Klumme
Læsetid: 2 min.

Også Kasakhstan frygter russiske territorialkrav

Mens Obama forsikrer de baltiske randstater om, at de står under NATO’s beskyttelse, spekulerer kasakherne nu på, om de kan stå for tur – efter tjetjenerne, georgierne og ukrainerne
Udland
3. september 2014

Barack Obama ankom i aftes på en visit i Estland. Hans hensigt var at forsikre esterne om, at de kan føle sig sikre på, at NATO vil beskytte dem imod eventuel territorialkrænkelse fra Vladimir Putins Rusland.

For Obama, der i dag drager videre til NATO’s topmøde i Wales – en sammenkomst, som Putins fremfærd i Ukraine har gjort til den måske den vigtigste af sin art siden koldkrigsdagene – var det tydeligvis magtpåliggende at dæmpe estisk, lettisk, litauisk, polsk og rumænsk frygt for Kremls ambitioner. Putins annektering af Krim og invasion af Østukraine har fået de baltiske lande og Polen til at anråbe om genbekræftelse af Vestens beskyttelsestilsagn. Udviklingen i Ukraine har givet deres angst et vist rationale, men reaktionen i Østeuropa er blandet: Tjekker, slovakker og ungarer lader endnu tvivlen komme Putin til gode.

Omkring én ud af fire estere er etniske russere eller indfødte russisktalende. En større andel end i Ukraine, hvor Putin har søgt påskud for at retfærdiggøre væbnede interventioner ved at henvise til nødvendigheden af at forsvare russisktalende og etniske russere. Letland, hvor omkring 30 pct. af befolkningen er etniske russere, føler sig tilsvarende eksponeret.

NATO’s generalsekretær, pointerede i sidste uge: »Nogle af vores medlemsstater er dybt bekymrede over, at russerne siger, de forbeholder sig ret til at intervenere i andre lande, hvis de skønner det nødvendigt at beskytte derværende russisktalende befolkningers interesser.«

Putins propaganda

Men også længere mod sydøst, langt fra NATO, vækker Putins retorik frygt. I en bemærkning fra sidste uge (men ikke meget omtalt i vestlig presse) drog Putin ​​den postsovjetiske stat Kasakhstans legitimitet i tvivl. Han lod endvidere forstå, at kasakherne hellere må strenge sig an for at imødekomme Ruslands interesser. Udtalelsen vakte forfærdelse i den centralasiatiske republik, som huser et stort etnisk russisk mindretal i nord.

Putin sagde, at der aldrig før i historien har eksisteret et land ved navn Kasakhstan, og at nationen udelukkende var et påfund fra den nuværende præsident, Nursultan Nazarbajevs side. Kasakhstan, sagde han, var »del af den store russiske verden ... Jeg er sikker på, at sådan vil det ordne sig«.

Da Sovjetunionen i 1991 faldt fra hinanden, blev 25 mio. russere tilbage i nye lande uden for Ruslands grænser. Putin, som har kaldt Sovjetunionens sammenbrud for »det 20. århundredes største tragedie«, har også tidligere spillet det etniske kort for at hvirvle problemer op i naboregionen for efterfølgende at begrunde sin indgriben som et forsvar for russere. Ukraine er hans tredje krig i det postsovjetiske rum. Først knuste han et tjetjensk oprør. Så invaderede han Georgien. Nu behersker han ligeledes dele af Ukraine. Samtidig har Rusland længe holdt fast i Transdnjestrien, en udbryderrepublik fra Moldova.

I modsætning til Ukraine og Kasakhstan er de baltiske lande medlemmer af EU og NATO. Fogh insisterer da også på, at ethvert angreb på en baltisk stat vil udløse modsvar fra internationale NATO-styrker. Så vidt kommer det næppe. Men selv hvis Putin blot søger at indrullere kræfter blandt Estlands eller Letlands etniske minoriteter i afbrydelse af energiforsyninger, provokationer og destabiliseringsforsøg bakket op af propaganda – en taktik, som NATO betegner som »hybrid krigsførelse« og hævder, at Putin allerede anvender i Ukraine – kan Vesten blive tvunget til at reagere.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her