Norsk stiftelse kritiserer rapport om færgebrand på Scandinavian Star

Hvorfor skulle der gå 24 år, før offentligheden fik at vide, at der hverken var bevis, holdbare indicier eller vidneobservationer mod den danske lastbilchauffør Erik Mørk Andersen, der af norsk politi blev udlagt som den formodede gerningsmand til branden på færgen Scandinavian Star?

Hvorfor er det først nu, at det norske politi indrømmer, at danskerens fingeraftryk ikke fandtes på det skilt med flugtveje, som efter at være blevet fundet i hans bagage blev udlagt som vigtigt indicium, efter at manden selv var omkommet under branden? Og hvorfor fik offentligheden aldrig at vide, at der på skiltet var en anden persons fingeraftryk, som aldrig blev undersøgt?

De ubesvarede spørgsmål hober sig op i den nye rapport om branden på Scandinavian Star, som Oslo Politi fremlagde på en pressekonference i juni. Det mener skibstekniker Gisle Weddegjerde fra den norske stiftelse ’Etterforskning av mordbrannen Scandinavian Star’.

Ifølge Gisle Weddegjerde er stiftelsen ikke talerør for efterladte eller pårørende, men et uformelt og fagligt netværk af personer med erhvervsmæssig erfaring og viden om bl.a. shipping, brand- og skibsteknik og en fælles interesse i at få sandheden om katastrofen frem.

Da stiftelsen i april sidste år på en pressekonference præsenterede deres egen undersøgelse, der satte adskillige spørgsmålstegn ved myndighedernes hidtidige udlægning af brandforløbet, herunder den danske lastbilchauffør Erik Mørk Andersens rolle og færden på skibet, gav det anledning til at nedsætte specialistgruppen under Oslo Politi. Men stiftelsen er langt fra tilfreds med specialistgruppens rapport, som kritiseres for at have væsentlige fejl og mangler.

»Når vitale oplysninger om brandforløbet overhovedet ikke drøftes, er det klart, at politiets rapport står tilbage med betydelig skibsteknisk, brandteknisk og politifaglig slagside,« siger Gisle Weddegjerde.

Stiftelsen er så utilfreds med politiets rapport, at den nu formelt har henvendt sig til Stortingets kontroll- og konstitusjonskomite.

»Vi beder Stortinget om at tage hånd om denne sag, som har kørt frem og tilbage hos myndighederne og i medierne i snart 25 år,« siger han.

’Krematoriet’

Norske myndigheder har udført »et regulært justitsmord« mod den danske chauffør ved i så mange år at hemmeligholde, at der ikke var beviser, vidneudsagn eller indicier, der knyttede danskeren til dødsbranden, mener Gisle Weddegjerde.

»Det er ekstremt alvorligt«, siger han og henviser til, at stiftelsen har flere optagelser fra norsk tv, hvor repræsentanter for politiet angiveligt på basis af afgivne vidneudsagn forklarer danskerens sidste færden på skibet inden branden.

»Selv om stiftelsen har gennemgået samtlige vidneafhøringer i norsk rigsarkiv, har vi ikke kunnet finde sådanne vidneudsagn om danskeren. Nu tilbageviser specialistgruppen så, at der overhovedet findes sådanne vidneudsagn.«

Endnu et kritikpunkt drejer sig om brandforløbet, især den såkaldte hydraulikbrand, som stiftelsen anser for at være nummer tre af fire-seks antændte brande på færgen. Politiets specialistgruppe forudsætter derimod, at denne brand, som først brød ud adskillige timer efter de to første påsatte brande, måtte være en re-antænding eller en følgebrand af den såkaldte hovedbrand.

Stiftelsen har med simulerede brandtekniske forsøg regnet sig frem til, at denne tredje brand må være tilført næring i form af omkring 20.000 liter olie for at kunne nå op til så høje temperaturer, som der udviklede sig under hydraulikbranden.

»Den del af skibet, hvor hydraulikbranden rasede i timevis, kaldes ’krematoriet’, fordi temperaturerne var så høje, at skeletdele og kranier brændte til støv. En så voldsom udbrænding kan kun forklares, hvis branden er tilført næring. Det viser vores simuleringer, hvor vi har brugt de samme dataredskaber, som blev brugt på at rekonstruere brandforløbet i de to skyskrabere i New York den 11. september 2001. Derfor holder det ikke, som politiet forklarede på pressekonference om deres rapport den 13. juni, at denne brand kun fik næring fra bl.a. tæpperne i korridorerne og passagernes bagage, som var efterladt i kahytterne.«

Gange og korridorer i Scandinavian Star var konstrueret med væg- og loftbeklædning af asbestfibre beklædt med et tyndt lag pvc-laminat, og det giver ikke meget næring til en brand, siger Gisle Weddegjerde.

»En officiel test har vist, at en brand anlagt i færgens korridorer ville dø ud efter otte-ti minutter, når pvc-laminatet og gulvtæpperne var brændt. Men branden på skibet rasede i timevis og nåede uhørt høje temperaturer. Fysikkens love kræver ganske enkelt, at der blev tilført næring, endda i et kolossalt omfang,« forklarer Gisle Weddegjerde.

Han henviser til det faktum, at skibets nu afdøde maskinchef i strid med reglerne rev de tre sidste sider ud af maskindagbogen, der viste skibets forbrug af olie og brændstoffer.

»Maskinchefen er aldrig blevet afhørt i dybden om dette lovbrud. Hans forklaring, som vi mener må være falsk, var, at han skulle bruge de udrevne sider, fordi han ville anskaffe en tilsvarende ny dagbog, når skibet kom til Frederikshavn. Når de tre sider er væk, er realiteten, at man ikke kan dokumentere et stort svind eller forbrug af Scandinavian Stars oliebeholdning,« siger han og konkluderer:

»Der må være nogen personer om bord på skibet, der har sat gang i den her sabotage for at få branden til at blusse op.«

Det bøjede rør

Stiftelsen afviser også de forklaringer, som specialistrapporten henviser til i forbindelse med det såkaldte bøjede hydraulikolierør. Som tidligere omtalt i Information var et rør med hydraulikolie revet af og sad i en bue under loftet netop det sted, hvor hydraulikbranden rasede. Ifølge kritikere må røret være blevet revet af med vilje for at få brændstof til branden, men ifølge specialistgruppen er en mulig forklaring, at den voldsomme varme har fået røret til at udvide sig i længderetningen, så metallet har revet sig løs og slået et knæk.

»Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Sådanne metalrør kan under voldsom varme maksimalt udvide sig et par millimeter i længderetningen pr. løbende meter. Den konstaterede bøjning ville kræve mere end 20 meter rør, og det er der ikke tale om.«

Stiftelsen afviser også en anden af specialistgruppens forklaringer, nemlig at røret fra begyndelsen har været konstrueret med bøjningen.

»En sådan forklaring viser politiets totale mangel på den mest elementære skibstekniske analyse. Man kan ikke konstruere et højtrykssystem på den måde, som politiet påstår,« siger Gisle Weddegjerde.

Et andet kritikpunkt fra stiftelsen drejer sig om den forsikringssum på 24 mio. dollar, som Scandinavian Star blev forsikret for. Ifølge politiets specialistgruppe svarede summen efter omstændighederne til markedsprisen for det gamle skib.

»Det er jo vanvittigt! Seks år før branden var selvsamme skib blevet solgt for bare 7,5 mio. dollar. Forsikringssummen på 24 mio. dollar var en fiktiv pris, som man nærmest kunne have fået et helt nyt skib for,« siger Gisle Weddegjerde og tilføjer:

»Den eneste logiske forklaring på, at politiets specialistgruppe gentager gamle fejl og undlader at undersøge i dybden de oplysninger, som stiftelsen og andre har ført frem, må være et ønske om at dække over fortidens fejl og undladelser. Vi tror, at man bevidst sigter mod, at forbrydelsen bliver forældet, når det næste år til påske er 25 år siden, at katastrofen indtraf.«