Læsetid: 3 min.

FN-mål for biodiversitet er ved at glide af hænde

Da de første mål under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed ikke blev nået til tiden i 2010, vedtog man en stribe nye for 2020. Med dagens indsats bliver de heller ikke nået, siger forskere i ny stor undersøgelse
3. oktober 2014

Med den aktuelle indsats »synes det ikke sandsynligt«, at den biologiske mangfoldighed i verden vil være forbedret i 2020. Dermed svigter alverdens lande det mål, de højtideligt har vedtaget under FN’s konvention om biodiversitet. Det er konklusionen i en omfattende global analyse af hele 55 indikatorer for den biologiske mangfoldighed, som et internationalt forskerhold offentliggør i det nye nummer af tidsskriftet Science.

Undersøgelsen præsenteres op til det 12. møde for underskriverne af biodiversitetskonventionen, som starter i Sydkorea på mandag.

»Med den nuværende kurs tyder resultaterne på, at det trods en forstærket politisk og praktisk reaktion på biodiversitetskrisen er usandsynligt, at virkningen af denne indsats vil sætte sig spor i en bedre kurs for den biologiske mangfoldighed i 2020,« hedder det i undersøgelsen, gennemført af 51 forskere fra 30 institutioner, blandt dem professor Neil Burgess, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Under FN’s biodiversitetskonvention forpligtede det internationale samfund sig i 2002 til i 2010 at have sikret »en markant reduktion« af hastigheden, hvormed forringelsen af den biologiske mangfoldighed foregår. Det gjaldt ødelæggelsen af skove og andre naturområder, reduktionen af havenes fiskebestande, udryddelsen af dyre- og plantearter m.m.

Det lykkedes imidlertid ikke at leve op til forpligtelsen, og derfor vedtog man i 2010 20 nye mål, der skal nås inden 2020, herunder at »hastigheden, hvormed alle naturlige økosystemer, inklusive skove, tabes, skal være mindst halveret og hvor muligt bragt ned til nul i 2020«.

Også udryddelsen af arter, som man i dag ved er truede, skal være bragt til standsning i 2020.

System-spørgsmål

Det internationale forskerhold har op til mødet i Sydkorea lavet en omfattende midtvejsstatus for indsatsen på vejen til 2020.

»Mange regeringer har gjort en mærkbar indsats i form af en udvidelse af beskyttede områder, bedre information af offentligheden, bevilling af flere penge til indsatsen m.m. Indtil nu ser vi imidlertid ikke tegn på, at den negative trend for biodiversiteten stopper. Uden den hidtidige indsats ville det have set endnu værre ud, men indsatsen rækker altså ikke til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed,« siger Neil Burgess.

Med henvisning til nogle af 2010-målene fastslår undersøgelsen f.eks., at »som kursen er nu, vil hastigheden, hvormed naturlige habitater mistes, ikke blive halveret i 2020, alle fiskebestande vil ikke blive udnyttet bæredygtigt, og målet om beskyttelse af 10 pct. af havarealet vil ikke blive nået«.

Der er ifølge forskerne heller ingen tegn på, at målet om »markant« at have øget de økonomiske ressourcer til indsatsen vil blive nået.

Analysen er i tråd med den Living Planet Report 2014, som miljøorganisationen WWF fremlagde forleden.

»På mindre end to generationer har vi halveret bestanden af vilde dyr,« hedder det i WWF-rapporten, hvis Living Planet Index angiver udviklingen i over 10.000 bestande af godt 3.000 dyrearter.

»Bestandene af vilde dyr skrumper i alle egne af Jorden, men tabet er størst i troperne. Latinamerika viser den mest dramatiske nedtur – en reduktion på 83 pct.,« fastslås det.

Ifølge WWF er tabet af naturlige levesteder ved f.eks. skovrydning, klimaforandringer samt rovdrift på sårbare bestande de vigtigste årsager til den fortsatte, dramatiske tilbagegang.

Neil Burgess påpeger, at et land som Brasilien har gjort en stor indsats for at bremse rydningen af regnskov. Den slags indgreb er imidlertid ikke nok til at ændre på de grundlæggende drivkræfter bag ødelæggelsen af den biologiske mangfoldighed.

»I sidste ende er mange af problemerne knyttet til selve væksten i antallet af mennesker på planeten og ændring af livsstilen i form af bl.a. spisevaner efter vestligt mønster. Så dette rejser store globale systemspørgsmål om, hvordan vi lever på denne planet,« siger professor Burgess.

Undersøgelsens indikatorer viser f.eks. en vedvarende vækst i den andel af klodens biologiske primærproduktion, som beslaglægges af mennesket.

Science-undersøgelsen vil blive gennemgået af Neil Burgess på Københavns Universitets kongres Global Challenges: Achieving Sustainability den 22.–24. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • John Fredsted
  • Aksel Gasbjerg
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Michael Kongstad Nielsen, John Fredsted, Aksel Gasbjerg, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

FN er resultatet af medlemslandenes politik. Hvis vi blot ser på, hvordan staten Danmark misligeholder biodiversitet på egen egn, så er det ikke overraskende, at det går så skævt i FN.

Samtidig er den danske stat hurtige til at kritisere tilstanden i fjerne egne. Hvis man vil påvirke andre, er vejen formentlig bl.a. at fremstå som et godt eksempel.

Jørgen Muldtofte

Enig med Kurt L. Hvad angår den hjemlige danske del af målopfyldelsen kan det fastslås med 100% sikkerhed, at vi ikke vil opfylde den del af aftalen der handler om at hindre yderligere udryddelse. Det er delmål 12 som hedder:
"I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt."
Andre mål der i hvert tilfælde ikke nås er 3, 7, 8 og 11 (findes på http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/hvordan-bevarer-...)
Man kan end ikke forestille sig omfanget af de reformer der skulle til i landbruget for at opfylde flg.: "Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed. " Så godt som ingen vandløb opfylder det p.t. Læst bogstaveligt er netop dette delmål i øvrigt også næsten umuligt at opfylde.
Når det kan siges med sikkerhed at målet er udenfor rækkevidde skyldes det, at der slet ikke er sat de ting i værk som en opgave af dette omfang kræver. Det ville kræve en massiv genopretning af økosystemer, med tilførsel af manglende brikker, først og fremmest store græssende dyr. Eneste naturtype der ikke har behov for græssende dyr er strandzonen, alle andre lider under manglende effekt af græssende dyrs bid og tramp og rumsteren. Alle skove og §3- og Natura2000 områder m.v. skulle som minimum afgræsses hvis deres potentiale til at bidrage til omstillingen skulle opnås.
Hvis man virkelig greb opgaven ambitiøst an kunne man ikke engang nå det, og det gør man ikke tilnærmelsesvist - "man" er især embedsværket, regeringen og Folketinget. Nationalparkerne er pånær en mindre kerne af natur opblæste udendørsteatre med pløjemarker og plantager af eksotiske træarter. Vil man tage landbrugsjord ud af dyrkning støder man panden mod en mur, tilsvarende hvis man vil oprette en dyrehave . Den nye naturfond tegner til at skulle medfinansiere rensning af landbrugets spildevand, hvis ikke vedtægten bliver ændret efter høringsperiodens udløb. Den økologiske nøgleart vildsvinet påbydes guhjælpemig stadig udryddet efter svineavlernes diktat. Vildt kvæg skal have øremærker, hvilket gør det uoverstigeligt bøvlet at have selvforvaltende naturarealer med helårsgræsning. Osv. Alt dette skulle ændres, hvorefter ændringerne skulle tage effekt, inden 2020. Glem det.
vh JMu (talsperson for Verdens Skove)