Baggrund
Læsetid: 4 min.

Drømmene om masser af bioenergi punkteret

Nogle af de globale scenarier for, hvor meget energi, der kan laves af biomasse, er helt ude af trit med den biomasseproduktion, planeten faktisk kan præstere, siger forsker på KU’s bæredygtighedskonference
Udland
24. oktober 2014

Der hersker nogle helt urealistiske forestillinger om, hvor meget biomasse planeten kan levere til energisektoren i form af energiafgrøder og biobrændstoffer. Den ekstra produktion af biomasse, som relevante landarealer kan præstere frem til 2050, er først og fremmest nødvendig for at brødføde en verdensbefolkning, som til den tid vil være på ni mia. mennesker eller flere.

Det er resultatet af en videnskabelig analyse, som et forskerhold under ledelse af den amerikanske professor i økologi Steve Running, University of Montana, har foretaget. Steve Running deltager i denne uge i Københavns Universitets bæredygtighedskongres Global Challenges: Achieving Sustainability og fremlagde i går nogle af forskningsresultaterne der.

Running har i tre årtier arbejdet med at estimere klodens såkaldte netto-primærproduktion (NPP), dvs. den totale plantevækst i verden, både på land og i havet og både i den vilde natur og i kultiverede områder såsom landbrugsjorden. Den slags opgøres i vægten af det kulstof, der via fotosyntesen indbygges i plantebiomassen.

Facit er, at NPP de seneste 30 år har ligget ret konstant på 53 milliarder ton kulstof om året på land samt en lignende biomasseproduktion i havet. At NPP er konstant og ikke voksende, er ifølge den amerikanske forsker tankevækkende i betragtning af, hvor meget der gøres for at øge produktiviteten i land- og skovbrug med vanding, kunstgødning m.m.

De vilde scenarier

»Da der begyndte at komme scenarier for, hvor meget bioenergi der vil kunne produceres på kloden frem til 2050, blev jeg nysgerrig omkring, hvor meget det egentlig er i forhold til den faktiske primærproduktion af biomasse på land,« fortæller Steve Running.

Disse scenarier for bioenergi – til afbrænding i kraftværker, biogasfremstilling, biobrændstof i biler m.m. – opgør ikke potentialerne i kulstofvægt, men i energi, i Exajoule (EJ).

»De gennem de seneste år offentliggjorte estimater af, hvor meget ekstra, der vil være til rådighed til global bioenergiproduktion i 2050, svinger meget voldsomt – fra omkring 30 EJ pr. år til omkring 1.300 EJ.«

Til sammenligning bidrager biomasse i dag med omkring 50 EJ til den globale energiforsyning.

Professor Running og hans kolleger har omregnet disse energiværdier til kulstofvægt og vice versa for at kunne bedømme realismen i bioenergi-scenarierne.

Af dagens NPP på landjorden – i skovene, på markerne, græsstepperne etc. – sker mere end en fjerdedel under jorden i form af rødder, dvs. en andel, som ikke er tilgængelig for bioenergiproduktion. Tilbage er en overjordisk primærproduktion på omkring 30 mia. ton kulstof pr. år, svarende til en energiværdi på 1.100 EJ om året.

»Dette afspejler biosfærens maksimale kapacitet, altså hvis al biomasseproduktion på landjorden blev høstet eller fældet og forarbejdet. Nogle af de foreliggende biomassescenarier går op til 1.300 EJ pr. år – altså mere end denne samlede globale biomasseproduktion i skove, landbrugssystemer osv.,« påpeger Steve Running og ryster på hovedet af så vidtgående scenarier.

Potentialet

Allerede i dag lægger menneskeheden beslag på hele 40 pct. af den globale primærproduktion på land – til fødevarer og foder, til produktion af træ, papir og fibre, til afbrænding og bioenergi m.m. Spørgsmålet er, hvor meget mere, det er realistisk at inddrage.

Af de 30 mia. ton kulstof, der årligt indbygges i planterne over jorden, kan størstedelen ikke høstes: Det, der skabes i mange skovområder, nationalparker, vildmarker, tundraer og fjerntliggende områder. Af den resterende primærproduktion udnytter menneskeheden allerede langt det meste via land- og skovbrug. Så den ’ledige’ kapacitet, som frem mod 2050 yderligere vil kunne inddrages til øget fødevareproduktion, bioenergi m.m., udgør ifølge Running og hans kolleger kun fem mia. ton kulstof pr. år.

Målt i energienheder svarer det til en bioenergimængde på 100 EJ pr. år. Altså markant mindre end de mere vidtgående scenarier på op til 1.300 EJ om året i 2050. Og de 100 EJ indebærer ifølge forskerne vel at mærke, at hele den ledige kapacitet går den vej og ikke til f.eks. øget fødevareproduktion.

Steve Running gør opmærksom på, at det over de seneste 40 år har været nødvendigt at udvide det dyrkede areal på kloden med 30 pct. for at brødføde verdens voksende befolkning, uanset at man samtidig har formået at øge afgrødeudbytterne pr. hektar.

»En fortsættelse af den nuværende udvikling af udbytterne frem til 2050 vil ikke være nok til at imødekomme det voksende globale fødevarebehov uden en yderligere vækst i de dyrkede landbrugsarealer. Derfor synes det urealistisk at forvente, at udbyttevækst for fødevareafgrøder vil frigøre store arealer, som i dag bruges til disse afgrøder, til at plante energiafgrøder på,« hedder det i forskerholdets videnskabelige artikel, offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Faren for sult og fattigdom

Konsekvensen er, at man på den eksisterende landbrugsjord samt den begrænsede del, der kan lægges til de kommende årtier, kommer til i et eller andet omfang at vælge mellem fødevareproduktion og produktion af afgrøder til f.eks. biobrændstof til biler.

Med stigende energipriser eller offentlige støtteprogrammer til f.eks. biobrændstof, der for landmænd gør en sådan produktion mere økonomisk attraktiv end fødevareproduktion, kan balancen tippe til fordel for bioenergien. Et sådant skift vil få fødevarepriserne til at sige – sådan som det allerede er set med priserne på bl.a. majs, der især i USA i stort omfang går til at fremstille bioethanol.

»Dette vil bringe verdens fattige i fare og forstærke sult og ulighed,« mener forskerholdet.

Steve Runnings skepsis over for at inddrage mere af primærproduktionen til fremtidig fremstilling af bioenergi betyder ikke, at han ikke støtter, at restprodukter fra bl.a. land- og skovbrug sammen med organisk affald i et vist omfang bruges til energiformål. Men den øvre grænse for, hvad der kan hentes på denne måde, er ifølge forskerholdet kun i størrelsesorden 60 EJ om året – altså langt under de optimistiske bioenergi-scenarier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her