USA vil diktere klimaaftale
Siden fiaskoen under COP15 i København i 2009 har USA’s regering med præsident Obama i spidsen arbejdet målrettet på at få ambitionen om en juridisk bindende global klimatraktat lagt i graven.
I stedet satser USA på at få vedtaget en politisk bindende klimaaftale, når FN-landene efter planen skal nå til enighed om en aftale, som skal afløse Kyoto-protokollen, på klimatopmødet i Paris til december næste år.
En sådan aftale vil lade de enkelte lande sætte deres egne mål for reduktion af udledning af drivhusgasser og opfordre dem til at anvende eksisterende eller ny national lovgivning til at føre disse mål ud i livet inden for et vist antal år, angiveligt før 2030.
»Det er i den retning, tingene bevæger sig lige nu,« siger Robert Stavins, leder af Harvard Project on International Climate Agreements.
»Det er det, Obama-regeringen har ønsket at få vedtaget i de seneste fire-fem år, og i Washington vil man blive aldeles begejstret, hvis det bliver den model, man følger i Paris. At få en juridisk bindende traktat vedtaget i USA’s senat vil nemlig være umuligt.«
Den ’amerikanske model’ for en klimaaftale er som skræddersyet til den buket af klimatiltag, som præsident Barack Obama har gennemført siden 2009. Den vil nemlig betyde, at USA ikke vil blive tvunget til at begrænse brugen af fossile brændsler yderligere. Ligesom det vil betyde, at det CO2-fodaftryk, en udvidelse af olierørledningen af Keystone XL til raffinaderier i Texas forventes at afsætte, ikke vil ændre meget på nettoresultatet for USA’s udledning i 2030.
»En klimaaftale i Paris efter den amerikanske model vil stort set anerkende de initiativer, Obama allerede har taget, som tilstrækkelige. Det samme kan komme til at gælde for de 15 andre lande, plus EU, der står for 80 pct. af drivhusgasudledningerne,« understreger Stavins, professor på Harvard Universitys Kennedy-skole. »Men det vil forslå som en skrædder i helvede. Ingen skal gøre sig forestillinger om at holde den globale temperaturstigning under to eller tre grader med den model. Men det er trods alt et skridt i den rigtige retning.«
Hos Greenpeace i Washington, D.C. frygter man det værst tænkelige udfald i Paris i 2015.
»Det er efter alt at dømme lykkedes USA at overtale det franske formandskab og andre toneangivende EU-lande til at undlade at indgå en juridisk bindende traktat,« siger Kyle Ash, som er ekspert i klimalovgivning på Greenpeaces’ kontor i Washington.
Obamas fodaftryk
Siden 2009 har Obama-regeringen bl.a. ført nye og strengere regler for motorkøretøjers benzinøkonomi ud i livet (baseret på en kongreslov fra 2007), ydet billige lån til sol- og vindenergiprojekter og gennemført energibesparende foranstaltninger inden for forbundsstaten.
Men vigtigst af alt har præsident Obama arbejdet for at nedbringe brugen af kul, der tegner sig for 30 pct. af landets CO2-fodaftryk og dermed er den største kilde til CO2-udledning.
I 2015 vil USA’s miljøagentur, EPA, have en plan klar, der lægger et loft over de enkelte delstaters drivhusgasudslip. Delstater, hvis økonomi er dybt afhængig af kulkraft, skal underlægges et lavere loft end stater, der benytter mindre forurenende energikilder. Slutmålet er at nedbringe USA’s samlede CO2-udledning fra kulkraft med 30 pct. i 2030 med 2005 som basisår (det vil svare til en reduktion på kun 15 pct. i forhold til 2012).
Inden marts næste år skal alle FN-lande give tilsagn om det reduktionsmål, de sigter efter at nå i 2030. Det tal vil så indgå i det afsluttende dokument i Paris. Efter alt at dømme vil Obama-regeringen blot lægge effekten af ovennævnte klimatiltag sammen og omskrive den til USA’s CO2-udledning i 2030.
Det er dog muligt, at præsident Obama vil være lidt mere ambitiøs for at presse andre lande til at gøre mere. Det gælder især store udledere som Indien og Kina. Ingen regner med, at Rusland vil blive en seriøs bidragyder.
Udviklingslandenes krav
En vigtig brik i de komplekse forhandlinger frem mod slutrunden i Paris næste år bliver finansiering af klimatilpasning i udviklingslandene. Udviklingslandene i og uden for G77-gruppen forventes ikke at ville slutte sig til en aftale eller en traktat, medmindre de rige lande forpligter sig til at lægge 100 mia. dollar om året i FN’s grønne klimafond fra 2020 og frem.
På generalsekretær Ban Ki-moons klimatopmøde i New York i denne uge voksede fondens størrelse i år fra 1 til 2,5 mia. dollar. Det vurderes, at de statslige bidrag skal op på 10-15 mia. dollar om året for at gøre det muligt at tiltrække tilstrækkelig kapital fra den private sektor og fra diverse internationale finansinstitutioner til at nå op på 100 mia. dollar om året.
Mens Frankrig og en håndfuld andre lande, herunder Danmark, gav tilsagn om bidrag, nævnte Obama ikke fonden i sin tale i FN, der ellers blev vel modtaget. I lyset af den amerikanske økonomis betydning på globalt plan og USA’s status som historiens største udleder af drivhusgasser forventes USA’s bidrag at beløbe sig til 30 mia. dollar om året.
Men den amerikanske kongres vil næppe være villig til at bevilge klimafonden så meget som én dollar. Derfor kan Obama-regeringen ligesom andre vestlige lande blive nødt til at tappe midler fra udviklingsbistanden og rejse privat kapital.
»Jeg tror, Obama udfra et taktisk synspunkt venter med at bekendtgøre det amerikanske bidrag, indtil vi kommer nærmere Paris, og der er behov for at lægge pres på andre lande,« forudsiger Kyle Ash fra Greenpeace.
Han har fulgt de seneste års drøftelser under COP-møderne og haft adgang til forskellige landes delegationer. Han mener, det er en misforståelse at tro, at en juridisk bindende klimatraktat ikke vil kunne fungere uden USA som medunderskriver.
»Det er korrekt, at en traktat aldrig vil blive ratificeret af USA. Men der er mange måder at strikke en traktat sammen på, hvor nogle lande får særklausuler,« siger Ash.
Ifølge Greenpeace-rådgiveren er der intet til hinder for, at Obama underskriver en traktat og så fører reduktionerne ud i livet gennem allerede eksisterende energi- og miljølove i USA.
»Det springende punkt er, om de finansielle forpligtelser til fonden lægges ind i traktaten. Det vil kræve en ratificering i Senatet, fordi det er Kongressen, der sidder inde med den bevilgende myndighed. Ud over det er der, set fra et juridisk synspunkt, intet til hinder for, at Obama skriver under,« vurderer Kyle Ash.
Alternativt kunne man på Paris-mødet næste år vælge at ændre bestemmelser i den første klimatraktat fra Rio i 1992, mener Ash. Eftersom USA har ratificeret denne traktat, kunne Obama-regeringen argumentere for, at der er tale om en opdatering fremfor en ændring af indholdet.
»Uden en traktat vil det blive langt sværere at forpligte FN’s medlemslande til et fast reduktionsmål, som kan holde temperaturstigningen under to grader. En traktat pålægger med andre ord landene et større pres end en politisk bindende aftale, som en ny regering i USA let vil kunne frasige sig ansvaret for,« siger Ash.
Ash er enig i professor Stavins udlægning af, at toget formentligt allerede er kørt. Det er lykkedes USA at overbevise de mest indflydelsesrige lande – inklusive værtslandet Frankrig – om, at man skal afstå fra en juridisk bindende traktat.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Thjaaa, naturen er bedøvende ligeglad med om de tiltag der etableres for at begrænse menneske skabte klimaændringer er tilstrækkelige eller ej.
- Mennesket inkl. den amerikanske af slagsen kommer til at betale prisen uanset regningen.
Det er godt nok op ad bakke :o(
Se lige her:
http://ngm.nationalgeographic.com/2013/09/rising-seas/if-ice-melted-map
National Geographic har fremstillet et interaktivt kort, der viser de forventede havstigninger, hvis vi fortsætter afbrændingen af fossile brændsler. Èn ting er havstigningerne. De er alarmerende og tragiske. Men læg mærke til den temperaturstigning, man åbenbart løber en risiko for at få: et gennemsnit på 80° F. ~ 26,7° C. Dette ligger uhyggeligt tæt 30°, og kommer vi op på den temperatur eller mere, kan højere livsformer ifølge andre beregninger ikke længere opretholdes på planeten.
De anvendte modeller er naturligvis behæftet med store usikkerhedsmarginer – til begge sider. Det er således ikke længere utænkeligt, at vi om få tusind år har udryddet os selv som art. Vi har i så fald desuden taget alle de andre hvirveldyr og flertallet af plantearter med os i faldet.
900 millioner år ude i fremtiden ville de højere livsformer alligevel uddø på planeten. På det tidspunkt vil vores sol varme mere end nu, og jordens gennemsnitstemperatur vil nå op på de magiske 30° C. Måske vil homo sapiens opgive ævred allerede nogle grader tidligere, men 500 millioner skulle vi da have til gode. Hvis vi sætter den menneskelige livslængde til 80, så svarer 500 mio. år til 6.250.000 generationer. Gang tallet med 4 mia., som vi kan ansætte som det bæredygtige antal mennesker på planeten, så får vi 25 fulgt af femten nuller.
Dette er antallet af mennesker, vi i vores generation er ved at berøve en livsmulighed.
I sandhed en abort i kosmisk størrelse!
@Olaf Tehrani: Har du et link til en videnskabelig artikel, der underbygger dette.
National Geographic er bare et populærvidenskabeligt magasin.
Og artiklen er fyldt med hvis, og hvis og hvis...
Det er værd at notere sig at man fra amerikansk side ønsker at friholde verdens stater fra juridisk forpligtende klimaaftaler, mens man samtidig efterstræber vidtrækkende frihandelsaftaler til flere sider globalt, som forpligter verdens stater overfor erhvervslivets og finanskapitalens profitinteresser (TTIP og TPP). I sandhed demonstrative dispositioner.
»Det er korrekt, at en traktat aldrig vil blive ratificeret af USA. Men der er mange måder at strikke en traktat sammen på, hvor nogle lande får særklausuler,« siger Ash.
Ifølge Greenpeace-rådgiveren er der intet til hinder for, at Obama underskriver en traktat og så fører reduktionerne ud i livet gennem allerede eksisterende energi- og miljølove i USA.
Det lyder bekymrende at man på den måde kan sætte demokratiet (Kongressen) ud af spil.
@ Ole Reslow
National Geographic's kilder står sådan set lige under kortet. Vi må da håbe, de tager fejl, men det er desværre nok aldeles uforsvarligt at satse på det.
Mht. den magiske grænse på 30 grader, så kan du finde den beskrevet, hvis du læser artiklen om Solen på Wikipedia.
Kilderne står under kortet, ja, men det er ikke muligt at klikke sig ind på de artikler der refereres til.
Vi fjerner os fra emnet.
USA vil diktere klimaaftale
Er det en god ide?
Kære Ole Reslow, hvis du er seriøst interesseret, vil du givetvis kunne kontakte kilderne og få alle de forskningsartikler, du ønsker dig.
Olaf Tehrani
27. september, 2014 - 17:38
Fuck, så er det bare med, at få huset solgt i en fart før den lokale ejendomsmægler får fat i en kopi af NG kortet og købe billetter til Oslo færgen hurtigst muligt.
- At udvandre til Norge synes efterhånden, at være en attraktiv løsning på mange artede niveauer.
Glem ikke, at USA's "tiltag" bygger på fracking, en teknologi, som udleder langt, langt mere end de officielle vurderinger, fordi disse ignorerer metan-udslippene i forbindelse med operationen. Det anslås af visse videnskabsfolk, at forureningen fra fracking - inklusiv metan - overgår kul.
Olaf:
Glem ikke den teknologiske udvikling. Hvis mennesket får lov at fortsætte, så kan det overleve ved at slippe fri af solsystemet og søge andre græsgange. Med højt avanceret teknologi kan vi måske terraforme andre planeter i dette solsystem. Man kunne endda forestille sig, at man så langt ude i fremtiden kunne hive jordens bane længere ud, hvor det er lidt køligere, eller måske endda ligefrem påvirke solen?
Så vil menneskeheden kun være truet af andre intelligente væsener og universets kollaps.
Ole Reslow, jeg kobler mig lige på et par af de spørgsmål du stiller :-)
Nej det er nu nok ikke ligefrem den bedste idé for hverken klimaet eller verdens befolkninger (inklusiv den amerikanske) at lade Obama diktere.
Du skriver derudover, at det er demokratisk problematisk at gå udenom kongressen. Som udgangspunkt er jeg enig, men det er nu ikke helt så sort og hvidt. INGEN kongress i USA's historie har vedtaget så få love og lavet så mange vetoer og filibusters, som den nuværende.
Der er altså rent lovgivningsmæssigt, hvad amerikanerne kalder "gridlock". Dette er et resultat af et republikansk senat, som kun har én ting i tankerne - at drille Obama så meget som muligt. Der har ligeledes aldrig været så lidt samarbejde imellem de to partier - igen pga. republikanerne (og nogle enkelte indignerede demokrater). Og her kommer så det egentlige demokratiske problem: kun ca. 12% af den amerikanske befolkning synes kongressens medlemmer gør deres job ordentligt - 80% siger ligefrem at de overhovedet IKKE passer deres job.
Så måske er det ikke helt underligt, at folk er i gang med at se på, hvordan man får dirigeret vigtig lovgivning udenom den sump, som kongressen desværre er gået hen og blevet til. Her skal man også huske på, at når Bush lavede "executive orders", så var det helt i orden for republikanerne, men når Obama gør det, er det forfatningsstridigt...
Hvis vi kort vender os mod klimaforandringerne, så viste Jon Stewart fra The Daily Show forleden præcis, hvor hårdnakket ignorante kongressens medlemmer insisterer på at være (man kan ignorere J.S.' kommentarer og jokes, de ærede politikeres udtalelser siger det hele). De er endda værre end nogle af de klima-nægtere man finder på div. danske avisfora.
God søndag til jer alle.
Link til Daily Show: https://www.youtube.com/watch?v=lPgZfhnCAdI (se det hele eller spol frem til omkring 2:45)
Link til poll-data: http://www.realclearpolitics.com/epolls/other/congressional_job_approval...
Ole Reslow: "Ifølge Greenpeace-rådgiveren er der intet til hinder for, at Obama underskriver en traktat og så fører reduktionerne ud i livet gennem allerede eksisterende energi- og miljølove i USA.
Det lyder bekymrende at man på den måde kan sætte demokratiet (Kongressen) ud af spil."
Jeg kan forstå du ikke er bekendt med hvordan love, herunder energi- og miljølove, bliver til? Det er nemlig netop Kongressen der har vedtaget disse. At præsidenten benytter de beføjelser som Kongressen har vedtaget at give ham er der intet udemokratisk i.
Det er ikke rimeligt og for mange lande sikkert heller ikke acceptabelt at USA diktere vejen frem på det globale klimaområde - F.eks. Rusland ;-) Der opstår efterhånden flere og flere situationer, som kræver enighed og fælles handling på jorden. Det være sig klimaforandring, sikkerhed militært og paramilitært, økonomisk lighed, sygdomsbekæmpelse med mere. FN er grundlæggende et god grundlag at arbejde ud fra, men i sin nuværende form har det kun en ringe beslutningsmagt. Det vil blive nødvendigt med et global parlament med beslutningsbeføjelse på de overordnede linjer med en præsident valgt af hele klodens befolkning.
- Men sådant et parlament eksistere ikke og kommer sikkert heller ikke til at eksistere de næste mange hundrede år.
Indtil da må vi nøjes med de muligheder vi har. Tvivler på det lader sig diktere. Men det lader sig påvirke af de gåde eksempel og her har bl.a. USA en vigtig opgave.
Bevis på at USA, truer dansk suverænitet. Koalition?
Kjeld Hansen: Tværtimod. Putin vil modtage et amerikansk diktat om at lade små lande drukne i Ruslands, USAs og Kinas svineri med kyshånd. Og han vil have en helt korps af hjernedøde loyalister her på siden til at bakke ham op.
Hej Olaf
Som de også skriver " ... scientist say it woul take more than 5000 years to melt it all."
til Ole
Tallene passer sikkert helt fint.
Men at tro at vi kan forårsage dette " If we continue adding carbon to the atmosphere, we'll very likely create and ice-free planet, ..." vil jeg heller have en kilde på.
Dog er kortet ikke specielt godt lavet, da det, så vidt jeg kan se, ikke medtager ændringer i geoiden.
se f.eks. http://ing.dk/artikel/global-opvarmning-faar-vandstanden-i-arktis-til-fa...
Derudover kan det nævnes at IPCC "kun" forudsiger en 20 til 99 cm havniveaustigning i 2100.