Læsetid: 5 min.

Europas højrenationalister har bidt sig fast

Overalt i Europa har de, der blev beskrevet som protestpartier ved europaparlamentsvalget i maj, bidt sig godt fast i landspolitik. I dag kan britiske UKIP få sit første parlamentsmedlem ved et suppleringsvalg i fattige Clacton-on-Sea
Lederen af det britiske UK Independence Party (UKIP), Nigel Farage, (t.v.) morer sig sammen med det frafaldne konservative parlamentsmedlem Douglas Carswell (t.h.), mens de går gennem  Clacton-on-Sea ved Nordsøen for at kapre vælgere til suppleringsvalget i dag, der kan give Carswell og UKIP den første plads i parlamentet i London.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

9. oktober 2014

Den 19-årige Brett Alexander-Ricless og 24-årige Liam Clark deler hurtigt og rutineret stakken af personligt adresserede breve fra UKIP-kandidaten (United Kingdom Independence Party) Douglas Carswell mellem sig på kølerhjelmen af partibilen. Med raske skridt trasker de gennem villakvarteret i udkanten af kystbyen Clacton-on-Sea og afleverer kandidatens bøn om en stemme fra vælgerne ved dagens suppleringsvalg.

De to unge partifæller er kommet hele vejen fra Manchester for at hjælpe den tidligere konservative parlamentariker med at blive genvalgt til Westminster for UKIP, efter at han i august annoncerede sit partiskift.

Lykkes det – som meningsmålingerne tyder på – vil Carswell blive partiets første repræsentant for UKIP i Westminster.

»Folk her i Clacton skriver historie. Det vil jeg være en del af,« forklarer Brett Alexander-Ricless, der til dagligt læser politik på Nottingham Universitet.

For ham var det UKIP-formand Nigel Farages tale i Europa-Parlamentet, hvor han direkte op i hovedet på EU-præsident Herman Van Rompuy sagde, at du ligner »en våd klud med en fremtoning som en underordnet bankassistent,« der første gang tiltrak hans opmærksomhed. Siden var det en tro på, at denne mand »troede på det, han sagde,« der forvandlede ham til trofast partisoldat.

For 24-årige Liam Clark var det den måde, Farage taler til folk på, der gjorde udslaget.

»Han taler vores sprog til forskel fra den politiske elite, der taler i en jargon, ingen forstår,« fortæller den spinkle mand, der til dagligt arbejder som plejer for sin handicappede far. 77-årige Anni-Therese Morrau er kommet helt fra den lille skotske by Dornock, 80 km nord for Inverness for at hjælpe med at bære store Douglas Carswell-skilte rundt i byen.

»Det føles godt. Jeg har været med, siden jeg så Nigel Farage på tv og blev så imponeret, at jeg måtte finde frem til hans telefonnummer,« fortæller den stadig aktive zoneterapeut, mens hun bevæger sig ned ad byens hovedgade, hvor kørestole, el-scootere og klapvogne synes overrepræsenteret sammenlignet med mange britiske byer.

Var det ikke en protest?

At UKIP – afskrevet af premierminister David Cameron som en flok »skøre kugler, tåber og skabsracister« – ud på natten til fredag for første gang kan være repræsenteret i landets parlament, har chokeret landets politiske elite og kommentatorer, der ellers havde overbevist hinanden om, at UKIP’s succes ved europaparlamentsvalget i maj bundede i rene proteststemmer.

Samme forklaring lød fra mange kommentatorer rundt om i Europa, hvor partier, der samlet set blev beskrevet som »populister« og »anti-styrker«, vandt tæt ved 25 procent af alle stemmer. Men frem for aftagende popularitet synes de at have bidt sig fast. Både Sverigedemokraterne, Alternativ for Tyskland og franske Front National har høstet succeser ved delstats- og parlamentsvalg i den seneste måned (se artikler overfor).

Så tog eksperterne fejl? Er der alligevel ikke tale om protestpartier, hvis vælgere fortsætter med at bakke partierne op selv ved hjemlige valg?

Mats Persson, direktør for tænketanken Open Europe i London, erkender, at »vi troede EP-valget var kulminationen på at være mod systemerne«, men han mener stadig godt, at man kan beskrive partierne som protestpartier.

»Det er en protest på den måde, at folk vender sig imod de etablerede partier både i Storbritannien og i resten af Europa. Men på den anden side er det tydeligvis ikke en engangsforestilling. Det er en udfordring af midterpartierne; et mere permanent fænomen,« forklarer han og tilføjer, at selv om partierne er meget forskellige, er der en række fællesnævnere.

»De har måske tre ting til fælles. Et – de føler ikke, at de midtsøgende partier repræsenterer deres synspunkter. To – immigration anses som et problem. Og tre – de har et ønske om at trække vindebroen op til resten af verden. EU kæder ligesom disse tre ting sammen. Det opfattes som det ultimative kosmopolitiske eliteprojekt, der manifesterer det ultimative fravær af en stemme,« siger Persson.

Netop immigration, EU og politikere »født med en sølvske i munden« er det, der har fået Clacton-frisøren Susan Jacobsen til at sætte et stort Douglas Carswell-skilt i vinduet, selv om hun aldrig før har stemt UKIP.

»Politikerne forstår ikke os fra arbejderklassen,« siger hun ind imellem en diskussion med sin kunde, om han skal have »nummer ét eller nummer to« med barbermaskinen.

»Vi skal ud af EU – det er jo blevet helt tosset. Og der skal gøres noget ved immigrationen. Vores ø er ved at synke. Og de kryber herop fra London, men der er ikke noget arbejde her,« siger frisøren, der mener, at »Carswell gør hvad, han lover«.

»Han sørgede dog ikke for, at jeg fik lønforhøjelse,« kommenterer kunden, der arbejder i sundhedsvæsnet og kun har fået én procent lønstigning i de seneste fem år.

Fattige arbejdere

Følelsen af selv at knokle, mens andre høster gevinsten, går igen, da Information møder ægteparret hr. og fru Clapham ved Clacton Pier – et næsten mennesketomt forlystelsesområde, der går ud i havet for enden af hovedgaden, er fuld af stillestående karruseller, spilleautomater og slikboder.

»Det er ikke, fordi jeg har noget imod dig, men her er for mange udlændinge. De tager vores job og vores huse. Og vi får alle de der folk på understøttelse herud. Hvis folk får understøttelse, burde der sættes en stopper for, at de får flere børn. Hvorfor skal jeg betale for alle de børn, når jeg selv har sørget for mine egne børn og børnebørn,« spørger fru Clapham, der arbejder som personlig plejer.

»Min løn er faldet med hver eneste job, jeg har fået i de seneste år,« siger hun om en af grundene til, at hun vil sætte sit kryds ved UKIP.

Hendes mand – der inden pensionen arbejdede i gasindustrien – er enig:

»Vores svigersøn tjener mindre i dag, end jeg gjorde i 1980’erne, og han har endda en uddannelse,« siger han og påpeger, at deres to døtre og svigersønnen også vil stemme UKIP.

Hr. og fru Clapham stemte også UKIP ved EP-valget, men ved det sidste parlamentsvalg støttede de henholdsvis Liberaldemokraterne og Labour. Mange andre UKIP-støtter har ikke stemt i 20-30 år, men føler nu, at de har fundet et parti, der taler deres sag, fortæller Liam Clark og Brett Alexander-Ricless.

Mens der er dem, der mener, at det vil være en skamplet på det britiske demokrati at have et parti, hvis medlemmer jævnligt udtrykker sig direkte racistisk, i landets parlament, er der andre – som Mats Persson – der langtfra mener, at det er en katastrofe.

»Personligt mener jeg, at det er fuldstændig uholdbart, at en så stor del af befolkningen ikke er repræsenteret i parlamentet,« siger han.

70-årige Steve, der er rejst til Clacton fra den modsatte ende af landet af ren nysgerrighed – på trods af at han er medlem af et andet parti – mener, at UKIP er sund for det britiske demokrati.

»UKIP’s fremkomst har vakt folks interesse for politik i en sådan grad, at en mand som jeg kommer hele vejen fra Wales for at se, hvad der sker. Det er det, der er historien,« mener den tidligere ingeniør.

LÆS: Tyske populister på vej mod normalisering

LÆS: Ekstremisme fra Udkantsfrankrig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Politikerne har selv bedt om dette ved ikke at arbejde for det fædrelandenes Europa, befolkningen vil have. Europæerne har over århundreder opbygget deres nationer, og de ønsker selvfølgelig ikke dette knust i en bureaukratisk udligning af begrundede - og ofte ønskede - forskelle.
Med en vis ret spørger europæerne også sig selv, hvorfor alle disse andre lande og befolkninger ønsker at slås - og glemmer på den måde, at det er ganske få årtier siden, de gjorde det selv. Det ændrer ikke på, at fred og samarbejde med respekt for forskellighed overalt ville være den bedre løsning for befolkningerne.
Helt sygt er det, at det, der er det etiske grundlag, bliver anfægtet mere og mere, nu, hvor det bliver besværligt at leve op til menneskerettighederne.

Peter Nielsen, Peter Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ikke fordi jeg er højrenationalist, men de etablerede magtfaktorer gør da også hvad de kan for at det skal gå den vej - også herhjemme.
Og det ser ud til det kun fortsætter, desværre.

Peter Jensen, Preben Haagensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Selmer Jensen, Per Klüver, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Sådan må det jo være, at hvis EU ikke kan levere varen, i form af beskæftigelse og lønfremgang ikke kun til de velhavende, kommer der andre og mere nationalt sindede spillere på banen - som måske heller ikke kan levere varen, men de er så bare (endnu) ikke belastet af at have forsøgt. På den måde kan man sige, at EU bliver offer for sin egen strategi, nemlig den der ser vækst, målt på vareproduktion, som første succeskriterium, i en verden som på mange måder lider af overproduktion, overforbrug og stigende ulighed.

Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Selmer Jensen, Per Klüver, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som er problemet, Søren Kristensen, er lige præcis den vaklende opbakning blandt politikere til at passe deres arbejde med at forsvare den universelle velfærdsstat med en meget høj grad af skatteprogression. Når man har et yderst velfungerende sundhedsvæsen, gratis uddannelse, gratis biblioteksvæsen, gratis omsorg for syge og ældre, støtteordninger for børnefamilier med dårligt råd, pligt for samfundet til at stille bolig til rådighed, er der ingen grund til, at folk selv skal beholde særligt mange penge.

Preben Haagensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Per Klüver, Hans Larsen, Søren Kristensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Håbet er, at UK melder sig ud af EU.
Nigel Farage gør da, hvad han kan for det - og det skal han have tak for.

Det vægtigste argument for EU har været fred og fordragelighed - aldrig mere krig.
Sammen åbner fællesskabet op for massiv indvandring - arbejdskraft i økonomiens hellige navn.
Følgen er ufred og ufordragelighed - intern "krig".
Er det særlig gennemtænkt.

Preben Haagensen, Rune Petersen, Per Klüver, ellen nielsen, Flemming Scheel Andersen, Dan D. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Det politiske spektrum er tydeligvis en cirkel, hvor yderste højre og yderste venstre mødes i had til udland og EU.

Ole Olsen, Klaus Henriksen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bureaukratiske systemer fungerer ikke, for de beskæftiger sig med strukturer fjernet fra den reelt eksisterende virkelighed.
Hvis man virkelig mente noget med arbejdskraftens frie bevægelighed, adskilte mand denne fra de sociale aspekter, således at det land, man kommer fra - indenfor EØS - stadig modtager skattebetaling og stadig skal bidrage med social støtte efter den der gældende lovgivning. Man kan ikke påføre andre lande udgifter, som er forbundet med det land, man hører til i.

»Min løn er faldet med hver eneste job, jeg har fået i de seneste år,« ...det er Karl Marx og Piketty i én sætning...

Preben Haagensen, Per Torbensen, lars abildgaard, Per Klüver og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Europas højrenationalister har bidt sig fast"
Læser man så.

Er dette en nyhed?
I Danmark har DF da snart bidt sig fast igennem tyve år.
Og så længe at de ikke påtager et ansvar for noget som helst.
Populisme undtaget.
Så vil vi fortsat se de fastbidende DFere.

Niels Engelsted

Man kunne ikke forvente, at der ikke ville vokse en berettiget protest frem mod den globale neoliberalismes ulighedsskabende regimente og dens selvfodrende eliter. Og ligeså klart er det, at hvis denne opposition ikke kommer fra venstreorienterede internationalister, så må den nødvendigvis komme fra højreorienterede nationalister.

Per Jongberg, Hugo Pieterse, Peter Jensen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Rune Petersen, odd bjertnes, Gert Selmer Jensen, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Rasmus Kongshøj og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Begreberne "højrefløj" og "venstrefløj" havde i "gamle dage" en meget mere præcis og bekvem betydning end i dag - det var noget med at sortere overklasse og middelklasse og underklasse efter politisk ståsted.

I dag , så er en væsentlig del af den danske højrefløj faktisk bare socialdemokrater og SF'ere, der ikke kan "snuppe" alt for mange udlændinge fra bestemte regioner med "afvigende" kultur og religion ? ( Sådan er det vist også i andre dele af EU.)

Det er ikke mere et "overklasse-karakteristika" at være "til højre" - og at være venstreorienteret er ikke mere et "underklasse-karakteristika"?

Er der gode forslag til en forbedret terminologi ?

georg christensen

At dette sker, skyldes især , at EU folket´s , socialdemokrater´s ledere har overladt deres samfund i privatiseringens hænder, så balancen forskydes til "ekstremisme" og i grunden "værdiløsgjort" sig selv i privatismens overherredømme.

NB: Det ene diktatur på vej mod det andet. Demokrati forståelsen fjerner sig mere og mere fra virkeligheden, et forståelses problem, som let kan føre til "revolution", hvor resultatet ofte kun består i manglende information og hemmeligholdelse af alle politiske aftaler , samfundene imellem og privatismens særinteresser.

Niels Engelsted, hvori består den venstreorienterede internationale bevægelse. Er sandheden ikke at arbejderklassen traditionelt er national og samler sig om deres produktionsapparat?

Der er to tendenser i socialismens historie der peger på internationalisme, den internationale brigade i den spanske borgerkrig og Komintern - som begge fejlede deres hensigt. Og så selvfølgelig omkvædet i sangen Internationale. Alt resten er skåltaler og forblommede ord.

Preben Haagensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er kun helt naturligt, at der opstår folkelige bevægelser som modsvar til det helt vanvittige projekt, bureaukrater og apologeter har gang i. Vi importerer en kultur, der går imod de personlige frihedsrettigheder, hvad vi har kæmpet for gennem århundreder. Vi ser vold og uro i by efter by, og kun fordi magthaverne endnu ikke i samme omfang som den meninge borger er udsat for problemerne, så sker der intet. Men ved de kommende valg i Europa vil vi se protespartierne vokse de uansvarlige partier over hovederne. Og gudskelov for det.

Niels Engelsted

Bill, venstreorienteret internationalisme består af solidaritet på tværs af grænser. Det findes der stadig en hel del af. Med jævne mellemrum vandrer demonstrationer igennem min gade med netop det budskab.

Robert, det er rigtigt, at underklassen ligeså ofte (måske oftere) er højreorienteret som venstreorienteret. Det er derimod ikke rigtigt, at overklassen ikke altid (ihvertfald ikke i praksis) er højreorienteret og forlanger flere penge til sig selv og mindre velfærd til befolkningen.

Men handler artiklen ikke netop om, at underklassen nu går på gaden med en nationalistisk og højreorienteret politik rettet mod eliterne?

Venstrefløjen i Europa er færdig. Der er ingen tillid til Labour i nordengland efter Rotherham. Det er dødsstødet for mange vælgere. Mange kommentatere spørger også i England om venstrefløjen kan rejse sig igen. Ser man på Frankrig så er FN det største parti i landet hvis der var valg idag. Men det som er mere interessant er holdningsundersøgelser som f.eks fra "Le Monde" i 2012 hvor 67% følte sig som fremmed i eget land og 75% ( I Tyskland er tallet det samme)anså Islam som uforeneligt med republikken. Der er altså rigtigt mange centrum-ventre vælgere som kan gå imod højre. Venstrefløjen vil være en død sild fordi de ikke vil forstå europæernes etnocentrisme eller socialitet -de hader den!! eller vil ændre den. De kan godt lide 3.verdens etnocentrisme og forsvarer den med kulturrelativisme. Vestrefløjen hader den sociale orden i Europa og har altid gjort det. De er nu i en alliance med reelt set ekstremt højreorienteret, før-moderene, anti-individualistiske, patriarkalske og etnocentriske folk fra den 3.verden som gerne vil fremme deres etniske gruppes egenintereser i Europa og dette ser de som "progressivt" -men de kan ikke forstå, at deres alliance er en tabersag. Alle kan se ventrefløjens intolerance overfor Europæernes etnocentrisme og hykleriske tolerance overfor 3.verdens etnocentrisme. Jeg kan ikke se, at ventrefløjen kan få en vindersag. Dem de historisk har haft har været i rammerne for nationalstaten og den har de nu forkastet.

Niels Engelsted

En ideologi med hovedvægt på etnocentrisme ved vi godt, hvor fører hen. Vi har været der før, og mere end en gang. De højrenationale vil forsvare befolkningen og den lille mand mod kapitalismens overgreb, men for enden af den regnbue finder vi oligarker og krig, voksende forarmelse og øget ulighed.

Men hvad vej vinden blæser, bestemmer man ikke selv. I de her tider blæser den til højre, og de fleste af partierne blæser med for der er deres vælgere.

Per Jongberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Jeg tror det er en myte, at et folk ikke kan lukke sig om deres økonomi, kultur og samfund, og så samtidig være innovative, udadvendte, åbne og gæstfrie.

Rædselshistorierne stammer ofte fra Centraleuropas historie, hvor små kongeriger og fyrstedømmer bekæmpede hinanden igennem flere århundreder, faktisk helt frem til det store nationalsocialistiske eksperiment med at kaste sig over Sovjetunionen.

Men fakta er jo, at der findes naturlige etnocentriske samfund, som på grund af et barskt eller fattigt livsgrundlag får lov at bestå i århundreder, ofte fordi de er beskyttet af naturen: ufremkommelige bjerge, eller de ligger langt fra fremmede kyster, eller heldigt placeret mellem geopolitiske interesser.

Svejts, Cuba, Island, Norge og Danmark(inden Nato-medlemskabet), er sådanne nationer og det er ikke en naturlov at disse statsdannelser ender i højrenationalisme, oligarker og krig, voksende forarmelse og øget ulighed.

Etnocentriske samfund er ikke lukket. Lande som Kina, Korea eller Japan er meget etnocentriske. Alle de 3.verden kulturer vi importere er etnocentriske. De eneste som ikke må være etnocentriske er etniske Europærer så der er en form for racisme i det også -fordi den kommer fra nogle, der i etnocentriske øjne ikke burde lave de destruktive angreb mod "deres" samfund men gør det -ses det dog ikke som et selektivt og racistisk motiveret men reelt set kan det ikke være andet. Kan det undre, at ventrefløjen er færdig og højrebevægelser vokser? Alle menesker forstår sig som en del af en totalitet og der vil altid være risiko for vold omkring denne -det er natur. Verden, menneskeheden og kosmopolisme er en intellektuel mustrubasionsfantasi fra studierkammeret. De fleste mennesker lever i landsbyer hvor det ikke kan få den til, at virke. Men det er en narcissistisk tilfredstillelse, at tro på og det er det utopier dybest set handler om -egocentriske luftspejlinger.

"Sådan må det jo være, at hvis EU ikke kan levere varen, i form af beskæftigelse og lønfremgang ikke kun til de velhavende, kommer der andre og mere nationalt sindede spillere på banen"

Måske handler det ikke om varer? Måske handler det om at opleve sig hørt - at se demokrati fungere? Jeg kender i hvert fald en hel del EU-modstandere, hvor princippet om det nære demokrati er afgørende for deres syn på sagen. Måske skulle man se på de voldsomt høje magtdistancer som en væsentligt årsag til at afmagten råder i det store flertal af EU's medlemsstater og at mange på dén baggrund sejler en reaktionær og intolerant vej.

Jeg gentager og retter det uklare indlæg 15.08

Morten Kjeldgaard : " Det politiske spektrum er tydeligvis en cirkel, hvor yderste højre og yderste venstre mødes i had til udland og EU "
Interessant ! Jeg bifalder en politisk retning, der netop gør dette. Ikke det yderste højre, men det bedste fra socialismen og det bedste fra liberalismen - violet som kompromisets farve. Det hedder Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti.
Ekstra interessant, fordi kloden står overfor en indsats- og adfærdsændring, som nødvendiggør at vi mødes - ikke kun i had til EU, men i omsorg for den fælles planet.
Mødet må derfor opfattes som fremtidssikring og en simpel nødvendighed.
Et spark til den magtfulde midte.