Læsetid: 4 min.

Al-Sisi tager kvælertag på Egyptens civilsamfund

EU’s naboskabspolitik, der skulle støtte den demokratiske udvikling i Egypten, er ved at falde fra hinanden. Sådan lyder kritikken fra flere organisationer, der efterlyser et stærkere signal over for Egyptens autoritære regering
Efter den 10. november kan udenlandske ngo’er risikere at få lukket deres kontor ifølge en ny forordning. Allerede i 2012 blev 14 kritiske egyptiske menneskerettighedsaktivister (fotoet) anholdt og sigtet for ulovligheder, læs: kritik af styret.

Khaled Desouki

17. oktober 2014

Det egyptiske regimes stadig strammere kurs over for kritiske stemmer rammer nu landets menneskeretsorganisationer. Det såkaldte Ministerium for Social Solidaritet – der sidste år forbød Det Muslimske Broderskab, som den kuppede præsident Mohammed Mursi tilhører – har givet organisationerne et ultimatum: 10. november. Inden da skal de være registreret i ministeriet og dermed have underlagt sig regeringens kontrol.

Flere europæiske menneskeretsorganisationer efterlyser nu handling fra EU, som, de mener, bør lægge pres på den egyptiske regering.

»EU bør sige, at vi ikke kan acceptere det. Det bør være en rød linje for os,« siger Marc Schade-Poulsen, direktør for Euro-Mediterranean Human Rights Network. Han bakkes op af Lotte Leicht, leder af Human Rights Watch i Bruxelles.

»Vi er allerede ved den røde linje, fordi man nu ved, at der er en skæringsdato for et crackdown. Vi regner med, at det kommer efter den 10. november, hvor organisationerne vil blive lukket og deres aktiviteter kriminaliseres.«

Egyptens regering, ledet af den tidligere hærchef Abdel Fattah al-Sisi, baserer kravet på en lov fra 2002, som de egyptiske organisationer hidtil har kunnet omgå ved at være registreret sig som private virksomheder. Trods det har flere organisationer dog ikke kunnet undgå, at kontorer er blevet bestormet af sikkerhedsstyrker, og at deres bankkonti er blevet forsøgt indefrosset i kølvandet på militærkuppet sidste år.

Nathan J. Brown, professor i statskundskab ved George Washington University og ekspert i egyptisk statsret, ser den seneste udvikling som endnu et skridt i retning af en autoritær cementering af magten fra al-Sisi-regimets side.

»Hele sikkerhedsapparatet er ved at fjerne, hvad der måtte være tilbage af plads til uafhængige organisationer, der i selv det mindste omfang kan udgøre en kritik,« siger han. Egypten har endnu ikke fået valgt et parlament, og det udnytter al-Sisi ifølge Brown.

»Forfatningen giver præsidenten ret til at lave forordninger, der har samme status som en lov. Den bliver brugt ufatteligt meget til at genoptegne det juridiske landskab ud fra politiske interesser,« siger Nathan J. Brown. I går valgte Carter Center, den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carters organisation, at lukke deres kontor i Egypten.

»Atmosfæren i Egypten lige nu er ikke befordrende for reelle demokratiske valg eller inddragelse af civilsamfundet,« siger den tidligere præsident i en pressemeddelelse. Jimmy Carters organisation åbnede sit kontor i Egypten i 2011 for at »støtte en demokratisk overgang« og har blandt andet arbejdet med valgovervågning.

Ifølge den statsejede avis Al-Ahram har den egyptiske regering samtidig strammet en eksisterende paragraf i straffeloven således at folk, der modtager penge for at begå handlinger i strid med statens interesser, »straffes med livstid« samt en stor bøde.

»Lige nu pågår der en meget skinger kampagne mod pengestøtte fra udlandet. Det skete også af og til under Mubarak, men nu ser det ud til, at regimet selv bruger det til at gennemtvinge nogle voldsomme restriktioner,« siger Nathan J. Brown.

Fejlslagen EU-politik

I kølvandet på Det Arabiske Forår stiftede EU en naboskabspolitik, der skulle støtte udviklingen af et nyt demokratisk Egypten. Civilsamfundsorganisationer og andre kritiske stemmer har dog sidenhen, også under præsident Mohammed Mursi, haft svære kår. Kuppet i 2013, der bragte al-Sisi til magten, blev efterfulgt af en ofte blodig kampagne mod Det Muslimske Broderskab.

»Stille og roligt er turen så kommet til det sekulære civilsamfund, der nu skal sættes på plads. Og samtidig med det har vi set EU gå tilbage til business as usual,« siger Lotte Leicht.

»Hvis Egypten får held til at lukke de civilsamfundsorganisationer, så falder EU’s naboskabspolitik til jorden,« siger Marc Schade-Poulsen.

Skæringsdatoen den 10. november falder få dage efter, at Egypten, som FN’s medlemslande gør hvert fjerde år, får kigget sin overholdelse af menneskerettigheder efter i sømmene, til den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) i Genève.

»Ultimatummet ligger meget belejligt få dage efter UPR’en,« konstaterer Lotte Leicht.

Ifølge Informations kilder har flere egyptiske civilsamfundsorganisationer trukket sig fra at deltage i Genève af frygt for den strammere kurs.

»Det virker, som om alle forbereder sig på en langvarig nedtrampning,« siger Nathan J. Brown.

Nødvendige Kairo

Regeringen i Kairo er som repræsentant for det største arabiske land vigtig for alle forhandlinger i Mellemøsten, og Vesten har derfor også arbejdet aktivt for at sikre al-Sisis opbakning til kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Nathan J. Brown forklarer:

»Fremkomsten af kampen mod IS (Islamisk Stat) har ændret lidt på ligningen, men ikke fået nogen til at skifte mening fuldstændig,« forklarer Brown.

»Det betyder snarere, at der kommer mere fokus på udviklingen på regionalt frem for nationalt plan.«

Men det fokus på den regionale stabilitet mener Lotte Leicht er sket »på bekostning af alt det, man nu ser i Egypten«.

»Faktum er, at vi har en situation, der er værre, end den var under Mubarak (Egyptens præsident før oprøret, red.),« siger hun.

Tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) trak sidste år en del af den økonomiske støtte til Egypten i kølvandet på massakren af op mod 1.000 demonstranter fra Det Muslimske Broderskab ved Rabaa al-Adawiya-moskeen i Kairo.

Information forsøgte i går at få en kommentar fra udviklingsminister Mogens Jensen (S) på, hvorvidt regeringen ønsker at skride til handling over for Egypten igen. Det var dog ikke muligt, da ministeren er i Sydamerika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er alle de skingre røster der havde travlt med at dæmonisere Morsi, og hårdnakket påstod at Sisi var ved at redde Egypten?
Morsi var ikke perfekt, men han forstod i det mindste at han måtte holde sig til de demokratiske spilleregler, modsat denne tyran der ikke skyer nogen midler for at fastholde militærets og elitens magt over det egyptiske civilsamfund samt fastholde det kleptomaniske system hvor militæret sidder på op mod 40% af den egyptiske økonomi. Og nu ser vi USA frigive mere og mere af den bestikkelse som det egyptiske militær har fået udenom den egyptiske regering siden "fredsaftalen" med Israel.
Alle der på den ene eller anden måde har viderebragt militærets og den sekulære elites modbydelige propaganda, er medskyldige i det der sker og har blod på hænderne, også selvom det kun er noget så simpelt som et indlæg på informationen. Skam jer!

Broderskabet var også igang med at videreføre det autoritære samfund, man altid kun har kendt til i Egypten. Ingen respekt for, eller beskyttelse af, mindretal, som bør ske i enhver retsstat og ethvert demokratisk samfund. Da Broderskabet ikke havde militærets støtte, havde Brodereskabet heller ikke muligheden for at stoppe et begyndende kaos og anarki i landet - den mulighed havde kun militæret.

Det er bemærkelsesværdigt, at man i ovennævnte artikel overhovedet ikke refererer til udtalelser og vurderinger fra egyptere, men alene baserer det på hvad nogle danskere og andre europærer måtte mene om hvorledes det egyptiske samfund skal styres. Det smager ærlig talt af post-kolonialisme og utålelig bedreviden. At Egypten ikke lever op til vore meninger om demokrati, menneskerettigheder og 'good governance' er beklageligt, også at der om dette er divergerende meninger herom rundt omkring på kloden, og både hos Broderskabet og det egyptiske militær, men det er der altså.

Carsten Straarup, Kristian Rikard, Preben Haagensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mon der var nogen her der påstod at, "Nu redder militæret Egypten og forvandlede det til en mønster-stat", den gang Al Sisi tog over ?.

Næppe.

Men militæret forhindrede en bagstræberisk islamisering af landet.
Noget rigtigt mange af de demokratihungrende oprørerne støttede militæret i.

At der er lang vej til rimelige/gode forhold for den almindelige egypterne, var alle ved deres fulde 5, udmærket klar over

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvornår fatter vi i vesten at vi ikke forstår en rygende fis af, hvad deres magtstrukturer består af og hvordan de forvaltes. Det gælder ikke kun Egypten men alle muslimsk ledede lande