Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bliver verdens første grønne præsident en sort brasiliansk kvinde?

Født i en fattig analfabetisk gummiarbejderfamilie i Amazon-landet styrer Marina Silva mod en mulig valgsejr blot få uger efter at have overtaget sin partikoalitions kandidatur
Silvas ansigt ses på forsider af magasiner og aviser under overskrifter såsom »Præsident Marina?«, »Hvor langt kan Marina nå?« og »Marinaeffekten«. Kvinder er underrepræsenteret i brasiliansk politik, men det er ikke så meget i kraft af sit køn, at Silva bryder alle mønstre. Snarere har det at gøre med farven på hendes hud og ideer

Silvas ansigt ses på forsider af magasiner og aviser under overskrifter såsom »Præsident Marina?«, »Hvor langt kan Marina nå?« og »Marinaeffekten«. Kvinder er underrepræsenteret i brasiliansk politik, men det er ikke så meget i kraft af sit køn, at Silva bryder alle mønstre. Snarere har det at gøre med farven på hendes hud og ideer

Scanpix

Udland
4. september 2014

Det startede med nationalsangen og sluttede med rapmusik. Indimellem var der et gribende minuts stilhed og en manende opfordring til at handle fra den kvinde, som tippes til at blive verdens første grønne nationale leder.

Præsentationen i São Paulo sidste fredag af den brasilianske præsidentkandidat Marina Silvas politiske program formede sig som en til tider bizar blanding af konservatisme (Silva er modstander af homoægteskaber, red.) og radikalisme, tvivl og håb. Men for mange tilstedeværende var den ramme om en reel mulighed for, at en miljøforkæmper kan komme til magten i et af verdens store lande.

I en dramatisk valgkamp, der kunne være taget ud af et manuskript til en tv-serie, har Silva formået at tredoble tilslutningen til sin koalition i meningsmålingerne på de kun to uger, der er gået, siden hun tog over som præsidentkandidat efter sin forgænger, Eduardo Campos, som blev dræbt i et flystyrt. Efter en stærk præstation i den første tv-debat mellem kandidaterne tyder opinionstal nu på, at hun når andenpladsen i første valgrunde den 5. oktober og slår den siddende præsident, Dilma Rousseff, i anden runde tre uger senere.

Hvor langt, Silva er kommet fra udgangspunktet i sit fjerne jungle-barndomshjem, blev udstillet, da hun fremlagde det program, hun går til valg på, i den velhavende São Paulo-bydel Pinheiros.

Omkring 250 mennesker – primært fra hendes eget parti, Bæredygtigt Netværk, og dettes forbundsfæller i Campos’ Partido Socialista Brasileiroarti (PSB) – havde forsamlet sig under lysekronerne i den mondæne Rosa Rosarum-klub, hvor tjenere med hvide handsker serverede kanapeer, imens forsamlingen ventede på sin leder.

»Nu er det tid for Marina. Vi er alle så begejstrede,« erklærede Sigrid Andersen, universitetsprofessor og medlem af Bæredygtigt Netværk. »Jeg tror, ​​hun vil dreje landet i retning af bæredygtighed i alle sektorer.«

Få kvinder

Silvas ansigt ses på forsider af magasiner og aviser under overskrifter såsom »Præsident Marina?«, »Hvor langt kan Marina nå?« og »Marinaeffekten«. Kvinder er underrepræsenteret i brasiliansk politik, men det er ikke så meget i kraft af sit køn, at Silva bryder alle mønstre. Snarere har det at gøre med farven på hendes hud og ideer.

Silva har aner blandt Brasiliens tre største etniske grupper, indianere, portugisiske bosættere og afrikanske slaver. Selv om hun almindeligvis anses for ’indfødt’, fortæller hendes venner, at hun selv kategoriserede sig som ’sort’ i en folketælling. I Brasiliens politiske verden, der stadig domineres af landets hvide over- og middelklasse, er dette ekstraordinært.

»En sort præsident i Brasilien ville få lige så stor betydning, som Obama fik for USA. Det ville betyde et stort fremskridt for vores lands kamp mod diskrimination,« siger Alessandro Alvares, medlem af PSB og en af de få andre ikke-hvide, som var til stede ved præsentationen.

Silvas politiske farve kan dog vise sig mere kontroversiel. I over et årti har hun været kendt som sit lands mest fremtrædende grønne aktivist, der først arbejdede for bæredygtighed på græsrodsniveau med Amazonas-aktivisten Chico Mendes, som senere blev myrdet. Hun blev senere miljøminister i Luiz Inácio Lula da Silvas regering fra 2003-2008, i hvilken periode hun indførte effektive foranstaltninger til at bremse skovrydningen i Amazonas.

»Hvis hun bliver valgt, vil Marina blive den grønneste præsident i historien, den første sorte præsident i Brasilien og den første fra Amazonas,« siger Altino Machado, en journalist fra delstaten Acre, der mødte Silva for første gang for mere end 30 år siden.

»Hun har bevist sit værd som miljøforkæmper og beskytter af Amazonlandet, og moralsk er hun retskaffen som få. Hendes karriere er helt uplettet af korruption. Det er ekstremt sjældent i brasiliansk politik, hvor skandaler bryder ud konstant.«

Kompromisløs

56-årige Marina Silva voksede op i junglen i en fattig, analfabetisk familie af arbejdere i gummiindustrien. Hun overlevede malaria og hepatitis, arbejdede som stuepige og lærte først at læse, da hun blev 16. Med støtte fra radikale katolske præster involverede hun sig i social aktivisme, blev optaget på universitetet og engagerede sig i fagforeningsaktivisme.

Silva har ry for ikke at lefle for nogen. Gennem hele sin karriere har hun altid sat sine principper over hensynet til at pleje politisk allierede. Den attitude har stærk appel hos de brasilianske vælgere, der er trætte af business as usual. Mange af dem, der støtter hende, gik med blandt de millioner af demonstranter, der aktionerede i over et dusin byer sidste år.

Men da hun nu er gået i koalition, har Silva måttet indgå kompromiser. Hendes 250 sider lange program forsøger at forene de ofte vidt forskellige prioriteringer fra Bæredygtigt Netværk og det mere erhvervsvenlige PSB. Resultatet er blevet noget af et kludetæppe, hvor der både er noget til gadedemonstranterne (10 pct. af BNP skal gå til at forbedre sundhedssektoren over fire år), til finansmarkederne (større uafhængighed af centralbanken) og til hendes kernetilhængere.

På miljøområdet vil hun arbejde for omstilling til en mere bredt sammensat energisektor med opgradering af vindkraft og solenergi, mere etanolproduktion og fastholdelse på samme niveau af den vandkraft, som for øjeblikket leverer over tre fjerdedele af Brasiliens el. Derimod skal brugen af fossile kraftværker drosles ned. Det samme gælder for udvinding af Brasiliens olieforekomster i Atlanterhavet.

Djævlen gemmer sig i detaljen, for i sin tale kritiserede Silva nok dæmningsbyggeriet Belo Monte, som bliver Latinamerikas største, når det står færdigt, men undlod at melde ud, hvorvidt hun vil indstille dette eller andre af de kontroversielle hydroelektriske projekter i Amazonas.

»Bæredygtig udvikling er en global tendens, vi kan se i Kina, Indien og andre steder. Hvis jeg vinder, vil jeg gøre Brasilien til symbol på den tendens. Vi har enormt potentiale«, sagde hun.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her