt for meget om intelligensniveauet hos vores ledere, når sådan en mand, kan besidde den toppost. Som marianne jelved sagde engang : afr er en farlig mand. Han er ikke den eneste.

Niels Ishøj Christensen

Artiklen peger klart på misforholdet imellem den materielle verdens reelle brugsværdier, som mennesker kan drage nytte af derved få et rimeligt lykkeligt liv, og den krigens og erobringens økonomi som aktiekapitalerne repræsenterer. På deres globale erobringstogt drager aktiekapitalejerne verden rundt og leder med lys og lygte efter nye erobringer som kan maksimere eller i det mindste opretholde værdien af deres midlertidige men evigt truede kapitaler. De tror fejlagtigt at lykken ligge i mere og mere kapital fordi de er uhjælpeligt bundet og afhængig af deres fiktive og overjordiske (næsten guddommelige) magt frem for den den materielle og menneskelige verdens reelle brugsværdier.

randi christiansen, Bill Atkins, Torben Arendal og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er så meget tåbeligt, der kan rydes op i, for at mindske bobler i økonomien.

Man kan da spørge sig selv, hvorfor eksempelvis centralt placerede finansfolk, skal have bonus løn, hvorfor forbydes det ikke helt, der er ingen berettigelse for det, resultatet kan vi kan se på antallet af retssager i Danmark og EU, for det føre helt sikkert til kriminalitet.

De centralt placerede bankfolk er ikke ejere, de bør vel kunne få en helt almindelig løn, hvorfor skal jeg investere mine penge og de centralt placerede bankfolk, få del i overskuddet i et firma de "ikke" ejer?

At finansinstitutioner så i tillæg redes fra, at gå fallit, når svindlen eller talentløsheden, har taget overhånd, bør ligeledes kriminaliseres,efter et nødvendigt opgør med, som minimum finanskapitalismen og opsplitning af investeringsbank og ordinær bankvirksomhed.

randi christiansen, Bill Atkins, Torben Arendal og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Tilføjelse: Når kapitalen vokser, til trods for at væksten er enten meget lav, nul, eller endda negativ, tyder det på, at denne kapitalvækst skyldes en voksende omfordeling til fordel for kapitalejerne. Hvilket bekræfter Piketty's undersøgelser. Boblen er et styrtløb for at undgå, at den vundne kapitalen mister sin værdi.

randi christiansen, Bill Atkins og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Sider