Læsetid: 4 min.

Thorning vil ikke tale om menneskerettigheder i Kina

Mens statsministeren mener, at Kina er vigtig for at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark, vil hun under et besøg i Beijing ikke åbent kritisere menneskerettighedssituationen i landet på trods af forværringer. Det finder menneskerettighedsorganisationer problematisk
Helle Thorning-Schmidt, der besøger Kina sammen med en stor delegation af danske virksomheder, mødtes bl.a. med den kinesiske premierminister Li Keqiang (nr. to fra højre).

Mark Schiefelbein

13. september 2014

Under et fire dage langt besøg i Beijing vil statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke åbent kritisere menneskerettighedssituationen i Kina og vil ikke udtrykke en holdning til, at forholdene ifølge menneskerettighedsorganisationer og aktivister er forværret gennem de seneste år.

Hun siger blot, at hun bag lukkede døre har talt generelt om menneskerettigheder i samtaler med Kinas kommunistpartis ledere.

Statsministerens fremgangsmåde møder kritik fra menneskerettighedsorganisationer.

»Det er ikke nok kun at benytte sig af det stille diplomati. Det er også nødvendigt med offentlig kritik og åbent fokus på menneskerettighedssituationen,« mener Maya Wang, Kina-researcher fra Human Rights Watch.

»Den danske statsministers besøg kommer på et tidspunkt, hvor Kina er i gang med markant at forværre menneskerettighedssituationen i forbindelse med de mest omfattende stramninger inden for de seneste år. Der er ingen undskyldning for, at udenlandske regeringer ikke tør adressere menneskerettighedssituationen offentligt‚« siger hun.

Victor Clemens fra Chinese Human Rights Defenders er af samme opfattelse:

»Det gør en forskel, at udenlandske regeringer offentligt giver deres mening til kende – om ikke andet så for at vise den kinesiske regering, at udlandet stadig er villig til at bringe ubehagelige emner på bane, selv om Kina er begyndt at besidde stadig større økonomisk og geopolitisk magt.«

Det er imidlertid ikke en linje, Helle Thorning-Schmidt har valgt at følge. Hun siger, at hun har nævnt »menneskerettigheder og Tibet« i samtaler med bl.a. Kinas præsident Xi Jinping.

»Kineserne ved udmærket godt, hvad vi synes om det her spørgsmål, og det er også et spørgsmål, vi tager op, når vi mødes på politisk niveau,« siger statsministeren.

Ingen ølkasse

Men i et interview med Information vil hun ikke svare på, hvad det er, hun selv og den danske regering præcist »synes om det her spørgsmål«. Hun vil ikke udtrykke en holdning til menneskerettighedssituationen ud over at sige, at »der er da spørgsmål, der skal stilles til menneskerettighederne i Kina«. Desuden ønsker hun ikke at komme med konkrete eksempler på, hvilke problemer der ifølge hende er i Kina på menneskerettighedsområdet, og hun vil ikke svare direkte på, om det foruroliger hende, at forholdene ifølge menneskerettighedsorganisationer og aktivister er blevet forværret, siden Xi Jinping kom til magten som kommunistpartiets leder for snart to år siden.

»Jeg ved godt, der altid vil være nogle, som synes, at man skal stille sig op på en ølkasse og råbe og skrige, men det, jeg egentlig er mest optaget af, er at gøre en forskel, og jeg er sikker på, at den måde, vi gør det på fra dansk side, er den, som gør en forskel,« siger statsministeren. »Danmark har en historisk god relation til Kina, og det betyder også, at vi har langt bedre muligheder for at tale menneskerettigheder med kineserne. Jeg tror, Danmark er det nordiske land, der taler mest menneskerettigheder med kineserne. Vi arbejder konkret sammen om retspolitik, vi har et konkret samarbejde med kritiske journalister, og vi har haft ombudsmanden herude.«

FN, flere udenlandske regeringer, menneskerettighedsgrupper og kinesiske aktivister har dokumenteret, at det kinesiske styre fortsat slår hårdt ned på politisk modstand, censurerer medier og internet, torterer fanger, forfølger aktivister og undertrykker minoriteter. Ifølge menneskerettighedsorganisationer har statsapparatet strammet grebet om civilsamfundet, siden Xi Jinping blev præsident, bl.a. ved at give lange fængselsdomme til adskillige menneskerettighedsadvokater og stramme censuren på internettet, og der er ingen tegn på politisk liberalisering.

Victor Clemens fra Chinese Human Rights Defenders mener, at udenlandske regeringer generelt gør stadig mindre for at forsøge at påvirke Kina på menneskerettighedsområdet, og samtidig er Beijing blevet mere afvisende over for pres.

»Sammenlignet med tidligere er det mere selvsikre og magtfulde Kina mindre villigt til at lytte til udlandet. De kinesiske ledere vil oftest ikke løslade politiske fanger, medmindre det har for stor negativ indvirkning på landets image ikke at gøre det,« siger Victor Clemens, der mener, at en mere stiltiende omverden gør det mindre omkostningsfuldt for Beijing at holde politiske fanger indespærret.

»Selv når udenlandske ledere og diplomater bringer sager om tilbageholdte dissidenter og aktivister på bane, bliver navnene oftest ikke diskuteret offentligt, og det har en negativ indvirkning på muligheden for at opnå fremskridt for de enkelte sager.«

Trusler forhindrer kritik

Maya Wang mener, at vestlige regeringer i stigende grad er blevet skræmt til stilhed pga. Beijings trusler om økonomisk straf mod kritiske lande.

»Den kinesiske regering har gjort et fantastisk effektivt arbejde for at forhindre kritik af Kinas menneskerettighedssituation ved at true lande med at nedfryse de bilaterale forhold, hvis de bliver for kritiske,« siger Maya Wang.

Kinas regering har tidligere nedfrosset de politiske forbindelser til en lang række lande. Bl.a. til Norge, efter at den fængslede dissident Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris, og til Storbritannien, efter at premierminister David Cameron mødte tibetanske Dalai Lama.

Helle Thorning-Schmidt bedyrer, at truslen om kinesisk straf ikke har givet hende mundkurv på.

»Jeg synes, vi siger, hvad vi ønsker at sige, når vi taler direkte med de kinesiske ledere,« siger hun på trods af, at hun samtidig anerkender, at det er nødvendigt at have gode politiske forbindelser til Beijing for at opnå gode handelsrelationer – gode politiske forbindelser, som ikke ville være til stede, hvis den danske statsminister i Beijings øjne offentligt ytrede sig for kritisk.

Det gode politiske forhold skal sikre statsministerens målsætning med besøget:

»Det, det handler mest om for mig, er vækst i Danmark, mere velstand og flere arbejdspladser. Det, vi oplever i Kina, er et velstandsløft uden sidestykke i historien, og det vi ser er, at den kinesiske middelklasse vokser, og købekraften stiger enormt, og det betyder, at Kina er på vej mod at blive verdens største vækstøkonomi. Når man står over for den form for udvikling, skal man jo spørge sig selv: ’Kan Danmark blive en del af det?’ Og det skal vi selvfølgelig være. Danmark skal være en del af den udvikling, vi ser i Kina,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu