Læsetid: 7 min.

Whisky og laks er Skotlands nye olie

De kendte skotske ’varemærker’ – whiskyen, laksen, tweeden, den dramatiske natur – er i høj kurs og vil i sig selv sikre Skotland en lys fremtid, mener det Skotske Nationale Parti, der ønsker løsrivelse fra Storbritannien. Modstanderne af uafhængighed peger på, at de bedste kunder er lige syd for den skotske grænse
I The Whisky Experience – en turistattraktion for foden af Edinburgh Castle – serveres whisky til whiskyinteresserede turister i specialdesignede whiskyglas. Whisky er i dag den tredje mest efterspurgte spiritus i verden. Ikke mindsti Asien i dag.

I The Whisky Experience – en turistattraktion for foden af Edinburgh Castle – serveres whisky til whiskyinteresserede turister i specialdesignede whiskyglas. Whisky er i dag den tredje mest efterspurgte spiritus i verden. Ikke mindsti Asien i dag.

Anders Birger

9. september 2014

En virtuel, spøgelsesagtig mand leder gæsterne – siddende i vogne udformet som whiskyfade – gennem den skotske nationaldriks fremstillingsproces: Først skal byggen opblødes og sættes til spiring. Derefter skal den tørres og males, inden den blandes med vand og koges ind til en sød masse. Efter gæringen destilleres massen i store kobberkedler, inden den lagres på fade i mindst tre – men ofte langt flere – år. Resultatet, i varierende gyldne farver, hælder Alex og hans medhjælpere fra The Whisky Experience – en turistattraktion for foden af Edinburgh Castle – i specialdesignede whiskyglas og serverer til gruppen af whiskyinteresserede turister.

»Først kigger du på farven,« siger den høje, spinkle mand og holder sit glas med de gyldne dråber op i det sparsomme lys. »Derefter dufter du til den – tag en dyb indånding. Og endelig smager du på den. Prøv at holde den i munden i otte sekunder, inden du synker, og læg så mærke til, hvor længe fornemmelsen på tungen varer ved,« fortsætter han rutineret.

Dagen lang gentager han samme foredrag om Skotlands fire whiskyområder – om forskellen mellem produktionsmetode, smag og farve – for aldrig før har verden været mere interesseret i den skotske specialitet. I tiåret op til 2012 steg eksporten af skotsk whisky med 87 procent til 4,4 milliarder pund. Særligt har den voksende middelklasse i Fjernøsten og andre ’nye’ markeder fået smag for de skotske dråber.

»Japan er et af vores største markeder nu, men inderne og kineserne elsker virkelig også deres whisky. Og i Sydamerika har vi set et stigende salg i de seneste år. Whiskyindustrien er milliarder af pund værd i dag,« fortæller den unge guide og beklager, at den voksende efterspørgsel har ført til en voldsom stigning i priserne.

»Whisky er nu den tredje mest efterspurgte spiritus i verden, og der er grænser for, hvor meget vi kan producere – vi skal jo også gerne beholde lidt for os selv,« griner han.

Skotskternet succes

Alex Salmond – den skotske førsteminister og formand for Skotlands Nationale Parti (SNP), der ønsker selvstændighed – griner også. For det er ikke kun whiskyen, verden har fået smag for. Også efterspørgslen på andre kvalitetsprodukter – såsom skotsk kød og laks – er vokset eksplosivt de seneste år. Mellem 2007 og 2012 steg eksporten af skotske føde- og drikkevarer med 52 procent. Og særligt i Kina er det blevet populært at klæde sig i skotskternet – i dag eksporterer skotterne mere end to en halv gang flere tekstiler til Kina, end de gjorde for 10 år siden.

Tilmed tiltrækker den skotske natur og rige historie turisterne i stadig højere grad end det øvrige Storbritannien. En ny rapport forudser en stigning i turistindtjeninger på 40 procent i 2017 – til 2,3 milliarder pund i Skotland – mod 34 procent for det samlede Storbritannien. Særligt de superrige fra USA, Rusland, Indien, Kina og Mellemøsten har fået øjnene op for Skotland og kommer for at nyde eksklusive golf- og jagtferier.

Sujin Ju på 25 år og hendes lillesøster Hyunjin Ju på 19 er dog endnu ikke i den kategori, men bekræfter interessen i hjemlandet Sydkorea for de skotske luksusprodukter og historie.

»Whisky er meget populært, men det er svært at få fat på skotsk whisky, og det er ekstremt dyrt,« forklarer Hyunjin Ju.

»Vores far kan lide det, så vi har købt en lille flaske til ham,« fortæller Sujin Ju, der bærer på en pose fra whiskymuseets tilhørende butik.

Selv er de i Edinburgh, fordi de er interesseret i den historiske by.

Det samme er det unge kinesiske par, Jing på 30 og hans kone, Waug Yi, der kommer ud gennem porten fra Edinburgh Castle.

»Vi er meget historieinteresserede og en god ven, der læste i Edinburgh, anbefalede os at tage hertil,« forklarer Yi.

Rabin Rai, en 29-årig familiefar fra Nepal, har både Edinburgh Castle, whisky og indkøb på programmet.

»Inden vi tager afsted igen, vil jeg ud og købe noget skotskternet tøj,« siger den unge far, der har sin lille datter hængende i en bæresele på maven i den silende regn.

»Fra Beijing til Bruxelles, New Delhi til New York, Skotlands mad- og drikkevarer er gået globalt,« triumferede det skotske selvstyres fødevareminister, Richard Lochhead (SNP), for nylig.

»Sektoren har oplevet kolossal vækst i de seneste år – faktisk vil vi, hvis den nuværende vækstrate fortsætter, have en eksportrate svarende til den for nordsøolie- og gasindustrien. Det er bemærkelsesværdigt,« tilføjede han.

Nye toner

De skotske varemærkers succes har gjort det langt sværere for nej-kampagnen at sælge sit oprindelige argument om, at Skotland er for lille og fattig til at være et selvstændigt land. Af samme grund har fortalerne for »Better Together«-kampagnen da også ændret budskab. Nu understreges det, at Skotland og resten af Storbritannien tilsammen vil være stærkere og rigere.

»Den vedvarende energi er et eksempel på en industri, som nyder godt af en generel britisk støtteordning. Hvis du tager whiskyindustrien – en fremragende succes for Skotland – er et af dets største eksportmarkeder lige ovre på den anden side af grænsen i England. Hvorfor sætte en barriere op mellem en producent eller et destilleri og dets kunder? Det giver på ingen måde mening,« sagde kampagnens frontfigur, den tidligere Labour-finansminister Alistair Darling, for nylig.

»Over hele verden ser man, at hvor der er en grænse, påvirker det samhandlen negativt, fordi du har forskellige skattesystemer, forskellige regnskabssystemer og valutatransaktioner. Det er barrierer, der ikke behøver at eksistere.«

Hans talsmand, David Whitton, som Information møder på kampagnekontoret i Glasgow, tilføjer, at den britiske union giver det skotske erhvervsliv adgang til et fællesmarked bestående af 63 millioner mennesker og et netværk af ambassader rundt om i verden.

»Den skotske whiskyindustri er milliarder af pund værd, men det er den blevet, fordi Skotland er en del af Storbritannien. Stigningen i salget hænger sammen med, at flere end 200 ambassader rundt om i verden hjælper med at markedsføre produkterne. Den markedsføring kan blive langt sværere, hvis Skotland bliver selvstændig,« siger Whitton og understreger, at »Skotland kan overleve som en selvstændig stat, hvis det er det, det ønsker«.

»Vi mener bare, at det er bedre at fortsætte, som vi er nu, hvor vi uhindret sender varer for 30 milliarder pund til England hvert år – det er vores største marked, mens EU er vores næststørste,« siger han.

Laks i tonsvis til Kina

Den skotske førsteminister er ikke overraskende uenig i nej-kampagnens analyse. Alex Salmond mener grundlæggende set, at Skotland under regeringen i Westminster er en brik i et »ubalanceret« system, hvor investeringsniveauet er lavere end hos mange af nøglekonkurrenterne. Det vil SNP ændre med en plan for »genindustrialisering af et uafhængigt Skotland«, der bl.a. går ud på at skabe et skotsk innovationsorgan og en udviklingsbank for erhvervslivet. Desuden vil SNP modernisere skattesystemet og oprette 70-90 kontorer rundt om i verden til promovering af skotsk eksport.

Et uafhængigt Skotland, der tænker globalt snarere end lokalt, kan øge industriproduktionen med 30 procent inden 2030, hævder førsteministeren.

»Vi har allerede produktionsvirksomheder i verdensklassen, og den skotske økonomi er blevet forbedret med de begrænsede beslutningsbeføjelser, vi har fået gennem decentraliseringen,« sagde Salmond ved præsentationen af sin plan.

At selvstændighed, hvor en skotsk regering udelukkende fokuserer på at promovere skotske produkter, vil være en fordel for Skotland, har Salmond bl.a. forsøgt at bevise ved personligt at bejle til Kina. Hele fire ekspeditioner har han foretaget til landet i de seneste år. Med sig hjem i bagagen har han bl.a. haft aftaler om eksport af laks og andre skotske produkter.

I januar 2011 indgik Salmond f.eks. en aftale om at blive en af Kinas hovedleverandører af laks, mens Kina samtidig indgik aftaler om at udlåne to pandaer til Edinburgh Zoo samt at overtage en stor aktiepost i Granemouth Olieraffinaderi.

»Eksporten af laks til Kina er gået fra bogstavelig talt nul til 250 millioner renminbi (228 millioner kroner, red.) i de seneste to år,« sagde Salmond på et af besøgene i 2013.

»Som man ville forvente, har kineserne meget kvalitetsbevidste smagsløg, og de genkender kvalitet, når de spiser det,« smigrede han.

Det voksende marked for laks i Asien udgør en stor del af stigningen i den samlede eksport fra Skotland til regionen, der er vokset fra 265 millioner pund i 2007 til 498 millioner pund i 2012. Men ikke alle skotter – selv på ja-siden – hylder dette nye fagre handelssamarbejde.

Få uger inden Salmond indgik aftalen med den kinesiske regering om at blive hovedleverandør af laks, havde Beijing-regeringen nemlig droppet Norge som foretrukken leverandør, efter af Nobel-komiteen i 2010 tildelte Nobels fredspris til den fængslede dissident Liu Xiaobo.

»Det efterlader en rigtig grim smag i munden,« siger Don Staniford, leder af organisationen Salmon Farming Kills, der er dybt bekymret over de miljømæssige konsekvenser af den øgede eksport.

Som han forklarer, er der nemlig langtfra tale om eksport af vild laks – »fiskenes konge«, som han beskriver den – men derimod laks produceret i store dambrug i de skotske fjorde.

»99,9 procent af skotsk laks er fabriksopdrættet, stuvet ind i dambrug. Og 80 procent af dambrugene er udenlandsk ejede – 66 procent er ejet af norske multinationale virksomheder. Så det er måske nok smart, at det er lykkes at sælge produktet som et skotsk kvalitetsprodukt, men det er ikke smart for det skotske miljø, det skotske folk eller forbrugerne. Det gavner kun de norske multinationale firmaer,« siger Staniford, der dels er bekymret over forureningen fra fiskefarmene, dels frygter at sygdomme fra farmene skal sprede sig og helt udrydde den vilde laks.

»Laksedambrugene har carte blanche til at udlede spildevand direkte ud i floderne og havet. Hvis en svineproducent gjorde det samme, ville han ende i fængsel,« påpeger han og giver ikke meget for førsteministerens økonomiske vækstplan.

»Politikerne har solgt deres sjæl til djævlen. Når Alex Salmond taler om skotsk frihed, taler han i virkeligheden om afhængighed af Norge og Kina,« mener Don Staniford.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Kallesen

Håber virkelig at Skotland slipper væk fra Crown Corporation (Rothschild) og det Engelske monarki.

Det vil markere en kæmpemæssig sejr for frihed og selvbestemmelse. Det bliver utrolig spændende at følge afstemningen, selvom England fører massive propaganda kampagner i Skotland.

Dennis Laursen, lars abildgaard, Jens Pedersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har boet to nætter på hotel i Glasgow - internetforbindelsen var langsom og dyr - men krystalkaraflerne med whiskey, sherry og portvin var "on the house". Det er da fint hele verden ikke er ens - men jeg tror desværre de ender i fattigdom hvis de løsriver sig. Det er kun olien der er penge i - og den er der ikke meget af.

Olie er Skotlands nye olie.

Størstedelen af Storbrittaniens oliereserver ligger i nordsøen - i øvrigt lige ved siden af de danske og norske felter.
Vil England have olie efter en løsrivelse, så må de igang med at fracke. Det gør de nu nok uanset hvad.

Brøndum:
Hvorfor skulle Skotland dog ikke kunne klare sig? Island kan, på en forblæst klippe i nordatlanten.
Mange lande i verden har meget værre forudsætninger end Skotland, så jeg accepterer ikke uden meget vægtige argumenter, at Skotland ikke skulle kunne.
Og nej, Krugman gav ingen vægtige argumenter i sin vurdering. Hans vurderinger synes desuden altid på mystisk vis at flugte med den amerikanske regerings agenda.

Dennis Laursen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Skotland kan såmænd nok klare at blive selvstændigt - befolkningsmæssigt er de næsten på størrelse med Danmark.

Men om det er en fordel, eller om det ikke giver mere "bøvl" at køre sit eget løb end et "parløb" med England - det er spørgsmålet. Men der altså en del skotter, der vil "springe London over" og være direkte i EU.

Måske vil EU-konstruktionen på langt sigt overflødiggøre nogle "hovedstæder" - de tyske delstater kunne godt "springe Berlin over" og selvstændigt være EU medlemmer - det samme gælder for de spanske" autonomier" og for delområder i en del andre EU-stater.

Skotland har et handelsunderskud i forhold til England - men handelsoverskuddet til resten af verden er større, så balancen er i skotterne favør.
Det ser ud til at de økonomisk er better off end englænderne, der jo har et sundhedssystem der er ved at bryde sammen.
Så tuderiet fra nej siden, handler mere om presset på det britiske pund, der ser ud til at kunne kollapse skulle skotterne foretrække at kaste det britiske åg af sig. Der er allerede milliarder af pund trukket ud af den britiske økonomi, bl.a. har Japans største bank opfordret sine investeringskunder til at finde andre steder end Storbritannien.

http://www.independent.co.uk/news/uk/scottish-independence/scottish-inde...

Per Torbensen, Dennis Laursen, lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

'..siger Staniford, der dels er bekymret over forureningen fra fiskefarmene, dels frygter at sygdomme fra farmene skal sprede sig og helt udrydde den vilde laks.'

Burlaks er en fuldbyrdet skandale og en tikkende bombe under vandmiljøet og den vilde skotske laksestamme, som det nævnes. (Det samme gælder for Norge og norsk vildlaks). Og så er produktet en tarvelig kopi af den vilde laks, om end man må indrømme, at den sidste ville kræve en ganske anderledes pris end burlaksen. Men produktet - burlaksen - har stadig et exclusivt renommé.

Men man må desværre konstatere, at vilde fisk i almindelighed overhovedet ikke kan dække efterspørgslen.

Med whiskyen er det smart og dygtigt gjort af skotterne. Strålende set fra et markedsmæssigt synspunkt. Da jeg startede på at udforske maltwhisky i Skotske pubber for 45 år siden, var produktet ukendt uden for Storbritannien. Idag kan man købe malt whisky i snart sagt ethvert dansk supermarked.

Det var skotterne der var handelsmændene og entrepenørene i det britiske imperium. Englænderne nøjedes stort set med at administrere. Skotterne skal nok klare sig selvstændigt. Det er værre med englænderne.

Per Torbensen, Dennis Laursen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Tak til Niels for link til en spændende artikel i Independent. Men læser man en stykke ned i artiklen, står der faktisk, at investorer har trukket penge ud af UK før meningsmålingerne overhovedet nærmede sig et flertal for ja. Og at det i mindst lige så høj grad kan læses som en reaktion på Euroskepticisme hos regeringspartiet De Konservative og UKIP. I øvrigt er en anden amerikansk økonom (og Nobelprisvinder), Joseph Stiglitz, noget mere optimistisk på Skotlands vegne.

Rasmus Kongshøj

@Hanne Tage:

Der findes ikke nogen Nobelpris i økonomi. "Den Svenske Rigsbanks Pris for Økonomisk Videnskab til Alfred Nobels minde" har intet at gøre med de rigtige Nobelpriser. Den blev oprettet i 60'erne, da økonomstanden begyndte at bilde sig selv ind at de drev eksakt videnskab. For at være "lige så fine" som de eksakte fysikere, kemikere og medicinere, oprettede de deres egen fup-pris.

Der er lige så meget Nobelpris i "Nobelprisen" for økonomi, som der er hund i hundekiks.

Leopold Galicki, Bo Carlsen, Per Torbensen, lars abildgaard, Rune Petersen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg håber og tror på skotsk selvstændighed.
De kan måske blive medlem af Nordisk Råd.

Dennis Laursen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Meget dårligt valg af overskrift. Som Dennis Berg klogt nævner, er olien deres nye olie. Torierne er rædselsslagne for, at den ender i en selvstændig skotsk nationalisering. Whiskey udgør ca. 4,3 mia £, hvilket er en brøkdel af den potentielle energisektors overskud.

Henrik Brøndum

Problemet for den moderate del af Tori'erne - der fatter budskabet fra US og EU om at de skal blive inde I EU folden, vil have svaerere ved at forhindre at en folkeafstemning - stemmer de tilbagevaernede englaendere ud af EU.

Jeg ved godt at der er mange her paa siden der hverken kan lide EU eller os naalestribede fra London - men en udvikling der styrker nationalismen i Europas smaastater vil vaere meget velkommen i Moskva - og jeg ser helst ikke en gentagelse af russiske tanks i Prags gader.

Henrik Brøndum

Jeg savner ogsaa den groenne lobby og nogle CO2 paroler i hele denne forherligelse af Skotlands globale eksportmuligheder. Det er kun en lille del af whiskey'en der iblandes soda i vore dage - og det CO2 der kan deponeres i oegede lagre af mineralvand er vel beskedent?

Brøndum:
Der er ingen grund til, at Irland burde leve af EU-midler. Irland er blevet narret af neoliberalismen til at være et skattelyland, og op til krisen pustede de en af de største boligbobler noget land lykkedes at gøre.
Med kloge beslutninger kan Irland sagtens klare sig, og det samme med Skotland. Skotland ser desuden ud til, at gå imod neoliberalismen, da befolkningen ønsker en stærk velfærdsstat - lige modsat af Irland.

Selvfølgelig kan Skotland klare sig selv! Ligesom Indien, Irland, Australien, New Zealand, Sydafrika...
De victorianske commonwealth'ister er jo super vrede over at se deres imperium bryde sammen. Snart er det eneste, de kan hygge sig med, en gold klippe beboet af aber, og så en syd-atlantisk ø-gruppe, der jo er helt naturligt beboet af britere...

Jeg vil ønske det skotske folk al held og lykke med at skabe en fri, retfærdig og velstående stat, fri fra de engelske kapitalister. Jeg er 110 % sikker på, at de sagtens kan klare sig - uanset hvad kapitalisterne og højrefløjen i London og i resten af verdenen propaganderer.

Our choice between two futures...
https://www.youtube.com/watch?v=LJL0z5O67_M&index=2&list=LLLEalriDHvDkkI...

Det eneste, jeg bare ikke kan forstå, er hvorfor skotterne vil fortsætte med at være medlem af EU. For det er da fløjtende ligegyldigt at melde sig ud af Storbritannien, hvis man så styres af kommisærerne i Bruxelles i stedet...

Det er faktisk bundnaivt, at skotterne vil opnå selvbestemmelse ved at melde sig ud af GB og så straks melde sig ind i EU.
For set fra Bruxelles er Skotland et underudviklet udkantsområde med en meget lille befolkning.

Skotland minder på mange måder om Danmark, og når man fortæller en løsrivelsesskotte, at hovedparten af lovgivningen i Danmark er dikteret fra Bruxelles, så trækker han bare på skuldrene og konstaterer, at den del af lovgivningen er uvæsentlig.

georg christensen

Det vil glæde mig, hvis "skotterne" endelig kom tilbage til det Europæiske kontinent, især, som dansker ville det glæde mig, nogle "gutter" til at "snakke" med, ikke en flok fjollede "imperialister", som ikke aner hvad de har med at gøre. EU folket er simpelthen trætte af syd englændernes, imperialistiske "kapitalistiske" fjollerier. Der er mere, som plads nok til jer "skotter" ved siden af og eller med resten af englænderne, i den Europæiske union.