Baggrund
Læsetid: 4 min.

Bono: Lav skat mindsker fattigdom

U2-forsangeren blander sig i strid om irsk statsstøtte til multinationale selskaber som Apple. Kapitalisme og virksomhedsvenlig politik spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom, lyder det fra Bono
Forsangeren for bandet U2, Bono, går til kamp for Irlands kontroversielle skattepolitik, der hjælper multinationale virksomheder, heriblandt Apple, med skatteunddragelse.

Monica Davey

Udland
14. oktober 2014

Som forsanger i bandet U2 er Bono elsket af millioner af mennesker. Men hans seneste optræden vil sandsynligvis skaffe ham flere fjender end venner: han har givet den i rollen som støttekor for Irlands virksomhedsvenlige skattepolitik.

I et interview med avisen Observer siger den irske sanger, at hans lands kontroversielle politik – som hjælper multinationale virksomheder med skatteunddragelse – har »bragt den eneste velstand, vi har kendt, til vort land«.

Den 54-årige Bono siger, at Irlands økonomi er afhængig af at kunne tiltrække de multinationale – heriblandt Apple, Facebook, Google og Amazon – der benytter sig af skatteunddragende strategier som f.eks. et smuthul kendt som en ’dobbelt irsk’ (the ’Double Irish’): at oprette to irske virksomheder for at mindske den skat, der bliver opkrævet.

Bono udtalte:

»Vi er et lille bitte land. Vi har ikke størrelsen på vores side, så vores måde at kompensere på er at være innovative og kloge. At være konkurrencedygtige på skattepolitikken har skabt den eneste velstand, vi har kendt. Det er sådan, vi fik virksomhederne lokket hertil … vi har ikke naturressourcer, så vi er nødt til at kunne tiltrække mennesker.«

Bonos udtalelser falder samtidig med EU’s bebudede opgør med den form for statssubsidier, som Irland angiveligt ulovligt giver til visse amerikanske virksomheder. Under offentliggørelsen af de foreløbige oplysninger fra undersøgelsen af Irlands skattepolitik antydede Bruxelles i forrige måned, at en aftale mellem den irske regering og Apple de facto »udgør statssubsidier«. Både Irland og Apple – som sidste måned indgik samarbejde med U2 om lanceringen af deres seneste plade – har afvist alle anklager.

Bruxelles lægger pres på Irland. Hvis ikke de afvikler deres stærkt kontroversielle skattepolitik, vil de blive udsat for en gennemgribende undersøgelse, der kan resultere i bøder i milliardstørrelse.

Skatteunddragelse

Smuthullet, det såkaldte ’dobbelt irsk’, giver amerikanske virksomheder, særligt inden for teknologi- og medicinsektoren, mulighed for at reducere den i forvejen meget favorable lave skat på kun 12,5 pct. i Irland. Det sker ved at skubbe størstedelen af firmaernes skattepligtige indkomst fra en virksomhed i Irland til en anden irsk-registreret virksomhed med hovedkontor i et skattely såsom Bermuda.

Denne kontroversielle ordning giver mange amerikanske multinationale virksomheder mulighed for at undgå at betale skat af den omsætning, de skaber i Storbritannien ved at flytte overskuddet over til den irske republik. Google har f.eks. tjent 5,6 mia. dollar i Storbritannien sidste år, men betalte blot skat af 20,4 mio. britiske pund. Storbritanniens virksomhedsskat er på 21 pct., men bliver sænket til 20 pct. næste år.

Ordningen har også givet nogle amerikanske virksomheder mulighed for reelt at betale blot 2,2 pct. i skat ifølge en undersøgelse fra 2011 udarbejdet af det amerikanske Bureau of Economic Analysis. Den irske regering afviser disse tal.

Margrethe Vestager, som er ny konkurrenceminister i EU, har sagt, at hun vil gøre skatteunddragelse til topprioritet og har beskrevet ‘dobbelt irsk’-modellen som »en højst uheldig ordning«.

Bono, som har været nomineret til Nobels fredspris og er blevet tildelt ridderordenen af Dronning Elizabeth II i 2007 som anerkendelse for sit arbejde med at bekæmpe fattigdom, mener, at venstrefløjen bør anerkende den rolle, virksomhederne spiller i at udrydde fattigdom.

»Som en, der har brugt næsten 30 år på kampen for at få folk ud af fattigdom, bliver man ydmyg, når man indser, at erhvervslivet har gjort en større forskel end udvikling,« sagde han.

»Jeg vil mene, at det er min største forvandling de sidste 10 år: at jeg har forstået, hvor stor magt erhvervslivet har til at fremme eller ødelægge liv.«

Bono, der beskriver sig selv som en »født socialdemokrat«, siger, at Irland har haft glæde af »flere hospitaler og brandmænd og lærere på grund af [vores skatte]politik«.

Den irske regering ønskede ifølge Observer ikke at kommentere Bonos udtalelser.

Ingen ny skattepolitik i Irland

Enda Kenny, Irlands premierminister, beskrev imidlertid i sidste uge den lave selskabsskat som et fundament for irsk erhvervspolitik.

»Irlands samlede pakke af skat, kompetencer og ry for erhvervsvenlighed er en enorm fordel, som andre lande vil kæmpe for at kunne matche,« sagde han i en tale i torsdags.

Det irske finansministerium udtalte:

»Den undersøgelse af statssubsidier, som er undervejs, har alene at gøre med én virksomhed [Apple]. Irland har allerede og vil fortsætte med at samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse. Det indebærer udveksling af oplysninger og møder for at diskutere detaljerne i undersøgelsen. Overordnede diskussioner om skattepolitikken er ikke en del af disse diskussioner.«

Bono har før tiltrukket sig uheldig opmærksomhed i forbindelse med bandets egne skatteforhold. I 2006 flyttede bandet den virksomhed, som håndterer bandets royalties, fra Irland til Holland for at reducere skatten.

I en kommentar til den beslutning sagde U2’s guitarist, the Edge:

»Var det fuldstændig rimeligt? Formentlig ikke. Men den generelle opfattelse er totalt forvrænget. Vi betaler faktisk masser af skat.«

Han tilføjede, at de demonstranter, som protesterede mod U2, da de var hovednavn på Glastonbury festivalen i 2011 var i deres gode ret til at gøre det. Om U2’s partnerskab med Apple om at uddele deres nyeste plade Songs of Innocence til en halv milliard iTunes-brugere sagde Bono:

»Vi har fået betaling. Og vi taler om en virksomhed [Apple] der kæmper for, at musikere får deres løn.«

Mange iTunes-brugere var imidlertid fortørnede over, at pladen automatisk var blevet downloadet via deres konto, og Apple var tvunget til at frigive et program, der gjorde det muligt for utilfredse kunder at fjerne pladen.

Bandets 13. plade har fået stærkt kritiske anmeldelser, om hvilke Bono har sagt:

»De her sange, man kan trampe på dem og slå dem i jorden, men de kommer alligevel til at bestå.«

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Hvis du ikke helt har forstået hvad - "RÆS IMOD BUNDEN" betyder, så forklares det udmærket i denne artikel.

Det kan da ikke være så svært at sætte den RIGTIGE skat for vores opkrævere og administratorer?

Vi må som folk kunne kræve at virksomhederne betaler en rimelig skat ti fællesskabet som vi kalder samfundet.
Hvis DET virksomhederne laver gør mere skade end gavn - skal vi ikke tillade at de fortsætter..
Så er vi i gang - med en bæredygtig smfundsudvikling.
SÆT IGANG.

God dag der ude

Uffe Illum, Benjamin Bach, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, morten Hansen, Hans Hansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Niels Engelsted, Bjarne Andersen, Henrik Christensen, Henrik Klausen, randi christiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Rig mand hylder (dobbelt)skatteskjul ...

...og Information viderebringer ansvarsløshederne ukommenteret. Forsat ræs mod bunden - helt enig.

Tino Rozzo, Uffe Illum, Benjamin Bach, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, morten Hansen, Hans Hansen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Michal Bagger, Rune Petersen, Niels Engelsted, lars abildgaard, Henrik Christensen, Henrik Klausen, randi christiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Bono, OBO - Ole Birk Olesen, LA. Vrøvl. Jeg kalder ham bare Bono Bims - afledt af Bertel Bims. Same shit, different day.

Uffe Illum, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Hans Hansen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Henrik Klausen, Rasmus Knus, Benny Jensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Lav skat?

Og hvor skal pengene til omfordeling komme fra? De der ikke har noget, skal jo have noget at leve af.

Uffe Illum, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Jens Falkesgaard, Hans Hansen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Bono, som har været nomineret til Nobels fredspris …"

Hvilket jo så heller ikke nødvendigvis kræver alverden: http://www.nobelprize.org/nomination/peace/

lars abildgaard, morten Hansen, Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Arne Lund og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Jørn Sonny Chabert

U2 har alle dage været et over vurderet band der udgiver uudholdelig popbras....... mener jeg ;)

Torben Selch, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Og U2 og Bono har jo selv gjort, hvad de kan for at unddrage skat i Irland...mens Bono i øvrigt har revset Irland for ikke at give nok til de fattige...En stak hyklere!

http://www.slate.com/articles/news_and_politics/chatterbox/2006/10/bono_...

Uffe Illum, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, morten Hansen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Henrik Christensen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Hvad er det nu Irlands arbejdsløshed ligger på i øjeblikket? 12 eller 13 %?

Cui bono

arne poulsen, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Steen Sohn, Niels Engelsted og Andreas Konggård-Andersen anbefalede denne kommentar

Nu ved jeg da i det mindste, hvorfor jeg ikke kunne fordrage den karl fra starten af ...

Torben Selch, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Per Jongberg, Stig Bøg, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

in the name of me me me.

ja den gamle u2 sang in the name of love, skal ha en omskriving, silver and gold handler nu om mest muligt silver and gold til u2, og des rige venner, for der er gud bono og appel og de er ude og rede verden med en iphone 6 afgangen,

jeg har mistet alt for det band som jeg hade kæmpe respekt for da jeg var ung,

Ord er tålmodige - gode rocksangere kan gratis synge om hvad som helst - ser man så på hvad de selv bedriver i hverdagen, ser det mindre storslået ud: skatteunddragelser, klamme fiduser, rage til sig, og deres ægteskaber er vist som alle andres....
Men det er da fint, at myterne en efter en pilles af rock ikonerne, så de bare fremstår som helt alm. dødelige.

Henrik Petersen

Jeg synes U2 er gode musikere. Men jeg er ikke enig med dem i skattepolitiske spørgsmål.

Ja det er jo let at være Bono. Manden er jo hovedrig, men lur mig om han ikke har valgt at beholde pengene for sig selv og sine nærmeste.
Bono er hyklerisk, og det er jo latterligt at den mand får så meget taletid når alt hvad han siger har en hul genklang.

Torben Nielsen, Tino Rozzo og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

BREAKING NEWS!!! En rig mand mener, at det nok er bedst for alle, de rige slipper for at betale skat!

Det er vel i virkeligheden lige så overraskende som at paven er katolik.

Muligheden for at flytte store formuer i skattely, hjulpet af financielle slyngelstater som Irland, Liechtenstein eller Bahamas, gavner kun dem med de allerstørste formuer. Den lille virksomhed, der ikke har ressourcer til at snyde, og som derfor følger reglerne, er jo ude i en meget skæv konkurrence med de store virksomheder, der på bedste Glistrup-manér selv fastsætter deres egen trækprocent.

Alle vi andre bliver også snydt. Vi skal betale højere personskatter, afgifter og gebyrer, fordi enorme formuer gemmes af vejen. Det har direkte konsekvenser for vores alle sammens velfærd og tryghed. Skatteunddragelse er tyveri.

Angående Bono's velgørenheds-cirkus, så skrev Oscar Wilde i The Soul Of Man Under Socialism:

"The emotions of man are stirred more quickly than man’s intelligence; and, as I pointed out some time ago in an article on the function of criticism, it is much more easy to have sympathy with suffering than it is to have sympathy with thought. Accordingly, with admirable, though misdirected intentions, they very seriously and very sentimentally set themselves to the task of remedying the evils that they see. But their remedies do not cure the disease: they merely prolong it. Indeed, their remedies are part of the disease."

"They try to solve the problem of poverty, for instance, by keeping the poor alive; or, in the case of a very advanced school, by amusing the poor."

"But this is not a solution: it is an aggravation of the difficulty. The proper aim is to try and reconstruct society on such a basis that poverty will be impossible. And the altruistic virtues have really prevented the carrying out of this aim. Just as the worst slave-owners were those who were kind to their slaves, and so prevented the horror of the system being realised by those who suffered from it, and understood by those who contemplated it, so, in the present state of things in England, the people who do most harm are the people who try to do most good; and at last we have had the spectacle of men who have really studied the problem and know the life – educated men who live in the East End – coming forward and imploring the community to restrain its altruistic impulses of charity, benevolence, and the like. They do so on the ground that such charity degrades and demoralises. They are perfectly right. Charity creates a multitude of sins."

"There is also this to be said. It is immoral to use private property in order to alleviate the horrible evils that result from the institution of private property. It is both immoral and unfair."

Henrik Günther, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Rasmus Knus, Uffe Illum, Benjamin Bach, Henrik Christensen, lars abildgaard, Ivan Breinholt Leth, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg har aldrig fattet U2 overhovedet (forstået hvorfor de skulle være så
"gode"), og dette fra Bonehead er også noget vrøvl - han har vist rubbed shoulders med for mange rige mennekser . .

Frank Hemmingsen

Mr. Paul David Hewson although you are entitled to your opinion, like anyone else for that matter, anyone else doesn't have your unlimited access to the worlds news channels. Therefore it might be a good idea that you think about what you say and consider the impact it has. I can accept your presumably heartfelt indignation regarding the poor in the world, hopefully you channel some of your wealth the same direction as your words? but when it come to hard ball economics you should have stayed in school a lot longer and not pursued a pop/rock career. The pop/rock adventure have given you a platform to speak from, congratulations, but has unfortunately NOT given you the insight, competence and experience required to air points of views of this magnitude. I wish you the best, but shut the fuck up, and play some music.

Mona Jensen, Peter Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Er rocken nu også blevet neo-liberal? Det eneste, Bono har bidraget med i forhold til fattigdomsbekæmpelse i den tredje verden, er, at bestyrke opfattelsen af at almisser er svaret på problemet. Gang på gang har manden bevist, at han er en international hattedame, hvis eneste ambition var at blive fotograferet sammen med Mandela, og bortset fra Bob Geldorf er Bono en af de mest foragtede personer blandt Afrikas intellektuelle elite. Den internationale hattedame har nu bevist, at han også er et internationalt tågehorn. And I still haven't found what I'm looking for. Det har jeg sgu heller ikke.

Torben Nielsen, Tino Rozzo, Uffe Illum, Benjamin Bach, Gert Selmer Jensen, Per Torbensen, Peter Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ny støttesang, they are the world.

Gert Selmer Jensen

U2, har helt uden tvivl leveret noget af det bedste moderne musik, igennem årene. og de er blevet
anerkendt for det. Men Bono burde holde sig for god til have, eller i det mindste at afsløre en åbenlys, fladpandet, dobbeltmoral.
Det får ligesom "magien" i deres musik til at falme alvorligt.

U2 laver da heller ikke specielt god musik, nu må det stoppe. Man behøver altså ikke balancere sin kritik for at være høflig. Se f.eks. It's A Beautiful Day... overredigeret kommercielt elevatormusik... kiksede gamle, rige mænd i cafe latte-uniform, der siger "åh se hvor seje vi er, vi mimer på en landingsbane, mens der er klippet et fly ind i baggrunden"... bandet spiller noget, der er hørt tusind gange før og forsangerens skråler lorte-clichéer. Køb det her produkt. Nej tak.

Hjælp - en brækpose - NU...!!!

Gert Selmer Jensen

Benjamin Bach-
Sådan.! Fri kritik, lige fra leveren, det kan jeg godt lide. Ikke mindst omkring musik.
Jeg er selv musikudøvende, (som om det skulle gøre nogen forskel). Jeg synes dog ikke
"it`s A beautifull Day", er noget vi har hørt tusinde gange før.
Jeg kan ret godt lide "the edge".
Han har afgjort fundet et "fodslaw", som han bruger uhæmmet, men også et originalt et af
slagsen.
Jeg har for øvrigt læst at det var Brian Eno der skabte "the U2 sound". ??

Gert Selmer Jensen

Beklager, måske lidt uden for kontekst.

Lars Kristensen

Selvfølgelig skal skatten ned for de rige, så de fattige kan få almisse af de rige, således at de fattige kan takke de rige for almissen. Går de riges penge til skat, er der ingen der takker de rige for de penge de i stedet for betaler i skat og som derefter gives til de fattige.

De fattige skal med andre ord bukke og skrabe som tak fordi de rige giver en lille luns af deres rigdom, som de rige alene kun har kunnet få, ved at de fattige betaler dyre penge for de riges sange eller hvad det nu er for nogle ligegyldige produkter de rige sælger til de fattige, fordi de riges reklamer siger, at de fattige lige præcis mangler det de ikke mangler - rigdom.

Rigdom er ikke hvad vi mennesker er blevet fortalt i årtusinder, pengemønt.

Rigdom er at give, ikke blot af sin overflod, men af hele sin kærlighed og det er ikke nødvendigvis det den rige gør, når denne giver af sin økonomiske overflod.