Baggrund
Læsetid: 7 min.

EU’s grønne troværdighed testes på torsdag

På denne uges EU-topmøde skal de 28 medlemslande søge enighed om nye klima- og energimål for 2030. Kløfterne er stadig dybe, og kikser det, står EU svækket forud for FN-forhandlingerne om en global klimaaftale
Seks østeuropæiske lande er stærke modstandere af EU’s energimål for 2030. Fordi de lande er stærkt afhængige af kul som fra denne arbejders mine i Ukraine. Eksempelvis fik Polen kun 11 procent af sit energiforbrug i 2012 dækket af vedvarende energi.

Maxim Zmeyev

Udland
21. oktober 2014

»De, der kender Europa, ved, hvor vigtigt det er at være tålmodig.«

Med det udsagn signalerede Tysklands kansler, Angela Merkel, forleden sin tvivl om, hvorvidt det på EU-topmødet torsdag-fredag vil lykkes de europæiske ledere at vedtage de vigtige nye energi- og klimamål for tiden frem til 2030.

»Det er uklart, om vi vil være i stand til at blive enige om rammerne for klima og energi i næste uge,« sagde kansleren ifølge EUobserver. Merkel ved, at der op til top-mødet fortsat er betydelige uenigheder mellem EU-landene om de nye mål. Bekymringen er, at det kan blive endnu sværere at skabe enighed efter skæringsdatoen 1. december, hvor EU’s ny præsident hedder Donald Tusk, hidtidig premierminister i Polen, som alle dage har trukket i bremsen, når det gælder EU’s indsats for klimaet og den grønne energi.

Går der kage i beslutningsprocessen på denne uges topmøde, vil EU komme under tidspres for at levere ambitiøse klimamål i processen frem mod FN’s klimatopmøde COP 21 i Paris til december næste år. Ifølge FN-køreplanen skal alle lande indlevere deres langsigtede mål for CO2-reduktioner i løbet af første kvartal 2015, og for EU vil beslutningen i givet fald skulle kæmpes igennem med ikke bare Polens Tusk som EU-leder, men også med en ny kommission, hvor klimakommissær Connie Hedegaard er erstattet af den kontroversielle spanier Miguel Arias Cañete, og hvor der er indsat en ny vicepræsident for energi, slovakken Maros Sefcovic.

Spanieren har en fortid i oliebranchen og er tynget af en fordoblet portefølje, hvor han skal finde kræfter til også at være energikommissær med bl.a. gaskonflikten med Rusland som tidskrævende udfordring. Slovakken, der i aftes var til høring i Europa-Parlamentet, er som hidtidigt medlem af den nuværende kommission kendt som meget lidt entusiastisk over for en progressiv klimapolitik.

De mål, der skal søges vedtaget på denne uges rådsmøde i Bruxelles, er resultatet af den proces, EU-Kommissionen indledte tilbage i april 2012, og som i januar i år førte til følgende forslag fra Connie Hedegaard og hendes kolleger:

40 pct. hjemlig reduktion af EU’s udledning af drivhusgasser i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet. Dette reduktionsmål skal bane vej for EU’s langsigtede mål om 80-95 pct. reduktion af udledningerne i 2050.

Mindst 27 pct. dækning med vedvarende energi i EU’s energisystem i 2030. Det svarer til næsten en fordobling af niveauet i 2012 på 14,1 pct.

30 pct. energibesparelser i 2030 via energieffektivisering, idet man dog skal afvente en evaluering af EU’s gældende energieffektiviseringsdirektiv. Altså som udgangspunkt blot et vejledende mål.

Stor uenighed

Siden har Ukraine-konflikten øget den politiske opmærksomhed om EU’s energiafhængighed af bl.a. Rusland, og det fik den tiltrædende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, til for nylig at skærpe sit bud på mål nummer tre: Energieffektiviseringen i 2030 skal være mindst 30 pct., og dette mål skal – som de to andre – være bindende.

Problemet er, at der er betydelig uenighed, når de 28 medlems- lande mødes på torsdag. Det var der også, da regeringerne forhandlede 2030-målene i Rådet i marts og juni, men denne uges møde er sidste frist under det nuværende EU-præsidentskab og den nuværende kommission.

På den ene side af konflikten står seks østeuropæiske lande, der vil have de grønne ambitioner dæmpet. Den såkaldte Visegrad-gruppe – Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien – udsendte 30. september en fælles erklæring, hvori de fastslår, at »introduktionen af et hvilket som helst bindende mål for vedvarende energi og energieffektivisering på EU- eller nationalt niveau er uønsket.«

De seks landes modstand skal ses i lyset af, at de som helhed er meget afhængige af kul – i 2012 fik de ifølge Eurostat i snit kun 13,5 pct. af energiforbruget dækket med vedvarende energi – i Polen blot 11 pct. Til sammenligning dækkedes 26 pct. af Danmarks energiforbrug i 2012 af vedvarende energi.

Over for østlandenes krav om, at der ikke skal være et bindende mål for vedvarende energi, står et ønske fra Danmark og Tyskland samt måske Holland og Sverige om at skærpe EU-Kommis- sionens ’mindst 27 pct.’ til et bindende EU-mål på 30 pct. vedvarende energi.

UK spænder ben

Når det gælder målet for energi- effektivisering, ønsker et mindretal på omkring fem lande – heriblandt Danmark – et bindende mål på 30 pct., mens 13 lande følger Kommissionens oprindelige indstilling om et ikkebindende mål på 30 pct. Ifølge netmedierne EUobserver og Euractiv’s indsigt i topmøde- dokumenterne taler syv-otte øst-lande for blot 25 pct. som et ikke-bindende, dvs. vejledende, effektiviseringsmål.

Storbritannien gør på dette punkt en beslutning vanskeligere ved helt at modsætte sig et EU-mål for energieffektivisering, ligesom man er imod et mål for vedvarende energi. Det skyldes den britiske regerings ønske om fleksibilitet i midlerne til at nå et CO2-reduktionsmål på 40 procent.

For også at kunne satse på atomkraft og skifergas vil man ikke forpligte sig på en bestemt andel vedvarende energi og et bestemt mål for energieffektivisering. Trods stærke protester fra grønne ngo’er og dele af Europa-Parlamentet har Storbritannien netop fået tilladelse fra EU-Kommissionen til at yde statsstøtte til det planlagte Hinkley Point C-atomkraftværk. Connie Hedegaard var én af fem kommissærer, som stemte imod støtten.

I sidste uge appellerede borgmestre og andre ledende politikere fra fire store britiske byer til premierminister David Cameron om at ændre sin holdning til målet for energieffektivisering: »Vi opfordrer indtrængende din regering til at støtte et ambitiøst, bindende 2030-mål for energieffektivisering, ikke primært for at spare energi eller leve op til internationale mål, men først og fremmest for at redde arbejdspladser, konkurrenceevne og velfærd for vore borgere,« hedder det i de fire byers brev til Cameron.

CO2-reduktionen

Mindst kontrovers blandt de 28 medlemslande er der om målet for CO2-reduktion: 40 pct. i 2030.

De seks østeuropæiske Visegrad-lande sagde godt nok i deres fælles udtalelse fra 30. september, at »det fælles EU-reduktionsmål for drivhusgasudledninger må fastlægges på et realistisk niveau og på en teknologineutral måde.«

Men ifølge Euractivs opgørelse over landenes position kan 22 lande godkende Kommissionens udspil, mens Danmark og op til fem andre taler for en lidt mere vidtgående formulering om »mindst 40 pct.« CO2-reduktion. Sveriges nye koalitionsregering, hvor Miljøpartiet har miljøministerposten, meldte torsdag, at man ønsker 50 pct. reduktion som EU-mål.

De grønne ngo’er i Europa siger, at en reduktion på 55 pct. i 2030 er nødvendig, hvis EU skal yde sit for at sikre det FN-vedtagne mål om højst to graders global opvarmning.

Europa-Parlamentets Grønne Gruppe vil have 60 pct. CO2-reduktion, og det er ifølge energikonsulentvirksomheden Ecofys, hvad der skal til for at holde EU på kurs mod det langsigtede mål om 80-95 pct. reduktion i 2050.

Kompromisets pris

Det vurderes som usikkert til det sidste, om der på selve topmødet i denne uge kan formuleres et kompromis, der får en samlet klima- og energipakke til at gå igennem.

»Hvis det gælder det oprindelige forslag i sin nuværende form, så har Polen ikke noget valg og vil være nødt til at nedlægge veto,« sagde Polens vicepremierminister Janusz Piechocinski i torsdags.

»Forslaget om 40 pct. (CO2-reduktion, red.) ødelægger halvdelen af Europas industri og er uacceptabelt,« understregede den ledende politiker fra landet, der fortsat er 90 pct. afhængig af kul i sin elforsyning.

Den britiske energi- og klimaminister Ed Davey sagde lørdag, at han ser de skarpe meldinger fra flere lande som et signal om, at man er indstillet på kompromis og nu søger at gøre det så godt som muligt for én selv.

»Det er ikke overraskende, at folk nu siger: ’jeg vil have dit’, eller: ’jeg vil have dat’. Det er et positivt tegn,« mener han. En vej til kompromis kan være økonomiske kompensationsordninger, hvor bl.a. østlandene betales for at godkende målene – f.eks. ved at få større andel i en pulje med de midler, der kommer ind ved det løbende salg af CO2-kvoter i EU. Ed Davey peger på dette som en sandsynlig mekanisme til sikring af et kompromis.

Iagttagere frygter dog, at topmødet fører til en udvanding af den samlede pakke, hvor f.eks. 2030-målene bliver gjort betingede af, hvad alverdens lande når frem til på COP 21 i Paris næste år. Sådanne EU-mål med forbehold vil svække EU’s troværdighed i rollen som indpisker og frontløber i Paris og dermed i sig selv gøre det vanskeligt at få en COP 21-aftale i hus.

En anden fare er, at EU-Kommissionens udspil om 40 pct. CO2-reduktion ’på hjemlig grund’ – dvs. i EU-landene – bliver udvandet, så der åbnes op for at efterleve reduktionskravet ved i stedet at købe CO2-kreditter i u-landene. Også et sådant kompromis vil svække EU’s stemme under COP 21.

I en opsigtsvækkende henvendelse til EU-regeringerne appellerer 11 store internationale virksomheder – blandt dem IKEA, Philips, Unilever og Interface – om at vedtage »en ambitiøs pakke«, der går videre end kommissionens udspil, nemlig: »Et bindende mål for hjemlig reduktion af drivhusgasserne, der går et godt stykke længere end de foreslåede 40 pct. reduktion, målt i forhold til 1990, et bindende mål for vedvarende energi på mindst 40 pct., et bindende mål for energieffektivisering på mindst 40 pct.«

»Uden de rette politiske rammer og politiske signaler vil selv ikke de mest beslutsomme indsatser fra erhvervslivet nå det omfang, der er nødvendigt for at gøre en forskel,« siger CEO for Unilever, Paul Polman, i en kommentar til udspillet.

Serie

Klimakampen genoplives

Seneste artikler

  • Intet klimapolitisk fodslag blandt u-landene

    20. oktober 2014
    På klimatopmødet i 2009 i København faldt ambitionen om en global klimaaftale til jorden på grund af en afgrundsdyb splid mellem de rige og fattige lande. Men u-landene udgør ikke længere en fasttømret enhed
  • EU er stadig global klimaduks

    13. oktober 2014
    Trods interne stridigheder om energi- og klimapolitikken samt en langstrakt økonomisk krise har EU fortsat den klimapolitiske førertrøje på
  • Klimaændringer koster liv

    2. oktober 2014
    Klimaændringer har allerede kostet Kina dyrt i menneskeliv og yuan ifølge de kinesiske myndigheder
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her