Læsetid: 2 min.

Tysk og svensk modstand mod højrefløj er ’særtilfælde’

At svenske og tyske partier nægter at samarbejde med højrepopulister kan resultere i mistillid, mener politolog
20. september 2014

To valg har i søndags sendt en alvorlig udfordring til de politiske partier på den europæiske midte. Fremgang til Sverigesdemokraterna ved rigsdagsvalget og til Alternative für Deutschland (AfD) ved en række østtyske delstatsvalg markerer en udfordring til de borgerlige partier i Sverige og Tyskland.

Trods den åbenlyse forskel i den politiske kultur i Sverige og Tyskland er der nemlig oplagte paralleller mellem den borgerlige midtes omgang med de to højrepartier, der af det politiske establishment i deres respektive hjemlande omtales som illegitime højrepopulister. Det mener den hollandske politilog Cas Mudde, der forsker i populisme og ekstremisme ved University of Georgia,

»Tyskland og Sverige er særlige tilfælde, fordi de to lande er de sidste steder med en streng eksklusion af partier på den yderste højrefløj. Det er imidlertid sket uden nævneværdig succes til partierne på den yderste højrefløj og et fravær af incitamenter til at integrere partierne i de borgerlige koalitioner. Samtidig mangler begge lande et ægte konservativt parti, hvis man ser bort fra CSU i Bayern,« siger han.

Strategi under pres

For nylig spurgte venstrefløjsavisen TAZ, om Alternative für Deutschland er ved at udvikle sig til en tysk udgave af det amerikanske Tea Party, der tiltrækker et hav af forskellige proteststemmer. Alligevel er det som hos Sverigesdemokraterna først og fremmest frygten for øget indvandring, der har vist sit potentiale som genvej til de andre partiers vælgere.

I de tidligere øststater har AfD formået at suge vælgere fra både venstreorienterede og borgerlige partier ved at nedtone den højrøstede eurokritik til fordel for krav om strengere tysk asylpolitik og et opgør med kriminelle udlændinge fra Østeuropa. Netop i de tidligere østtyske delstater har dette budskab appel hos vælgerne.

Strategien med at møde udfordrerne på den yderste højrefløj med tavshed og manglende anerkendelse er derfor under pres i Tyskland. Senest har den såkaldte Berliner-kreds bestående af fremtrædende konservative stemmer i CDU opfordret kansler Angela Merkel til at genoverveje sin kurs over for Alternative für Deutschland.

Merkels manglende anerkendelse af AfD som mere end et politisk overgangsfænomen har været under stigende kritik, siden AfD høstede syv pct. af de tyske stemmer ved EP-valget tidligere på året. CDU bør efter kritikernes mening tage kampen op med Alternative für Deutschland, hvis ikke partiet skal slå rødder som en magtfaktor på det forbundspolitiske niveau.

Mulig voksende mistillid

I Sverige har den konsekvente afvisning af Sverigedemokraterna som muligt støtteparti ført til yderligere udviskning af forskellene mellem partierne på den politiske midte. Stefan Löfven, der under valgkampen har lagt op til samarbejde med Reinfeldts Moderater, sidder nu med en vanskelig regeringsdannelse, der skal tage hensyn til ofte divergerende synspunkter mellem Miljöpartiet og Vänsterpartiet på eksempelvis energipolitik.

»De er i stadig højere grad nødt til at danne koalitioner på tværs af klassiske skel, hvilket styrker den yderste højrefløjs budskaber og afføder generel politisk utilfredshed. Denne voksende utilfredshed kan kun delvist opsuges af den yderste højrefløj. Andre protestpartier kan dukke op, og flere og flere folk vil stoppe med at stemme. Det er den egentlige fare ved opkomsten af det yderste højre og mainstreampartiernes uklare svar: stigende mistillid og tilbagetrækning,« siger Cas Mudde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er besynderligt, at der er denne forskel på energipolitikken i Sverige, hvor man jo netop fra højre til venstre uden videre burde kunne enes om vand, vind og jord.