De ville brænde pengesedler af foran Riksdagen i Stockholm. Ikke for at vise lønforskellen mellem kvinder og mænd, som feministpartiets Gudrun Schyman havde gjort, da hun satte ild til 100.000 svenske kroner. Det her var på sin vis endnu mere radikalt. De hørte til højindkomstgruppen i Sverige, men ville ikke have flere af den borgerlige regerings skattelettelser, som de ellers havde tjent ganske godt på. De sagde nej tak til flere penge i plånboken. De ville have velfærd frem for skattelettelser.
Et middelklasseoprør var i gang. Tre kvinder fra Göteborg dannede fronten. Og de behøvede ikke at lave happenings. Det bredte sig som en steppebrand alligevel.
Mens både Socialdemokraterna og de liberale Nya Moderaterna med finansminister Anders Borg i spidsen kæmpede om at vinde den middelklasse, de ikke troede kunne se længere end deres egen tegnebog, vendte store dele af de velbjærgede og veluddannede svenskere dem ryggen.
Aftonbladet sagde, at det her virkelig var nyt, og da Riksdagen åbnede sidste år, trykte formiddagsavisen en kronik af de tre kvinder, der ikke ville have flere nye køkkener og restaurantbesøg, mens de fælles velfærdsordninger blev forringet. Den blev delt 23.000 gange, og på Facebook kaldte de tre kvinder sig for Medelklassupproret og fik hurtigt over 10.000 følgere. De kom i radio og tv, og aviserne ringede. Flere liberale fra virksomhedernes chefgange støttede dem, og forfatteren Jan Guillou sagde, at man også behøvede et overklasseoprør.
Én forklaring på, hvorfor en succesrig borgerlig regering og en finansminister med anarkistisk hestehale, ørering og rockstjernestatus står til at tabe magten efter otte år, hvor Sveriges Pippi-økonomi har vist muskler og misundelsesværdige vækstrater under krisen, findes her i Göteborg-bydelen Majorna. I den ene af de tre kvinder Anita Bechmans køkken med danske teakmøbler, bugnende grøntsagsfad og små hylder med grafik og keramik.
»Vi har en oplevelse af, at man bare prøver at købe middelklassen med skattelettelser, fordi forventningen er, at vi er ligeglade med de arbejdsløse, at velfærden bliver dårligere, at omsorgsarbejde undervurderes og at kronisk syge får dårligere vilkår. Jeg har fået store lønforhøjelser på mit arbejde og skattelettelser. Men for mig er det et tegn på, at noget ikke er godt i samfundet. Det er sket noget i Sverige, som gør, at det ikke er rart at få lønforhøjelser og skattelettelser. Kløften mellem rige og fattige er blevet større,« siger Anita Beckman, der er lektor i kulturvidenskab, og bor sammen med sin mand, der arbejder i musikbranchen, og den yngste af sine sønner i den 120 kvadratmeter store lejlighed.
Hun har nu 4.000 kroner mere om måneden at gøre godt med pga. de borgerlige skattelettelser.
Venstrebølgen
Når svenskerne går til valg på søndag har statsminister Fredrik Reinfeldts liberale Moderaterna tabt knapt hver tredje vælger. Sådan har meningsmålingernes dom lydt i det seneste år, og det ser ikke ud til at ændre sig, selvom en sidste slutspurt forsøges sat ind. Udebliver effekten må Alliancen bestående af fire borgerlige partier overgive magten til den rødgrønne blok.
Meget har forandret sig siden 2006, hvor Alliancen fortrængte den socialdemokratiske regering. Nu handler det om mere lighed, bedre velfærd og bedre skoler. Alt sammen svenske kerneydelser som Alliancen får skylden for at have forringet.
Og hvor det i sin tid i Danmark lykkedes den borgerlige statsminister Anders Fogh Rasmussen at placere sig der, hvor danskernes holdninger havde flyttet sig fra venstre mod højre, sidder Folkhemmets værdier så dybt i svenskerne, at de nu igen tør drømme, lyder det. I Sverige kalder de det »vänstervågen« – venstrebølgen – en længsel efter noget nyt. Et alternativ.
I befolkningen er det borgere som Anita Bechman, der repræsenterer venstrebølgen. Politisk er det Vänsterpartiet, Miljöpartiet og det nye Feministisk Initiativ, der har været oppe over spærregrænsen i enkelte målinger. Svejseren Stefan Löfven, mangeårig fagforeningsboss og leder af Socialdemokraterna siden 2012, der gør op med den europæiske (og danske) udbudspolitik og lover fuld beskæftigelse, er enhver skuffet dansk socialdemokrats våde drøm. Men når danske socialdemokrater formentlig vil tiljuble den røde sejr i Sverige, er det vigtigt at huske på, at det er den røde bølge, der ser ud til at sikre Löfven magten, for det er de mindre partier, der i målingerne leverer vælgerfremgangen. De svenske sosser ligger og svinger et par procentpoint over de 30 i meningsmålingerne – et drømmeresultat for danske socialdemokrater, men for de svenske alt for tæt på det værste valgresultat i historien på præcis 30 pct. i 2010.
Hvad der i en dansk sammenhæng kan forekomme som kernesocialdemokratisk politik er måske ikke engang nok for de svenske vælgere, der rider på venstrebølgen? Som den feministiske økonom Katrine Kielos skriver i Aftonbladet:
»Ingen gider læse om Anders Borg. De vil til homeparty med Gudrun Schymann (grundlægger af Feministisk Initiativ, red.). Der er en bevægelse fra realisme til drømme. Fra blå til rosa. Fra højre til venstre. Fra regeringsduelighed til arbejdskritik. Fra ’jeg har en plan’ til ’jeg har en drøm’. Forbi Socialdemokraterna og lige ud i det rosagrønne.«
Og mens sosserne kæmper i midtergangen, er det nu en anden økonom, der har overtaget Borgs rockstjernestatus. Han er fransk og hedder Thomas Piketty. Borg derimod har klippet hestehalen.
Evan Majeed og Mahdi Fawsi er irakiske flygtninge og bosat i det sociale boligbyggeri Biskopsgården i Göteborg. De elsker Sverige og har kaldt deres søn Alvin, men Mahdi Fawsi kan ikke få job. Undersøgelser viser, at uligheden også stiger i Göteborg. Biskopsgården sakker bagud.
Uligheden vokser
Den 1. maj. holder tidligere socialdemokratisk statsminister Göran Persson – et godt bud på en ny socialdemokratisk udenrigsminister – tale i Folkets Hus i Gnesta.
»Regeringen siger, at vi ikke kan gøre så meget, at vi må følge den internationale orden. Sænke skatterne. Overalt, hvor den recept er prøvet, leder det til øget ulighed. Og det skader økonomien. Det har man ikke troet tidligere, men nu kommer det ene videnskabelig bevis efter det andet. I særdeleshed er det nu en fransk økonom, der har fået meget opmærksomhed i USA, der siger det. Det er ikke så svært at forstå egentlig. Hvis pengene ikke fordeler sig, så sker der ikke så meget i en økonomi,« siger han ifølge nyhedsmagasinets Fokus’ reportage med henvisning til den franske økonom Thomas Piketty, der viser, at den økonomiske ulighed er steget konstant i det 21. århundrede og nu accelererer med en alarmerende hast.
Nogle dage senere udsender OECD en rapport, der undersøger indkomstforskelle i 33 medlemslande. Rapporten chokerer. I hvert fald i Sverige. Verdensmestrene i lighed er gledet fra en førsteplads i 1995 til en 14. plads i 2010 i sammenligningen over, hvor kløfterne mellem rige og fattige er mindst. Den stigende ulighed er gået fra at være en biting, til at være noget, hele verden taler om, og som anses som et afgørende problem blandt førende økonomer og internationale organisationer som Den internationale valutafond IMF og OECD. Og selvom Thomas Piketty, der bygger sin bog på indsamling af formue- og indkomstdata fra verdens lande, herunder Sverige, ser Sverige som et af de lande, hvor der trods alt gøres mest for at holde uligheden i ave, taler han lige ind i en svensk fornemmelse for, at den højt besungne svenske »jämlikhet« er ved at gå fløjten.
Ifølge OECD havde kløften i Sverige åbnet sig mest i årene 2007 til 2010, hvor den borgerlige regerings medicin havde stået på selskabsskattelettelser og fem runder jobskattefradrag til en pris af 140 milliarder. Samtidig havde Reinfeldt slået sig op på at bekæmpe det såkaldte »ütenforskab«, de hundredetusinde der står uden for arbejdsmarkedet. Det skal kunne betale sig at arbejde, har det heddet hos Reinfeldt og Borg som et ekko af Venstres Anders Fogh Rasmussen i nullerne.
Konkret har det betydet, at dækningsgraden, det vil sige den procentdel af lønnen, der bliver udbetalt til en arbejdsløs i understøttelse, er blevet beskåret med 15 procent. Ifølge Svenska Dagbladet har ingen andre OECD-lande skåret noget i nærheden af det, og Sverige ligger nu under OECD-gennemsnittet. Samtidig er pensioner og sygedagpenge blevet beskåret. Alliancen hævder, at de har skabt 250.000 nye jobs, og de gik til valg på at mindske arbejdsløsheden. Men den er på samme niveau som i 2010 og er med sine 7,8 procent i international sammenligning stadig høj og voldsomt høj blandt de unge. Fremtrædende økonomer har kritiseret, at Alliancens jobpolitik ikke har været effektiv. Skattefradragene og sænkede arbejdsgiverafgifter for unge har ikke fået bugt med ungdomsarbejdsløsheden. Svensk LO har på sin side udarbejdet en analyse af Alliancens skatteomlægninger, der viser, at jo højere indkomst, jo mere har det givet i faktiske kroner og ører i tegnebogen.
Det er denne ulighed, svenskere som Anita Beckman reagerer på:
»Vi er ved at skabe et opdelt samfund. Og jeg tilhører dem, der kan købe serviceydelser, rengøring i mit hjem, lektiehjælp til mine børn. Men nogen må udføre disse job. Deres lønninger presses hårdt, fordi de er lavtuddannede og i evig angst for at miste deres job, mens arbejdsløshedsforsikringen bliver dårligere og dårligere. De får at vide, at et usikkert lavindkomstjob er bedre end ikke noget job overhovedet,« siger Anita Bechman med henvisning til de vikarbureauer, der i stigende grad lejer folk ud på timebasis eller i kortere vikariater, mens folk mister deres jobsikkerhed og arbejdsmarkedsgoder.
Oven i diskussionen om velfærd og skattelettelser har en række skandaler inden for den udbredte svenske privatisering af velfærd og skoler skabt debat. Skandalerne kobles til dårlige PISA-resultater i skolerne. Opfattelsen er, at de dårlige skoleresultater øger uligheden, og de borgerlige partier i Alliancen får skylden. Mens de øvrige vestlige lande har diskuteret regulering af bankerne i kølvandet på finanskrisens tømmermænd, diskuterer svenskerne mere regulering af de private velfærdsvirksomheder i valgkampen.
»Min svigermor bor på et plejehjem, som kommunen netop har solgt til en privat virksomhed, der skal have overskud på deres investering. Jeg har venner, der arbejder med ældre, og de oplever, at de private firmaer ansætter unge mennesker i vikariater eller på timebasis, fordi arbejdskraften bliver mere fleksibel, og der sker hele tiden nedskæringer, fordi det handler om at få penge ud af virksomheden,« siger Anita Beckman.
Klasserejse
Hun behøver bare at gå uden for sin egen dør for at se, hvor privilegeret hun er. Familien bor i en billig lejlighed i et eftertragtet område i Göteborg med bevaringsværdige gamle træetageejendomme og blomsterprydede gårdhaver, hovedsageligt beboet af kunstnere, musikere og akademikere. Hvis hun ville, kunne hun hoppe på en bustur rundt i Göteborgs geografiske ulighed, som under titlen Klassresa arrangeres af en lokal kulturinstitutionen.
Ifølge professor i socialt arbejde, Ove Sernhede, er Göteborg, Sveriges andenstørste by med godt en halv million indbyggere, blevet mere segregeret, og indkomstforskellene er øget. I Linnésstaden, også kaldet Göteborgs Chardonnay-distrikt, ligger restauranter og barer side om side. Historien er den samme som i mange andre storbyer. Tidligere var der plads til alkoholikeren på bænken, men nu trænger cafeernes udeservering dem bort.
De allerrigeste i Göteborg bor i millionvillaer i områder som Örgryte, hvor de store smukke træhuse har koloniale søjler ved indgangen, og beboerne er etnisk svenske. For 25 år siden tjente beboerne i Örgryte ifølge Göteborgposten i gennemsnit 40 procent mere end beboerne i Biskopsgården, det store sociale boligbyggeri nord for Göta Älven, hvor op mod halvdelen af beboerne er arbejdsløse.
I dag tjener Örgryte-beboerne 90 procent mere.
Nasro Hassan er somalier og mor til fem. Hun er på vej hjem fra at have indskrevet sin yngste datter i en af Biskopgårdens mange børnehaver. Den 39-årige kvinde har boet i Sverige siden 1992 og har haft flere forskellige job blandt rengøring og ældrepleje, men går lige nu arbejdsløs.
»Jeg har arbejdet, som Alliancen siger, jeg skal,« siger hun. Hun kalder det »slavelignende« job med et stort grin, for hun ved godt, at det er det, hun kan få. Men også hun mærker lønpresset og den lavere arbejdsløshedsdækning.
»Det handler også om menneskelighed. Jeg har aldrig sagt nej til et job. Men jeg fik ondt i ryggen, og måtte gå hjemme,« siger hun.
I flere af Göteborgs indvandrerkvarterer er arbejdsløsheden på omkring 40 procent. Det tager nu ikke modet fra 34-årige Mahdi Fawsi, der for fem år siden flygtede fra det borgerkrigshærgede Irak og bor sammen med sin 25-årige kone Evan Majeed og deres to børn i en treværelseslejlighed i Biskopsgården. De har lige hentet den halvandet-årige Alvin fra vuggestue, og mens han får en flaske, finder hans far tre kørekort, der alle viser, at han nu kan arbejde som chauffør.
»Vi elsker Sverige, og vi er så taknemmelige for at være her. Der er gratis uddannelse, og vi har fået et godt sted at bo. Men der er ingen job,« siger Mahdi Fawsi, der spekulerer på at rejse til Norge for at finde arbejde.
Folkhem
Valgkampen handler også om de job, som Mahdi Fawsi og andre med ham efterspørger.
Hvor Thorning-regeringen herhjemme har fokuseret på at øge udbuddet af arbejdskraft, så koncentrerer de svenske socialdemokrater sig om en ambitiøs jobplan, der skal skaffe reelle job i stedet for at øge konkurrencen om de eksisterende. Socialdemokraternas Stefan Löfven har efter en periode med turbulens og lederskifte genvundet troværdigheden hos vælgerne. I forrige weekend foreslog han at give plads til en fremtrædende industrirådgiver, og partiet vil finansiere for 10 milliarder bedre kollektiv togdrift med en lastbilsafgift. Löfven taler om vækst, konkurrenceevne og globalisering, men hans socialdemokratiske sindelag skinner igennem, lyder det misundeligt fra centrumvenstrefolk herhjemme som f.eks. tænketanken Cevea.
Og selvom der er et stykke til de 35 procent, der er Socialdemokraternas udtalte ambition, mener svenskerne tilsyneladende ikke længere, at de borgerlige er bedst til at passe på Folkhemmet. Endnu en misundelsesværdig bedrift af de svenske sosser set fra en dansk vinkel. Nu er spørgsmålet så, om Löfven har (gen)fundet en guldåre, eller han i højere grad får hjælp af en særlig svensk Folkhems-mentalitet, som simpelthen viste sig at stikke dybere, end Fredrik Reinfeldt havde forestillet sig, da han efter Foghs velkendte model forsøgte at overbevise svenskerne om, at han var bedre til at passe på velfærden, end Socialdemokraterna var.
I lang tid havde Aron Etzler, forfatter og nu partisekretær for Vänsterpartiet, forestillingen om, at svenskerne efter at have stemt Reinfeldt til magten to gange var blevet mere borgerlige. Men så begyndte han researchen til en bog om Reinfeldt og fandt ud af, at det modsatte var tilfældet. Svenskerne er simpelthen blevet tabt i den røde gryde som børn. F.eks. troede de fleste, at indbyggerne i landet med et af verdens højeste skattetryk gik ind for skattelettelser. Men ifølge opinionsundersøgelser er det tal faldet fra 78 procent i 1960 til 46 procent i 2010. I stedet var det lykkedes Fredrik Reinfeldt at overbevise vælgerne om, at han var den bedst kvalificerede til at styre landet.
»Kigger man på meningsmålinger over en lang periode, fremgår det, at svenskerne ligger mest til venstre. De er mere lighedsorienterede, de synes, høje skatter er godt, de er imod privatisering. Jeg mener også det forholder sig sådan i Danmark, men det er ikke altid, at debatten handler om venstre- højre-spørgsmål. Eksempelvis kan det handle om indvandring, og så får man et helt andet resultat. Men mange af dem, der stemmer på Dansk Folkeparti, har venstreorienterede holdninger, og mange af dem, der satte kryds ved Reinfeldt tidligere, har holdninger, der ligger til venstre for Moderaterne. Men de valgte ham, fordi de ville have en stærk statsminister. Det skyldes, at forskellen mellem de to store partier, Socialdemokraterna og Moderaterna, er blevet udvisket. Så fylder personspørgsmål langt mere,« siger Aron Etzler.
Den vurdering deler Åsa Linderborg, kulturredaktør på det socialdemokratiske Aftonbladet.
»Selvom Socialdemokraterne ikke længere kan regne med over 40 procent af stemmerne, så er Folkhemspolitikken og drømmen om Folkhemmet meget stærk. Undersøgelse på undersøgelse viser, at svenskerne elsker deres velfærdsstat. De er stolte af det sociale sikkerhedssystem og regner med, at der findes tryghed, til man dør. Svenskerne er et socialdemokratisk folk, og de vil have socialdemokratisk politik« siger Åsa Linderborg og understreger, at det ikke bare er nostalgi og længsel efter noget tabt. Svenskerne har en stærk rettigheds- og lighedsidelogi, der bygger på, at man arbejder meget og betaler meget i skat. Til gengæld forventer man en solidarisk velfærd. Moderaternas problem er, at Reinfeldt sagde, at han kunne forvalte Folkhemmet, men det kunne han ikke, mener Åsa Linderborg:
»Reinfeldt vandt valget på at sige, at han var en bedre socialdemokrat end socialdemokraterne selv. Han kaldte sit parti det nye arbejderparti og talte hele tiden om de socialdemokratiske landsfædre. Men han kunne ikke passe på Folkhemmet. Uligheden er vokset, og arbejdsløsheden er ikke faldet, som han lovede. Folk tror ikke længere på ham. Middelklassen vil have venstrefløjspolitik. De vil betale mere i skat, hvis pengene går til bedre velfærd, omsorg og skoler. Det viser flere undersøgelser.«
Ekstremt svensk
En anden side af den svenske mentalitet er forestillingen om, at Sverige er et indvandringsland, hvor tolerancen er høj over for indvandrere og flygtninge. Det er også i det lys, man skal se det svenske establishments afstandstagen til Sverigedemokraterne (SD), der står til en fordobling af stemmerne til over ti procent med deres indvandrerkritiske politik. De kom i Riksdagen for første gange for fire år siden, men ingen af de andre partier har villet samarbejde med dem.
Den populære svenske forfatter og journalist Fredrik Lindström har lavet flere tv-programmer og skrevet bøger om svensk mentalitet, og snart er der en ny på gaden med titlen Ekstremt svensk. Lindström mener, at svenskerne er det mest ekstreme folk i verden.
»Internationale værdiundersøgelser viser, at svenskerne har de mest ekstreme værdier i verden. Vi ligger helt i top hvad angår at være de mest rationelle, og vi er også de mest individualistiske. Vores værdier er ekstreme, set ud fra et globalt perspektiv. Mens vores egen opfattelse af os selv er, at vi er helt normale,« siger han.
Det ironiske i forhold til svenskernes store optagethed af lighed og social tryghed er imidlertid, at det er indvandrere og flygtninge, der betaler den højeste pris for Sveriges økonomiske og sociale problemer. Man har i mange år stukket hovedet i busken og ikke talt om integrationsproblemerne, fordi det blev opfattet som om, man talte negativt om indvandrere og flygtninge, påpeger Markus Uvell fra den borgerlige tænketank Timbo, der er forfatter til bogen, Folkhemspopulisme – Berättelsen om Sverigedemokraternas väljare.
»Arbejdsløsheden er højere blandt flygtninge og indvandrere, de sociale problemer er større og børnenes skoleresultater er dårligere. Det er konsekvensen af en fejlslagen integrationspolitik. Hvis man er positiv over for den liberale indvandringspolitik, som jeg selv er, må man jo sørge for, at de, som kommer hertil, får en rimelig chance for at komme ind i samfundet,« siger han.
Uvell er naturligvis ikke enig i, at der er tale om en venstrebølge i den svenske befolkning. Han mener, at de borgerliges sandsynlige valgnederlag skyldes, at vælgerne er trætte af Reinfeldt.
»Der er en følelse blandt vælgerne af, at Alliancen ikke vil mere. De har ikke er mere på reformprogrammet,« siger han.
Uvell mener, at det, som nogen kalder venstrebølgen, skyldes, at svenskerne er blevet mere optaget af nye værdispørgsmål – i stedet for økonomi og job.
»I Europaparlamentsvalget gik det jo godt for Feministisk Initiativ, SD og Miljöpartiet, som ikke er så interesserede i job og økonomi. Der er en dybere forandring i Sverige, der gør, at flere og flere ikke er så interesserede i de spørgsmål, og det rammer Moderaterna.«
Uanset hvad der er den dybere årsag til venstrebølgen, kan den nok være med til at gøre Löfven til ny statsminister. Men som meningsmålingerne ser ud, får han ikke flertal. Og de fleste iagttagere forventer kaos, når der skal dannes regering.
»Löfvens problem er, at hans vælgere er mere radikale end han selv. De socialdemokratiske vælgere vil have, at han danner regering med Vänsterpartiet. Men han ønsker at arbejde hen over midten og samarbejde med de nuværende regeringspartier, Centerpartiet og Folkpartiet og så Miljöpartiet. Socialdemokraterna vinder, men de får et dårligt valg, og Löfven får ikke flertal, med mindre han tager Vänsterpartiet med i regering, og det vil han ikke. Han kommer nok til at danne en minoritetsregering og forlade sig på Vänsterpartiets støtte, så han får vældig svært ved at have en stabil regering,« lyder Åsa Linderborgs vurdering.
Og Reinfeldt? Han taler ikke længere om skattelettelser, for det kan man ikke vinde et svensk valg på i dag. I stedet danser han sammen med Socialdemokraterna rundt om behovet for at indføre nye skatter. Og ligesom de danske socialdemokrater kigger mod broderlandet, gør Venstres Lars Løkke Rasmussen, der går til valg på danske skattelettelser, det nok også.
Fredrik Reinfeldt vil sandsynligvis kun kunne beholde magten, hvis SD bliver tungen på vægtskålen og peger på Reinfeldt. Men går Reinfeldt sammen med SD for at blive siddende, vurderer kommentatorerne, så ender han alligevel med at tabe. For den slags gør man ikke i lighedsideologiens og Folkhemmets Sverige.
Fra overskriften:
"For mens Anders Fogh kunne forandre danskerne, er det ikke lykkedes de borgerlige at udradere Folkhemmet og broderfolkets fornemmelse for lighed".
Man må misunde svenskerne på det punkt.
Problemet er, at man overhovedet vælger politikere, der ønsker at forandre vælgerne og ikke bare føre en politik, der er opbakning til.
Hvorfor skal dette parti, Sverigedemokraterne, hele tiden nævnes. De rødgrønne i Sverige får 48,5% af stemmerne. Og Feministisk Initiativ får cirka 4,0-4,5% af stemmerne, ifølge de seneste målinger. De borgerlige i Sverige får kun i alt cirka 36,5% af stemmerne. Ifølge de seneste målinger. Og det er ikke engang sikkert at Kristendemokraterne eller Folkpartiet kommet ind pga. den svenske spærregrænse på 4%.
Må jeg minde om at de danske vælgere ikke er som de svenske vælgere...og det skyldes ganske enkelt en anderledes tradition og en anderledes historie end i Sverige. Mange af danskere fik jo et lille husmandssted i 1920erne eller 1930erne - i landområderne i Sverige var der dengang sikkert stadig arbejdere som enten arbejdede på de store godser eller som fik arbejde på de store fabrikker i Sverige. (Volvo, Husqarna mm. og mv). Og så en ting til: Svenskerne har siden 1940'erne været vant til at tage imod udenlandsk arvejdskraft, italienerne i 1940erne, nordmænd, svenskere, mm. og mv. gennem hele perioden, tyrkere og pakistanere i 1960erne, jugoslaver i 1970erne. Og man skal også huske på dette: Der bor også finlands-svenskere i Sverige og har gjort det siden 1920'erne.....plus samerne....som også bor der...
Mange danskere, som også betaler en høj skat, og har fået diverse skattelettelser fra AFR-regeringens tid, mener jo også, at de ikke hvad de skal gøre ved alle de penge, de nu har fået. Og grunden til at danskerne ikke har gjort oprør endnu - via stemmesedlen - mod det her udbudstyranni mm. og mv. handler jo kun om eneste ting: danskerne har endnu ikke set den fulde konsekvens af det som er sket i Sverige. De har endnu ikke fattet at såfremt det her fortsætter så ender det på samme måde som i Sverige: kæmpe skolekoncerner der kun tænker på tjene penge for profit når de driver skole, kæmpe koncerner, som driver private plejehjem - også for profit. Og så er der jo også det at SVT1 og SVT2 ikke har været bange for at italesætte problemerne ift. de her koncerner, bl.a. ang. adskillige plejehjem og CARE for beboerne...
Det er rigtigt Peter Hansen, men det har ligget latent i alle magthavere, at de gerne vil påvirke folkestemningen. Hvordan udvikler den sig? Det er et mangesidet uhyre at svare på. Men jeg køber gerne din præmis, at ledere vælges blandt dem, der går ind for det, der er opbakning til.
Men vil S i Sverige øge skatterne på dem der er i arbejde (lav + mellemindkomsterne) eller på virksomhederne? Indtil videre er det bankerne der synes, at skulle holde for som i Danmark og de højestlønnede der i forvejen betaler en høj skat i Sverige.
I forvejen er medicobranchen presset af AstraZenecas defacto nedsmeltning i Sverige og hvad vil S og de andre partier gøre ved de mange udlændinge der ikke kan få arbejde? Sætte dem på en overførselsindkomst?
Karsten Aaen, der er jo ikke udliciteret i Danmark. Det er primært efterlønnen + afkortning af dagpengeperioden der har ændret de offentlige finanser og langt de fleste danskere mener ikke fire år på dagpenge er nogen vej frem for de langtidsledige. Jeg tror heller ikke fagforeningerne længere mener det er en holdbar vej. Antallet af efterlønnere falder også stødt og flere og flere 55+ år er på arbejdsmarkedet.
50'erne bliver de nye 40'ere alene af den grund flere læser længere eller uddanner sig.
Kristoffer Larsen, selvom folk er 4 år på dagpenge, så er de i arbejde i mere end halvdelen af tiden. De får bare ikke løn som fortjent, og det er et moralsk problem.
Peter Hansen, de er jo netop ikke i arbejde. Ellers var de ikke på offentlig forsørgelse i årevis.
De arbejder for deres "offentlige forsørgelse", min ven.
Hvis man vil læse artikler om den svenske økonomi og indvandring er den Iransk -kurdiske økonom Tino Sanandaji et godt sted, at begynde. Han regner med et sammebrud i den svenske velfærdsstat de kommmede år. Han gennemgang af flere aspekter ved den svenske økonomi er her http://www.tino.us
Sådan et oprør ser man ikke i Danmark, det er virkelig lykkedes politikerne fra den ene yderside til den anden at overbevise overklassen og middelklassen om, at de kan bruge masser af udekøkkener og designerskrammel - mens de lystigt sparker til dem, som blev ramt af sygdom eller arbejdsløshed på det forkerte tidspunkt. Man fik opdelt befolkningen i de rigtige mennesker med penge nok - og så de dumme, dovne og racistiske med sygdomme og arbejdsløshed. Der er plads til endnu flere udekøkkener og wellness-rum i Danmark, og kommer der et oprør bliver det nok først når underklassen sparker hegnene ned omkring overklasseghettoerne og diverse akademikerhills og selv tager hvad de skal bruge.
Vinder Löfven valget, vil Helle TS igen juble: "Vi Socialdemokrater gjorde det!" Så vil hun ublu læne sig od ad/nasse på de svenske sossers sejr, og udlægge den som, at sådan gør man skam også i hendes regering.
Et godt stykke oppe i falsetten vil hun foregøgle, at det danske og det svenske SD ligner hinanden, vil det samme, når sandheden dog, at regeringens politik i hovedtræk følger VK's økonomiske politik, som det jo står i regeringsgrundlaget.
Jeg kan da godt blive misundelig på svenskerne, der har været i stand til at modstå, de blås ulighedsskabende politik, og ikke jagter skattelettelser for egen vindings skyld. Så oplyste er der ikke mange, der er her til lands.
Problemet for S i Sverige er vel det samme som for S i DK.
Enten gennemfører de den lovede politik og kører landet økonomisk ned af Frankrigs vej (dvs. i sænk), eller også bliver de nødt til at se realiteterne i øjnene og fortsætte Reinfelts/Borgs politik som i DK, og ende i en løftebrudssituation.
Egon Maltzon, hnelt forkert - det er VKs politik, der er uholdbar, men på grund den ulykkelige puritanske arv i Nordeuropa kommer oprøret ikke. Svenskerne har dog altid været mere udsvævende end danskerne, og derfor er de langt mindre tilbøjelige til at lade matematiske formler stå i vejen for den åbenbarede materielle virkelighed: at der er rigeligt til alle i den nordiske velfærdsstat.
Problemet er, Jens Cini, at økonomi ingen forbindelse har til de faktiske forhold i samfundet og verden. Det er en tillempet model, der desværre også har vist sig at være grundlæggende forkert i sine antagelser.
Danmark kunne udnytte den mulige udvikling i Sverige. Sænk selskabsskatten og reducer topskatten mod et lavere rentefradrag.
Så ville Danmark kunne byde virksomheder velkomne i Danmark og være et smørhul i Norden der tiltrak investeringerne.
Herunder en dugfrisk oversigt på konkrete økonomiske valgløfter fra de svenske partier:
http://www.expressen.se/nyheter/val2014/sa-mycket-pengar-lovar-partierna...
Såvidt jeg kan tyde det, er det Alliansen som er mest tilbageholdende. mens Socialdemokraterne, Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Sverigedemokraterne afholder veritabel gavebod.
Den vildeste pisk Socialdemokraterne svinger over højindkomst-grupperne, er en justering af "jobbskatteavdraget", således at de der tjener mere end 75.000 SEK om måneden, skal betale 500 SEK mere i skat per måned. Finansieringen af løfterne fortoner sig noget i horisonten. Dog ikke hos Vänsterpartiet, som vil hæve skatten "något" for alle der tjener mere end 30.000 SEK per måned (cirka 24.350 DKK ved dagskurs).
Sveriges nuværende statsbudget er på cirka 869 milliarder SEK (cirka 705 mia. DKK) til lige knap 9 mio. borgere, med et forventet underskud på cirka 44,7 milliarder SEK. Hvilket jo kan undre lidt, når det foreslåede danske statsbudget for 2015 er på cirka 707 milliarder kroner (DKK) til cirka 5,5 mio. borgere, og underfinansieret med cirka 45 mia DKK.
http://www.regeringen.se/sb/d/2548/a/223578
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/26/152111.htm
Hvad er det for noget vås, Kristoffer Larsen! Det er jo ikke det samfund, vi stræber efter.
Peter Hansen, de færreste borgere ønsker, at leve i et samfund hvor man får pengene af staten som du ønsker.
Svanskerne har stadig til gode at se deres Socialdemokrater svigte dem ved at videreføre liberalistisk økonomipolitik som det er sket i Danmark. De svenske socialdemokraters valgløfter er næppe mere værd end de danske.
Jeg går ind for at privatisere folketinget. Lad os hyre et konsulentfirma til at regere landet.
Folketinget kan omdannes til en bestyrelse med folkevalgte bestyrelsesmedlemmer.
Så kan vi afskaffe det bundrådne partisystem, opløse alle politiske foreninger, inddrage alle frynsegodter til nuværende og fhv. politikere og deres vedhæng og komme i gang med de nødvendige forændringer som vores politikere har syltet i adskillige regeringsperioder.
Nej, de fleste ønsker at leve i et samfund, hvor de ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt deres arbejdsgivere fyrer dem eller ej.
Peter Hansen, en forudsætning for trykhed er en sund økonomi. Ikke en uendelig forsørgelse af det offentlige.
Nej, tryghed er en forudsætning for en sund økonomi, Peter Larsen.
Din helt fejlagtige opfattelse afspejles jo i det forhold, at folk i Danmark arbejder - og lægger flere timer på arbejdspladsen end stort set alle andre befolkninger.
Når der så er nogle, der åbenbart ikke kan få et job, igennem lang tid, må man jo spørge, hvorfor ingen ansætter dem? De søger jo job, som de skal, men enten kommer de ikke til samtale, eller også bliver de fravalgt gang på gang. Ind imellem er de så i aktivering i månedsvis, hvor de i stedet burde have været i et regulært job. Men ingen arbejdsløse arbejder ikke i den længste periode af deres ledighed, og det er noget svineri, at man på den måde stjæler arbejdskraft.
Ah, Kristoffer Larsen!
Sandheden er jo den, Kristoffer Larsen, at hvis du havde ret, så ville langt flere vælge at være på dagpenge i stedet for at gå på arbejde. Men det er altså helt indarbejdet i folk, at hvis de har fået et arbejde, så passer de det.
Men jeg bliver da helt bekymret for, om du hellere ville vælge at gå på dagpenge, Kristoffer Larsen? Du lyder, som om du virkelig ikke gider arbejde, hvis du kan slippe. Sådan er der jo tydeligvis ikke mange andre, der har det.
Undrer mig over artiklen, som hævder at Socialdemokratiet og dets ideer er fortid i danmark.
Hvis man ser på DF og S så er der her ca 40-45% af stemmerne. DF er jo i princippet på det sociale område et parti som kunne samarbejde med S, SF, EL og tilsammen har de da et overvældende flertal.
Denne alliance kommer vel om nogle år når folk har vænnet sig til tanken...
I mellemtiden kan man jo så høre mere fra avisernes "eksperter" om Foghs "sejre" el. lign. - uden bund i virkeligheden.
Folk er jo også på mange punkter blevet opmærksom på hvor dårlige V og fæller er til at lave et effektivt samfund - uden hensyn til ideologi mv.
For nu at tage åbenlyse fiaskoer:
Sundhedsforsikring ved udenlandsrejser og private hospitaler, som koster danskerne dyrt og er spild af tid og bureaukrati. Hvorfor må vi mon ikke se Vs regnskaber på lokalplan - hvor meget har forsikringsselskaber og private hospitaler mon ikke postet i partikassen her?
Offentlig infrastruktur - NemID , Skat , kommunalreformer, DSB med private, håbløse forsøg på at effektivisere det offentlige, som kun kan smadres med de uduelige statslige styrelser som V går ind for ved at nedbemande og udskifte eksperter med systemer og "new public management" taget fra USA hvor man slet ikke har noget effektivt offentligt i det hele taget.
Michael Kongstad Nielsen. 05. september, 2014 - 22:13:
"Fra overskriften:
"For mens Anders Fogh kunne forandre danskerne, er det ikke lykkedes de borgerlige at udradere Folkhemmet og broderfolkets fornemmelse for lighed".
Man må misunde svenskerne på det punkt."
Ja, det skal der endda lægges tryk på, Michael.
Dertil kommer, at svenskerne heller ikke er blevet udsat for et vanvittigt grotesk klasseforædderi, som vi har, da Helle Thorning viste sig at være mere blå end Lars Løkke?
Man kan i allerhøjeste grad sige, at danskerne har fået tæv. Først af Fogh, dernæst finanskrisen, og endelig af Søvndal, Thorning og Vestager. Den socialistiske ideologi er meget målrettet forsøgt undertrykt.
- Men hvad skal jeg gøre: Min mand siger jeg er dum...!?
Niels Jespersen
06. september, 2014 - 11:22
DF tiltrækker typisk ældre ufaglærte som er en gruppe der er svindende. SF tiltrækker offentligt ansatte. Der er også en grund til Dansk Metals besøg hos Venstre på deres sidste landsmøde. Mange faglærte stemmer blåt.
Mange faglærte stemmer blåt, ja, fordi de måske nok er blevet dygtige håndværkere, men ikke rigtig hørte efter i skolen.
Min indre dansker!
Kære Anders Hede!
Det var dog skræmmende forkerte tal du kommer med! Få venligst bedre styr på dem. Alternativt kan ekstrabladet jydepotten eller berlingeren anbefales for df (sympatisører) hvor den bedste dok. arg. er mavefornemmelser.
På den ene side: "For mens Anders Fogh kunne forandre danskerne ..."
På den anden side: det "lykkedes den borgerlige statsminister Anders Fogh Rasmussen at placere sig der, hvor danskernes holdninger havde flyttet sig fra venstre mod højre."
Mette-Line: kan du ikke beslutte dig for een "analyse" ? Var vi virkelig også en racistisk, krigsliderlig, forsamling af uvidende narcissister i 2001 - altså før Fogh, Ulveman og Haagerup ?
Men det er godt nok en imponerende mængde af "words, words, words". Synes det er rigtig fint med den "feministiske" vinkel på samfundsøkonomi og social retfærdighed. Maskulin samfundsøkonomi er jo sådan lidt mere ... du ved ... lissom øv-agtig.
Hvis jeg nu var troende, ville jeg udbryde:
Gud være lovet for den svenske snusfornuft, der ikke lader sig bestikke med skattesænkninger!
@Kristoffer Larsen
Du skriver at
"DF tiltrækker typisk ældre ufaglærte som er en gruppe der er svindende. SF tiltrækker offentligt ansatte. Der er også en grund til Dansk Metals besøg hos Venstre på deres sidste landsmøde. Mange faglærte stemmer blåt."
Her er en kopi af en undersøgelse af vælgerprofilen i DF. Helt klart er der tale om overlap med S i spørgsmålet om
sociale ydelser (ældre, arbejdsløse, invalide-, førtidspensionister, dvs. folk udenfor arbejdsmarkedet), sygehuse og læger mv.
Vælgerne har oftest kortere uddannelse og er enten faglærte eller ufaglærte.
Undersøgelsen siger følgende:
"Er du et af de medlemmer af Dansk Folkeparti, der har været med til at stemme partiet til magten, bor du formentlig i en forstad til en af landets større byer eller helt ude på landet. Ikke usandsynligt har du adresse helt ude i udkantsdanmark.
En af Dansk Folkepartis mærkesager er omsorg og service til de ældre, og en stor del af partiets medlemmer er da også pensionister eller andre uden for arbejdsmarkedet, som for eksempel førtidspensionister. DF'ere har typisk en kortere uddannelse og arbejder som ufaglærte eller faglærte medarbejdere.
Dansk Folkeparti er imod indvandring, EU og åbne grænser, og partiets typiske medlem orienterer sig da også mod det nære og nationale. Internationale forhold opfatter du som langt fra din hverdag, hvis du er en sand DF'er. Til gengæld er du typisk optaget af diskussionen om udlændingepolitik, politiets synlighed, adgangen til sundhedsvæsenet og ofte også dyrenes velfærd"
Nej, det er jo netop det jeg mener; Kristoffer Larsen. Danskerne har endnu ikke oplevet den fulde effekt af at et privat firma (med profit for øje) har overtaget plejehjemmet. Og derfor skærer ned på plejen af de ældre, der bor på plejehjemmet; de ældres bleer genbruges igen og igen, personale som ikker er uddannet til at have omsorg for demente ansættes til at passe og pleje demente mm. og mv. I Sverige har den borgerlige regering nemlig indført de love, som sørger for at store udenlandske koncerner som f.eks. franske CARE kan få opgaven med at passe og pleje de ældre borgere i Sverige. Og franske CARE eller store britiske koncerner indenfor ældreplejen tænker kun på ting: aktionærernes udbytte.
Og må jeg minde om at i min kommune er er tre ud tre (eller tre ud af fire) private udbydere (firmaer) af hjemmehjælp gået fallit...
Niels Jespersen
07. september, 2014 - 11:07
Nu har der det sidste år været en markant labil udvikling i stemmefordelingerne. Venstre er faldet fra over 30 % til under 20 % og ligger nu omkring 23 %. DF er steget fra 12-13 % til over 20 % og viser nu faldende opbakning. Det kan derfor være svært, at definere hvem der reelt er V, DF eller S vælger med så store bevægelser.
Min pointe er S har over tid tabt vælgere til Venstre og de blå og vælgerne har bakket op om ændringer i skatte- og arbejdsmarkedspolitikken faktisk siden Nyrup.
Det vil sige lavere skat på arbejde, kortere dagepengeperioder, skærpelse af kravene til kontanthjælp, reel afskaffelse af efterlønnen os.v.
Sådan var det under Nyrup. Under Fogh blev der sat stand by på disse politikområder, selvom man dog nedsatte Skatte- og Arbejdsmarkedskommissionen, mens Løkke reelt blev sat under administration af EU i 2010. p.g.a. den store ubalance på de offentlige budgetter. Inden da var der dog gennemført en skatteomlægning.
Vælgerne gav i 2011 flertal til de partier der bakkede om op afkortningen af dagpengeperioden og den reelle udfasning af efterlønnen.
Thorning har videreført denne politik.
Jeg ser ingen 'røde bevægelser ' i vælgerhavet ud over ELs delvise succes med, at spise af S og SFs venstrefløj.
Tværtimod:
http://www.information.dk/telegram/308035
Arbejdere søger mod blå blok
DF og V tiltrækker flere arbejdervælgere end Socialdemokraterne. Hver tredje arbejdervælger har vendt S ryggen
Jeg kan ikke forklare hvorfor de vælger DF eller hvad DF gør for lønmodtagerne eller på det sociale område. DFs politik er populistisk og på alle måder usammenhængende.
Mon ikke DF bare uanset hvad samler stemmer fra vælgere der er vrede og så finder et holdepunkt hos nogen der er imod indvandring, islam og siger de er kritiske overfor EU. Så kan man glemme alt om detaljerne.
DF er ikke i regering med de radikale og hæver ulandsbistanden, mens de føler der bliver skåret ned på ældrepleje og sygehuse.
Lønmodtagere i den private sektor føler måske også venstrefløjen er ligeglade med den udfordring deres arbejdsplads har i en global verden når det gælder skatter og afgifter.
Karsten Aaen
07. september, 2014 - 11:42
Jeg har ikke skrevet noget om plejehjem.
@Kristoffer Larsen
Du taler om vælgervandringer og blå blok etc etc.
Jeg taler om den konstellation som S og DF udgør, hvor både vælgere og poltik er sammenfaldende på de sociale, ældre- og sundhedsområdet. Der er en grund til at fagforeningerne besøger DF - jeg husker tydeligt under den borgerlige regering, da man så formanden blive interviewet om hans besøg hos DF. Han sagde jo at de var helt lamme i S hvad angik politik som fagforeningerne gerene så genemført. Der ville han så hen til DF for at få det han ville.
Du ser naturligvis ikke meget skrevet om dette emne i medierne, hvor der jo på venstrefløjen nok er nogle der skal sluge hvad de selv har sagt og hos højrefløjen ingen interesse i at dette kommer på bordet så folk måske kunne begynde at fremsætte krav om udnyttelse af det reelle flertal for den politik S og DF har fælles.
Her er der jo et overlegent flertal! Og det har der været længe. Jeg fraregner de radikale - så har du noget i retning af 60% af vælgerne som bakker op om
arbejdsmarkedspolitik,
arbejdsløshedspolitik
ældrepleje og forsorg
sundhedsvæsenet
uddannelse
Niels Jespersen
07. september, 2014 - 14:09
Det forklarer jo ikke stemmerne på DF der selv foreslog en afkortning af dagpengperioden og støttede den reelle afvikling af efterlønnen.
Hvilke partier vil ikke øge ressourcerne til sundhedsvæsnet?
Hvilke specifik politik har DF med:
arbejdsmarkedspolitik,
arbejdsløshedspolitik
ældrepleje og forsorg
sundhedsvæsenet
uddannelse
?
At Folkhemmet tabes på gulvet, kan vist næppe kun tilskrives Reinfeldt.
Deadline på DR2, lørdag den 6/9 angående mulige totalitære træk i Sverige, herunder at man forventer at modtage 320.000 flygtninge i de næste 4 år, til en anslået omkostning af 48 milliarder SEK:
http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-732
Dem om det.
Men at Reinfeldt overhovedet har valgt at bruge fremskrivningen, og udstede en yderst forsigtig advarsel om, at denne befolkningstilvækst kan medføre økonomiske omkostninger og diverse gnidninger, er faldet Socialdemokraternes statsministerkandidat, Stefan Löfven, for brystet:
http://www.expressen.se/nyheter/val2014/lofvens-kanga-mot-reinfeldt-om-f...
@Kristoffer Larsen
DF støtter da efterløn og støtte til arbejdsløse, som reelt ikke kan få arbejde - hvor har du det fra at efterlønnen blev "reelt afskaffet" med DFs stemmer Hvilken lovgivning og hvilket år referer du til når du siger sådan?
Som sagter der fint sammenfald mellem S og Df uanset hvad du siger om aftsemninger etc. - det kan jo være for at få indflydselse man stemmer for noget man egentlig delvis er imod - ikke sandt?
Det udelukker da slet ikke at DF og S har samme politik når det gælder de områder jeg nævnte flere gange i mine indlæg.
Det er helt sikkert at der i Danmark er flertal for S ideologi, som mange borgerlige (og ikkeborgerlige!!) medier har travlt med at aflive til fordel for ideologiske simpletoner som Fogh og Løkke.
Tager du S, DF, SF, EL er der stort flertal uanset hvad der sker af vælgervandringer og hvad du mener om partiernes vælgerprofiler. Her er DF langt langt henad vejen et S parti, når det gælder de områder jeg nævnte.
Du kan jo selv finde DFs politik på nettet. Her er et uddrag af DFs politiske målsætning på arbejdsmarkedet
"Dansk Folkeparti så gerne målrettede skattelettelser for de lavtlønnede, når det økonomiske råderum er til stede, netop i erkendelse af, at der er brug for at kunne mærke forskel på at være i arbejde og på en overførselsindkomst. Det er derfor et langsigtet mål at øge jobfradraget således, at problemet med at mange tusinde mennesker ikke mærker den store forskel på at arbejde og være på overførselsindkomst formindskes. Det må dog aldrig gå ud over den sociale sikring af mennesker, der uden skyld rammes af midlertidig eller permanent ophør i beskæftigelsen.
Brug for alle – mangel på arbejdskraft
Efter, at Danmark har gennemgået en periode på over tredive år, hvor vi har vænnet os til, at der var høj arbejdsløshed, er situationen i dag og angiveligt i en rum tid fremover den modsatte. I dag er der mangel på arbejdskraft, og alligevel er der mange borgere, der ikke er i arbejde. Samtidig sker der en tilbagetrækning fra de store efterkrigstids årgange i disse år, mens de nye årgange, er noget mindre. Der har samtidig været en tendens til, at de, der har haft sværest ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, er blevet ladt i stikken på passiv forsørgelse. Det er en praksis, der skal gøres op med.
Det er vigtigt at anskue alle mennesker som en ressource, der alle har noget at bidrage med, og som der er brug for. Derfor er det også nødvendigt at sætte ressourcer af til at hjælpe de danskere, der måtte have problemer med at bestride et ordinært job i kortere eller længere perioder. Det skal også være muligt, som vi ser det med fleks-job, at skabe mulighed, for at mennesker - der kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet, men på nedsat tid pga. eksempelvis nedslidning - også får den mulighed. Dansk Folkeparti ønsker at bevare efterlønnen, således at personer, der er nedslidte, også har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet efter et langt arbejdsliv. Dansk Folkeparti er garanten for, at alle får en chance, og at syge og handicappede naturligvis garanteres offentlig hjælp.
Den nye situation med mangel på arbejdskraft gør, at der skal endnu mere opmærksomhed på sammenhængen mellem rettigheder og pligter. Det er afgørende for velfærdssamfundet fremtid, at alle, der kan yde til fællesskabet, også står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der har i de senere år været adskillige eksempler på, at gode stillinger ikke har kunnet besættes med dansk arbejdskraft, og selv det danske postvæsen har måttet rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er uacceptabelt, at der findes en større gruppe registrerede ledige og kontanthjælpsmodtagere, der ikke står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. I denne gruppe er indvandrere fra tredjeverdens lande stærkt overrepræsenteret, og det er uholdbart, at der skal importeres udenlandsk arbejdskraft for at forsørge indvandrere, der ikke ønsker at bidrage til fællesskabet. "
Jeg ved ikke, hvor du har fra, at vi skulle mangle arbejdskraft, Niels Jespersen, men det har altså ikke noget på sig. Vi har i 30 år måttet oprette unødvendige administrative stillinger for at give folk noget at lave, og det er stadig tilfældet.
Godt gået af Sverige. Et fedt land med tonsvis af stupid ligestiling og absurd ligemageri som sit eneste kardinalpunkt.
Dummere kan det næppe blive, mens de fattige bliver fattigere og de ægte, levende mennesker prøver at overleve idiotien.
Kan vi på nogen måde i en slags historiske troskab for broderlandet bekæmpe denne absurde og kyniske feminisering, skal vi gøre det nu!
Afgørende er det, at vi med stål, våben og gode maskuline argumenter bekæmper kvindevældet og dets asociale stupiditet en gang for alle.
@Peter Hansen
"hvor du har det fra at vi skulle mangle arbejdskraft"
Det er ikke mig som siger det. Jeg citerer bare lidt fra DFs program. Som heller ikke skriver det du siger - der står at der "formentlig" vil være mangel på arbejdskraft fremover - og begrundelserne er jo dels at de store årgange efter krigen nu går på pension og at der er ved at vise sig et opsving. Men det er da ikke en påstand fra DFs side,....DF ser da ud til at være klar over at det godt kan ændre sig i det de skriver - d e tager netop det forbehold- - men det påvirker naturligvis ikke DFs syn på arbejdsmarkedspolitikkens grundlæggende fundamenter i partiet
Som supplement til ovenstående- det partiprogram jeg citerer fra er skrevet 2009 ser jeg nu.....
http://www.danskfolkeparti.dk/Et_dynamisk_arbejdsmarked_
Niels Jespersen
07. september, 2014 - 14:09
De ændrede regler med modregning betyder, at efterlønnen er ligegyldig for de fleste grupper på arbejdsmarkedet.
Efter forhandlinger i maj endte VK-regeringen med at lave en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Hovedelementerne var en tre-årig efterlønsperiode og en modregning i ydelsen for pensionsformue i alle tre år. Det betyder for folkeskolelæreren, sygeplejersken og – med tiden også – for mureren og transportarbejderen, at efterlønsydelsen bliver så lav, at den ikke er et reelt forsørgelsesgrundlag.
http://www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2012/Sider/Doedskysset-...
Jeg kan ikke se hvor DF støtter de ikke-gule fagforbund eller de strukturer som S og fagbevægelsen bakker om. Din henvisning til forslaget om lavere skat i bunden er da meget sympatisk, men hvor er finansieringen for det? Sidst DF var med i en skatteomlægning forringede de fradraget for faglige kontingenter.
https://www.mm.dk/blog/%C3%B8get-arbejdsudbud-er-et-flop
@Kristoffer Larsen
Du fokuserer igen på konkrete aftaler, hvor du mener DF viser at de vil forringe efterløn mv.
Jeg taler om partiprogram - som aldrig kan udmøntes i de aftaler man indgår med borgerlige partier. Her har man nok lavet politiske handeler som du ikke går ind på.
Du har vist ikke forstået at "politik er at ville" - derfor kunne det godt tænkes at DF og S ville samarbejde om de områder hvor der er tydeligt flertal for Ss ideologi, som jo også er DFs når det gælder at varetage de med laveste indkomster, udenfor arbejdsmarkedet mv.
Hvor mener du ellers at DF er "i modstrid" med S indenfor de områder hvor jeg siger programmerne og vælgeren sagtens kunne danne baggrund for en overvældende S majoritet - baseret på S/DF ideologi som her falder meget godt sammen i det store og hele?
Niels Jespersen
07. september, 2014 - 16:52
Forkert. Jeg henviser konkret til eksempler hvor de har forringet forholdene for særligt de svageste på arbejdsmarkedet.
@Kristoffer Larsen
"Forkert. Jeg henviser konkret til eksempler hvor de har forringet forholdene for særligt de svageste på arbejdsmarkedet."
Nej, jeg siger udtrykkeligt at det du peger på ikke siger noget om partiets poltik. Der var forhandlingerhvor man sikkert har afværget værre ting. Det kommer du ikke ind på.
Du fatter vist ikke hvad jeg siger:
DF og S kan glimrende samarbejde baseret på vælgerudsnit og partiprogrammer på de områder jeg nævner. - og der er sammenfald i deres partiprogram, hvor kun gammelt nid og nag nok står i vejen for samarbejde, hvis det virkelig gælder. Eller hvad der nu ellers kunne stå i vejen for dette. Det er sandelig ikke DFs stemmer i det forlig du taler om.
Sider