Her er, hvad norsk politi vil undersøge om Scandinavian Star

Mens den danske rigsadvokat absolut ikke udtaler sig om genåbningen af efterforskningen af branden på norgesbåden Scandinavian Star tilbage i april 1990, er Oslos politimester knapt så tillukket.

Information har således fået aktindsigt i en påtegning fra foråret, hvor politimester Hans Sverre Sjøvold i et brev til den norske rigsadvokat skitserer en række temaer inden for det såkaldte økonomispor, som bør efterforskes på ny. Baggrunden for at genåbne efterforskningen er, skriver Hans Sverre Sjøvold i brevet, at sagen kun i ringe udstrækning er efterforsket ud fra et økonomisk motiv for branden, og at »sagen, som medførte, at 159 liv gik tabt, anses som for alvorlig til, at man kan acceptere nogen uafklarede forhold«.

Politimesteren lægger også udtrykkelig vægt på, at »et ’nationalt traume’ ikke kan lægges væk, så længe der efterlades yderligere tvivl om eksistensen af bevis«, selv om han også »er klar over, at sandsynligheden for, at en efterforskning vil give klare svar på de nævnte forhold, er forholdsvis lille«.

Det danske spor

Der er det særlige ved Hans Sverre Sjøvolds fire temaer, at de alle tidligere er blevet efterforsket af danske myndigheder, angiveligt med »omfattende og grundige undersøgelser«, som Justitsministeriet skrev så sent som i marts i år.

Men som tidligere omtalt i Information, kom en specialistgruppe fra Oslo Politi efter bl.a. at have gennemgået 5.000 dokumentsider hos den danske rigsadvokat bare få uger senere frem til, at samtlige danske undersøgelser af økonomisporet havde det til fælles, »at parterne i selve transaktionen, og deres advokater, fremstår som hovedkilderne til oplysning om ejerstruktur, forsikringsforhold og overdragelse af skibet«. Specialistgruppen tilføjede, at det var dens »klare indtryk, at parternes forklaringer derudover i ringe grad er søgt bekræftet gennem alternative undersøgelser«.

Det præcise ejerforhold til Scandinavian Star på det tidspunkt, hvor branden brød ud natten til den 7. april 1990, er aldrig blevet afklaret. Specialistgruppen fra Oslo Politi har ifølge politimesterens påtegning dog fået »værdifuld information« ved at studere den regnskabsmæsige håndtering af de indbyrdes transaktioner og mellemværender mellem kommanditselskabet KS Scandinavian Star og dets moderselskab, selv om Oslo Politi åbenbart kun har haft adgang til et begrænset materiale:

»Det havde imidlertid også været ønskelig at se senere års regnskaber, bl.a. med tanke på eventuelle nedbetalinger af restgæld og tidspunkt og størrelse ved eventuelt videresalg,« skriver politimesteren med den interesante tilføjelse, at den danske rigsadvokat i opdrag fra specialistgruppen har undersøgt, om der findes mere materiale arkiveret hos danske myndigheder:

»Det er oplyst, at Kammeradvokaten har makuleret sin mappe med sagen, og den danske rigsadvokat har, uden at kontakte skattemyndighederne, konkluderet, at der heller ikke hos de danske skattemyndigheder findes yderligere regnskabsmateriale,« skriver politimesteren og fortsætter:

»Det fremstår herefter som om, danske skattemyndigheder ikke udtrykkeligt er blevet anmodet om yderligere dokumentation. Selv om vi anser det for liden sandsynligt, at regnskabsdokumentation findes efter så mange år, må det tjekkes helt ud.«

Gå efter pengene

Et andet tema, som Oslos politimester mener bør efterforskes på ny, er »den faktiske aftale«, der lå til grund for rederiet SeaEscapes køb af Scandinavian Star fra rederiet Stena Line og det senere videresalg til kommanditselskabet.

Ifølge Hans Sverre Sjøvold er der et »tilsyneladende misforhold« mellem salgspriserne, hvorfor det ville være »ønskeligt at få dokumenteret overdragelsen«.

Danske Mike Axdal, der overlevede katastrofen og på egen hånd har efterforsket i dødsbranden, har i 23 år hævdet, at den danske skibsreder Henrik Johansen, der efter branden blev idømt seks måneders betinget fængsel som ejer af skibet, i virkeligheden kun var en stråmand for de virkelige ejere.

»Jeg har forgæves bedt danske myndigheder om at få fremlagt retspåtegnet dokumentation, bankkvitteringer, skibsskøder med retspåtegning og andre bevisligheder for, at Henrik Johansen og dennes danske selskaber købte Scandinavian Star før eller efter branden,« siger Mike Axdal.

Et tredje tema, hvor Hans Sverre Sjøvold anbefaler at genåbne efterforskningen, er den daglige leje, der indenfor spindelvævet af selskaber blev betalt for Scandinavian Star, da skibet en uge før branden blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn.

Specialistgruppen havde ifølge Hans Sverre Sjøvold ikke selv tilstrækkelig tid til at finde frem til skibsmæglere med »relevant dokumentation for faktisk gennemførte salg af færger omkring 1990.«

Jan Harsem fra ’Støttegruppen for etterlatte og overlevende etter Scandinavian Star’ i Norge oplyser, at lejen pr. dag for Scandinavian Star på et tidspunkt hoppede gevaldigt i vejret: Først aftalte selskabet SeaEscape ifølge Jan Harsem at betale 5.750 dollars i leje pr. dag til Stena som en del af en købsaftale, da skibet skulle sejle som DFDS-cruiseskib i Caribien. Derefter solgte SeaEscape skibet til kommanditselskabet Scan Star, der igen i marts 1990 lejede skibet uden besætning videre til firmaet Project Shipping for 12.500 dollars pr. dag, hvorefter skibet blev videreudlejet med besætning til rederiet VR DaNo for 22.500 dollar pr. dag, der herefter satte det i rutefart i seks dage, inden det brændte.

»Der er for mig at se kun tre muligheder. Enten har Stena gjort en yderst dårlig forretning. Stena kan også have været ekstremt godgørende. Eller også havde Stena fortsat interesser i skibet eller dets nye ejere,« mener Jan Harsem.

Mike Axdal gentager sin invitation til norsk politi om at få adgang til hans omfattende materiale om transaktionerne med skibet.

»Norsk politi er velkomne og kan bare komme. De kan få adgang til dokumenter, der kan gøres til genstand for en øjeblikkelig sigtelse mod skibets retmæssige ejer,« siger Mike Axdal, der mener, at katastrofen stadig rummer mange ubesvarede spørgsmål, som norsk politi bør finde svaret på:

»Hvem var ejer af SeaEscape i april 1990? Hvorfor ville SeaEscape sælge et skib, som de ikke selv ejede, men havde lejet af Stena? Hvordan kunne Stena acceptere, at skibet blev sat ind på akkurat samme rute, som Stena selv besejlede? Hvorfor havde Scandinavian Star stadig DFDS-logoet på sine skibssider? Hvem hyrede besætningen? Og hvor var kaptajnen ansat,« lyder nogen af Mike Axdals spørgsmål.

Selv er han ikke i tvivl om dødsskibets rette ejer på tidspunktet for branden: »DFDS og Stena Line var henholdvis lejer og ejer af Scandinavian Star den 7. april 1990. Jeg vil dog ikke bestride, at man netop på det tidspunkt var ved at flytte ejerskabet til et andet selskab, men ikke nåede det før mordbranden. Og dette selskab hverken ejes eller kontrolleres af Henrik Johansen, hvilket jeg selvsagt også kan bevise,« siger Mike Axdal.