Baggrund
Læsetid: 4 min.

Statsledere gentager klimaløfter i FN

Generalsekretær Ban Ki-moons klima-peptalk i FN i går skulle primært motivere de politiske beslutningstagere inden COP 21 i Paris. Men der var lidt nyt: Nogle lande lovede, de ville skyde midler ind i FN-fonden for u-landene, bl.a. 400 mio. fra Danmark
Statsminister Helle Thorning-Schmidt var sammen med Aleqa Hammond (t.h.) i marts vært for et besøg i Grønland for FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, og frue (t.v.). Han skulle se følgerne af klimaforandringerne i Arktis helt tæt på .

Rino Rasmussen

Udland
24. september 2014

Én for én stillede stats- og regeringschefer fra industrilandene i går i FN op til en generalprøve på det afsluttende klimatopmøde i Paris i december i år og gentog i forvejen kendte løfter om nationale tiltag, som skal nedbringe deres udledning af drivhusgasser.

De var alle inviteret af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i forbindelse med den årlige afholdelse af generalforsamlingen. Tysklands Angela Merkel, Kinas Xi Jinping og Indiens Narendra Modi valgte dog at blive væk, mens Barack Obama dukkede op. Det eneste konkrete nye var nogle få landes tilkendegivelse, at de endelig vil lægge penge i Den Grønne Klimafond, som blev grundlagt ved klimatopmødet i København i 2009 (COP15).

Ellers var den lange seance med 120 lederes tale på hver fire minutter en tydelig bekræftelse af den splittelse, der opstod mellem industrilande og u-lande om det moralske og økonomiske ansvar for de globale klimaforandringer under COP15 for fem år siden.

De fattige lande vil have industrilande, som skabte deres rigdom på grundlag af fossile brændstoffer, til at betale for omlægningen til klimavenlig energi og en nødvendig tilpasning til ødelæggende virkninger af opvarmningen. De rige lande svarer tøvende ja, men skal trækkes hele vejen hen til pengekassen.

Tyskland har i forvejen givet tilsagn om at bidrage med en mia. dollar til den grønne fond. I går meldte Frankrig sig på banen med et lignende beløb, Schweiz og Sydkorea vil hver give 100 mio. dollar, og Danmark 70 mio. dollar (400 mio. kr.), bedyrede Helle Thorning-Schmidt (S) i går.

Men djævlen gemmer sig i detaljerne. I et papir fra Udenrigsministeriet uddelt efter en briefing med Thorning-Schmidt i går formiddag fremgår det, at de 400 mio. kr. til udbetaling over to år dels kommer fra klimapuljen, dels fra udviklingsbistanden. Der er altså ikke tale om en ny pengebevilling fra Folketinget, men om en omprioritering af eksisterende dansk bistand.

Privat kapital

Hverken USA eller Storbritannien forpligtede sig til at skyde penge i FN-fonden, der ifølge Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, mindst skal have 10-15 mia. dollar i kapital indskudt hvert år fra de rige lande for at kunne rejse privat kapital og dermed nå op på et årligt rådighedsbeløb på 100 mia. dollar fra 2020 og frem.

»Hvis vi kan skaffe de 10-15 mia. dollar, tror jeg, det lykkes. Men det er en kæmpe udfordring,« sagde Fabius på et møde i USA’s Udenrigspolitiske Selskab mandag.

Den danske statsminister advarede i går: »Hvis vi ikke får tilstrækkelige midler til fonden, kan vi ikke få u-landene til at bringe deres udledninger ned.«

Klimarådgiver Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp hørte mange pæne ord fra talerstolene i FN.

»Statslederne kæmper om at få titlen som ’mest ambitiøs’. Flere lande talte om, at de – ligesom Danmark – vil bygge deres økonomier på vedvarende energi og effektive energiløsninger. Det er vigtigt med langsigtede mål, men der skal også ske noget på kort sigt,« mener han.

Det er én ting at give penge ud til fonden og måske lokke de af klimaopvarmningen alvorligt berørte udviklingslande med til en international aftale på topmødet i Paris (COP 21). Noget andet, hvilken udformning aftalen vil få og hvor bindende den bliver for FN’s medlemslande.

»Der bliver ikke tale om en protokol som i Kyoto i 1999, som traktatmæssigt binder de tilsluttende lande,« mener Robert Stavins, professor og leder af Harvard Project on International Climate Agreements.

»I stedet vil vi se en ikkebindende international aftale, hvor hver enkelt stat lover at gennemføre tiltag, der opfylder et reduktionsmål, som hvert land skal fremlægge inden marts næste år. Men det er vigtigt at forstå, at det vil ske på frivillig basis.«

Amerikansk model

Det vil ikke mindst passe amerikanerne. Ikke alene vil Kongressen ikke betale noget til FN-fonden. Senatet ville aldrig ratificere en ny klimatraktat, siger Stavins. Efter fiaskoen ved klimamødet i København vil FN altså gå væk fra den ambitiøse model fra Kyoto, hvor store lande som Kina og Rusland stod uden for, og USA undlod at ratificere protokollen. Flere lande, herunder Canada, valgte oven i købet at trække sig ud af protokollen, da de medfølgende økonomiske omkostninger blev klare.

Så i stedet for at lave en traktat, der løser klimaproblemet én gang for alle ved at påtvinge landene faste reduktionsmål, vil aftalen i Paris udstikke rammerne for en blandingsmodel, vurderer Nathaniel Keohane, vicedirektør for internationalt klima i Environmental Defense Fund.

»Modellen vil dels bestå af de frivillige reduktionsmål, dels være en blanding af vidt forskellige tiltag på nationalt og internationalt plan.«

Rammerne bliver formentlig så brede, at handel med CO2-kvoter og beskatning af udledte drivhusgasser, energibevarende tiltag, udvikling af vedvarende energi og mange andre initiativer vil komme under samme ’tag’.

»Det drejer sig virkeligt om at lave en international aftale i Paris på et par sider, der giver et par afsnit til hvert tiltag og opretter nogle mekanismer, der kan overvåge og verificere overholdelse af målene,« sagde David Hone, klimarådgiver i olieselskabet, Royal Dutch Shell, på et symposium i New York mandag.

En idé er at koordinere de efterhånden mange ordninger på nationalt, regionalt og kommunalt plan, der søger at hæve prisen på fossile brændstoffer og derved gør vedvarende energikilder konkurrencedygtige.

»En prisordning forbundet på tværs af grænser ville nedsætte omkostningerne og gøre det sværere for ’syndere’ at manipulere med prisen på CO2. Men vigtigst af alt – det ville bidrage til lavere udledning,« siger professor Stavins.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her