Nyhed
Læsetid: 3 min.

USA’s bomber er upopulære blandt Syriens oprørere

Selv om Islamisk Stat har bekæmpet mange af Syriens øvrige oprørsgrupper, er koalitionens bombeangreb i Syrien ikke populære hos Assads modstandere. Særligt angrebene på Jabhat al-Nusra risikerer at skabe splittelse i oprørsbevægelsen
Udland
1. oktober 2014

Det er ikke mere end et par uger siden, at et bombeangreb på oprørsgruppen Ahrar al-Sham udryddede det meste af den magtfulde milits ledelse.

Men da den USA-ledede koalitions fly for en uge siden gik på vingerne for at ramme gruppen bag angrebet, terrorgruppen Islamisk Stat, var det ikke med velsignelse fra Ahrar al-Sham og resten af den alliance, i hvilken gruppen er et af de vigtigste medlemmer.

I en udtalelse formulerede alliancen, Islamisk Front, sin mod- stand mod enhver »gruppe eller alliance, som forøger vores lidelser gennem drab, intimidering og fordrivelser« på baggrund af »krigen mod terror«.

Og i den modstand er alliancen, der repræsenterer den mest potente modstand mod al-Assads styre uden for IS’ rækker, langtfra alene.

»De fleste væbnede grupper synes at have fordømt angrebene, især flere af de islamisk influerede bevægelser. Modstanden varierer, men det lader til, at mange er oprørte over, at USA angriber IS og ikke Bashar al-Assad,« siger Aron, Lund, der er forsker og redaktør på Syria in Crisis hos tænketanken Carnegie.

Frustration hos oprørerne

Det er især angrebene på den islamistiske gruppe Jabhat al-Nusra, der er al-Qaedas officielle gren i Syrien – men som også er en gruppe, der arbejder tæt sammen med andre grupper – som skaber modstand.

»Disse angreb skete i det nordvestlige Syrien i områder, hvor de andre oprørere også opererer. Det skabte vrede hos mange, mens andre vestligt støttede oprørere – som måske i al hemmelighed glædede sig over angrebene – nu er bange for, at Jabhat al-Nusra vil angribe dem som gengæld. Mange, som egentlig er mere nationalister end islamister, har nok forsøgt at blødgøre Nusra ved at tage mere højlydt afstand, end de ellers ville have gjort,« forklarer han og advarer om, at angrebet på gruppen faktisk kan marginalisere vestligt støttede grupper endnu mere.

»Det kan skabe sprækker i oprørsbevægelsen, og det kan tvinge andre islamistgrupper til at vælge side, hvis det kommer til stridigheder. Og det er ikke en selvfølgelighed, at Nusra skulle tabe en sådan strid,« siger han.

»Det handler om ideologi, men også om praktiske forhold. Om at andre grupper dels frygter for, at de skal blive den næste skydeskive, og dels for, at det kan betyde styrkelsen af andre, USA-støttede grupper.«

Fordømmelserne fra især de islamistiske militser kommer oven i en generel utilfredshed med graden af vestlig støtte. Her klager mange grupper over, at angrebene ikke er koordineret med dem. En koordineret indsats kunne lette presset og kompensere for, at de ikke modtager nogen reel direkte militær støtte.

»Vi har modtaget meget lidt ammunition, ingen information, ingen luftstøtte og intet samarbejde omkring planer og taktik,« udtalte en af de af USA godkendte oprørsledere, Hassan Hamadi, til den amerikanske avis McClatchy.

For USA er risikoen ved fordømmelserne, at det kan miste opbakningen og det angivelige andet ben i kampagnen: en forstærket og forenet oprørsbevægelse, forklarer Syrien-analytikeren Aymenn Jawad Al-Tamimi til Information.

»Der er en udbredt grad af frustration hos oprørerne over ikke at være blevet advaret mod angrebene mod Jabhat al-Nusra. Men amerikanerne frygtede, at oprørerne ville informere Jabhat al-Nusras gruppe på forhånd. Der er også frustration over, at angrebene ikke bliver fulgt op med soldater på jorden eller anden koordinering med oprørsgrupperne internt. Det har bidraget til en følelse af, at man bare bliver brugt som bønder på et skakbræt,« forklarer han.

»For amerikanerne synes der at være en forestilling om, at man kan skabe en oprørsalliance, som også er rettet imod Jabhat al-Nusra. Men det bliver meget, meget svært.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det handler vel dybest set for oprørsgrupperne som sådan om valget mellem en diktator eller en gruppe lande (bestående af såkaldte "demokratiske" lande og så en håndfuld feudale nationer), der kun kender til død og ødelæggelse som konfliktløsningsmodel.
"Lad os folde hænderne og alle bøje hovederne....i skam" (CJ)

Henrik Hansen skriver:
"en gruppe lande (bestående af såkaldte "demokratiske" lande og ), der kun kender til død og ødelæggelse som konfliktløsningsmodel.

Her tænker Henrik Hansen uden tvivl på USA og Danmark.

Per Klüver, Rune Petersen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

"USA’s bomber er upopulære blandt Syriens oprørere"
Står der.

Ja. Bomber har det desværre med at være upopulære.
Næsten lige siden at de blev opfundet.
De mennesker som får smidt bomberne over sig kværulerer.
Hvis de ellers overlever bombningerne.

Men bomberne skal jo smides et eller andet sted.
Fabrikanterne har ansatte som skal holdes i beskæftigelse.

Og helt sort ser det da heller ikke ud.
I Danmark mener størstedelen af befolkningen, at når bomberne nu en gang er fabrikeret, så skal de sandelig også bruges.

Eva eldrup, Aleksander Laursen, Rune Petersen, Torben Selch, Helene Kristensen, Erik Pedersen og henrik hansen anbefalede denne kommentar

@ Ole...selvom det er svært at se, hvad der skete med demokratiet i disse lande...men det er en anden historie

Obama kørte i en elevator sammen med en kriminel. Læser man rystet.

Det må have været en forfærdelig oplevelse for den kriminelle at køre i elevator sammen med drone snigmorderen Obama.
Mon ikke han fik krisehjælp bagefter.

Eva eldrup, Peter Knap og henrik hansen anbefalede denne kommentar

@ Ole: "I Danmark mener størstedelen af befolkningen, at når bomberne nu en gang er fabrikeret, så skal de sandelig også bruges."
Det minder mig om en artikel, jeg læste for en del år tilbage (under Irak/afghanistan krigene), hvor det kom frem, at Danske Bank investerede i fabrikker, der producerede dele til A-våben. Det viste sig, at aktie-ejerne var ligeglade, bare det gav profit.

Eva eldrup, Rune Petersen og Ole Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi har lært det denne gang - beroliger Ulidengaard - ja det kan man se..

Problemet er nok nærmere - som i alle de andre arabiske lande - som det blev nævnt i JP den anden dag - at mellemøsten kommer til at mangle omkring 120 millioner arbejdspladser 2020. Hvor mange der mangler idag kan man så kun gætte på. Men at smadre infrastrukturen og boliger i området - hjælper vel ikke?

Hovedårsagen til at det skal puttes ind under extreme religiøse foretagener kunne vel skyldes - at de unge mennesker uden en reel fremtid, ikke aner hvor de skal gøre af deres afmagt.

Lars R. Hansen

Sær artikel, der påpeger det oplagte.

Det jo ikke de amerikanske bomber, der er i upopulære blandt de væsentlige oprørsgrupper i Syrien, men USA - og at USA bomber Al-Qaeda og ISIL, som efter alt at dømme har bred folkelig støtte hos sunnierne - bombede USA den syriske regering og den irakiske regering ville de amerikanske bomber givetvis være populære blandt sunnierne, mens USA fortsat ville være upopulær, ja, en vantro stat, der bør erobres for islam.

Hvornår og hvor har USA´s bombninger rundt omkring i verdenen været populær blandt civilbefolkningen.?

Inger Hansen, Per Torbensen, henrik hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det har de ofte været, Holger - for eksempel var de amerikanske bombninger af irakiske styrker og opretholdelsen af et flyveforbud populært blandt kurderne i Nordirak, man kunne også nævne de amerikanske bombninger af serberne, der var utrolig populære blandt albanerne eller de amerikanske bombninger af Taliban, der var vældig populært blandt tadsjikere, hazarere og usbekere i Afghanistan - men i Syrien er islamisterne altså ikke så meget for USA bomber islamister, selv ikke dem man ligger i intern konflikt med.

ja så er der ikke abdet at gøre end at bombe dem noget mere og se om man kan bombe dem til fornuft, som nu i vietnamkrigen......ikke?

Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og henrik hansen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Bomber er ikke populære og er ikke ment at skulle være populære.

Knive er nødvendig til mange ting, men er upopulære til andre ting. Knivfabrikanterne laver gerne knive til ethvert formål, hvis de kan sælges.

Hvis hovedparten af befolkningen i Syrien og Irak synes om IS, så skal vi lade dem være i fred, men mit indtryk er, at de fleste ikke sympatiserer med IS - især ikke kvinderne.

Af humanitære grunde (måske især kvinde-humanitære grunde) skal de have støtte til at bekæmpe IS. Men det er klart, at IS ikke synes om bomberne, men de synes åbenbart om knivene. Og de synes om kvinder som et stykke legetøj, men de respekterer ikke den ene halvdel af Verdens befolkning og ydermere respekterer de kun deres egen opfattelse af Koranen, hvor de fleste andre muslimer er uenige.

Morten Vesterbro-Hansen

Nu vil jeg sidde og brokke mig. Jeg vil kritisere at man har valgt at forsøge at stoppe IS på. Jeg ville naturligvis også kritisere, hvis man ikke gjorde noget.

Jeg vil ikke selv komme med nogen konstruktive og realistiske forslag. Jeg vil bare sidde og brokke mig. Det er så fedt bare at sidde og kritisere til højre og venstre. Og hade. Hade Danmark. Hade USA. Hade forsvaret. Hade banker. Hade alle dem der er uenige med mig. Bare sidde og komme med spydige kommentarer. Føle mig moralsk overlegen.

Nu er der sikkert nogen der vil fortælle mig, at jeg bare er en gammel forstokket idiot. Dem vil jeg naturligvis affærdige med, at de er forblændet af den neoliberalistiske imperialisme.

Det kan da godt være, at kun vesten har evnen og viljen til at stoppe de sindssyge massedrab, men jeg vil fandme være efter dem. Hver eneste usikkerhed. Hver eneste ubekendte i ligningen. Hver eneste lille fejl. For satan skal de få, når jeg sidder her trygt og godt bag skærmen med et godt glas rødvin og nådeløst hudfletter dem, fordi de ikke er i stand til at lægge en 100% skudsikker plan midt i kaoset dernede.

Der må være noget i grundvandet på de kanter, som påvirker oprørsgrupper:

http://www.youtube.com/watch?v=gb_qHP7VaZE

Som en klog mand engang har sagt: "Man kan dræbe et folk, men man kan ikke slå idéerne ihjel"

Niels Jespersen

Artiklen citerer dels Aron Lund, fra tænketanken Carnegie, og en syrisk analytiker, Aymenn Jawad Al-Tamimi, som ikke er tilknyttet nogen organisation tilsyneladende ?

De glemmer at fortælle væsentlige ting - nemlig at forestillingen om moderate oprørere i Syrien er en illusion og at man må skabe en ny hær (!!) af USA finansierede tropper for at dels vælte Assad dels bekæmpe de andre grupper som vel mest beskrives som mafia!
Der står også at befolkningen ikke har tillid til nogen oprørsgruppe længere. De ønsker Assad ved magten!

se her:

http://consortiumnews.com/2014/10/01/official-washingtons-syrian-fantasy/

med uddrag:

Official Washington’s most treasured “fantasy” today is the notion that a viable “moderate opposition” exists in Syria or could somehow be created. That wish-upon-a-star belief was the centerpiece of congressional action last month on a $500 million plan by President Barack Obama to train and arm these “moderate” rebels to combat Islamic State terrorists who have been plundering large swaths of Syria and Iraq — and also take on the Syrian army.

Yet, as recently as August, President Barack Obama publicly declared that trust in these “moderates” was a “fantasy” that was “never in the cards” as a workable strategy. Then, on Wednesday, David Ignatius, national security columnist for the neoconservative Washington Post and a prominent booster of U.S. interventionism, reported from a rebel staging area in Reyhanli, Turkey, the same reality in nearly the same language.

“The problem is that the ‘moderate opposition’ that the United States is backing is still largely a fantasy,” Ignatius wrote, noting that the greatest challenge would be to coordinate “the ragtag brigades of the Free Syrian Army into a coherent force that can fill the vacuum once the extremists are driven out.”

Ignatius quoted Syrian rebel commander Hamza al-Shamali, a top recipient of American support including anti-tank missiles, as saying, “At some point, the Syrian street lost trust in the Free Syrian Army,” the U.S.-backed rebel force that was the armed wing of the supposedly “moderate opposition” to President Bashar al-Assad. Ignatius added:

“Shamali explains that many rebel commanders aren’t disciplined, their fighters aren’t well-trained and the loose umbrella organization of the FSA lacks command and control. The extremists of the Islamic State and Jabhat al-Nusra have filled the vacuum. Now, he says, ‘the question every Syrian has for the opposition is: Are you going to bring chaos or order?’”

According to Ignatius, Shamali said he rejected a proposal to merge the FSA’s disparate brigades because “we refuse to repeat failed experiments.” He argued that an entirely new “Syrian national army” would be needed to fight both the Islamist radicals and Assad’s military.

But even the sympathetic Ignatius recognized that “the FSA’s biggest problem has been internecine feuding. Over the past two years, I’ve interviewed various people who tried to become leaders, such as: Abdul-Jabbar Akaidi, Salim Idriss and Jamal Maarouf. They all talked about unifying the opposition but none succeeded.

“An Arab intelligence source explains: ‘Until now, the FSA is a kind of mafia. … People inside Syria are tired of this mafia. There is no structure. It’s nothing.’ And this from one of the people who have struggled the past three years to organize the resistance.”

In other words, the “moderate” rebels – to the degree that they do exist – are viewed by many Syrians as part of the problem, not part of any solution.

Inger Hansen, Per Torbensen, Per Dørup og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Artiklen citerer dels Aron Lund, fra tænketanken Carnegie, og en syrisk analytiker, Aymenn Jawad Al-Tamimi, som ikke er tilknyttet nogen organisation tilsyneladende ?

De glemmer at fortælle væsentlige ting - nemlig at forestillingen om moderate oprørere i Syrien er en illusion og at man må skabe en ny hær (!!) af USA finansierede tropper for at dels vælte Assad dels bekæmpe de andre grupper som vel mest beskrives som mafia!
Der står også at befolkningen ikke har tillid til nogen oprørsgruppe længere. De ønsker Assad ved magten!

se her:

http://consortiumnews.com/2014/10/01/official-washingtons-syrian-fantasy/

med uddrag:

Official Washington’s most treasured “fantasy” today is the notion that a viable “moderate opposition” exists in Syria or could somehow be created. That wish-upon-a-star belief was the centerpiece of congressional action last month on a $500 million plan by President Barack Obama to train and arm these “moderate” rebels to combat Islamic State terrorists who have been plundering large swaths of Syria and Iraq — and also take on the Syrian army.

Yet, as recently as August, President Barack Obama publicly declared that trust in these “moderates” was a “fantasy” that was “never in the cards” as a workable strategy. Then, on Wednesday, David Ignatius, national security columnist for the neoconservative Washington Post and a prominent booster of U.S. interventionism, reported from a rebel staging area in Reyhanli, Turkey, the same reality in nearly the same language.

“The problem is that the ‘moderate opposition’ that the United States is backing is still largely a fantasy,” Ignatius wrote, noting that the greatest challenge would be to coordinate “the ragtag brigades of the Free Syrian Army into a coherent force that can fill the vacuum once the extremists are driven out.”

Ignatius quoted Syrian rebel commander Hamza al-Shamali, a top recipient of American support including anti-tank missiles, as saying, “At some point, the Syrian street lost trust in the Free Syrian Army,” the U.S.-backed rebel force that was the armed wing of the supposedly “moderate opposition” to President Bashar al-Assad. Ignatius added:

“Shamali explains that many rebel commanders aren’t disciplined, their fighters aren’t well-trained and the loose umbrella organization of the FSA lacks command and control. The extremists of the Islamic State and Jabhat al-Nusra have filled the vacuum. Now, he says, ‘the question every Syrian has for the opposition is: Are you going to bring chaos or order?’”

According to Ignatius, Shamali said he rejected a proposal to merge the FSA’s disparate brigades because “we refuse to repeat failed experiments.” He argued that an entirely new “Syrian national army” would be needed to fight both the Islamist radicals and Assad’s military.

But even the sympathetic Ignatius recognized that “the FSA’s biggest problem has been internecine feuding. Over the past two years, I’ve interviewed various people who tried to become leaders, such as: Abdul-Jabbar Akaidi, Salim Idriss and Jamal Maarouf. They all talked about unifying the opposition but none succeeded.

“An Arab intelligence source explains: ‘Until now, the FSA is a kind of mafia. … People inside Syria are tired of this mafia. There is no structure. It’s nothing.’ And this from one of the people who have struggled the past three years to organize the resistance.”

In other words, the “moderate” rebels – to the degree that they do exist – are viewed by many Syrians as part of the problem, not part of any solution.

henrik hansen, Rune Petersen og Per Dørup anbefalede denne kommentar

Ja, hvis Obama, Mc Cain, Biden og deres europæiske satellit-regeringer, oprigtigt ville bekæmpe terrorismen i Syrien, ville de øjeblikkeligt stoppe støtten til deres "oprørere" i Syrien, om hvilke de aldrig har kunnet gøre rede for moderate, sekulære sindelag.
Intelligente, oplyste mennesker må snart kunne gennemskue, at distinktionen mellem ekstreme og "moderate, sekulære oprørere" i Syrien er absurd og et bluff-nummer, ligesom al empiri viser, at de såkaldte moderate, som de nu i stedet vil støtte mod IS og Assad, er i ledtog med terrorismen.
Så når USA og Co ikke trækker terror-støtten, og derpå overlader terrorbekæmpelsen af IS i Syrien til det sekulære Assad-styre - som derved relativt nemt ville kunne nedkæmpe terror-netværket, burde det stå klokkeklart for ethvert logisk tænkende væsen, at Vestens påståede bekæmpelse af terror-netværket i Syrien er et manipulations-trick, der skal retfærdiggøre, at de trænger ind i Syrien for at realisere deres virkelige agenda, som er at bekæmpe Assad-styret fra luften - i koordination med deres "moderate" terrorister på jorden. Nøjagtigt som i Libyen!

Eva eldrup, Inger Hansen, Per Torbensen, henrik hansen, Niels Jespersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Gad vide om disse hersens IS'ere og "moderate oprørsgrupper" sådan går med rygmærker: Jeg er ditten eller jeg er datten.....
Men jeg tror ikke, Obama er naiv, men bare en del af et koldblodigt kynisk elitært magtapparat. De naive er sådan nogle som "os" danskere, der hopper lige i med begge ben...endnu en gang for 'prins Knud', endnu en gang "vi VED, at Irak har masseødelæggelsesvåben" (citat: Fog(h) of the war).
Gad vide, om ikke HC Andersens "Kejserens Nye Klæder" snart bliver forbudt læsning for børn herhjemme. Man skulle jo nødig få en kritisk generation.

Syrian National Coalition's præsident Hadi al-Bahra støtter USA's luftangreb på IS: Interview med Hadi al-Bahra her http://www.dr.dk/tv/se/the-daily-show/the-daily-show-434

David Swanson fra ”World Beyond War”, skriver den 29. august 2014 i det amerikanske newsletter, CounterPunch:

What to Do About ISIS. Bombing is not the only alternative:

”Start by recognizing where ISIS came from. The U.S. and its junior partners destroyed Iraq, left a sectarian division, poverty, desperation, and an illegitimate government in Baghdad that did not represent Sunnis or other groups. Then the U.S. armed and trained ISIS and allied groups in Syria, while continuing to prop up the Baghdad government, providing Hellfire missiles with which to attack Iraqis in Fallujah and elsewhere…

The first thing to do differently going forward: stop bombing nations into ruins, and stop shipping weapons into the area you’ve left in chaos. Libya is of course another example of the disasters that U.S. wars leave behind them — a war, by the way, with U.S. weapons used on boith sides, and a war launched on the pretext of a claim well documented to have been false that Gadaffi was threatening to massacre civilians …

The next thing to do: be very sceptical of humanitarian claims. The U.S. bombing around Erbil to protect Kurdish and U.S. oil interests was initially justified as bombing to protect people on a mountain. But most of those people on the mountain were in no need of rescue, and that justification has now been set aside, just as Benghazi was (… ) While trying to rescue hostages and discovering an empty house, and racing to a mountain to save 30,000 people but finding 3,000 and most of those not wanting to leave, the U.S. claims to know exactly whom the 500-pound bombs are killing. But whoever they are killing, they are generating more enemies, and they are building support for ISIS, not diminishing it. While trying to rescue hostages and discovering an empty house, and racing to a mountain to save 30,000 people but finding 3,000 and most of those not wanting to leave, the U.S. claims to know exactly whom the 500-pound bombs are killing. But whoever they are killing, they are generating more enemies, and they are building support for ISIS, not diminishing it…”

David Swanson foreslår som alternativ til bombninger af ISIS i Irak og i Syrien, som ikke kun vil ramme ISIS, men også civile:

”1. Apologize for brutalizing the leader of ISIS in Abu Ghraib and to every other prisoner victimized under U.S. occupation.
2. Apologize for destroying the nation of Iraq and to every family there.
3. Begin making restitution by delivering aid (not “military aid” but actual aid, food, medicine) to the entire nation of Iraq.
4. Apologize for role in war in Syria.
5. Begin making restitution by delivering actual aid to Syria.
6. Announce a commitment not to provide weapons to Iraq or Syria or Israel or Jordan or Egypt or Bahrain or any other nation anywhere on earth and to begin withdrawing U.S. troops from foreign territories and seas, including Afghanistan. (The U.S. Coast Guard in the Persian Gulf has clearly forgotten where the coast of the U.S. is!)
7. Announce a commitment to invest heavily in solar, wind, and other green energy and to provide the same to democratic representative governments.
8. Begin providing Iran with free wind and solar technologies — at much lower cost of course than what it is costing the U.S. and Israel to threaten Iran over a nonexistent nuclear weapons program.
9. End economic sanctions.
10. Send diplomats to Baghdad and Damascus to negotiate aid and to encourage serious reforms.
11. Send journalists, aid workers, peaceworkers, human shields, and negotiators into crisis zones, understanding that this means risking lives, but fewer lives than further militarization risks.
12. Empower people with agricultural assistance, education, cameras, and internet access.
13. Launch a communications campaign in the United States to replace military recruitment campaigns, focused on building sympathy and desire to serve as critical aid workers, persuading doctors and engineers to volunteer their time to travel to and visit these areas of crisis.
14. Work through the United Nations on all of this.
15. Sign the United States on to the International Criminal Court and voluntarily propose the prosecution of top U.S. officials of this and the preceding regimes for their crimes.”

FN resolutionerne 2170 (den 15. august 2014) og 2178 (den 24. september 2014) pålægger alle FN lande at medvirke til inddæmning og afvæbning af ISIS og andre Al Qaeda relaterede oprørsgrupper i Irak og i Syrien ved at stoppe flow af støtte til disse grupper i alle FN lande (finansiering, rekruttering, bevæbning, gennemrejsetilladelse, træning).

Både Iraks og Syriens regeringer støtter FN Resolutionerne 2170 og 2178.