Artiklen kan læses med hele Mario Wezels billedserie her
Guenther Wallnöfer sidder mellem høstakkene på staldloftet. Under ham kan man høre køerne muhe, de skal malkes om lidt. Guenther Wall-noefer er høj, har stærke arme og hænder og ordner selv det meste. Han bryder sig ikke om, at andre fortæller ham, hvad han skal gøre. Men der én ting, han ikke kan kontrollere.
Hver gang stærke vinde blæser gennem Vinschgau-dalen, kan han og de andre økologiske bønder i området intet stille op. For med vinden blæser pesticidrester fra dalens enorme æbleplantager ind over de økologiske bønders marker.
Mals er den næststørste kommune i hele Vinschgau-dalen. Den konstante vækst i konventionel æbledyrkning i Vinschgaus kulturlandskab har været kilde til konflikt mellem på den ene side de økologiske landmænd og kvægavlere og på den anden side de konventionelle æbleproducenter.
Pesticidrester er stedse oftere blevet fundet i økologiske produkter fra egnen, og de økologiske landmænd har mærket konsekvenserne i form af tab af både troværdighed og omsætning.
Som særligt farlig affald
Toksikologen Irene Witte fra Universität Oldenburg har i høprøver fra Mals fundet så store forekomster af pesticidrester, at hun betegner høet som decideret farligt:
»Dette hø burde skaffes af vejen som særligt affald,« konkluderede hun på baggrund af prøverne.
Siden 2011 har forskellige en række borgerinitiativer derfor forsøgt at tage fat på problemet.
Günther Wallmnöfer og hans kolleger forsøgte først at finde forhandlingsløsninger med de konventionelle landmænd, men forhandlingerne endte uden resultat.
Æblesortering i bassiner på Texel Frugt-Kooperativet, en sammenslutning af æbleproducenter i Sydtyrol. Hvert æble måles og vejes 36 gange på få sekunder ved hjælp af en computer. Derved bestemmes æblernes størrelse og kvalitet, og de lagres på baggrund af oplysningerne i op til et år.
Så til sidst blev løsningen en folkeafstemning, hvor indbyggere i Mals skulle tage stilling til, om det fortsat skulle være lovligt at bruge pesticider inden for kommunens grænser. Ved afstemningen den 5. september stemte et overvældende flertal på 75 procent for et forbud mod pesticider.
Folkeafstemningen er enestående i hele Europa: Den tilføjer en artikel til den kommunale forfatning, som forbyder »brug af meget giftige, giftige, skadelige eller miljøskadelige kemisk-syntetiske insekt- og ukrudtsmidler« i hele kommunens område. Bystyret er nu ansvarligt for at sikre, at folkeafstemningens beslutning føres ud i livet.
Mals’ borgmester, Ulrich Veith, ser en store muligheder for sin region i forbuddet mod pesticider:
»Efter min mening burde alle beslutningstagere kende til denne mulighed og arbejde for et lignende grønt udviklingskoncept sammen med Mals’ borgere.«
Muligheden for at udskrive en folkeafstemning om spørgsmålet bygger på det såkaldte Vorsorgeprinzip (’forsigtighedsprincip’) for generel beskyttelse af folkesundheden, som er formuleret i EU-traktatens artikel 191. Det bygger på tanken om, at lokalsamfund skal kunne søge den højest mulige miljømæssige beskyttelse, alt efter deres beliggenhed.
Hvor fortalerne for et forbud ved folkeafstemningen påberåbte sig Vorsorge-princippet og henviste til de stærke vinde, som fører pesticidrester ind over økologiske landbrug, argumenterede modstanderne af forbuddet med, at samtlige relevante pesticider er lovlige og godkendt af EU.
Modstandere i offensiven
Modstanderne har erklæret, at de vil gribe til alle mulige juridiske og finansielle skridt for at modsætte sig, at Mals kommune går i gang med at implementere et forbud imod brug af pesticider. De har nu lagt sag an for at få erklæret folkeafstemningen for ulovlig, ligesom der kan blive tale om at kræve økonomisk kompensation fra initiativtagerne til folkeafstemningen, fra Mals kommune og fra den kommission, der gav grønt lys for at gennemføre folkeafstemningen. Det første retsmøde finder sted 18. december.
Direktøren for Mals kommunes kontor for landbrug, Josef Thurner, siger imidlertid, at reaktionerne fra offentligheden har været »overvejende positive«.
Guenther Wallnöfer er meget glad for den måde, folkeafstemningen faldt ud på. Han er i tæt kontakt med sine kolleger i mejeribranchen:
»Jeg tror, at otte ud af ti kolleger, hilste folkeafstemningens resultat velkomment. Kun bønder med monokulturelt landbrug var knap så begejstrede.«
Famlilien Gluderer har dyrket økologiske grønsager i Vinschgau-dalen i over ti år. Deres jord er omkranset af æbleplantager, og for at undgå, at pesticider blæser ind over deres afgrøder, har familien investeret over 100.000 euro i kanvasdug til at overdække deres jord og i et anlæg, som med en ’vandmur’ på 12 meter kan skærme deres gård, når naboerne sprøjter deres æbler.
Oversat af Niels Ivar Larsen
