Nyhed
Læsetid: 5 min.

Uro i nabolande bremser EU’s genrejsning

Krisen i Mellemøsten og Ukraine samt sanktionerne mod Rusland skaber usikkerhed og er med til at bremse den spinkle genrejsning af den europæiske økonomi, siger flere eksperter
Problemet, når der er krig og ustabilitet, er, at alle holder igen, og økonomiens cirkulære aktivitet svækkes, siger Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitets Institut for Økonomi, der mener, at det præcis er det, der er sket i Europa i de seneste måneder som følge af uroligheder i Libyen, Gaza, Syrien, Irak og Ukraine.

Anatolii Boiko

Udland
11. september 2014

EU’s sanktioner mod Rusland gør langt mere ondt på russerne, end de gør på europæerne, siger flere eksperter. Men det betyder ikke, at sanktionerne ikke også har en negativ indvirkning på den i forvejen stagnerende europæiske økonomi.

»Sanktionerne virker, men de virker ikke kun på Rusland – de virker også på os,« siger Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitets Institut for Økonomi, til Information. Det i en grad, hvor de – sammen med virkningerne af uroen i Nordafrika og Mellemøsten – kan være med til at bremse økonomien.

»Det kan gøre genrejsningen langsommere, og det er præcis det, vi har set i de sidste par uger. Den Europæiske Centralbank (ECB) har igen sænket renten, og det er fordi, den ikke ser en stabil udvikling i EU’s økonomi,« tilføjer Schröder.

Mario Draghi, ECB’s præsident, kaldte forrige uge Europas genrejsning for »svag, skrøbelig og ujævn« og advarede imod, at sanktioner og modsanktioner mellem Vesten og Rusland var blandt de største risici for eurozonens økonomi.

»De geopolitiske risici er blevet større. Og nogle af dem, som eksempelvis situationen i Ukraine og Rusland, vil have større indvirkning på eurozonen, end de har på andre dele af verden,« sagde Draghi.

Paul Ivan, forsker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, vurderer også, at sanktionerne vil koste Europa dyrt, sandsynligvis milliarder af euro. »Når man gennemfører sanktioner, vil man også selv komme til at betale en pris. Det er grunden til, at det ikke er en let beslutning at træffe,« siger Ivan og tilføjer, at det »naturligvis ikke er positivt i forhold til genrejsningen«.

»Det er en ekstra udfordring – et ekstra pres – for den europæiske økonomi,« siger han.

Hvad koster det?

Hvor stor prisen er for EU og for de enkelte medlemslande er imidlertid svært at få et overblik over, siger eksperter. Dels fordi det er svært at sætte tal på handelsaftaler, der alligevel ikke blev indgået; dels fordi produkter, der ikke kan blive solgt til Rusland på grund af sanktioner, i nogle tilfælde vil blive afsat andetsteds. Ifølge et internt dokument, udarbejdet for EU-Kommissionen, som Reuters er i besiddelse af, vurderes det, at det russiske forbud mod import af fødevarer fra EU kan koste især storeksportører af frugt og grønt såsom Polen og Holland milliarder.

»De samlede midlertidige restriktioner, som Rusland har gennemført, vil potentielt bringe handel til en værdi af fem mia. euro i fare,« står der i dokumentet.

EU’s samlede fødevareeksport til Rusland er 11,8 mia. euro værd, og produkterne, der dækkes af det russiske forbud, repræsenterer 5,1 mia. euro i eksport i 2013, ifølge dokumentet.

Den seneste runde sanktioner, som EU-landene og USA vedtog mandag, men som kan blive sløjfet igen, hvis våbenhvilen i Østukraine holder, fik Rusland til at varsle en modreaktion. Ifølge Paul Ivan kan der blive tale om, at Rusland lukker sit luftrum for europæiske fly.

»Der har allerede været kommercielle forhandlinger om betingelserne for overflyvning over Sibirien. Fordi Rusland er så stor og ligger imellem Europa og Østasien flyver mange rutefly over Rusland, så en lukning af luftrummet vil tvinge flyene til at vælge en længere rute, hvilket vil øge omkostningerne,« forklarer Ivan om det, der kan blive det næste økonomiske tilbageslag for Europa.

Pessimismen dræber

Imidlertid er han og de øvrige eksperter, Information har talt med, enige om, at det ikke er handelssanktionerne som sådan, der i sig selv vil kvæle den europæiske genrejsning. Dertil er den russiske økonomi ganske enkelt ikke stor nok.

»Samlet set er det ikke noget, der ødelægger genrejsningen,« siger Philipp Schröder.

Han bakkes op af Georg Zachmann, forsker ved den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles:

»Sanktionerne mod fødevareindustrien har ikke mærkbart påvirket den makroøkonomiske dynamik, og det vil ikke i sig selv kunne bremse den europæiske genrejsning,« mener Zachmann, der påpeger, at kun omkring tre procent af EU’s eksport går til Rusland, mens 45 procent af den russiske eksport går til EU. Tilmed er det de økonomisk stærkere lande, der bliver ramt hårdest.

»De EU-lande, der har handelsaftaler med Rusland, er ikke de lande, der har de største økonomiske problemer,« siger han med henvisning til blandt andet Spanien og Portugal. Tværtimod er det et land som Tyskland, de baltiske lande og de øst- og centraleuropæiske lande, hvis vækstrater i dag er forholdsvis høje sammenlignet med det øvrige EU, der rammes hårdest.

Både i Polen, Tjekkiet og Ungarn er der sket markante fald i landenes produktion i de seneste måneder, hvilket har fået flere af dem – dog ikke Polen – til at udtrykke sig negativt over for yderligere sanktioner imod Rusland.

Den konservative ungarske premierminister, Viktor Orbán, har udtalt, at »Vestens sanktionspolitik … forårsager større skade imod os selv end mod Rusland«.

»I politik kaldes det at skyde sig selv i foden,« tilføjede han.

I Tyskland er der derimod politisk opbakning til sanktionerne efter nedskydningen af det malaysiske passagerfly over Østukraine i juli måned.

Men resultatet af sanktioner og ustabilitet er et fald i eksporten til Rusland på 15,5 procent i det første halvår af 2014, mens eksporten til Ukraine er faldet med 32 procent. Det svarer til et fald på henholdsvis 2,8 mia. euro og 880 mio. euro i eksportindtjeninger.

Billigere varer

Udviklingen har medført et markant fald i den såkaldte ZEW-indikator over økonomisk optimisme, der i juli faldt til 8,6 point fra 27,1 point. Økonomer, som Reuters forinden havde talt med, havde forventet et mindre fald til 18,2 point, skriver nyhedsbureauet.

»Frygten er tilbage,« siger Carsten Brzeski, en økonom ved banken ING til Reuters.

Ifølge Philipp Schröder betyder voksende pessimisme »rigtig meget«, – og ikke kun sanktionerne, men også urolighederne i Europas nærområde – i Libyen, Gaza, Syrien, Irak foruden Ukraine – spiller negativt ind.

»En økonomi er en cirkulær aktivitet. En udgift, når du køber noget, er en andens indkomst. Det vil sige, at alle har glæde af aktivitet. Problemet, når der er krig og ustabilitet, er, at alle holder igen, og den cirkulære aktivitet svækkes,« forklarer Schröder, der mener, at det præcis er det, der er sket i Europa i de seneste måneder.

»I foråret var der en kort periode med optimisme, men nøgletallene strittede i forskellige retninger. Efter sommeren peger alle tallene i samme retning mod stagnation. Især i Tyskland, og det kan have en negativ effekt på resten af EU, fordi den tyske økonomi udgør så stor en del af EU’s økonomi,« siger han.

»Det vil være sværere for Spanien og Portugal at komme på fode igen, hvis der ikke er vækst i Tyskland.«

For den europæiske forbruger kan de russiske modsanktioner imidlertid betyde billigere varer i takt med, at for eksempel polske landmænd forsøger at finde nye kunder til at aftage den overskydende frugt.

»Om tre-fire måneder får vi nok billig æblejuice i butikkerne,« spår Schröder.

Omvendt betyder sanktionskrigen mangel på basisvarer og stigende fødevarepriser for de russiske forbrugere.

»De russiske modsanktioner har en effekt hjemme i Rusland, hvor prisen på fødevarer har været stigende,« fortæller Paul Ivan.

»Det ser allerede ud til, at folk sælger italienske oste på det sorte marked som i sovjettiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Det ER altså russerne og muslimerne der er SKYLDIGE i forhold til at opsvinget lader vente på sig.

Det skulle EU have OVERVEJET inden man tog parti for kupmagerne i Kiev.

Det skulle vi have set komme når vi skaber magttomrum, eller indsætter vores proselytter - som det er sket i Irak, afghanistan, og Libyen.

Endelig - KUNNE DET være selve unionskonstruktionen den er gal med. Fællesøkonomi uden fælles overbygning.
Unionen er STENDØD.

God dag der ude

Dagmar Christiandottir, Peter Ole Kvint, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Lykke Johansen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Grådigheden i EU landene får næppe lov til at vinde i dette tilfælde. For hverken EU eller USA kan tillade sig at lade Putin vinde sanktionskrigen.

Men EU har på den anden side svært ved at tage sig sammen, fordi så mange lande skal blive enige. Ellers ville det være oplagt at meddele på forhånd, at et flyveforbud over Rusland uden tøven ville blive besvaret med et forbud mod russiske fly over hele EU.

Putin kan indføre sanktioner uden at spørge nogen. Det kan ingen i EU. Men selvom det kommer til at tage tid, så skal EUs sanktioner nu nok komme og også komme til at virke.

Man kan vist ikke ligefrem påstå, det er noget form for uro i nabolande, der bremser EU’s genrejsning.

Det der bremser EU-landenes mulighed for at komme på fode rent økonomisk er EU-landene selv. Så længe EU-landene accepterer, at lade sin økonomiske politik styre gennem storbanker og storkapital via den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, så sker der ingen ting. Den politik skaber jo kun fortsar sragnation. For sagen er jo, at man ikke kan spare sig ud af situationen, man er simpelt hen nødt til at foretage store investeringer i infrastrukturen, for at trække efterspørgslen igang. Og for at få maksimal effekt, bør det ske synkront over hele EU samtidig - også i Grækenland, Spanien, Malta og Italien.

Men så er det jo korrekt, at Ukraina-krisen hurtigt kan øge energiprinerne til et niveau, men endnu aldrig har set i Europa. Netop i dag har Gazprom skruet 24% ned for gasmængden. Og der er vel ingen, der vil satse deres penge på investeringer, i disse usikre tider.

Jamen .. have it your way .. synes man næsten at mene efterhånden. Det virker planlagt - og som om tingene skal gennemføres uanset hvilke fremskridt der sker i Ukraine. Heldigvis er det forarmet land - pt. uden for videre ødelæggelser og smerte over at skulle lægge ryg til - Russia versus EU/Nato/USA.

Et andet problem opstår dog ifm. våbenhvilen i Ukraine, som der også er en lang artikel om i The Guardian. Hvad skal vi gøre med den nyopstanden Nazi og fascist hær og bevægelse - som Vesten har støttet, og nu begynder at vende blikket mod - Kiev og den indsatte præsident Poroshenko, som de mener skal halshugges og indføres diktatur.

Vi er tvungen til en voldsommere recession pga. sanktionerne - og vi har genoplivet nazismen, som brugbart værktøj. Er det her planen? Fornuften er ihvertfald røget? Og pressen er tavs.

Dagmar Christiandottir, Claus Oreskov, Lars Lund, Claus Jørgensen, Steen Thaulow Olsen, Per Torbensen, lars abildgaard, Peter Hansen, Filo Butcher, Torben Nielsen, Mads Kjærgård, Rune Petersen, Jacob Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Dagmar Christiandottir, Filo Butcher, lars abildgaard, Peter Hansen, Torben Nielsen, Rune Petersen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

Som Goethe skrev i "der Zauberlehrling":

Die ich rief, die Geister,
Werd’ ich nun nicht los

Er vores politikere så dumme, eller er de så udspekulerede at det hele er beregning?

Før i tiden troede jeg på alverdens sammensværgelser.

Nu efter jeg har iagttaget adskillige generationer af politikere VED jeg:

De kan sagtens finde på at være udspekulerede, men først og fremmest er de fleste af dem simpelthen så dumme at man tror det er løgn. Der findes desværre ingen minimumskrav for politikeres intellektuelle eller ræsonmæssige evner, til gengæld har vi et partisystem der belønner dem der er bedst til at føre sig frem med indholdsløse floskler og klicheer og ved hvordan man bruger spidse albuer.

Det er sådan set vores skyld det hele, det er jo os der dyrker politikere som er idioter og løgnhalse.

Mads Kjærgård, Dagmar Christiandottir, Lise Lotte Rahbek, Claus Oreskov, Kurt Nielsen, Michael Madsen, Steen Thaulow Olsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steen Thaulow Olsen

"Uro i nabolande bremser EU’s genrejsning".... HAHAHAHA.. ja, lad os da bare give alle andre skylden for EU's elendighed..

Bo Carlsen, Dagmar Christiandottir, lars abildgaard, Torben Selch og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

"genrejsning",,,,der må være tale om´at "sutte den op fra slap" som rap gruppen Suspekt rapper om.

EU's genrejsning? Absurd diskurs. EU's rejsning har er intakt; de rige europæere tjener penge som aldrig før. Idéen om at forholdene for befolkningerne i EU, i konsekvens af unionens politiske styring, vil blive bedre, er en narresut.

Rune Petersen, Steen Thaulow Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

-har

Centralisering er en ikke menneskelig konstruktion og stopper per definition initiativ og opfindsomhed. Resultatet af den europæiske union ser vi i dag i form af stram regulering og accelererende kontrol. Det skaber beskæftigelse til et nyt segment i samfundet, men det reducerer samtidigt produktionen af den nødvendige, underliggende, lokale sammenhæng og rigdom, som i sidste ende skal bære hele samfundet. Systemet skaber intet output.

Vi ser den store centralisering i EU, men den viser også sit grimme fjæs her i landet. Man flytter al uddannelse, kulturel virksomhed og administration mod øst. Det er derfor ikke så mærkeligt, at også befolkningen koncentreres på en lille del af Danmarks areal. Stort spild af ressourcer.

Et andet problem med centralisering er, at ledelsen kommer til at bestå af ganske få individer med stor magt. Individer, som er overbevist om egen kompetence og klarsyn, sjældent med rette. Trangen til ekspansion hører ikke kun fortiden til. Det ser vi i EU's Ukraine eventyr, og det stopper ikke der:

http://um.dk/da/udenrigspolitik/udenrigspolitiske-nyheder/newsdisplaypag...

Centraliseringen i den fælleseuropæiske valuta skabte i starten en eufori i Sydeuropa, men boblen brast, og euroen vil aldrig lykkes, hvis ikke vi får en lille styrende kerne med stor magt til at gennemtvinge en stram finansiel styring af samtlige medlemslande, og det arbejdes der intensivt på at frembringe. Det skaber uro, som vi ikke har set mage til i mange årtier, og det vil eskalere, hvis ikke vi siger stop.

Nej til mere centralisering og bureaukrati. Ja til decentralisering og mangfoldighed. Det bliver alligevel resultatet i sidste ende. Jeg håber bare, det sker i min tid, for det her er sgu mistrøstigt.

Peter Jensen, Steffen Gliese, Steen Thaulow Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Meget spændende video, der prøver at forklare hvad det er, der foregår omkring Rusland.
https://www.youtube.com/watch?v=TC3tINgWfQE

EU er et plutokratisk projekt. Der går ud på at at værdierne skal blive i 'familien'. Den ene procent udplyndrer de 99%, som så må slås om krummerne.
Et totalt uigennemtænkt projekt - alle er utrygge, også middelklassen og alle holder derfor på pengene. Og hvem skal så skabe væksten ? En næsten farceagtig scene...
Det eneste der er værd at globalisere er modstanden mod den ene procent...

”Om tre-fire måneder får vi nok billig æblejuice i butikkerne,« spår Schröder” sikkert og priserne på dansk frugt falder, hvorefter domino effekten hen imod økonomisk ruin er sat i gang.

Steen Thaulow Olsen, Dagmar Christiandottir, Andreas Trägårdh og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Kuppet i og destabiliseringen af Ukraine ER finanseret af USA. Og det er forlængst kommet frem at disse terrorhandlinger ikke havde tilgodeseende tanker om Europa med sig. "Fuck EUROPA" var US diplomatiets ordrette motto. Og det er det vi vil se, EU - danmark, blive fucked af USA's udenrigs politik.

Rune Petersen, Lars Lund, Steen Thaulow Olsen, Mads Kjærgård og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"For hverken EU eller USA kan tillade sig at lade Putin vinde sanktionskrigen."

Med de aftaler Rusland har indgået med Kina, som også er i USA's sigtekorn, så lader det til, at Putin allerede har vundet over USA. Men da det hele åbenbart handler om Petrodollaren, så kan man være i tvivl om, hvorvidt USA vælger at tage en krig om spørgsmålet! For det synes nu, at være mere eller mindre klargjort, at dette her ikke handler om moral, selvbestemmelse eller menneskerettigheder, men alene om valutaen olie afregnes i! Jeg er i hvert fald overbevist efter at have set videoen, aldrig er noget faldet på plads så nydeligt, det er som hører man et "Elementært min gode Dr. Watson" hviske ud fra skyggerne når man er færdig.

Steen Thaulow Olsen

Peder Kruse 12/9 11.19; genialt indlæg. Fremragende argumentation. Ja, jeg ville egentlig bare sige tillykke, for det er velargumenteret og lige på kornet.

Niels Jespersen

Som supplement til Filo Butcher

"wo liegt des Pudls Kern"?

http://johnpilger.com/articles/breaking-the-last-taboo-gaza-and-the-thre...

Mads Kjærgaard
"Men da det hele åbenbart handler om Petrodollaren, så kan man være i tvivl om, hvorvidt USA vælger at tage en krig om spørgsmålet!"

Dette er en udbredt paranoia blandt naive, der ikke forstår international politik og derfor er nemme ofre for Putins propaganda, der netop går ud på at udsprede sådanne konspirationsteorier til små forkælede kujoner i vesten, der er ligeglad med Ukraines 40 millioner indbyggere og kun tænker på deres egen lille pengepung, som de frygter, at Putins modsanktioner kan gå en lille smule ud over.

" For det synes nu, at være mere eller mindre klargjort, at dette her ikke handler om moral, selvbestemmelse eller menneskerettigheder,"

Det gør politik normalt aldrig undtagen i propagandaen. Det handler derimod om magt og om at afprøve grænser for magt. Samt som altid om penge.

Putin har startet konflikten, fordi han havde problemer med Ruslands økonomi, som han derfor havde brug for at aflede sin befolknings interesse fra. Desuden kunne hans personlige stolthed og ambitioner ikke klare, at Ukraine valgte at føre en selvstændig politik i forhold til Rusland.

Derfor opfandt han sin hybridkrig, der havde til formål at presse Ukraine til at underkaste sig Rusland ved at udnytte de russisktalende mindretal i Ukraine til at skabe problemer for Ukraine, så Ukraine ville opgive at frigøre sig fra økonomisk afhængighed af Rusland.

Dette vakte imidlertid frygt i Polen, de baltiske lande og i Hviderusland, der alle frygtede, at Putin skulle forsøge noget lignende over for dem.

Vesten så sig derfor nødsaget til at indføre sanktioner for at vise såvel Putin som de nævnte lande, at vesten ikke ville finde sig i noget sådant, samt at vesten mente det seriøst med NATOs mål om, at et angreb på et NATO land ville blive opfattet som et angreb på alle. EU så sig nødsaget til på samme måde at vise, at de heller ikke ville finde sig i et angreb på et EU land uanset, om EU landet også var medlem af NATO eller ej.

Da både NATO og EU således var blevet involveret, så reagerede både USA og EU med sanktioner, som de truede med at forstærke yderligere, hvis ikke Putin stoppede sine provokationer. Hverken EU eller NATO har dog planer om at sende tropper til Ukraine, da Ukraine ikke er medlem af nogen af organisationerne.

Naive kujoner, der ikke forstår noget af dette, er enten bange for deres pengepung eller for, at det hele skal udvikle sig til en atomkrig. Der er bare ingen som helst risiko for dette, fordi hverken Putin eller vesten har den mindste interesse i dette.

Sanktionerne bevirker minimale økonomiske problemer i vesten, fordi kun en forsvindende brøkdel af eksporten går til Rusland. Men i Rusland forværrer de befolkningens økonomi yderligere, da EU er Ruslands største eksportmarked. Modsanktionerne handler især om Ruslands fødevareimport. Dette går ud over nogle få firmaer i vesten, men vil sikkert bevirke lavere fødevarepriser i butikkerne. Til gengæld vil russerne opleve kraftigt stigende fødevarepriser og en yderligere tilbagegang i landets økonomi.

Da Rusland vil blive hårdest ramt, kunne man forvente, krisen ville blive kortvarig. Men dette bliver næppe tilfældet. For dels har Putin brug for krisen for at kunne skyde skylden for Ruslands dårlige økonomi på vesten. Og dels viser erfaringerne fra blandt andet Nordkorea, at befolkningen finder sig i næsten hvad som helst, sålænge landets regering kan skyde skylden for selv en ekstremt dårlig økonomi på en ydre fjende.