Læsetid: 8 min.

En skærpet klimabevægelse er genopstået

Kampen for klimaet rykker igen op på den globale politiske dagsorden. Det tyder store demonstrationer og et FN-krisemøde på. Men denne gang er sigtet bredere og tonen skarpere, end da man samledes til COP15 i København 2009
Klimabevægelsen var skuffet og deprimeret efter COP15’s nedtur i København 2009. Men nu har en nyvunden optimisme og en mere radikal tone bredt sig. Arkiv

Mads Nissen

20. september 2014

Den 19. december 2009 gik udmattede aktivister, politikere, embedsmænd, grønne virksomhedsledere og klimaforskere hjem og gemte sig under dynerne. Ude i Bella Center på Amager havde alverdens søvndrukne stats- og regeringsledere med et døgns forsinkelse afsluttet det historiske klimatopmøde COP15 uden at nå til enighed om den globale, juridisk forpligtende klimaaftale, som titusinder af mennesker havde kæmpet så intenst for i måneder og år.

»En historisk fiasko, der vil leve i erindringen som en skændsel,« skrev Greenpeace-aktivisten Joss Garman i The Independent. Han var en af de mange, der havde udgydt hjerteblod for at skabe folkeligt pres på regeringerne.

»København var værre end ubrugelig,« hed det i Financial Times’ leder.

»Efter København var jeg meget deprimeret,« erkendte Yvo de Boer, manden der som chef for FN’s klimasekretariat havde arbejdet i årevis og under COP15 i døgndrift for at skabe enighed mellem USA, Kina og andre nøgleaktører i dramaet.

Fra dansk side var John Nordbo som leder af WWF’s klimaafdeling en af nøglefigurerne i de grønne danske ngo’ers kamp for klimaaftalen.

»Det var et skrækscenarie, der udfoldede sig. Vi havde ventet, at der ville komme en relativt tynd aftale ud af COP15, og så gik det bare så meget værre,« siger han i dag til Information.

John Nordbo er en af dem, der nu vover at håbe igen, og som ser den klimapolitiske bold på vej tilbage på politikernes bane efter fem år med desillusion over regeringer og internationale forhandlingsfora og med antennerne rettet i andre retninger.

»Det er meget spændende, hvordan det går i New York i morgen,« siger Nordbo med henvisning til den ny amerikanske massemobilisering i form af det, som mere end 1.400 organisationer i fællesskab har planlagt og på forhånd kalder the largest climate march in history.

Marchen fra Central Park skal være et signal til de regeringsledere og -repræsentanter fra 162 lande, som på tirsdag samles i FN-bygningen til generalsekretær Ban Ki-moons ekstraordinære klimatopmøde.

Ban Ki-moon går selv i morgen med i den folkelige march for klimaet, og rundt omkring i verden er der planlagt mange hundrede små og store klimamarcher og andre arrangementer hen over weekenden – i København et klimamøde på Nytorv søndag kl. 14 arrangeret af netværket Avaaz, der opfordrer deltagere til at komme klædt i grønt. Avaaz er i øvrigt tæt på at have indsamlet to mio. underskrifter for global omstilling til en klimavenlig økonomi, der skal afleveres på Ban Ki-moons topmøde på tirsdag.

Mødet i FN-bygningen skal skabe nyt momentum og bane vej for nye forpligtelser i den langstrakte COP-proces, der nu nærmer sig COP20, som skal afholdes i Lima, Peru, til december, og som skal kulminere med COP21 i Paris næste år, hvor ambitionen igen er at nå til enighed om en eller anden form for international klimaaftale. Rejsen fra COP15 til COP21 har været lang, og endnu har aktører fra dengang ar på sjælen, som inspirerer til en vis forsigtighed i den nyvundne optimisme. Og samtidig en skærpet radikalitet at dømme efter udsagnene fra nogle af den genopstandne klimabevægelses talsmænd og -kvinder.

Det visionære erhvervslivs kamp

Ud af depressionen efter COP15 voksede to centrale bestræbelser på at gå andre veje. Den ene var viljen i den klimabevidste del af det internationale erhvervsliv til at tage over, hvor regeringerne svigtede.

»Efter klimatopmødet i København i 2009 kunne man fornemme en holdning i det globale erhvervsliv om, at ’nu opgiver vi politikerne. Nu gør vi det selv’. Og så tog en række store virksomheder lederskab i en grad, som de ikke havde gjort før,« fortalte Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes, for et år siden til Information. Samme observation gjorde erhvervsnetværket UN Global Compact i en undersøgelse af erhvervslivets nyorientering i 2010, et år efter mødet i Bella Center.

Man fornemmede således starten på »en æra, hvor bæredygtighed ville blive indlejret i virksomhederne kloden rundt, og hvor markeder ville rette ind efter udviklingsmæssige prioriteringer for at gøre det muligt for erhvervslivet at bidrage i et omfang uden fortilfælde«, berettede Global Compact.

Det holdt bare ikke. I sin 2013-rapport om virksomhedernes grønne omstilling måtte netværket konstatere: »I virksomhedernes fortsatte rejse har mange oplevet at sidde fast under opstigningen, ude af stand til at udvide bæredygtigheden i det omfang, der kræves for at imødegå de globale udfordringer. Under vore samtaler i år har mange virksomhedsledere beskrevet et plateau, hvorfra de ikke kan komme videre uden radikale ændringer i markedsstrukturer og -systemer.«

»Erhvervslivet gør ikke sin del for at forme en bæredygtig fremtid,« lød konklusionen fra det globale erhvervslivs eget bæredygtighedsnetværk, der tæller over 8.000 virksomheder som medlemmer. Mange af de ellers villige virksomheder har simpelthen ikke kunnet finde forretningsmodellen og sikre indtjeningen ved at gå den grønne, klimavenlige vej. Fordi rammebetingelserne ikke har været de rigtige.

»Virksomhederne synes i høj grad, at man har den teknologi, der skal til. Man er villig til at gøre det, men man mangler et klarere politisk rammeværk, klarere incitamenter, mere langsigtede mål og signaler, som holder,« sagde Claus Stig Pedersen sidste år.

Politiske signaler såsom en tilpas høj pris på CO2, ambitiøse og forpligtende mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energibesparelser samt økonomiske eller andre incitamenter til forstærket grøn omstilling.

Så nu er den visionære del af erhvervslivet tilbage, hvor man var før COP15-mødet i 2009: Det går ikke uden politikerne. Det går ikke uden klare politiske beslutninger, der viser vejen og dikterer rammerne. Konkret signalerer f.eks. 200 af verdens store virksomheder i en undersøgelse præsenteret af Carbon Disclosure Project op til klimatopmødet, at de ønsker politisk fastsatte prissystemer for CO2-udledning for at fremme investeringerne i klimavenlige løsninger.

En bredere civil bevægelse

Den anden bevægelse fra 2009 til 2014 har fundet sted i civilsamfundet.

Efter de mørke og deprimerende decemberdage i Bella Center vendte mange FN-processen ryggen. De etablerede miljøorganisationer slikkede sårene og fokuserede på mere konkrete sager og kampagner, centrale skikkelser søgte helt bort fra den opslidende kamp, og mange af dem, der bidrog som aktivister eller gik med i de store klimademonstrationer, sagde: ’Det her er for hårdt, for surt og for udsigtsløst. Politikerne tror vi ikke længere på, nu må vi selv prøve at realisere løsningerne, selv skabe det bedre, bæredygtige liv’.

Ud af dette voksede dagens mangfoldige, grænseoverskridende netværk af konkrete initiativer. Alle de fremadrettede projekter med at gøre byerne grønnere og mere klimavenlige, de lokale, økologiske fødevareproduktioner, eksperimenterne med bytte-, dele- og genbrugsøkonomier, de nye bofællesskaber med egen vedvarende energiforsyning, bestræbelserne på at formulere rammerne for en ny cirkulær økonomi etc.

Parallelt med disse eksperimenter i en bred, ny omstillingsbevægelse, er stærke kampagner mod klimaødelæggelsen vokset frem. Kampagnerne fra USA til Vendsyssel mod skifergas og ’fracking’, protesterne mod Keystone XL-rørledningen fra de canadiske tjæresandsforekomster, presset på pensionskasser og andre internationale investorer for at droppe fossile investeringer, kampagner mod olieudvinding i Arktis og mod nye kulkraftværker.

Og ud af dette brogede katalog af både skabende og protesterende initiativer synes nu at vokse en erkendelse af såvel nyt momentum for klimabevægelsen i bred forstand som af behovet for at påvirke det politiske niveau, hvor de overordnede rammer for udviklingen defineres.

»Hvad enten man kan lide det eller ej, de globale traktater, aftaler og beslutninger, vi behøver, kan kun laves af regeringer, og regeringer vil indgå den slags aftaler, når presset for at gøre det er større end presset for at lade være. Vi kan og skal være det pres,« skrev forleden den prisbelønnede amerikanske journalist og forfatter Rebecca Solnit, en af dem der går med i New York-demonstrationen i morgen.

Hos WWF i Danmark siger John Nordbo, at håbet også næres af de faktiske udviklinger. Alt imens truslerne fra klimaforandringerne bliver stadig klarere, bliver løsningerne i form af vedvarende energi og energieffektivisering stadig billigere og mere konkurrencedygtige.

»Forståelsen af, at det i det lange perspektiv ikke giver mening at sætte penge i fossil energi, breder sig bortset fra hos hårdnakkede modstandere som olie- og bilindustrien,« siger Nordbo.

»Vi har i dag alternativet til den fossile æra meget mere på rede hånd end før COP15. Alt lagt sammen er mit indtryk, at humøret i klimabevægelsen er kraftigt for opadgående.«

Topmøder gør det ikke

Det betyder ikke, at han eller andre regner med, at Ban Ki-moons endagsmøde i New York, endsige COP20 og 21, leverer den globalt bindende og ambitiøse aftale, som COP15 i København gik efter, men ikke nåede.

John Nordbos gæt er, at COP21 i Paris næste år kan levere en aftale, hvor landene melder ind til en forpligtende liste, hvor meget de vil reducere deres CO2-udledninger – uden nogen sikkerhed for, at summen af bidrag kan holde opvarmningen under to grader. Og Ban Ki-moons møde på tirsdag bliver nok mest en tiltrængt moralsk oprustning.

»Der kommer ikke nogen banebrydende budskaber af den slags, der for alvor kunne begynde at vende klimakrisen,« siger Brandon Wu, ledende klimaanalytiker hos Action Aid-USA, om FN-topmødet, hvor et masseopbud af virksomhedsledere, ngo’er og civilsamfundsrepræsentanter vil være til stede foruden stats- og regeringscheferne.

»I stedet vil det blive et forum for verdenslederne til at holde overvejende tomme taler og annoncere frivillige partnerskaber og initiativer med store virksomheder. Nogle af disse initiativer kan være nyttige, andre vil måske blot få business as usual til at tage sig grønt ud. Ingen af dem vil blive game changers,« mener Brandon Wu, der dermed også afspejler den radikaliserede tone, som præger massemobiliseringen op til morgendagens manifestationer.

»Der er kraft i protest, også når den ikke indeholder et samlet budskab eller et perfekt mål.«

Rebecca Solnit understreger, at heller ikke de nære, private bestræbelser på at skabe det bæredygtige liv i sig selv er nok.

»At foretage personlige forandringer er at gøre for lidt. Kun store bevægelser, kun kollektiv handling, kan redde os nu,« siger hun.

Naomi Klein, den canadiske forfatter og aktivist, der netop har udgivet bogen This Changes Everything om klimakampen, understreger, at det nye er, at fokus og håb ikke ensidigt rettes mod de officielle forhandlinger, men at kampen for klimaet i dag opleves som summen af en lang række forskellige kampe og initiativer, båret af en fælles indsigt, bekymring og forhåbning.

»Dette er, hvad marchen handler om for mig: Den er et udtryk for, hvor grundlæggende klimabevægelsen har ændret sig siden dagene med hop fra det ene elitetopmøde til det næste og insiderspillet om cap-and-trade-slagsmål (CO2-kvoteslagsmål, red.) i Washington. Folkets march er den fysiske konvergens af mange nye og genopstandne klimabevægelser forenede i deres overbevisning om, at tiden er inde til at konfrontere klimaforbryderne,« skriver Klein på marchens hjemmeside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mik Aidt
  • Britta B. Hansen
  • Johannes Lund
  • Niels Møller Jensen
  • morten Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Lone Svinth
  • Helge Rasmussen
  • Niels Nielsen
  • Jan Weis
  • Ejvind Larsen
  • Filo Butcher
  • John Fredsted
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jakob Frederik Anthonisen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
Mik Aidt, Britta B. Hansen, Johannes Lund, Niels Møller Jensen, morten Hansen, Niels-Simon Larsen, Lone Svinth, Helge Rasmussen, Niels Nielsen, Jan Weis, Ejvind Larsen, Filo Butcher, John Fredsted, Dorte Sørensen, lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Jakob Frederik Anthonisen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Meinert Larsen

Når Ban Ki-Moon skal til klimademonstration, så siger det noget om vigtigheden af klimatopmødet i New York. Det er et rigtig flot og vigtigt signal. I Danmark kan folk mødes til stor flot og festlig grøn klima event på Nytorv i København, Søndag kl. 14
https://www.facebook.com/groups/8092591389/#!/events/1472484213012924/

Per Bruun, Britta B. Hansen, morten Hansen, Lone Svinth, Ejvind Larsen, Sabine Behrmann, Michael Kongstad Nielsen og Jakob Frederik Anthonisen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg giver pengene 5 gange igen hvis der kommer en klimaafatle i 2015 - minimumindskud 1.000 kr. Betal til mig i stedet for GreenPeace - og faa mulighed for at fejre den politiske triumf med en chartertur!

Al den fokus og ikke et eneste resultat der er værd at nævne. Lige så snart det går ud over vores økonomi, det være sig den almindelige husholdning, virksomhedernes eller statens budgetter, ja så sker der ikke en skid.
Alle lande forurener, men der sker trods alt små ting i de vestlige lande der viser en spirende tendens. Tag så lige et smut til Beijing en god kold vinterdag hvor vinden ikke rør på sig, og se hvordan folk fejer smogstøv af bilerne. Nyd et bad på dit hotel hvor klorvandet er i en stærkere opløsning end du nogensinde har oplevet i en svømmehal i hele EU.
Jo det er forfærdeligt, men jeg vil så gerne kunne købe et 50" LED TV til under 10.000,-.
Gode gamle Bjørn Lomborg er absolut en man bør studere nærmere. Han siger netop ting som Greenpeace, og alle andre miljø organisationer ikke kan lide at høre. pengene vi har brugt på miljøet er spildte, vi bør revurdere vores strategi. Uddannelse er bl.a. et af målene for at øge folks velstand og bevidsthed omkring miljøet - så vil det flytte noget. Og luk så ned for Co2 handlen.
Når du og jeg ikke vil betale for oprydningen så sker der ikke en s k i d

Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum

Det er på grund af tankegang som din, at vi har problemerne, jeg skal undlade, at fortælle dig, hvor du kan gøre af dine penge, hvis du vinder penge på dit Swaplån.

Per Bruun, lars abildgaard og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

@Peter Nielsen. Det Bjørn Lomborg siger svarer lidt til, at en læge siger til en kræftpatient: "Vi kan godt helbrede dig, men det bliver så skrækkelig dyrt. Nu får du i stedet noget morfin, så mærker du næsten ikke sygdommen".
95 % af os vil gerne have alle moderne goder, men vi bliver kede af det, når vi ikke længere kan forsikre vores værdier imod naturens rasen. Alt tyder på at, uvejr, oversvømmelser og kæmpe brande vil ske med større og større hyppighed i de kommende år.
Du kan roligt blive siddende på hænderne og håbe, men den folkelig modstand mod mishandlingen af jorden klima vokser i takt med den stadige forværring, og forandringer vil helt sikkert komme inden for få år.

Niels Møller Jensen, Philip B. Johnsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Hvis vi lige lister de aktuelle globale problemer op , ser det vel ( i tilfældig orden ) cirka således ud

- Klima og miljø
- Undgå (yderligere) spredning af atomvåben
- Diverse lokale borgekige og etniske udrensninger (politisk/religiøst/racemæssigt)
- Krænkelse af fundamentale menneskerettigheder alt for mange steder
- Diverse diktaturstaters adfærd
- Konflikter hvor ”store lande” tryner mindre naboer
- Menneskehandel og slaveri visse steder
- Terrorisme
- Bekæmpelse af sygdomme som ebola , tuberkulose, malaria m v
- Bekæmpelse af fattigdom og sult
o s v

Det er svært kun at fokusere på et enkelt emne , og fokuserer men på ”det hele” , så bliver man overvældet.

Mon man kan løse klima-problemet isoleret fra alle de andre problemer, eller er der mon ikke en vis ”indre”sammenhæng i et eller andet omfang ?

Britta B. Hansen, Niels Møller Jensen, morten Hansen, Michael Madsen, Philip B. Johnsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Når jeg står i vand til knæene i mit hus, så spekulerer jeg på hvordan det kan ske.

Dør grantræerne ude i skoven, så skænker jeg det ikke en tanke.

Per Bruun, morten Hansen, Filo Butcher og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

I Danmark er grantræerne ude i "skoven" efter al sandsynlighed en kommerciel plantage, Allan Strandbygaard.

Alan Strandbygaard, morten Hansen, Filo Butcher og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Og altimens aktivisterne er beskæftiget med at holde det store stygge klimamonster stangen indføres der krads neoliberalisme i de vestlige lande.

Se bare på et SF der gerne skærer ned på de svagestes ydelser og lemper på topskatten, men samtidigt profilerer sig på at være helt vildt grønne.

Hvis "grøn" er den nye socialisme har neoliberalisterne altså vundet.

Peter Ole Kvint

Problemet er at jordens klima ikke har været stabilt i de sidste 4 milioner år. Vores klima vil vedblive med at hoppe op og ned i milioner af år. Først når alle iskapper er smeltet så kan vi få et stabilt klima i lang tid.
Diverse diktaturstaters adfærd er årsagen til sygdomme, fattigdom og sult. Skulle vi ikke begynde der?

Kampen for at redde klodens klima er nødt til at være et opgør med selve kapitalismen - Naomi Klein et ego.

Gad vide om 'Alternativet' fanger den? ...

Per Bruun, Britta B. Hansen, Johannes Lund, morten Hansen, Ejvind Larsen, Filo Butcher, Michael Madsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Peter Ole Kvint

Det er irrelevant.

"The game is up"

Skybrud bliver meget almindelige i fremtiden, det har konsekvenser for alle, fordi forsikringsselskaberne betaler ikke omkostningerne, for en udvikling politikkere selv vælger.

Når grundvandsspejlet, er i et med vandmætningen af overfladejorden, har vandet ingen mulighed for, at forsvinde og kan ikke pumpes væk.

Forsikringsbranchen vil ikke forsikre huse, der gentagende gange oversvømmes ved skybrud, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i når regeringen samtidig siger, at "ØKONOMIEN ALENE" vil afgøre, om der skal produceres skifergas i Danmark og derved forøge klimaforandringernes intensitet.

"The game is up"

Peter Knap, Ejvind Larsen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Robert Kroll har lavet en fin liste over aktuelle globale problemer.

Må jeg foreslå at tilføje endnu et til listen: overbefolkning/befolkningstilvækst

Relativ set sviner vi i dag langt mindre end i 1960'erne, (inkl. Kina) til gengæld er vi næsten 3 gange så mange der gør det. ("at svine" dækker her over alle mulige overgreb i fht. natur og mennesker)

Overbefolkningen og fortsat befolkningstilvækst er et faktum, og et problem vi ikke lige med det samme kan gøre ret meget ved. Kina er således det eneste land i verden som har fået fænomenet under kontrol igennem politisk handling. I de vestlige industrilande er tilvæksten gået i stå, ikke som det officielt hedder pga. vores høje uddannelsesniveau, men pga. vores grådighed, eller nidkærhed.
Det "høje uddannelsesniveau" dækker over at vi har lært at regne ud at vi angiveligt ikke har råd til flere end 2 børn, og "kernefamilien" bliver fremstillet af ALLE meningsdannere, fra TVavisen, politikere og "eksperter" til Hør og Se, som et ideal. Kynikere kunne vel kalde det for en slags mind-kontrol, måske lige så effektiv som Kinas et-barns politik.

Men vi kan jo umiddelbart ikke gøre noget ved befolkningsproblematikken udover at udsulte og nedslagte nogle af de alt for mange fattigrøve i den 3. verden. Det gør vi jo allerede ved at bevæbne de mest aggressive grupper i områder med stor politisk og social spænding, men man kan ikke kalde det særlig effektiv, de formerer sig tilsyneladende stadig hurtigere end de kan aflive hinanden og vi har også oplevet at de, når den første blodrus er over, kan finde på at vende de våben de har fået af os - mod os.

Og så har vi, som konsekvens af overbefolkning og et økonomisk system (forbrugerisme) der bygger på hensynsløs rovdrift på naturens ressourcer, et klimaproblem som nu er så graverende at det velsagtens kan true vores overlevelse som art.

Men klima problemet er ikke et isoleret problem, men snarere et symptom for alle mulige andre problemer på Krolls liste. Borgerkrigene er jo i sidste ende et produkt af den igangværende kamp om stadig knappere ressourcer, dvs. olie og gas i Mellemøsten, guld, diamanter, uran, sjældne mineraler og jordarter, men også landbrugsjord og vand i Afrika og mange andre steder spredt over kloden, bl.a. Ukraine.

Og hvad gør vores politikere for at få klimaproblemet under kontrol?
Vel de producerer mange tusinde sider af velklingende grønne ord, med ikke så få linguistiske nyskabelser, og kalder dem for "klimamål". Hvert land for sig, naturligvis, og EU skal naturligvis også producere nogle. Samtidig med disse såkaldte "klimamål" som ikke er mere end nationale hensigtserklæringer gør noget som direkte modarbejder disse mål:

I stedet for at skabe et globalt samarbejde og solidaritet med de områder og mennesker der lider mest under disse menneskeskabte problemer, har vores politikere blæst til et fuldstændig vanvittigt konkurrenceræs hvor vi skal konkurrere mod hinanden på alle de områder som er under pres.

Illustrativ set: En dans om stolene hvor der i sidste ende kun kan være én vinder og mange tabere. Men stolene (naturressourcerne) bliver konstant færre og for hver konkurrent der skal forlade spillet, bliver der også fjernet en stol. Således vil legen fortsætte indtil der kun er en deltager tilbage.
Det er spillereglerne for dem form for kapitalisme som vores US amerikanske venner prøver at påtvinge hele verden. Det er lidt tvivlsom hvad vinderen ville kunne bruge sejren til, men det er en anden historie.

Men hvad jeg vil sige er at klimaproblemet er et overordnet problem fordi hvis ikke vi får det under kontrol vil det forstærke alle de andre problemer på Krolls liste:
mere sult, flere borgerkrige, flere diktaturer, flere naturkatastrofer, finanskriser, systemkriser.....sammenbrud af hvad vi kender som civilisation.

Desværre sidder vores politikere stadig på hænderne. De er fanget i et evigt paradoks af modstridende interesser: for at gøre hvad der ville være bedst for klimaet (=os alle) skulle de ofre deres personlige interesser, deres karrierer, udsigt til velstand og rigdom etc.
På den anden side er det jo netop karrieremennesker der overhovedet kan nå til tops, både i politik, men også i meningsdannende institutioner som TV, aviser, underholdningsindustrien mm. Disse mennesker er ikke ligefrem første valg når det kommer til at stille almen velfærd før deres personlige.

Derfor er en bevægelse som gror fra bunden nok vores bedste chance for at gennemtvinge de forændringer som er nødvendige for vores overlevelse. Men nemt bliver det sikkert ikke. "Systemet" har desværre en lidt uheldig vane for at kaste os, den opsætsige pøbel, for løverne ved at kaste os ud i fabrikerede konflikter hvor vi får muligheden for at brænde vores krudt af ved at slagte hinanden fx. i eksterne krige.
1. verdenskrig er den mest kendte af disse afledingsmanøvre, Ukraine konflikten den nyeste. I Ukraine konflikten har de smarte geopolitiske arkitekter fra CIA, NATO og EU støttet udemokratiske, nationalistiske grupper i at køre EU's ærinde ved at pudse de ukrainske nationalister på de russiske af slagsen, som så lystigt nedslagter hinanden og skaber mest mulig kaos og forvirring. Skylden skyder man så på Putin, en populær diktator som længe har været en splinter i øjet for finanskapitalismen, fordi han er uberegnelig og er en af de få politikere i verden der stadig har MAGT til at blande sig i finansindustriens business. Ikke nok med at han saboterer finanskapitalismens interesser i Rusland, er han også i færd med at danne et økonomisk blok imod USA og finanskapitalismen sammen med andre polulære diktatorer i Kina, Indien, Iran mm og div. Sydamerikanske lande.

En i visse kredse velkommen sidegevinst af Ukraine konflikten kan være at vi for "nationens sikkerheds" skyld i.e. "energipolitisk uafhængighed fra Rusland" og helt imod vores klimapolitiske hensigter (klimamål) vil være "tvungen til" at tillade fracking af EUs skiffergas reserver. Frankrig råder over de største gasreserver, mere end i resten af EU tilsammen, men fracking er fobudt ved lov i Frankrig. Ukraine konflikten skaber pres mod den i forvejen upopulære (hvorfor mon dog) franske regering for at tillade fracking alligevel, så vi kan gøre os uafhængig af Putins Gazprom.

Problemet med den russiske gas er, at hvis der var demokrati i Rusland, ville ingen russisk politiker kunne forhindre at Gazprom ville ende på aktiemarkedet hvor de amerikanske finansmonstre hurtigt ville kunne snuppe kontrollen. Demokrati set med finanskapitalismens øje, drejer sig næppe om "al magt til folket" men om et politisk system der har overdraget (outsourcet) kontrollen over økonomi og vitale ressourcer til finanskapitalen, som sidst demonstreret af vores finansminister i Nets sagen.

Så ja, klimaproblemet dækker over en hel Pandoras Æske af andre problemer og ved at angribe klima problemet som så, udfordrer vi direkte finanskapitalismen. Der er nemlig generel enighed om at vi ikke kan takle klimaproblemet uden at ændre vores økonomiske system fra forbrugerisme til cirkulær, bæredygtig økonomi.

Hvilket betyder intet mindre en at vi skal fravriste finansindustrien den kontrol over økonomipolitik som generationer af demokratisk valgte eller udemokratisk udnævnte, enten snotdumme eller af finansindustrien købte, politikere har solgt til højestbydende igennem snart 4 årtier.

Det skal nok blive sjovt.

Per Bruun, Britta B. Hansen, morten Hansen, Ejvind Larsen, Lone Svinth, lars abildgaard, Helge Rasmussen, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Kan klimaproblemerne eventuelt, delvist skyldes at:

1.- Den globele befolkning vokser med 88 millioner hvert år, selv om 11 millioner årligt dør af sult, 8 millioner dør af cancer, 5 millioner dør af rygning 1,6 millioner dør af HIV/AIDS, 2,5 millioner dør af alkohol, 1 million af malaria, 1 million begår selvmord og 2 millioner dør af inficeret drikkevand, fordi 726 millioner ikke har adgang til rent drikkevand, plus alle dem der dør i krige og konflikter.

2.- Årligt mistes 5 millioner hektar skov, 7 millioner hektar Landjord mistes på grund af jorderosion og 12 millioner hektar omdannes til ørken.

3.- 35 milliarder tons Co2 udledes i atmosfæren, 9 millioner ton giftige kemikalier udledes årligt i vand, jord og luft

4.- 887 millioner Underernærede mennesker i verden, 1,5 milliarder overvægtige mennesker i verden.

5.- Årligt $1.751 milliarder offentlige udgifter til militær, $400 milliarder til ulovlige rusmidler.

http://www.worldometers.info/

Niels Møller Jensen, Ejvind Larsen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Per Ole Kvint,
der er sådan set uden videre betydning om klimaforændrigerne er naturlige eller menneskeskabte, da vi allerede lider under konsekvenserne. Nogle i form af en oversvømmet kælder som forsikringen ikke gider betale for, andre ved børn der er døde af sult fordi det ikke har regnet i 3 år.

Spørgsmålet er, hvordan takler vi konsekvenserne. Er nogle af klimaændringerne menneskeskabt, ville det være et ekstra plus i bekæmpelsen af problemet, fordi det ville faktisk forbedre vores chancer for at gøre noget.

Temperaturen stiger, med meget ubehagelige konsekvenser til følge, og uanset årsagen, er vi i stand til at gøre noget, både ved at begrænse udviklingen og at takle konsekvenserne.

Spørgsmålet er om vi VIL gøre en indsats, som ja, under alle omstændigheder kræver nogle ofre, også af os, dig og mig. Men vi har råd til at ofre noget af vores velstand, det har staklerne i mudderhytterne ikke. De dør bare.

Skal vi fortolke dine kommentarer sådan at du IKKE VIL gøre en indsats? I så fald kan du jo bare sige det som det er i stedet for at komme med søforklaringer. Du er ikke alene med din holdning, lige meget hvad den er.

Helge Rasmussen,
ja, det er hvad jeg har valgt at kalde: et økonomisk system (forbrugerisme) der bygger på hensynsløs rovdrift på naturens ressourcer

Tak for linket

FiloButcher 13.11:

Tak for en velskrevet analyse, det er noget af det bedste jeg har læst om emnet i umindelige tider.

Også tak til Jørgen Steen Nielsen for en positiv vinkling af en problematik, der ellers truer med at blive et handlingslammende skrækscenarie.

Britta B. Hansen, Knud Chr. Pedersen, Ejvind Larsen, morten Hansen, Filo Butcher og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

Interessant også at tallet for sygeligt overvægtige (obese) nærmer sig tallet af underernærede.

Hvis disse mennesker der dør af for megen mad vil giver det de spiser for meget til dem der ikke har nok, ville de allesamen kunne reddes - uden omkostninger for staten ;-)

Niels Nielsen,
selv tak. Jeg er bare en amatør der gør sig sine tanker og lufter dem indimellem. Ville aldrig vove at kalde det en analyse, men tak for ros.

Burde Information ikke ruske lidt op i sig selv og begynde at levere seriøs journalistik på klima- og miljøområdet?
Klimasvindlen er jo overalt:
Vi kender den allerede fra GGGI, som år efter år formøbler danskernes skattekroner.
IPCC's troværdighed er hurtigt på vej mod nulpunktet.
Og så er der alle de sære organisationer og pseudoforskere, der lever af at have snablen nede i statskassen.

Tiden er kommet til at stille kritiske spørgsmål.

Nu skal den bagstræberiske amerikanske efterretningstjeneste nok på arbejde igen, for at pleje amerikanske konservative interesser.
Denne gang på hjemmebane - så der bliver nok ikke blinket med et øjenlåg uden at de ved det.

Det er bemærkelsesværdigt at øget forskning i vedvarende energi end ikke nævnes som et middel til at imødegå fremtidens klimaproblemer. Jeg tror det ligger fast nu, at en række store lande ikke kommer til at implementere vedvarende energi i større omfang, før det bliver økonomisk rentabelt uden tilskud, hverken direkte eller indirekte.

Hvis en million mennesker ønsker at bidrage til en løsning, så er det ikke særligt konstruktivt at deltage i en march eller at holde lange tårevædede møder. Næh, lær noget matematik, fysik, fysisk kemi, kemi, nanoteknologi eller materialevidenskab. Det er gennem fremskridt indenfor disse områder, at vi måske en dag kan fremstille en solcelle med hundrede procents effektivitet af billige og ugiftige materialer. Der er også plads til individuelle bidrag, som ikke kræver dyre laboratoriefaciliteter.

Anders Vang Nielsen

Udmærket artikel, men JSN får ikke indfanget en væsentlig pointe når Novozymes får lov at lægge låg på debatten om virksomhedernes rolle på denne måde:

"»Virksomhederne synes i høj grad, at man har den teknologi, der skal til. Man er villig til at gøre det, men man mangler et klarere politisk rammeværk, klarere incitamenter, mere langsigtede mål og signaler, som holder,« sagde Claus Stig Pedersen sidste år."

Som Naomi Klein skriver i This Changes Everything har både klimabevægelsens og i særdeleshed politikernes træden vande de seneste årtier udspillet sig parallelt med, at neoliberalismen har gået sin overlegne sejrsgang verden over. Det 'rammeværk' der savnes, har erhvervslivet selv haft enorm succes med at nedbryde gennem en konsolidering af et regime af frihandelsaftaler, WTO, ISDS-mekanismer osv. - et regime der idag har opnået nærmest religiøs status. Det er hér kampen skal sættes ind imod. På samme tid som neoliberalismens jerngreb om det politiske system skal vrides løs, skal der lægges enormt folkeligt pres på politikerne til at udnytte det derigennem genvundne spillerum til at føre radikal og ultimativ regulering igennem. Så (først da!) kan vi begynde at ane en åbning til at få bremset det her vanvid.

Søren Fosberg, Filo Butcher, Bill Atkins, Knud Chr. Pedersen, Ejvind Larsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Folkeligt pres, og vi må hver især presse på, der hvor vi kan.

Britta B. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Filo Butcher og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det lader ikke til at mit tilbud om 5 gange pengene igen paa at der kommer en klimaaftale i 2015 frister til indskud. Saa maa jeg jo hellere saette det op til 10 gange.

Frank Hansen,
"»Virksomhederne synes i høj grad, at man har den teknologi, der skal til. Man er villig til at gøre det, men man mangler et klarere politisk rammeværk, klarere incitamenter, mere langsigtede mål og signaler, som holder,« sagde Claus Stig Pedersen sidste år."

Det er derfor, det ikke er forgæves når en million mennesker samles i protest.

Ja, jeg tror også at teknologien er der allerede i dag, men den politiske vilje til at implementere den mangler styrke og beslutsomhed. Politikerne laver handlingsplaner (klimamål) men vakler så snart det kommer til at implementere dem for alvor. Det er der hvor de har brug for et vink med en vognstang. Det drejer sig om meget mere og andet end statstilskud til Tesla biler og solpaneler. Klima-kampen kræver et opgør med forbrugerismen men også med bankrøver-kapitalismen, hvor banditter i habitter skummer det overskud der burde komme samfundet til gode. Og den kamp vinder vi ikke ved at vores begavede ungdom samler nanorør til et smart batteri i garagen.

Vores politikere har brug for et skub i den rigtige retning, og her er protestmarcher ganske effektive, og det er jo slet ikke uden fortilfælde:

i 1982 ville salige Ronald Reagan i takt med Natos nye "dobbel beslutning" om at opruste for at kunne nedruste (på godt dansk hedder det at blæse og have mel i munden) opstille 2000 Pershing II mellemdistance atommissiler langs den tysk-tyske grænse. Det var for at være godt rustet til det kommende Armageddon, som han elskede at fortælle os almindelige dødelige hver eneste dag i TV og aviser. Tyskland var udkåret til at være den primære kampplads for slaget mellem Ondskabet og de Godes hærskarer og befolkningen fik brochurer med handlingsplaner for "der Ernstfall" hvor man fik at vide at man i tilfælde af nuklear eksplosion skulle lukke alle vinduer og døre og lade være med at kigge i lyset og søge dækning i skyggen, helst under et bord, og selv en avis som skyggekilde ville være bedre end ingenting.

Det stod der virkelig!

Dette udløste ramaskrig over hele Tyskland, og forenede Tyskere på tværs af klasse og kulturbaggrund i fredsbevægelsen, endda hen over jerntæppet hvor Breshnjev følte sig presset til at holde trit med tilsvarende isenkram. (den officielle historieskrivning i Vesten beskriver det for det meste omvendt, ligesom med Cuba krisen...)

Da over en million mennesker (politiets skøn) mødtes i adskillige tyske storbyer til protest i 1983 fik den Tyske regering kolde fødder (eller et varmt hoved) og trak sin tilladelse for stationeringen af disse missiler tilbage.

Generelt herskede den opfattelse at USA som besætningsmagt i et WW2 taber-land uden fredskontrakt slet ikke behøvede den tyske regerings tilladelse, det blev der også hentydet til af diverse US regering-talsmænd og tyske pro-Nato politikere, men i sidste ende turde de alligevel ikke og missilerne blev aldrig pakket ud. (det er som jeg husker det i grove træk)

Den tyske og paneuropæiske Fredsbevægelses massale protestmarcher fra 1981 - 83 var absolut afgørende for denne beslutning og de efterfølgende nedrustningsaftaler og har sikkert også spillet en stor rolle som inspiration til de østtyske protestmarcher senere i 80'erne som bekendt endte med Berlin murens fald.
På samme måde har anti-atom bevægelsens protestmarcher igennem 2 årtier bidraget væsentligt til Tysklands seneste opgør med atomenergi.

Så din påstand at protestmarcher ikke er konstruktive holder ikke så rigtig. Tværtimod, protestmarcher, når de kan mobilisere tilstrækkelig mange mennesker, er indtil videre det mest effektive demokratiske virkemiddel nogensinde.

prøv evt. her, hvis jeg ikke virker overbevisende: http://de.wikipedia.org/wiki/Friedensbewegung

Niels Nielsen, Helge Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum,
Næ, der er vel ingen der tør sætte penge på den hest og det viser jo bare hvor lavt tilliden til vores ledere er sunket.

Nej, jeg tror heller ikke at der kommer nogle bindende klima aftaler i 2015 fordi lige nu har de kræfter som er imod en omstilling til bæredygtighed fået vand på møllerne igennem Ukraine krisen og det akutte kaos i Mellemøsten. Man prøver nu at overbevise os at Putin og IS bøllerne er værre trusler for menneskeheden end klimaforændringerne, og derfor skal vi, først og fremmest, og nu og her, sikre vores energiuafhængighed fra den onde Putin. Og det kan vi jo ikke nå med grøn energi, derfor må den ellers så smarte klimaplanen vente, bare lidt endnu...

Netop derfor er protestmarcherne så vigtige.

Filo Butcher:
ER det gået hen over hovedet på dig at ingen toneangivende lande (bortset fra USA) sender deres statsoverhoved til denne klima-janboree i New York.
Hvordan skulle en protestmarch kunne ændre på dette.
Vi er så langt væk fra en bindende klima-aftale som nogensinde.

Ole Reslow,
om mulig giver jeg endnu mindre end du, for dette klima-janboree i New York. Spektaklet er også kun anledningen for protestmarchen. Fordi uden et spektakel med kendisser og ledere gider TV vogne jo slet ikke dukke op.

Protestmarchen derimod er en prøve for hvor mange vi kan mobilisere. Intet mere eller mindre.

Kommer der tilstrækkelig mange vil den efterlade et indtryk. Ellers ikke.

Så simpel er det.

»Virksomhederne synes i høj grad, at man har den teknologi, der skal til. Man er villig til at gøre det, men man mangler et klarere politisk rammeværk, klarere incitamenter, mere langsigtede mål og signaler, som holder,« sagde Claus Stig Pedersen sidste år.

Og udsiger dermed artiklens centrale løgn. Som om politikerne er andet end summen af "villige" virksomheder.

Helge Rasmussen

*Frank Hansen
20. september, 2014 - 17:38
"Det er bemærkelsesværdigt at øget forskning i vedvarende energi end ikke nævnes som et middel til at imødegå fremtidens klimaproblemer."

Den nuværende viden om vedvarende energi, viser at vi sagtens kan nøjes med solenergi.
Solen afleverer, konstant, døgnet rundt 89 PetaWatt, - mange tusinde gange mere energi end vi i øjeblikket forbruger, 18 TeraWatt og vi har kendte teknikker til at udnytte den.

Dette vil dog spolere mulighederne for at profitere på fossil energi.
Beslutningstagere verden over, er marionetter for energisektorens lobbyister.

Vedvarende energi skal bremses mest muligt, fordi den ikke kan betale sig for storkapitalen.

Søren Fosberg, Tue Romanow, Filo Butcher, Britta B. Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ole Reslow
Du spørger: "Hvor meget CO2 har de udledt for at kunne deltage i denne protestmarch?"
Se, det spørgsmål har også naget mig.
Det er nødvendigt at samle mennesker.
Til gengæld må de deltagende mennesker så undlade at tage på weekendophold i Paris i år - og de efterfølgende mange år.

Det er trivielt, at solens energi uden problemer kan forsyne menneskeheden med al tænkelig energi. Jeg lod engang mine studerende regne ud hvor stort et solpanel, der under ideelle omstændigheder kunne dække hele verdens energibehov, skulle være. Det var noget i retning af Færøernes areal.

Det er bare ikke det samme som at hævde, at vi allerede har den nødvendige teknologi. Det er helt essentielt at solenergi med tilhørende lagring og distribution bliver billigere end fossil energi. Først da vil det blive implementeret globalt og endda helt uden tilskud, idet omstillingen bliver en god forretning.

Jeg vil derfor fastholde, at det er bedre at studere matematik og kemi end at deltage i en march.

Henrik Brøndum,

"Det lader ikke til at mit tilbud om 5 gange pengene igen paa at der kommer en klimaaftale i 2015 frister til indskud. Saa maa jeg jo hellere saette det op til 10 gange."

Det er ret dristigt af dig at sætte 10 mod 1 på at der IKKE kommer en - i øvrigt uspecificeret - klimaaftale i 2015. COP 16,17, 18 og 19 i de seneste forløbne år er således alle sluttet med indgåelsen af en international klima-aftale. De var blot ikke særlig ambitiøse. Det er sandsynligt at COP 21 i Paris også vil ende med en international aftale, som John Nordbo eksempelvis også forudser i artiklen, men man kan forestille sig at den ikke tilfredsstiller ambitionsniveauet hos alle.

Det kan i øvrigt undre når artiklen nævner at mange i tidens løb har satset på at enten virksomheder eller "græsrødder" på egen hånd skulle kunne løse klimaproblemet. Der er tale om en kæmpemæssig global eksternalitet, og sådan en må nu engang løses ved fælles politisk indsats i form af regulering. Det er ret elementær miljø-økonomi. Derfor er der brug for internationale politiske aftaler, uanset hvor svære de kan synes at få i hus. At sætte sin lid til noget andet er at stikke sig blår i øjnene.

Thomas Meinert Larsen, Filo Butcher og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Frank Hansen
Det nytter ikke noget, at uddanne kompetente akademikere med naturvidenskabelig baggrund - hvis politikerne ikke vil lade dem arbejde inden for de felter som gavner.

Jeg er bestemt ikke klima ekspert, men....
Hvis man ser på den mest sandsynlige kurve over den globale opvarmning ( og den må vel beskrives som selvforstærkende og matematiske set eksponentiel) - og sammenlinger med samme "kurve" over den politiske motivation for ændre på opvarmningen - så er den "realpolitiske kurve" langt bag efter - og jeg har svært at se at de to kurver er korrelerede på en måde så det peger i miljøets retning.

- og det er det jeg ville kigge efter, hvis jeg var ung, og skulle vælge uddannelse - eller vælge om jeg skulle pjække fra et par forelæsninger, til fordel for en demonstration.

Der er to kommentarer der peger på det essentielle, nemlig at indse at klimaproblemerne er...

en kæmpemæssig global eksternalitet, og sådan en må nu engang løses ved fælles politisk indsats i form af regulering (Poul Schou)

...og at der skal lægges et politisk pres for, at..

føre radikal og ultimativ regulering igennem. (Anders Vang Nielsen)

Hvordan skal der reguleres? Hvilke gener kan vi acceptere alle sammen, rige og fattige?

Var CO2-kvoteordningen et kæmpe flop?

Britta B. Hansen

Frank Hansen: det ene udelukker bestemt ikke det andet.

Vi har en masse viden allerede (og naturligvis kan og skal den udbygges). Det der mangler, er HANDLING.

Så. Jeg deltager i protestmarchen i København og med en grøn hue på. Til alle interesserede, så er min CO2-udledning i den forbindelse lig med 0, da jeg kommer på cykel. Andre spørgsmål?

Tue Romanow, Filo Butcher og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja, Frank Hansen, det har vi forstået. Jeg vil derved indstille til at fritage alle dem der studerer matematik og kemi fra deltagelsen i dagens såvel som fremtidige protestmarcher.

Under forudsætning at de ikke bruger den viden der erhverver sig til at arbejde for den petrokemiske sektor, våbenproduktion og andre miljøskadelige brancher, men gør som du siger; at opfinde og videreudvikle miljøvenlig teknologi og applikationer.

Så kan vi godt være enige.

Helge Rasmussen, Claus Jensen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Frank Hansen, lige et andet spørgsmål:

Hvordan mener du det kan ske, at solenergi bliver billigere end petrokemisk energi? Hvad skal der til?

Bortset lige fra det åbenlyse, at tilbagerulle alle synlige som skjulte statstilskud til petrokemisk energiproduktion.

et lille hint: at en kommune bruger over 1000 arbejdstimer på at udfærdige rammerne for en prøveboring efter skiffergas er et skjult tilskud fra det offentlige til en privat petrokemisk virksomhed. De penge disse 1000 arbejdstimer koster skatteyderne må findes et sted i kommunens budget. (Typisk er det kun de sociale velfærds konti kommunen overhovedet har lov til at tage penge fra (men ikke skyde penge ind i)

Helge Rasmussen, Claus Jensen, Bill Atkins, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg kan se at klimaproblem fornægternes argumenter er ved at blive meget desperate og trivielle. Som fx. "hvor megen CO2 protestmarcherne mon ikke udleder...

Helt ærligt, venner, I er ikke længere værdige modstandere, I kan lige så godt droppe køllerne og overgive jer.

I er simpelt hen løbet tør for argumenter, hvilket ikke kan overraske når videnskabelige målinger gang på gang gør fortidens "værst mulig tilfælde" forudsigelser og modeller til skamme.

Britta B. Hansen, Bill Atkins, Thomas Faisst og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Filo
Da jeg var i USA tilbage i begyndelsen af 90`erne diskuterede jeg en del med bla. mormoner, og andre andre stærkt kristne ( konservative).
De begrundede både fattigdom, og klima med " guds vilje".
Selv det dengang igangværende SDI projekt blev motiveret med sådanne argumenter.

Rygtet dengang sagde at der flød med bøger af L.Ron. Hubbard hos de forskere som beskæftigede sig med projektet - men det ser selvfølgelig et rygte.

Langt den største del af støtten til fossil energi er af social art. Den fremkommer ved at lande som Thailand, Iran, Turkmenistan og Saudiarabien holder kunstigt lave benzin- og gaspriser for at tilgodese befolkningen. Jeg har beskrevet det nærmere i en tidligere blogkommentar.

Det der skal til er udvikling af solceller som med høj virkningsgrad kan omdanne Solens lys til elektrisk eller kemisk energi og som billigt kan fremstilles af ikke-giftige materialer, som findes overalt på Jorden. Vi ved det kan lade sig gøre. Naturen gør det hver dag ved hjælp af fotosyntesen, som benytter ikke fuldtud forståede kvantemekaniske effekter. Virkningsgraden er høj. Er der måske nogensinde nogen, som har set træer, der overopheder som følge af fotosyntesen? Endvidere er de benyttede materialer billige og ikke giftige. Hvis man fx kunne fremstille sukker fra nye typer af solceller kunne man fremstille ethanol til erstatning af benzin og samtidig løse både lagrings- og distributionsproblemet.

Naturens produktion af træer og buske er ikke miljøfarlig, så naturligvis kan det lade sig gøre. Der skal blot mere forskning og en større forståelse af de indgående processer. Det er bedre at tænke sig om end at stampe i jorden.

Frank Hansen,
hvis ikke der var nogen der stampede i jorden, ville vi i dag højst sandsynligvis have hverken solceller, vindmøller eller forskning i bæredygtig energi.
Muligvis ville de få overlevende af Reagans Armageddon stadig gemme sig i jordhuller - hvis ikke dedikerede mennesker verden over havde stampet i jorden.

Jeg vil ikke undsige dig i at forskning i princippet er vigtigere end protest, helt klart, i en ideal verden ville det være sådan. Men klimaet har ikke forændret sig pga. manglende forskning men fordi vi sviner og overforbruger. Vores økonomisystem fremmer at der fx. produceres boremaskiner som i gennemsnit bliver brugt 12 minutter i deres levetid og mange produkter er så dårlige at det bedste man kan gøre er at smide dem ud direkte fra indkøbsvognen. Og det er jo ikke fordi vi ikke KAN fremstille boremaskiner der fungerer i 30 år og længere, og det til en god pris. (har selv haft sådan en)

Den adfærd der har resulteret i løbske temperaturstigninger stopper ikke bare vi forsker mere i grøn teknologi, men måske kan vi vække folk ved at stampe inden det er for sent. Personligt tvivler jeg faktisk på, jeg tror det er for sent, men man må jo være optimist og jeg har i hvert fald ikke opgivet. Selv har jeg aldrig i mit liv været med til en demo - først og fremmest af helbredsmæssige årsager, men også fordi jeg ikke kan fordrage så store forsamlinger - uanset formålet. Jeg går heller ikke til fodboldkamp.
Men jeg synes alligevel at vi allesammen skylder de mennesker der fra tid til anden stamper i jorden en hel del respekt og anerkendelse.

Er du mon en af dem der hellere stikker hovedet i sandet, fordi sandheden er for ubekvem at høre på?

Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Helge Rasmussen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Sider