Læsetid: 2 min.

Barroso advarer briter imod EU-farvel

Den afgående EU-kommissær José Manuel Barroso betegnede i går en ændring af reglerne for fri bevægelighed i EU som urealistisk og kritiserede tonen i landets EU-debat
21. oktober 2014

Da José Manuel Barroso i 2004 indtog jobbet som EU-kommissær, var der kun 15 lande i unionen. Når han den 1. november forlader posten efter 10 år, siger han farvel til 28 medlemslande. Og hans afskedsbøn til Storbritannien er, at det medlemstal under hans afløser ikke bliver reduceret til 27. Både for EU’s skyld, men især for briternes egen skyld, sagde Barroso på et møde i går i tænketanken Chatham House i London: »Ligesom ét land ikke kunne opbygge fred alene for 70 år siden, kan selv den største, mest stolte europæiske nation ikke håbe på at forme globaliseringen eller bevare selv marginal relevans alene,« sagde den afgående EU-kommissær, der hævdede, at han forstår briternes bekymring over »misbrug af bevægelsesfriheden«.

EU-modstanden i Storbritannien bunder i høj grad i bølgen af østeuropæiske immigranter, der efter udvidelsen i 2004 har søgt mod vest, samt den fortsatte tilstrømning under den seneste krise, hvor arbejdsløsheden er vokset.

Premierminister David Cameron har så sent som på sit partis landsmøde i september lovet, at en reform af princippet om fri bevægelighed er »kernen i min genforhandlingsstrategi for Europa« forud for den lovede folkeafstemning om EU-medlemskab i 2017. Ifølge britiske medier overvejer Cameron-regeringen at kontrollere migrationen ved at sætte en grænse for udstedelsen af sygesikringskort til EU-immigranter.

Et sådan »vilkårligt loft« vil dog med sikkerhed »ikke blive accepteret« af de øvrige medlemslande – mener Barroso – fordi det strider »imod et fundamentalt princip i traktaterne«.

»Kommissionen har altid været parat til at deltage konstruktivt i denne diskussion. Men alle lande skal være enige om ændringer af disse regler,« sagde Barroso og tilføjede, at »det er en illusion at tro, at der kan skabes plads for dialog, hvis tonen og substansen af de argumenter, I fremsætter, stiller spørgsmålstegn ved selve princippet, der diskuteres, og fornærmer andre medlemslande«.

»Det vil være en historisk fejl, hvis Storbritannien med udgangspunkt i disse emner fortsætter med at støde dets naturlige allierede i Central- og Østeuropa fra sig, når I var en af de stærkeste fortalere for deres optagelse,« tilføjede han.

Positivt argument

Barroso kritiserede den britiske »konstante kritik« af EU og sagde, at den skotske uafhængighedsdebat viste, at man aldrig kan »vinde en debat fra defensiven«, og at det er på tide at »fremføre det positive argument« for medlemskab. I en tidligere kopi af Barrosos tale var kommissæren endnu mindre diplomatisk, idet han oprindeligt ville have sagt, at det bekymrede ham, at »så få politikere i Storbritannien fortæller fakta, som de rent faktisk er«. Ændringen i talen blev sandsynligvis foretaget efter en rasende reaktion fra de britiske konservative, fordi Barroso søndag i et BBC-interview sagde, at Storbritannien vil have »nul« indflydelse, hvis landet forlader EU.

Efter 10 år som formand for Kommissionen og inden da over 20 år i portugisisk politik som bl.a. udenrigs- og premierminister, er Barroso imidlertid overbevist om, at han har ret, og at stor er lig med stærk.

»Jeg er sikker på, at et Europa bestående af 28 tæller mere end et Europa bestående af 12 (…) Den måde amerikanerne, kineserne og russerne betragter os på i dag, er fuldstændig anderledes. Vi tæller meget mere i de globale beslutninger end for 20 og selv 10 år siden,« sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Barroso vover sig godt nok temmelig langt ind i britisk politik; men han har da ret ret et langt stykke af vejen.

Mit eget håb er et beslutningsdygtigt og handlekraftigt EU.
I det lys kunne man godt ønske, at Storbritannien meldte sig ud, da landet især har fungeret som matchspoiler i på diverse EU-topmøder.