Svært for EU at komme uden om Ruslands kul, olie og gas

EU-landene har et klart mål om at blive mindre afhængige af energi fra lande uden for unionen – herunder særligt Rusland. Foreløbig går det dog den forkerte vej i forhold til europæisk energiuafhængighed
Både når det gælder olie, naturgas og kul er Rusland EU’s langt største leverandør. Og selv om krisen om Ukraine gør situationen betændt, er der ikke meget, der ændrer sig i forhold til energiforsyningen. FotoITAR-TASS/ Yuri Smityuk)

Både når det gælder olie, naturgas og kul er Rusland EU’s langt største leverandør. Og selv om krisen om Ukraine gør situationen betændt, er der ikke meget, der ændrer sig i forhold til energiforsyningen. FotoITAR-TASS/ Yuri Smityuk)

16. september 2014

Krisen mellem EU og Rusland har skabt fornyet opmærksomhed om EU’s afhængighed af energi fra omverdenen – ikke mindst fra Rusland.

EU importerer i dag 53 procent af den energi, som unionens lande tilsammen forbruger. Rusland leverer langt det meste. 32,5 procent af al olie til EU, 32 procent af al gas, og lidt mere end en fjerdel af EU’s kulforsyning kommer fra russiske virksomheder. Og trods ønsket om det modsatte, stiger EU’s afhængighed af importeret brændsel, i takt med at EU’s medlemslande selv producerer stadig mindre energi.

Ifølge tal fra EU’s strategi for energisikkerhed, senest revideret i maj i år, faldt den samlede egenproduktion af energi i EU med 15 procent fra 2001 til 2012.

»Overordnet set er hele diskussionen om energiuafhængighed kommet højt op på den politiske dagsorden i EU. Det skyldes også, at højere grad af uafhængighed vil kunne løse flere problemer,« siger Lars Aagaard, direktør i interesseorganisationen Dansk Energi.

Han peger på, at selv om det er blevet en politisk varm kartoffel, så er der ikke meget, der i praksis ændrer sig. I hvert fald ikke på kort sigt. Konflikten med Rusland bliver derfor ikke en game changer i forhold til den europæiske energiforsyning, forklarer Lars Aagaard.

»Nej, det er ikke sådan, at alle nu siger, at så må vi hellere komme i gang med at isolere vores bygninger endnu bedre og skrue op for investeringerne i vedvarende energi,« siger han.

Ingen reel frygt for Rusland

At der ikke er mere politisk handling bag ordene, skyldes ifølge Lars Aa-gaard, at selv om det på alle måder giver god mening at blive selvforsynende med energi i EU, så er det naturligvis ikke nogen simpel opgave.

»På kort sigt er det utrolig svært at omstille et helt kontinents energiforsyning,« siger Lars Aagaard, der vurderer, at de europæiske politikeres frygt for, at Rusland pludselig skulle lukke for gashanen, nok heller ikke er så stor.

I virkeligheden afhænger russerne mindst lige så meget af EU som kunde, som EU-landene afhænger af russisk gas og olie.

»Selv under Den Kolde Krig var Rusland en super stabil leverandør. Og sådan er det også i dag – på den lange bane kan russerne ikke undvære vores penge,« siger han.

Og skulle Rusland, som det tidligere er sket, endelig beslutte at lukke for gassen et par dage, så går Europa ikke i sort på grund af det. I lyset af tidligere gaskriser mellem Ukraine og Rusland, der både i 2006 og i 2009 betød, at der periodevis blev lukket ned for gasforsyningen til EU, har EU-landene over de seneste par år opbygget en bedre lagerkapacitet og infrastruktur, der gør, at det er nemmere at transportere energi mellem EU-landene. Ifølge den internationale rådgivende konsulentvirksomhed, Pöyry, viser deres beregninger, at EU-landene har rigelig kapacitet til at modstå et nedbrud i forsyningen af russisk gas på op mod 90 dage.

Andre forsyningskilder

Gert Tinggaard Svendsen, professor ved Aarhus Universitet, mener, at det sikkerhedspolitisk giver god mening at gøre sig mere uafhængig af Rusland og Mellemøsten. Han sammenligner situationen med 1970’ernes oliekriser, der også dengang satte gang i debatten om energiuafhængighed.

»Det med, at olieprisen pludselig blev firedoblet i 1970’erne, betød, at man satte fokus på energiuafhængighed. Det var tanken bag den danske satsning på vindmøller.«

Han mener derfor, at den aktuelle krise med Rusland burde betragtes som en kærkommen lejlighed til at sætte skub i en mere rationel energipolitik i EU.

»På et tidspunkt skal man jo have noget andet i stedet for russisk olie og gas, og så skal der investeres alligevel. Derfor er det en god mulighed for at eksperimentere og prøve at udvikle andre eksisterende energikilder – herunder ikke mindst de vedvarende energikilder,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Hver dag året rundt køber EU-landene energi fra andre lande uden for unionen for samlet omkring én milliard euro. Nogle af de penge kunne lige så godt bruges på at investere i nye energikilder inden for EU, mener Gert Tinggaard Svendsen.

»Spørgsmålet er, om det på sigt ikke bedre kan betale sig at investere i egen energiproduktion i stedet for at blive ved at købe energi fra politisk ustabile lande. For selv om det umiddelbart koster at skulle omstille, kan det på sigt give fordele i form af flere job og teknologiske fortrin,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Muligheder for Danmark

Derfor mener Gert Tinggaard Svendsen ligefrem, at der er tale om, at et ’vindue af muligheder’ åbner sig.

»Vi har allerede i Danmark et selskab, DONG Energy, der har som mål at overgå til mere vedvarende energi. Der kan være store fordele, hvis man kommer først ind på de markeder og bliver teknologisk førende,« siger han.

Skal der satses mere på eksempelvis vind, giver det Danmark gode muligheder for at eksportere teknologi – det samme gælder, når EU vælger at stramme målene for isolering af bygningsmassen, mener Gert Tinggaard Svendsen.

Danmarks eksport af grøn energiteknologi nåede i 2013 op på 38 milliarder kroner, hvoraf 27,8 milliarder kom fra andre EU-lande. Væksten i eksport til EU-landene steg med 29,7 procent alene fra 2012 til 2013, ifølge tal fra Dansk Energi.

»Danmark er førende indenfor mange af de her teknologier, så det giver gode eksportmuligheder,« siger Gert Tinggaard Svendsen. »Vi er oppe på 20 procent vedvarende energi i vores energiforbrug, og hvorfor skulle resten af EU ikke bare følge trop, når nu det kan lade sig gøre.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ajour

I sidste uge oplevede Polen et pludseligt fald i forsyningen af russisk gas fra Sibirien på 24 procent, hvilket straks har sat gang i spekulationer om, at årsagen skyldes, at Polen sælger gas til Ukraine eller krisen mellem Rusland og EU.

Russiske Gazprom afviser alle spekulationer, og forklarer, at faldet skyldes vedligeholdelsesarbejde på rørledningen. En forklaring, som Jonathan Stern, der er ekspert i gasforsyning ved Oxford Institute for Energy Studies, tager for gode varer:

»Hvis Gazprom ønsker at straffe Polen, ville de helt sikkert ikke gøre det nu, mens vejret er varmt og på en måde, så de bryder deres kontraktmæssige forpligtigelser. Russerne er meget opmærksomme på, at enhver ændring i de kommercielle relationer vil blive opfattet som et politisk træk,« siger Jonathan Stern til det britiske dagblad The Guardian.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Nye energi kilder:
Herunder ikke mindst de vedvarende energikilder,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Det er en god idé, klimaforandringernes intensitet er kraftigt stigende!

Skybrud bliver meget almindelige i fremtiden, det har konsekvenser for alle, fordi forsikringsselskaberne betaler ikke omkostningerne, for en udvikling politikkere selv vælger.

Når grundvandsspejlet, er i et med vandmætningen af overfladejorden, har vandet ingen mulighed for, at forsvinde og kan ikke pumpes væk.

Forsikringsbranchen vil ikke forsikre huse, der gentagende gange oversvømmes ved skybrud, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i når regeringen samtidig siger, at "ØKONOMIEN ALENE" vil afgøre, om der skal produceres skifergas i Danmark og derved forøge klimaforandringernes intensitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Jørnvig

I følge Norske og USA kilder er der ingen problemer med at få gas fra USA via den gas terminal Norge har bygget for at eksportere gas til USA. Nu er den modsatte vej med gassen og så er den tilmed er billige end Russisk gas

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Christensen

Sludder og vrøvl, Bjørn. Man kan ikke anvende en LNG-eksportterminal til import. Og heller ikke omvendt.
Hvordan skulle gassen komme fra Norge til Ukraine? Der er besvær nok med at få gas, som er kommet 'øst fra' til fx Slovakiet til at løbe 'den forkerte vej' tilbage til Ukraine. Både tekniske besværligheder med 'reverse flow' i rørsystemet, og kontraktlige indvendinger fra Gazprom, der fastholder at fx Slovakiet ikke må re-eksportere en del af den gas, som man har fået leveret 'øst fra'.

Du skulle være lidt mere kritisk med dine kilder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Ved 130 milliarder kubikmeter gas fra Rusland om året skal der ca. 1500 skibsladninger LNG til at få samme mængde fra USA eller andetsteds fra.
Der er p.t. ca. 200 LNG tankskibe undervejs, mest fra Qatar. Deres kapacitet er fuldt udnyttet. Så hvis ikke der bliver bygget flere, så er der simpelthen ikke transportkapacitet til de 1500 skibsladninger.

Brugerbillede for Ole Nielsen

Bjørn Jørnvig.
Så enkelt er tingene ikke.
Skal methane transporteres over store afstande, så kræves der et liquafication anlæg i det område hvorfra methanen skal udskibes.
Methanen skal afkøles til under minus 162 grader.
Dem er der ikke mange af i USA og Europa.
Et sådan anlæg koster op til 30 milliarder dollars at bygge.
Og ingen er ivrige efter at have disse anlæg liggende.
Der hvor methanen skal losses er der behov for et reliquefaction anlæg.
Det er der eller ikke så mange som ønsker at have liggende.
Der er en stor forskel på et liquefacation og et reliquefaction anlæg.
Og gassen fra USA er udvundet ved fracking.
En ualmindelig beskidt og miljøskadelig metode.
Sæt dig lidt ind i tingene Jørnvig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Det er interessant der bliver fokuseret så meget på gassen - når EU importere 53% af den samlede energi.
Olien står for 32.5% - gassen 32%

Man forstår hvorfor i partikontorene går stille med dørene. Folk skulle nødig vækkes af deres behagelige pendlertilværelse og endeløse energi konsum.
- Ingen grund til panik - selv om det er os selv der ensidigt skyder med økonomisk skarpt.
Man kan stille sig selv spørgsmålet; - Hvor sejt er det at skyde sig selv i hovedet - bare for at udvise den rette Dominansadfærd, overfor en modstander der ikke bare slikker røv på kommando.

Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg kan simpelt hen ikke slippe mistanken om at der er en ganske bestemt grund for at vores ledere puster så megen varm luft i Ukraine krisen:

Der er behov for stærke argumenter for at overtale den skeptiske befolkning i EU til at se positiv på Fracking af vores skiffergas reserver, som faktisk er ganske betydelige. Men fracking er direkte ulovligt især i det land hvor der findes mest skiffergas - Frankrig.

Vi skal gøres klar til at acceptere århundredets største miljøsvineri i lyset af en fascistisk-imperialistisk djævl kaldt Putin, der vil udnytte vores afhængighed af russisk gas på det groveste.

Derfor må vi for hver en pris gøre os uafhængig og det kan vi kun ved at hente skiffergassen op fra undergrunden. Fuck klima og miljø, det gælder milliarder, vækst, jobs til taberne, og kaviar til bossene.

Brugerbillede for Ole Nielsen

Thomas Holm skriver:
"Ved 130 milliarder kubikmeter gas fra Rusland om året skal der ca. 1500 skibsladninger LNG til at få samme mængde fra USA eller andetsteds fra."

Indtil få ca. 15 år siden var standard størrelsen for en LNG tanker ca. 135000 m3.
Nu bygges de op til 200000 m3.
Hvilket svarer til 83000000 kg.
Løseligt og generøst beregnet.
Man skal naturligvis huske, at ved en luftarts normalrumfang forstås rumfanget i m3/kmol.
Dette rumfang er ens for alle luftarter, også methane, og afhænger kun af den temperatur og det tryk som det bestemmes ved.
Et af problemet med flydende methan er at det ikke er rent.
Der kan være både nitrogen og hvad ved jeg i det.
Nitrogen fordamper ved ca. minus 196 grader. I modsætning til methan som fordamper ved ca. minus 162 grader.
Det giver nogle små irriterende problemer.
Men tilbage til vores last på 83000000 kg.
Molekylevægten for methan, uden affaldsproducter som nitrogen, er 16,04 kg/kmol.
Density for methan er 0,717 kg/m3.
Så Jens Jørgen Petersen.
Der er mange ting som vi bør overveje.

Brugerbillede for Jon Papini

Eller: Hvis man nu fandt en begrundelse til at gå ind i Syrien, vil man kunne få bygget de rørledninger fra Quatar til Europa som vil løse problemet med afhængighed af Russland. Nåhja! Der er en lille udbryderregion med ønske om selvstyre der på belejlig vis kommer i fokus, se evt. artikel i dagens Information. Om et par dage kommer garanteret et angreb mod denne region. 5 minutter efter (eller før?) kommer fordømmelser fra Hillary Clinton og Lidegaard der har beviser på at det var Assad der låg bag. Anklagerne følges af løfter om våbenleveranser, militære rådgivere, og en lille hjælpepakke med tilhørende frihandelsaftale, hvor det med småt kræver bygning af rørledning, samt retten til at dyrke gmo-afgrøder og udvinde shalegas ved fracking.

Vent bare og se...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Hornborg

Det forekommer mig, at den såkaldte regering i Kief ikke er interesseret i en fredelig løsning.
Som om de håber at EU og NATO?
Rusland har ikke råd til at føre krig, hverken i Ukraine og slet ikke mod NATO.
Rusland har en stor, meget stor samhandel med Europa, foruden mange, temmelig mange ,,nyrige russere''.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Christensen

@Ole Nielsen – naturgas er ikke bare naturgas. Den kemiske sammensætning (og massefylden, etc. varierer). Naturgas består primært af metan, CH4, og diverse ’urenheder’, hvoraf nogle (ethan, propan, butan) hæver gassens brændværdi, mens andre (kuldioxid, kvælstof, etc.) trækker den anden vej. Og fordi der er forskel på de omstændigheder, hvorunder gassen i sin tid blev dannet, er der forskel (ikke bare på brændværdien, men også massefylde, etc.) af naturgas, der kommer fra fx Rusland, Norge og Algeriet. Der er også forskel på naturgas fra den danske del af Nordsøen og fra Holland. Den danske gas har højere brændværdi end den hollandske. Gas fra Tyskland er et mix af tysk, norsk, hollandsk og russisk gas, som tilsammen har lavere brændværdi end dansk naturgas.

@Jon Papini – du skal også have bedre styr på dine kilder: Qatar eksporterer allerede naturgas som LNG i ’rå mængder’, godt 100 Bcm (billion=milliarder kubikmeter) i 2013. Faktisk er Qatars andel, 32 pct. i 2013, af det samlede verdensmarked (324 Bcm) for LNG lidt større end Ruslands andel, på knap 30 pct. af handlen med den gas, som på verdensplan transporteres i rør. Men Rusland leverer altså dobbelt så meget gas i rør, 212 Bcm i 2013, som Qatar putter i LNG-tankere. I 2004 var LNG-markedet kun knap 180 Bcm, og Qatars andel var kun på 13.5pct. Efter nogle års høj vækst er LNG-markedet blev udsat for skiftende vinde: Ulykken på Fukushima trækker forbruget i Japan opad (119 Bcm i 2013, mod 77 i 2004), mens skifergas-boom’et i USA trækker den anden vej (2.7 Bcm i 2004, mod 18.5 i 2013). Recessionen i Europa er også gået ud over stigningstakten i efterspørgslen af LNG (51.5 Bcm i 2013 mod 40 i 2004). Den største importør, Spanien, importerede i 2013 kun 15 Bcm LNG mod 17.5 i 2004.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sofie Louise  Johansen

"I virkeligheden afhænger russerne mindst lige så meget af EU som kunde, som EU-landene afhænger af russisk gas og olie."

Tvivlsomt. Kina. Kina kina kina.

Nu mangler vi bare en rørledning fra Qatar igennem Irak og Syrien til EU. Hvis bare der var en provestlig leder Syrien der ville gå med til det og ikke en der var tæt allieret med Rusland. Måske bombe landet og smide ham ud? Kemiske våben? Naah, ISIS.

anbefalede denne kommentar