Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA genoptager droneangreb i Pakistan og Somalia

Amerikanske droner dræbte i sidste uge al-Shabaab-lederen Ahmed Abdi Godane i Somalia. Efter godt et halvt års pause har USA genoptaget brugen af bevæbnede droner i både Somalia og i det land, hvor angrebene er mest kontroversielle: Pakistan
Udland
10. september 2014

Vidner på stedet hørte tre høje brag, da konvojen med al-Shabaab-leder Ahmed Abdi Godane den 1. september kom kørende mod byen Barawe, 200 km nede af kysten fra hovedstaden Mogadishu. Sort røg steg op fra stedet, og en lokal guvernør sagde til BBC, at al-Shabaabs reaktion på angrebet pegede på, at de havde mistet en højtstående leder: De halshuggede folk, der havde mobiltelefoner, og anholdt flere for at være spioner.

Angrebet på Godane og hans kompagnoner er samtidig afslutningen på syv måneder uden meldinger om droneangreb i Somalia. Genoptagelsen af disse angreb er hen over sommeren også set i Pakistan, hvor den summende lyd af droner og de efterfølgende angreb, ofte med civile ofre til følge, har vakt harme blandt befolkningen.

Kort efter angrebet i Somalia bekræftede en amerikansk admiral ganske påfaldende, at Ahmed Abdi Godane var målet, men at man endnu ikke var sikker på, om han var blandt de i alt seks, der blev dræbt i angrebet på konvojen samt et lignende angreb på en af bevægelsens lejre. USA har to gange tidligere forgæves forsøgt at dræbe al-Shabaab-lederen, som amerikanerne har udlovet en dusør på 40 millioner kroner for. De to foregående angreb fandt sted i 2011 og i januar i år.

Amerikanerne brugte fire dage på blandt andet at aflytte telefonsamtaler, før de kunne bekræfte, at Ahmed Abdi Godane var blevet dræbt i angrebet.

»Det sidste, man vil have, er, at han tordner frem på Twitter og blærer sig med at være i live, efter man har erklæret sejr,« sagde en anonym embedsmand til The New York Times.

Godane formodes at have været en af hjernerne bag al-Shabaabs angreb på Westgate-indkøbscentret i Kenya sidste år, hvor 67 blev dræbt.

Pause i Pakistan

I juni blev 16 dræbt i Pakistan, da to droneangreb i Nordwaziristan satte punktum for næsten et halvt år uden droneangreb i landet. Angrebet kom, få dage efter at fredsforhandlingerne i landet var gået endegyldigt i vasken, da pakistansk Taleban angreb og belejrede lufthavnen i kystbyen Karachi. Den lange pause skyldtes ifølge Bureau of Investigative Journalism, at Pakistans regering i slutningen af sidste år i al hemmelighed bad USA om at stoppe angrebene forud for fredsforhandlingerne i landet.

Dronerne er allermest kontroversielle i Pakistan, fordi regeringen – modsat f.eks. Yemen – ikke officielt har anmodet om eller sagt god for et samarbejde med USA, og fordi programmet i tilfældet Pakistan er underlagt efterretningstjenesten CIA i stedet for militæret a la operationerne i Somalia, der styres af specialkommandoen JSOC. På trods af det finder angrebene sted samtidig med en pakistansk militæroffensiv i Nordwaziristan.

»Det er for tidligt at sige, om angrebene er koordineret med det pakistanske militær, eller om USA bare har startet sit droneprogram igen,« siger Jennifer Gibson, advokat ved Reprieve, en britisk organisation, der yder juridisk bistand til ofre for droneangreb og deres pårørende.

Hun tilføjer, at offensiven forventes at slutte snart, og at man derfor vil vide mere, når det viser sig, om droneangrebene fortsætter efter offensiven eller ej.

Juni var også måneden, hvor Pakistan kunne markere tiårsdagen for det første droneangreb i landet. 17. juni 2004 blev Taleban-lederen Nek Mohammed, som stod i spidsen for et oprør mod regeringen i Islamabad, dræbt af en CIA-drone, men blandt de døde var også fem andre mennesker, herunder to børn. Den halvårige pause i år var den længste i al den tid, droneprogrammet har eksisteret i Pakistan.

Mens droneangrebene i Pakistan og Somalia har været afbrudt i et halvt års tid, er angrebene mod al-Qaeda i Yemen fortsat. Her har præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi sagt god for angrebene, og han er ifølge amerikanske medier mere »samarbejdsvillig« end sin forgænger Ali Abdullah Saleh, der trak sig efter Det Arabiske Forår. Landets parlament har stemt for at stoppe angrebene, men afgørelsen er ikke bindende.

Reprieve mener dog stadig, at der er tale om drab uden nogen form for rettergang.

»Man kan ikke bare give en fremmed magt lov til at henrette ens befolkning,« siger Jennifer Gibson.

Droner i Irak

Droner er ligeledes blevet brugt i USA’s nuværende luftkrig mod Islamisk Stat (IS) i Irak, hvor dronerne supplerer de bemandede F-16-fly. Her har droner været i brug 17 ud af de 30 dage, hvor USA har bombet i Irak, viser en opgørelse lavet af den britiske journalist Chris Woods. Centralkommandoen i USA’s militær oplyser ikke antallet af angreb, kun hvilken type fly, der er blevet brugt. Brugen af droner i Irak er dog væsentlig mindre kontroversiel, end den er i for eksempel Pakistan, fordi de indgår i en militærkampagne, som Iraks regering officielt har anmodet om hjælp til.

»Folkeretten er ligeglad med, om et missil kommer fra en kampvogn, et kampfly eller et ubemandet fly,« siger Anders Henriksen, lektor i folkeret ved Københavns Universitet samt medforfatter af en rapport om droner fra Dansk Institut for Internationale Studier.

En ubevæbnet, amerikansk Predator-drone, samme type som bruges til angreb i Pakistan, Somalia, Yemen og Irak, blev i sidste uge spottet i byen Raqqa i Syrien, hvor Islamisk Stat har sit hovedsæde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her