Nyhed
Læsetid: 5 min.

Tidligere oliedirektør skal styre klima og energi for EU

Sådan set logisk at lægge energi og klima sammen, men én person kan ikke klare den arbejdsbyrde, siger EU’s afgående klimakommissær Connie Hedegaard om den ny dobbeltpost i EU-Kommissionen. Mange i parlamentet er foruroligede, og spanske miljøfolk vender tommelfingeren ned for den ny kommissær
EU’s nyudnævnte klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete fra spanske Partido Popular er tidligere direktør for en olievirksomhed og mener, at kvinder ikke kan hamle op med hans store intellekt.

JORGE GUERRERO

Udland
11. september 2014

Når den 64-årige spanske konservative politiker Miguel Arias Cañete efter planen den 1. november sætter sig i Connie Hedegaards stol i Bruxelles, bliver det med en fordoblet portefølje og arbejdsbyrde. Kommissionspræsident Jean-Claude Juncker har valgt at nedlægge den hidtidige klimakommissærpost som selvstændig funktion og lagt den sammen med den hidtidige energikommissærpost til én ny stilling.

Det er en disposition, der skaber bekymring blandt Europa-Parlamentets klima- og miljøengagerede medlemmer, ledsaget af en bekymring over den ny kommissærs person som arvtager til Connie Hedegaard.

Logisk, men for krævende

Den afgående klimakommissær er selv blandt dem, der stiller sig skeptisk over for sammenlægningen af klima- og energiområdet.

»Hvis man ser på, hvor mange kræfter og hvor megen rejsetid den nuværende energikommissær Günther Oettinger har skullet bruge på konflikten omkring Rusland og Ukraine, og hvor meget jeg selv f.eks. har skullet deltage i internationale klimaforhandlinger i forskellig kontekst – det kan bare ikke lade sig gøre med én person,« siger Connie Hedegaard til Information. Hun mener, at der i princippet er god ræson i at knytte energi og klima tæt sammen. »Hvis der er nogen, der har advokeret for, at EU’s klima- og energipakke skal være en samlet pakke, så er det mig. Man kan ikke lave klimapolitik uden at inddrage energien og omvendt, så tingene hænger sammen,« siger hun.

Den afgående kommissær er imidlertid som andre bekymret for, om det nye sammenlagte område er for stort, og at klimaindsatsen måske vil blive nedprioriteret. Hun er derfor spændt på, hvilken rolle- og arbejdsfordeling, der bliver aftalt mellem den nye dobbelte kommissær og hans overordnede, vicepræsidenten for EU energiunionen, Alenka Bratušek. I den sammenhæng kan det blive afgørende, om Europa-Parlamentet ved den forestående høring af den ny kommission kan fremtvinge klare løfter om en ambitiøs varetagelse af klimaudfordringen.

En fejltagelse

Claude Turmes, næstformand for parlamentets Grønne Gruppe mener, at forventningen om EU’s rolle som progressiv klimaaktør under de globale forhandlinger frem mod en forpligtende aftale på næste års COP 21-møde nødvendigvis må nedjusteres, nu hvor EU’s forhandler pludselig har fået en fordoblet arbejdsbyrde.

»I lyset af FN’s klimakonference i Paris i 2015 var sammensmeltningen af EU-Kommissionens klima- og energiporteføljer en fejltagelse,« siger Claude Turmes.

Ikke mindst kan den nye kommissær få meget at se til, når det gælder konflikten med Rusland og den problematiske EU-afhængighed af russiske gasleverancer. Også den fortsatte opbygning af en EU energiunion og videreudviklingen af EU’s indre energimarked er krævende opgaver.

Allerede i sidste uge advarede 25 parlamentsmedlemmer i et fælles brev til Juncker mod en sammenlægning.

»Etableringen af porteføljen for klimahandling var et meget stærkt signal til vore internationale partnere om, at EU ser klimahandling som et emne af høj prioritet, hvor det har i sinde at sætte international dagsorden. Et år før færdiggørelsen af en ny klimaaftale er det ikke tidspunktet at sende det modsatte signal ved ikke at udpege en decideret kommissær for klimahandling,« hed det i brevet til Jean-Claude Juncker.

Da klimakommissærposten i 2010 blev udskilt fra den hidtidige miljøkommissærpost med Connie Hedegaard som den første i stolen, var det et klart signal om opprioritering af klimapolitikken. Klimabeskyttelsen skulle ses som et overordnet perspektiv, der skulle trænge ind i og præge de øvrige politikområder – handel, transport, industri, økonomi osv.

Nu er klimaet ikke blot slået sammen med ét bestemt fagområde, men også underlagt en helt ny stilling i Junckers kommissionssystem: En ny vicepræsident for energiunionen – den tidligere slovenske premierminister Alenka Bratušek – som klima- og energikommissær Cañete skal referere til. Samtidig er Cañetes person kontroversiel for mange.

»Meget nedslående,« skriver SF’s medlem af parlamentets Grønne gruppe, Margrete Auken, i en kommentar til den ny kommission. »Juncker har udset sig en kulsort spansk konservativ med både rødder og fingre i olieindustrien til at lede EU’s klima- og energipolitik. Hvor pinligt,« siger Auken.

Oliedirektøren

Miguel Arias Cañete har været i spansk politik i mere end 20 år samt 13 år i Europa-Parlamentet for det konservative Partido Popular. Fra 2011-14 har han været minister for landbrug, fødevarer og miljø i den spanske regering og som sådan haft klimapolitikken under sig, så han er ikke ukendt med sit nye arbejdsområde. Han har deltaget i en række COP-møder i de internationale klimaforhandlinger, og Spanien er et EU-land, der har prioriteret introduktionen af vedvarende energi højt. Omvendt er Cañete ikke en politiker, der personligt har gjort sig bemærket ved nogen skarp klima- eller miljøprofil. Indtil sin tiltræden som minister i 2011 var han direktør for og medejer af det spanske selskab Petrolifera Ducar, der solgte olie til og fyldte tankskibe i Middelhavet.

»Dårligt nyt for klimaet,« siger formanden for den spanske miljøorganisation Amigos de la Tierra, Liliane Spendeler, til Information.

I sin tid som spansk minister for miljøet og klimaet har Miguel Arias Cañete ikke sikret nogen fremskridt, mener hun.

»På flere områder er der tværtimod sket tilbageskridt for miljøbeskyttelsen, og Cañete har ikke som klimaets minister kunnet hindre det spanske energiministerium i at forringe vilkårene for vedvarende energi. Indtil nu er der ikke sket nogen fremskridt overhovedet, når det handler om at mindske udledningerne fra boligsektoren, transporten m.m. via lovgivningen,« siger Liliane Spendeler.

Cañete karakteriseres som en ret udadvendt, folkelig politiker, men ikke en, der sætter sig ind i stoffet i de tekniske og juridiske detaljer, som kræves, hvis man som f.eks. kommissær skal sidde over for Kina i klimaforhandlingerne.

Cañete og kvinderne

Til gengæld for sin ret svage miljø- og klimaprofil gjorde Cañete sig vidt og bredt, om end knap så heldigt bemærket under forårets valgkamp til Europa-Parlamentet, f.eks. da han under en tv-debat i valgkampen gav udtryk for, at han holdt sig tilbage, fordi der var kvinder med.

»Hvis du misbruger din intellektuelle overlegenhed, eller hvad man nu vil kalde det, så ender du med at ligne en mandschauvinist, som trænger en forsvarsløs kvinde op i en krog,« sagde han.

Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet, er dog ikke imponeret over den nye kommissærs overlegenhed:

»Ikke blot vælger Juncker at lægge energi og klima sammen, hvilket er en klar nedprioritering af områderne, men han vælger samtidig at tildele posten til spanske Miguel Arias Cañete, som betragter mænd som intellektuelt overlegne i forhold til kvinder. Det er bare ikke godt nok.«

Hos Folkekirkens Nødhjælp kalder klimarådgiver Mattias Söderberg sammenlægning af de to kommissærposter »skuffende«.

»Der er selvfølgelig mange vigtige koblinger imellem klima og energi, men klimadagsordenen er meget bredere. Det handler lige så meget om, hvordan vi skal tilpasse os til klimaforandringerne, og hvordan vi skal finde penge og teknologier til at skabe en global grøn udvikling,« siger Mattias Söderberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En lille beslutning for Juncker. En stor beslutning for resten af verden.

Endnu engang blev danskerne mindet om det demokratiske underskud i EU...

morten Hansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jan Pedersen, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen, Uffe Illum, Rune Petersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Nepotisme, kammerateri, det rene fascisme. Stempler Juncker selv - Pinligt.
Er det sådan man vil tackle EU`s ubetinget største hovedopgave.

morten Hansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Filo Butcher, Uffe Illum, Holger Madsen, Anne Eriksen, Rune Petersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Lallende, ravende idioti igen igen. The Inmates are running the asylum.

morten Hansen, Henrik Christensen, lars abildgaard, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Uffe Illum og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

"Endnu engang blev danskerne mindet om det demokratiske underskud i EU..."

Ja, men der har vi jo EU-parlamentet, som skal godkende alle kommissærerne, og det store spørgsmål er, om de vil godkende Cañete med hans "meritter".

Det passer vel fortræffeligt til mandens højst sandsynligt politisk anløbne meritter – endnu én af kapitalens paladiner - at være medlem af en neoliberal Junkerkommission - et projektorienteret monster med mottoet sidste chance og bestående af håndplukkede kammerjunkere klar til at gå til makronerne uden demokratisk legitimitet - et levn fra feudaltiden …

Michael Madsen, morten Hansen, Peter Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, Uffe Illum, Holger Madsen, Anne Eriksen, Per Torbensen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Viser bare, at EU er monopolkapitalismens redskab: Ikke kun klimaet, men også demokratiet har fået et "gok" i nødden af den beslutning. Og så brokker italienerne og europæerne i al almindlighed sig over de mange klmaflygtninge, der strømmer til EU; det er kun begyndelsen vi har set, hvis ikke vi tager os sammen og gør noget alvorligt ved nedsættelsen a CO2 emissionen. Send Juncker tilbage til hver han kom fra.

Michael Madsen, morten Hansen, Peter Jensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Filo Butcher og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

Nedslående, at sådan en reaktionær, selvpromoverende dinosaur skal sidde på den post.
Hvis det går igennem, så er det sorte tider for miljøet.
Man kunne fristes til at sige, at også Juncker er en fejltagelse på posten.

morten Hansen, Jan Weis, Henrik Christensen, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Rasmus Kongshøj og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

"Området har fået tilført flere penge og nye ressurser...." var det ikke Fogh's standardvending for det der er blevet sparet og området skal køres ud på et sidespor...det er måske nok det Juncker har gang i...:-(

O my god! Nu er det ikke kun finansindustrien der har overtaget EU men også Fracking freak'sene!

Torben Arendal, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

En oliebaron som miljø- og klimakommissær? Det svarer jo til at gøre en HA-rocker til politidirektør.

Torben Arendal, morten Hansen, lars abildgaard, Dan Johannesson, Anne Eriksen, Jakob Lilliendahl og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Som Helle Thorning-Schmidt, med sædvanlig klar tale, udtrykte sine forhåbninger og tillid til Jean-Claude Juncker ved dennes udnævnelse:

"… som jeg ser han, ham, som jeg ser det, er han enøh, øh pragmatisk politiker, øøøh, som kender de udfordringer, som vi øh står overfor i æh Europa, og en person som, som vi også kan få meget ud af som, som Danmark. Jeg tror, han vil være optaget af øhhh, atøh, at kigge på hvad der er unionens fælles interesse, og det er altid godt for et lille land som, som Danmark, at en person øhhh, med den, den tankegang, er placeret som formand for kommissionen. Øh og, og det, derfor øh støtter vi, øh og har støttet, jæ-jeg har støttet Juncker idag."

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Holger Madsen, Olaf Tehrani og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

De er ikke rigtig kloge dernede ! Er det gået helt hen over hovedet på disse mennesker, der træffer vitale beslutninger på vores alles vegne, at vi ha er katostrofalt klima og CO2 problem, som særdeles hurtigt har brug for at blive adresseret !! Føj og skam til EU !

Dan Johannesson

Lene Santora. Industrien ER det politiske system i dag. Før vi når til den erkendelse, diskuterer og reflekterer vi alle ud fra en forkert præmis: At demokratiet er funktionelt. Det er ikke tilfældet, det er købt, og kontrolleret af olie og våben industrien, samt en håndfuld øvrige konglomerater. Med TTIP og TISA loven, ophøjes denne defakto realitet til en decideret samfundsform, da begge love som bekendt gør verdens virksomheder til til verdens øverste lovgivende magt, som staterne skal underlægge sig.

Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Holger Madsen, Michael Madsen, Peter Jensen, Filo Butcher og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Måske de folk siger, at der er et klimaproblem - for ikke at blive erklæret helt idiot - men inderst inde slet ikke tror på det.
Alternativet er, at de udmærket ved at lokummet brænder, men at de slet ikke bestemmer noget som helst.
Hvad er så værst.

Der geares op til at TTIP hurtigt skal presses igennem

Torben Arendal, lars abildgaard, Holger Madsen, Michael Madsen, morten Hansen, Dan Johannesson, randi christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Lobbyisterne har igen sejret over Molok EU ...

Dan Johannesson

Filo Butcher - SPOT on.

Eneste positive er vi at slipper for Connie Hedegårds hysteriske "klokken er 5 i tolv", "det er sidste chance" retorik.
Saglig argumentation havde været bedre og haft effekt på lang sigt.

tendensen breder sig. Når Emilie Turunen - der tidl. svang svøben over pengeinstitutterne kan blive superlobbyist i Nykredit, så er det her vel i samme skuffe.