Læsetid: 4 min.

Taleban genindtager dele af det nordlige Helmand

Sangin-distriktet, som det lykkedes britiske styrker at få under kontrol med svære tab til følge, kan være tabt for den afghanske centralregering, der synes ude af stand til at bekæmpe Talebans nye offensiv
15. september 2014

Den afghanske centralregerings kontrol med områder erobret under den britiske hærs blodigste slag i Afghanistan er nu truet, efter at Taleban-styrker er begyndt at strømme ind i Sangin og tilstødende områder i det nordlige Helmand, hvor de indtager landsbyer, løber kontrolposter over ende og truer de støvede byer, der fungerer som centralregeringens eneste fremskudte forposter i regionen.

Hundredvis af civile er blevet dræbt eller såret, og tusindvis er flygtet fra deres hjem som følge af de voldsomme kamphandlinger, som kommer under et år, efter at premierminister David Cameron proklamerede »mission fuldført«. Det militære tilbageslag i et område, hvis blodige slag er kommet til at stå som symbolet på den bredere afghanske krigsindsats, rejser ubekvemme spørgsmål om Helmands fremtid og om de ofre, som britiske styrker har ydet for at sikre det imod oprørskrigere.

Dødsfælden Sangin

»Disse angreb har stået på i omkring tre måneder nu,« siger Sulaiman Shah, distriktsguvernør for Sangin, efter modvilligt at have indvilget i et telefoninterview med The Guardian – han har angiveligt fået ordre til ikke at tale med journalister.

»Der er nogle steder, som er under Taleban-kontrol nu,« indrømmer han og nævner navnene på flere landsbyer, idet han advarer om, at situationen er under forværring.

»Vi har haft sikkerhedsproblemer igennem de seneste to-tre år, men nu er det blevet meget værre – Taleban bliver stærkere.«

Sangin blev en dødsfælde for udenlandske styrker fra det øjeblik, da de kom hertil i 2006. Den første enhed i området blevet udsat for de heftigste kampe på landjorden, britiske soldater havde deltaget i siden Korea-krigen.

Næsten en fjerdedel af de 453 britiske soldater, som mistede livet i Afghanistan, blev dræbt i Sangin eller som følge af kvæstelser, de pådrog sig her, og da amerikanske tropper erstattede de britiske styrker i sensommeren 2010, led de i begyndelsen endnu kraftigere tab.

I det sene forår tidligere i år, da de sidste amerikanske marinesoldater trak sig ud, var landevejen nordpå til en større dæmning clearet, og regeringsstyrker havde kontrol over hele området. Det var dog en skrøbelig sikkerhed, der byggede på forsøg på indgåelse af ikkeangrebsaftaler med Taleban, og distriktet måtte nøjes med afghanske politistyrker, der var dårligt forberedte på at måtte beskytte sig selv mod krigshærdede oprørere.

»De blev løbet over ende, fordi de ikke blev sat i positioner, hvor de kunne udstråle tilstrækkelig styrke,« udtalte generalløjtnant Joseph Anderson, næstkommanderende for de amerikanske styrker i Afghanistan, i et interview tidligere i år.

»De gjorde ikke de tilstrækkelige ting, man skulle forvente, når kontrolposter skal bemandes, og et område skal sikres.«

Antallet af afghanske politifolk og soldater, som er blevet dræbt i løbet af sommerens kampe i Sangin og nabodistrikter, har for længst passeret de 200, rapporterede New York Times tidligere på måneden.

De genopblussede kamphandlinger har også haft grumme følger for de lokale indbyggere, som de britiske tropper troede, at de ydede ofre for at hjælpe – almindelige familier med behov for sundhedspleje, uddannelse og sikkerhed. Alene i juni blev mindst 50 civile dræbt i angreb, hvor hundredvis af oprørssoldater deltog, og fem gange så mange blev såret, oplyser FN-kilder.

»Indtil videre er distriktscentrene i Sangin, Musa Qala og Nawzad under regeringens kontrol, men hele området omkring dem kontrolleres af Taleban,« siger Nematullah Ghafari, afghansk parlamentsmedlem fra Helmand.

Talebans kontrol over store dele af vejnettet betyder, at forsyninger nu må sendes med helikopter, fortæller et andet parlamentsmedlem, Abdul Wadood Popal.

»Koordinationen imellem de forskellige sikkerhedsstyrker er ringe – de hjælper ikke hinanden i kampene. Det er grunden til, at fjenden viser styrke og fremgang,« tilføjer han. »De angriber os døgnet rundt.«

Mismod hos britiske soldater

Meldingerne om et Taleban-fremstød vækker mismod hos britiske soldater, som kæmpede i det nordlige Helmand.

»Det er rimeligt deprimerende nu, da vi er blevet trukket tilbage, og vores ledelse har forsikret os om, at de afghanske styrker selv kunne holde stand, hvis vores indsat potentielt kan blive rullet tilbage,« siger Jake Wood, en tidligere soldat, som har beskrevet sine krigserfaringer i Sangin og Irak i bogen, Among you.

De blodige kampe om Sangin og den lukrative opiumhandel i byens bazar har gjort distriktet til et eftertragtet krigsmål for Talebans krigere, men provinsen har ikke altid haft oplagt strategisk betydning. Omgivet af gold ørken blot afbrudt af enkelte frodige striber af marker langs floder og afvandingskanaler ligger den et godt stykke nord for en flod, som er en vigtig hovedfærdselsåre til Kandahar.

»Vi indtog området uden at vide ret meget om det, og blev med det samme fanget i en fælde,« siger Mike Martin, en tidligere soldat, som kortlægger den britiske hærs fejldispositioner i sin bog, An Intimate War. »Hvis vi havde anlagt et længere historisk perspektiv, ville vi måske have valgt at følge en anden kurs.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu