Læsetid: 8 min.

’På en måde elsker jeg den her krig’

Kvinderne har fået magt og spiller en helt ny rolle i selvstyret Rojava i Nordsyrien. Mod sig har de både en fastgroet mandsdominans og truslen fra kalifatet, men Rojavas kvinder går i brechen for sig selv med våben i hånd
Kadetter fra Rojavas nye politiskole fejrer, at de netop er blevet færdige med deres sidste eksamen. Revolutionen i det selvstyrende Rojava blev ledet af kvinder, som også udgør en stor del af forsvaret mod Islamisk Stat.

Thorkil Rothe

22. september 2014

Det knitrer fra højttalerne i salen, når mikrofonen sendes videre til en ny hånd. En mand i nydeligt jakkesæt får ordet og foreslår, at man introducerer en skærpet værnepligt, så der er soldater nok. Diskussioner bryder ud blandt de lyttende, og for enden af rummet må præsidiet snart bede om ro. Parlamentet i kantonen Cizire er samlet til endnu en session, hvor medlemmerne debatterer forsvar og udviklingen af den nye autonome enklave i Nordsyrien, som proklameredes i januar i år. Mindre end et år efter ses allerede tydelige fundamentale forandringer i samfundet med det spæde selvstyre.

Dagens parlamentsmøde ledes af en kvinde med kristen assyrisk baggrund. En minoritet i syrisk Kurdistan, hvor hovedparten af befolkningen er sunnimuslimske kurdere. Posten som formand for parlamentet deler hun med en arabisk mand, og da mødet hæves, giver parlamentsformand Nazira Goriye en forklaring: »Vi har et system med delt lederskab i hele administrationen, og der skal altid være én kvinde og én mand på posten. Denne model sikrer, at kvinder tager del i politiske beslutningsprocesser på lige fod med mænd.

Kvinderne ledte revolutionen

Da kurderne overtog magten fra Assad-regimet i den autonome region, som i dag kaldes Rojava, blev det kendt som ’den stille revolution’. Under aktionen, der hovedsageligt ledtes af kvinder, affyredes ikke et eneste skud. Rojavas fortsatte revolution tager udgangspunkt i inklusionen af alle etniske og religiøse grupper i demokratiseringseksperimentet. Det forklarer, hvorfor Nazira Goriye i dag deler sin position med en arabisk mand i et parlament med bred etnisk diversitet.

Det delte lederskab skal forstås som en grundlæggende del af revolutionen, som specifikt søger at inkludere kvinder som en aktiv kraft bag samfundsforandringer. Ifølge selvstyrets konstitution skal alle offentlige organer og institutioner have en repræsentation af mindst 40 procent af hvert køn.

Et højest usædvanligt og unikt tiltag i en del af verdenen, som ellers er stærkt mandsdomineret. Der lægges ikke skjul på det faktum, at inspirationen stammer fra PKK-guerillaens strukturer og dens fængslede leder, Abdullah Öcalan.

»Vi har fået meget inspiration fra Abdullah Öcalans filosofi og bøger,« siger Nazira Goriye, og henviser også til det kristne Assyriske Enhedsparti (SUP), som hun selv er fra.

Under Öcalan blev den kurdiske bevægelse tidligt påvirket af socialistiske idealer, og den er ofte nævnt som et unikt og imponerende eksempel på lighed mellem kønnene i regionen. Selvfølgelig er man stødt på praktiske udfordringer i forbindelse med implementeringen i Rojava, forklarer Goriye. I hendes eget tilfælde har det vist sig, at mænd ofte henvender sig til hendes mandlige kollega med deres spørgsmål i stedet for til hende.

»Hvert nyt tiltag kommer med barrierer. Men efter hårdt arbejde har vi etableret et nyt system, der er forskelligt fra vores diktatoriske naboers, som især undertrykker kvinder og nægter dem deres rettigheder.«

’Ingen fra IS skal komme her’

En trussel mod alt dette eksisterer bare nogle kilometer sydpå. Fundamentalisterne fra IS i kalifatet har sammen med lignende grupper belejret Rojava i to år og indført stærkt begrænset ytrings- og bevægelsesfrihed for kvinder i deres territorium. To syriske kvinder blev stenet til døde offentligt i juli, mens ’minutægteskaber’ fungerer som en blåstempling ved voldtægt af kristne eller yezidiske kvinder og andre, der betragtes som ’religiøse afvigere’. I den ottende rapport fra FN’s udredningskommission for Syrien berettes, hvordan IS mishandler og pisker kvinder offentligt, hvis de bryder den religiøse dresscode og viser sig uden tørklæde i offentligheden.

Rojava’s kvinder tager nu aktiv del i kampen mod, at denne praksis breder sig til deres del af Syrien. Tusinder har ladet sig indskrive i Kvindernes Forsvarsenheder (YPJ), som indgår i det samlede forsvar, men organiseres i separate enheder for at reducere patriarkalsk indflydelse. Kvinder og mænd kæmper på lige fod ved fronten, og da 40.000 yezidier blev evakueret fra Sinjarbjerget i Irak i august, var det medlemmer af YPJ som hjalp dem til at flygte ind i Syrien.

Ude på de smalle landeveje møder vi to medlemmer af kvindeorganisationen Yekitiya-Star. Fra deres checkpoint kan skimtes en svag røg i horisonten, som minder om, hvor tæt på kalifatets doktriner hersker.

»Vi har meldt os som frivillige. Ingen fra IS skal komme her,« siger en af de to midaldrende kvinder iført farverige klæder i stærk kontrast til en matsort kampvest og raslende kalasjnikov. Her synes ingen dog at tage notits af det spektakulære syn. Det er hverdag i Rojava.

Betydelig modstand

På en paradeplads i byen Rumeilan står dusinvis af mænd og kvinder klar til at råbe det sidste »Javel!« som politielever på en paradeplads. Alle bærer olivengrønne uniformer, og der svedes under den stegende sol, men ingen fortrækker en mine.

Rumeilan er kendt for sin store olieindustri, og før revolutionen udgjorde hundreder af alawitter den lokale overklasse her. Som regimets forlængede arm sørgede de for, at Assad havde fuld kontrol over olieproduktionen til gengæld for et liv i luksuriøse omgivelser. Vi besøger deres gated community med enorme huse og blå swimmingpools. Midt i det støvede landskab hæver de sig som tomme monumenter over en smuldrende statsmagt. Men der er ikke længere nogen overklasse at se.

Kommandantens stemme gjalder over asfalten, og et brøl rejser sig fra rækkerne, før de samlede mænd og kvinder træder af som færdiguddannede medlemmer af politistyrken. På deres skuldre hviler nu ansvaret for Rojavas sikkerhed.

»I begyndelsen var der en betydelig modstand i samfundet mod, at kvinder skulle patruljere på gaderne. ’Hvordan skulle de kunne løse nogen problemer?’ spurgte folk,« siger Nalin Ahmed Ibrahim, som er administrationschef for Asayisa Jinê – kvindepolitiet – i kantonens hovedstad, Qamishlu. Hun fortæller, at kritikken mestendels kommer fra mænd, som havde svært ved at acceptere den hurtige udvikling. Kvindeligt politi var et stort og kontroversielt skridt fra dagligdagen under regimet, hvor udelukkende mænd var ansat i den frygtede politistyrke.

»Men efterhånden som kvinderne viste sig yderst kompetente i arbejdet, har de vundet de flestes tillid,« forklarer Nalin Ahmed Ibrahim.

Den nye politistyrke står ikke under Damaskus’ kontrol, men administreres af selvstyret. Og præcis som i YPJ-bataljonerne er separerede i de regulære styrker, er kvindepolitiets uddannelse adskildt fra mændenes. Et stort antal kvinder er allerede færdiguddannede og varetager i dag både opgaver i forbindelse med krigen og de mere hverdagsprægede.

Men det bliver aldrig helt hverdag her. IS er ikke kun ved fronten, forklarer Ahmed Ibrahim. Dagen før interviewet eksploderede en vejsidebombe i Qamishlu. Den var rettet mod en konvoj med indenrigs- og ungdomskulturministrene, og i sidstnævntes bil sårede den chaufføren og en livvagt.

Ifølge Ahmed Ibrahim er fundamentalisternes brutalitet på den anden side af fronten en del af baggrunden for ændringen både af folks mentalitet og af politistyrken. Med IS’ åbenlyse trussel mod kvinder og det fredelige samfund in mente, er det lettere for mange at acceptere de kontroversielle forandringer. Desuden ville det betyde en drastisk reduktion af forsvarskapaciteten, hvis det kun var mænd, der trak i uniformerne.

»Kvinder i politistyrken arbejder nu ved domstolene, efterforsker kriminalitet og står ved vejspærringer. Samtidig er vi at finde ved fronten, hvor vi støtter hæren i mange logistiske opgaver.«

Stigende vold mod kvinder

Samme morgen har Ahmed Ibrahim sendt en gruppe fra sin politistyrke til Tel Kocher og en anden til Hasakah, hvor de står ansigt til ansigt med IS.

Kvindernes deltagelse i forsvaret af Rojava har betydet, at de i dag nyder en større respekt i samfundet. De har vist sig fuldt ud kvalificerede til det samme arbejde, som mænd udfører. En positiv udvikling, men der er langt igen. Ifølge rettighedsorganisationer i Rojava er kvinder yderst udsatte i det militariserede samfund, hvilket er et velkendt fænomen.

I Qamishlu møder vi kvinderettighedsorganisationen Sara Against Violence, som bekæmper vold mod kvinder. Arbejdet omfatter forelæsninger, workshops og aktiv indgriben i familier. Nogle aktivister møder os i et simpelt indrettet kontor. Her modtages både kvinder, der kommer for at indrapportere overgreb, og andre, som netop er kommet fra betydeligt værre stillede krigszoner i Syrien.

Sara Against Violence forsøger at dokumentere hvert eneste tilfælde af vold mod kvinder i Rojava. Henover anden halvdel af 2013 registreredes 1179 sager i regionen, som inkluderede 36 mord og mange voldtægter. Statistikken for 2014 viser en forøgelse af volden – trods igangværende mentalitetsændringer og fokus på lighed i samfundet.

»Hovedårsagen er krigen. Der findes mange aggressioner. Rojava er udsat for en embargo med lukkede grænser, som gør familier fattigere og priserne højere. Det skaber konflikter i mange familier, og mandens frustration går tit ud over kvinden,« forklarer Nora Khalil, som er en af grundlæggerne af Sara Against Violence.

Og de lever stadig i et patriarkalsk system, fastslår hun. Mange mænd modsætter sig stærkt, at kvinder arbejder, avancerer eller deltager aktivt i politik. Der gik mange måneder, før aktivisternes egne ægtefæller selv brød med traditionen og åbent støttede og respekterede kvindernes anstrengelser.

Dog kan aktivisterne i Sara Against Violence se en positiv forandring. De fleste ved, hvordan op mod tusind yezidiske piger og kvinder fra Sinjar blev bortført i august til en frygtelig skæbne som slaver for IS. Grænsen til kalifatet ligger blot nogle kilometer herfra. Der findes også forlydender om tidligere sager fra en landsby uden for Aleppo, hvor krigere fra IS har taget kvinder som deres ejendom – men hvorfor taler ingen om det, funderer Nora Khalil.

I Rojava har samfundet allerede taget enorme skridt i retning af lighed mellem kønnene. Og bevidstheden herom vokser både hos de unge og ældre generationer. Khalil og andre aktivister i Sara Against Violence tror, at antallet af voldstilfælde mod kvinder på sigt vil falde.

»Vi kan stadig kalde revolutionen i Rojava for en kvinderevolution, og vi kan se kvinder i alle dele af den.«

Tilbage på asfalten i Rumeilan er den formelle del af rekrutternes dimissionsceremoni afsluttet. På en altan serveres frugtbuffet og spandevis af sød te. De nye medlemmer af politistyrken griber hinanden i hænderne og danser folkedansen Govend.

18-årige Roja har allerede arbejdet en tid som bodyguard for en minister. Den slidte lyserøde rygsæk afslører, at skoletiden ikke ligger langt tilbage. Hun forklarer, at hun er glad for at kunne gøre en indsats, hvor der er behov for det i samfundet. Om muligt drager hun også gerne til fronten for at bekæmpe det ekspanderende kalifat.

»På en måde elsker jeg den her krig. Vi får lov at slås for noget vi tror på,« siger hun og piller lidt genert ved en geværkugle i sin halskæde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Olaf Tehrani
  • Karsten Aaen
  • Bjørn Pedersen
  • ellen nielsen
  • Helge Rasmussen
  • Torben Nielsen
  • HC Grau Nielsen
  • Jan Mogensen
  • Michael Skaarup
Ervin Lazar, Olaf Tehrani, Karsten Aaen, Bjørn Pedersen, ellen nielsen, Helge Rasmussen, Torben Nielsen, HC Grau Nielsen, Jan Mogensen og Michael Skaarup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fantastisk, godt at se en Kurdisk stat kommer tættere og tættere på virkeliggørelse.

Carsten Straarup, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, HC Grau Nielsen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Stor tak
og anerkendelse
til modige kvinder i Syrien,
mens unge, "stærke" mænd
'stikker halen mellem benene' for HELLE og "beskyttelse"i Vest- Europa!

Carsten Straarup, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Mattias Pedersen, Viktor Knudsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Irak-krigen og den syriske borgerkrig har ikke budt på meget godt. Udviklingen er gået fra ondt til værre. En af de få ting, der kan tælles på den positive side, er en uafhængig kurdisk stat. Held og lykke med at forsvare den!

Alan Strandbygaard

Det har ofte været således, at i krigstider blev kvinderne hevet ud af deres roller, og bedt om at give et nap med i mændenes krige. Som regel endte kvinderne igen i deres gamle roller, når krigen var ovre.

Men i Europa kan man sige, at især den sidste store krig var medvirkende til at give kvinderne mere albuerum og selvstændighed. Var det ikke fordi der var brug for kvinderne under 2. Verdenskrig, så var udviklingen temmelig sikkert ikke gået så hurtig.

Anne Eriksen, Torben Nielsen og Leif Jørgensen anbefalede denne kommentar

Desværre er en nærliggende anden Kurdisk kanton Kobane- som også forsvares af YPG militsen og YPJ militsen, bestående af henholdsvis mænd og kvinder, netop nu under det hidtil voldsomste angreb af ISIS. Jihadisterne ønsker at udrydde disse kurdere og kalder dem "sekulære" hvilket er noget af det værste man kan være iflg de fundamentalistiske muslimer.
Det var selcsamme YPG og YPJ militser som for ca en måned siden krydsede grænsen til Iraq og lavede en korridor så mange tusinde Yezidier som var belejret af ISIS på Sinjar bjerget kunne undslippe. Dengang hjalp Amerikanske luftangreb og Pesh Merga (Irakiske kurdere) YPG i redningsaktionen.
Nu er det YPG som har brug for hjælp: de er dygtige og frygtløse krigere men er presset på grund af alle de amerikanske tunge våben ISIS har erobret fra både den irakiske og syriske regeringshær.
Over 100.000 kurdere fra Kobane, mest ældre, kvinder og børn, er flygtet over grænsen til Tyrkiet de seneste dage, og et frygteligt folkemord truer.
Men YPG har meget til fælles med PKK (også kurdiske sekulære socialister) som igennem årtier har ført guerilla krig mod den tyrkiske stat for kurdiske rettigheder, og da Tyrkiet er en NATO stat og erklærer PKK og YPG som terrororganisationer, gør USA og Danmark det også.
Derfor er der ingen der gør andet end at se til. Det er skammeligt.

donya salami, Ervin Lazar og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Så vidt jeg har forstået er PKK og den tyrkiske stat i forhandlinger om, ikke et selvstændigt Kurdistan, men mere selvstyre til den kurdiske del af Tyrkiet. Hvis de kunne speede den aftale lidt op, og siden PKK åbenbart (hvertfald foreløbigt) har opgivet kampen om en selvstændig kurdisk stat, kan det være at Tyrkiet løfter PKK fra terrorlisten - hvad også burde få resten af NATO landene til at gøre samme.

Carsten Straarup

Man aner et mønster her: De mest formørkede ideologer og samfund i Mellemøsten er også dem, hvor kvinder spiller en ringe rolle i det offentlige liv - måske kurderne kan gå foran med et eksempel på en vej ud af denne elendighed...

Morten Jespersen

@Bjørn Pedersen
Overhovedet ikke. Revolutionen bliver muligvis ledet af kvinder, ligesom Falklands krigen var ledet af Thatcher. Når der affyres skud er det stadig mænd der betalter med deres liv.

Carsten Straarup

Morten:
Nu er pointen jo så, at der er kvindelige soldater i de kurdiske styrker! De betaler potentielt også med deres liv - og kun fantasien sætter grænser for hvordan, hvis de bliver fanget levende af IS..

Morten Jespersen - Du er på vildspor. Kvinder er mindst lige så kolde et vest sted som mænd, når det gælder modstand.
Som der nævnes, er prisen for at blive taget til fange noget voldsommere også.

Morten Jespersen

@Carsten Straarup
At der er kvinder i de kurdiske styrker betyder ikke, at de også vil stå forrest når der affyres skud. Kurdernes sexistiske kvotesystem ser mere ud til at være designet til at gøre sig til overfor FN og vesten.

@Anne Eriksen
Jeg skrev ikke at kvinder er varmere end mænd. Blot fordi kvinder og børn er bedre til at skabe sympati end mænd, betyder ikke at mænd ikke også udsættes for brutale handlinger hvis de tages til fange i live. Det er der masser af jistoriske eksempler på.

Boko Haram har f.eks. slået drenge og mænd ihjel, mens de har enten har sendt pigerne hjem, eller taget dem med.

Carsten Straarup

Morten:
PKK har i hele sin over 30-årige historie haft kvindelige soldater - intet nyt i så henseende.

Det nye i Mellemøsten, generelt set, er snarere den ekstremt reaktionære tilbagerulning af kvinders stilling i samme periode.

Er du for ung til at have nogen erindring om 80'erne? Der var kvindelige PLO-medlemmer i uniform og med våben er forholdsvist almindeligt syn - i dag render deres døtre vist mestendels rundt i niqab.. (muligvis til tider med et bombebælte under...)

I øvrigt så jeg et sted den krølle på historien, at IS skulle være rædselsslagne for kvindelige soldater, fordi det at falde for 'kvindehånd' umuliggør adgangen til paradis og stunderne med de 72 underskønne, sortøjede jomfruer...

Carsten Straarup

Jesper:
Ja og i Den Røde Hær - inspirationskilden for PKK - var de skam alt andet en staffage. Bla. Havde russerne nogle særdeles effektive kvindelige skarpskytter...