Læsetid: 8 min.

Ét sted i Syrien spirer demokratiet

I nordsyriske Rojava har forskellige etniske og religiøse grupper udråbt deres eget selvstyre og forsøger at opbygge et nyt og demokratisk samfund efter schweizisk forbillede og i stærk kontrast til såvel Assad-regimet som Islamisk Stats kalifat
Cizires parlament diskuterer, hvordan man skal forsvare sig mod IS. Det er vigtigt for den selvstyrende region Rojava, at alle er repræsenteret. Derfor er både præsidiet og parlamentet sammensat af kurdiske, arabiske og assyriske medlemmer.

Thorkil Rothe

17. september 2014

En snorlige vej skærer en ret linje gennem den let kuperede slette, hvor gulbrune marker, forladte oliepumper og søvnige checkpoints flimrer i middagsheden. Ved en enlig korsvej vinker 34-årige mr. Harib en osende transporter forbi vejspærringen, slænger sit gevær over skulderen og sætter sig tilbage i vejkanten under det udspændte lagen, der skærmer ham mod solen.

På uniformen afslører det aramæiske ord for politi, sutoro, hans rødder i det kristne assyriske mindretal i Nordsyrien. Mr. Harib bemander et checkpoint i den kurdiskkontrollerede østlige del af Rojava uden for landsbyen Meri, hvor hans familie bor: »Det er min pligt at beskytte mit folk og vores land mod IS,« forklarer den tidligere bonde, mens walkie-talkien skratter en besked fra den anden ende af checkpointet, hvor en kurdisk frivillig kontrollerer trafikken i den modsatte retning.

En halv times kørsel sydpå blafrer kalifatets sorte faner, og de færreste her ved Meri ønsker Abu Bakr al-Baghdadis islamiske stat tættere ind på livet. Mr. Harib husker tydeligt det ultimatum, IS stillede hans trosfæller i Mosul midt i juli: Konverter til islam, betal religiøs skat eller dø.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ulla Westlund Sørensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Svend Erik Sokkelund
Ulla Westlund Sørensen, Niels-Simon Larsen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ville ønske, vi også ville bygge et demokrati mere efter schweizisk forbillede - det er jo dem, der ligner os mest i samfundsværdier.

Peter Hansen
Jeg tror faktisk, at en Schweisk model er bedre for den arabiske verden end en statsbaseret. Det er klan samfund som ikke kan tænke i større fælles interesser som et stat vil kræve. Så jo mere lokalt tingene kan være des bedre. Vesten har ikke blot forsøgt, at eksporter demokrati til kulturer som ikke havde det civilsamfund som skulle til for, at de virkede men også krævet, at de skulle leve i kunstige stater og med institutioner som måske virker i vesten -men der er ikke den oplevelse af "et fælles bedste" i de samfund og staten bliver bare et redskab for en kleptokratisk klasse ( en udvikling vesten selv er slået ind på de sidste 10-20.år) og et totalt fremmedlegme. Det er ikke Max Weber kulturer med en protestantisk pligtetik ( eller de asiatiske ditto) som skal til for, at få en stat til at virke.

Om 3 kommer et angreb fra assad mod dette selvstyre, og en dag før kommer en fordømmelse fra usa. I samme omgang udtaler Lidegård sig om behovet for at sende våben og rådgivere derhen. Om en lille måned er aktionen mod isis koncenteret mod Syrien. Indsatsen sikrer i sidste øjeblik, at gasledningen fra Quatar til EU kan bygges, og man derved kan gøre sig uafhængig russisk gas der kommer fra russland gennem ukraine. I kølvandet følger hjælpepakker og frihandelsaftaler. Gassen udvundet af amerikanske firmar (med Joe Biden's søn ved roret) ved brug af fracking i Ukraine giver amerikanerne gas, europa får sin gas fra Quatar - alle er glade. Undtaget Ukrainerne, og det nye selvstyre i Syrien, der lever med fourening, og som gældsslave som følge af de krav om "økonomisk ansvarlighed" der står med småt i frihandelsaftaler og hjælpepakker.

Eller: Usa fordømmer denne terrorbevægelse der på udemokratisk vis vil løsrive sig fra Syrien. Mængder af våben og rådgivere tilflyder Assad, fulgt af en frihandelsaftale der kræver at udenlandske investorer må købe landjord og dyrke genmodificerede afgrøder på den, samt udvinde olie ved fracking, selv om lokalbefolkningen er imod det. En ny gasledning der føres fra Quatar til EU opføres, og EU kan frigøres fra russisk gasafhængighed. Alle er glade.

Take your pick.

Måske de i virkeligheden hellere vil have et demokrati, end den maskerade som går under samme navn i vesten, hvor det kun er, de rigeste som har adgang til at påvirke beslutningsprocesserne.

Peter Hansen, Andreas Konggård-Andersen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så langt er jeg med. Jeg håber bare at de får lov at bestemme selv. Det er måske ikke en dårlig strategi at skynde sig at lave demokrati inden der kommer nogen med et allerede færdiggjort.

Peter Hansen
Jo, Der er protestantisk pligtetik i Schweiz -men landet er meget decentralt også at dens historie. Det er et edsforbund eller en militær alliance historisk set end en nationalstat -mellem franske, tyske og italienske så alt hvor der kan gøres lokalt er lokalt -centralmagten er primært sikkerhed.

Carsten Straarup

Jens:
Pointen er vel netop, at Schweiz i k k e er en national-stat. En af de få absolut velfungerende. I Europas historie har alle de multinationale stater haft en tilbøjelighed til at gå under i moderniteten og demokratiseringens malstrøm - et af de første ofre for denne proces var som bekendt den danak/tyske helstat..

Carsten Straarup
Jeg tror det som kan være det som problemet for en sådan løsning er hvis der er olie i området og fordelingen af værdierne. Hvordan man administre det mv.

Carsten Straarup

Jens:
Jeg er enig.. Men man vil forfærdeligt gerne være optimistisk et øjeblik. Netop fordi man med den schweiziske model faktisk har fat i noget, der giver mening i området...

Tak for en fin artikel om et emne de fleste danskere intet ved om.
A propos dansk: jeg føler, som dansker, det dybt dybt pinligt som danske politikere og domstole (Roj TV sagen) har været følgagtige og bevidstløst har fulgt USA og har kaldt Kurdistans Arbejder Parti PKK en terrorist organisation fordi det semi-fascistiske regime i Ankara er NATO medlem.
Tyrkiet udfører stadig kulturelt folkemord mod kurderne. Forfattere og journalister sidder fænglet i Tyrkiet fordi de har udgivet bøger eller artikler på kurdisk. Senest er lærere og elever på 4 skoler i det østlige Tyrkiet blevet angrebet med tåregas og stokkeslag. Forbrydelse: de ville undervise børnene på børnenes modersmål.
PKK har sikkert udført grusomheder tidligere, men som reaktion på Tyrkernes fremfærd i kurdistan med arrestationer, fængslinger og bulldozning af hele kurdiske landsbyer som ikke lader Saddams Anfal kampagne meget efter.
PKK er tæt knyttet til YPG (Tyrkisk henholdsvis Syrisk kurdistan) da disse har kæmpet guerilla krig mod NATO har de været de eneste med militær evne til at modstå IS og dermed reddet Yezidierne fra Sinjar.

Ulla Westlund Sørensen, Karsten Aaen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar

At information giver en dag med gratis positive nyheder er jo i sig selv en positiv begivenhed.

Men der er bare lige det, at de her positive nyheder slet slet ikke har en karakter som står mål med dagligdagen nyheder. Ingen løsning på f.eks. klimaproblemer, Syrien, Ukraine, IS eller stigende ulighed i Danmark og den slags nyheder.

- Men det er da en sød tanke...

Jørgen Malmgren

Lidt befriende, at læse om mennesker der på tværs af tro og etnicitet, tager initiativet og på fredelig vis simpelthen tager et landområde og erklærer,at det nu er en selvstændig demokratisk stat. Jeg frygter nu, at det vil blive splintret, når først USA sætter tropperne ind. Det vil næsten ikke være til at bære

georg christensen

Et sted i Syrien, hvor alle demokratiske europæiske kræfter burde være med, sammen med alle russiske og tyrkiske, iranske, demokratiske kræfter i forening endelig tør sige vi er "LIVET", og kun i fællesskab og en forenings proces, har vi overlevelses muligheden.

Vi fællesskaberne lader os ikke længere styre af: Hverken religøse som politiske "prædikanter", som kun med værdiløse "ord" forsøger at "des illusionære" os alle.

Det Arabiske forår er stadig på vej, men mangler bare opbakning, især fra Europæerne, som bare gæmmer sig i deres egen magelighed. Et Europa, som jeg ikke længere er tilhænger af, et Europa, som med Skotternes hjælp, med et "YES", vil kunne vise nye horrisonter, og ny tænkning, og som desværre, hvis de siger "YES", vil blive modarbejdet, som det arabiske forår er blevet modarbejdet i " magtbegærdets" navn. Et Europa, som jeg ikke bryder mig om, et Europa, i sin selvopløsnings proces. Desværre, ( sådan er det bare), men kun så længe, at "sådan er det bare" accepteres.

Per Dørup Jensen

Nu skal man heller ikke forholde sig ukritisk over for USA- og EU-imperialismen kurdisk allierede, og dermed tro, at de repræsenterer et sekulært, demokratisk alternativ til såvel Assad som IS.
Denne udelukkende positive fortælling om disse kurdere, tjener det samme formål som USA- og Nato-pressens tilsvarende fortælling om den Frie Syriske Hær, som det "moderate" alternativ til IS og Assad.
Det grundlæggende budskab i forelæggelsen af disse "sekulære, demokratiske og moderate alternativer" er at opbygge en krigshetz mod Assad-styret, og dermed få opinionens tilslutning til at angribe og ødelægge Syrien. Nøjagtigt som USA og Nato angreb og ødelagde Jugoslavien, Irak og Libyen.