Forsvaret skal lige have lov at komme i gang med sin nye mission i Irak. Men så skal Danmark nok komme op på niveau med de øvrige lande i koalitionen. Også hvad angår åbenhed omkring, hvor de danske kampfly smider bomber.
»Vi skal jo lige i gang, og vi har nogle hensyn til operationen. Først og fremmest er det sådan, at åbenheden jo er betinget af, at vi kan løse vores opgave. Det skal selvfølgelig ikke bruges som en undskyldning for ikke at være åben. Udgangspunktet er åbenhed, medmindre der er andre forhold, der gør sig gældende,« siger viceforsvarschef Per Ludvigsen.
»Det er lidt ligesom offentlighedsloven: Der er indsigt, medmindre der er forhold, der gør, at der ikke er det,« siger generalløjtnanten.
Information beskrev i sidste uge, hvordan det danske forsvar er langt mindre åben om luftkrigen mod Islamisk Stat i Irak end Danmarks vigtigste allierede. Her har man blandt andet valgt i pressemeddelelser at beskrive, hvor og hvad deres bomber rammer på irakisk jord.
Den amerikanske centralkommando, CENTCOM, angav frem til forrige uge i sine pressemeddelelser, hvilke lande, der tog del i bombeoperationer – indtil Danmark kom med. Herefter blev udtrykket »partnernation« taget i brug. USA vil ikke fortælle, hvad ændringen skyldes, men Forsvaret har over for Information bekræftet, at de har sagt til amerikanerne, at Danmark ikke ønsker at blive identificeret i CENTCOM’s pressemeddelelser. En række politikere fra begge fløje har efterfølgende krævet større åbenhed fra det danske forsvar.
Mere åbenhed – men ...
Ifølge viceforsvarschef Per Ludvigsen er det danske forsvar lige nu ved at »synkronisere« sin indsats med de øvrige lande, der bombarderer Islamisk Stat i Irak.
»Vi skal lige finde vores plads i koalitionen og i det land, vi kommer ud til (Kuwait, red.). Der bliver udfoldet meget store bestræbelser på at synkronisere eksempelvis vores åbenhed over for pressen. Vi vil jo meget gerne lægge os op ad det niveau for åbenhed, som den øvrige koalition har. Medmindre der er andre forhold, der gør sig gældende,« siger generalløjtnant Per Ludvigsen.
Som eksempel nævner han det faktum, at USA har langt flere piloter og mange flere fly, samt at de danske piloter kan være lettere at finde.
»Amerikanerne lever i compounds og er tit og ofte relativt afsondret. Vi lever på en anden måde og har en anden form for tilgængelighed. Det er selvfølgelig overvejelser, man tager med, når man siger ’Hvorfor gør vi det anderledes end amerikanerne?’. Men når det så er sagt, så går vi ind i en koalition for at lægge os på nogenlunde samme niveau,« siger Per Ludvigsen.
Hævnangreb
Argumentet om, at danske piloter har en »mindre høstak at gemme sig i«, som en oberst formulerede det over for Information i sidste uge, møder opbakning hos militærforskeren Jens Ringsmose.
»Der er relativt set meget få fly og få piloter. Amerikanerne har hel anden grad af anonymitet end den danske mission. Derfor kan der være en større risiko for, at danske piloter og deres familier bliver mål for gengældelsesangreb,« siger Ringsmose, der er leder for Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Kuwaitisk lukkethed
Som Information omtalte i sidste uge, er luftkrige notorisk svære at dække for medierne, fordi de, der udøver magten – her de danske jagerpiloter – flyver mange kilometer over jorden og i sagens natur er svært tilgængelige. Samtidig er ophold på jorden forbundet med stor fare. I programmet Presselogen på TV 2 klagede journalisten Rasmus Tantholdt over, at han ikke fik adgang til Ahmed al-Jabar-basen i Kuwait, hvor de danske kampfly samt mandskabet er udstationeret. Viceforsvarschefen bekræfter, at Kuwaits regering har frabedt sig journalister på flyvebasen.
»Generelt er det sådan, at de ikke ønsker journalister på basen. Det er selvfølgelig noget, vi arbejder på,« siger Per Ludvigsen og uddyber:
»Der er bare en anden holdning til pressen nogle steder i verden. Men vi prøver selvfølgelig i så vid udstrækning som muligt at sørge for, at døren er åben,« siger han.
Var det ikke en god ide at have strategierne på plads, herunder kommunikationsstrategien, inden at danske fly sendes i krig.
Jeg kan så også forstå at det danske forsvar intet har lært af den nylige indsats i Libyen, men starter på bar bund ved enhver ny indsats.
Det kan måske forklare deres modvilje mod at få evalueret den danske indsats i Afghanistan og Irak, det er jo spild af tid når man nu alligevel starter på bar bund hver gang.
Man skal huske, at de danskere som deltager i krigen er legitime mål.
Eftersom Danmark er er en krigsførende magt.
Så de skal vel gemmes lidt af vejen.
Danmark deltager igen i en krig, selvom Danmark på ingen måde er truet af IS.
Ligeså lidt som der var en trussel imod Danmark under de forrige krige, som Danmark har deltaget i, i de muslimske lande.
Det er klart at et lille aggressivt land som Danmark vækker opsigt.
Ole Nielsen:
Jamen så er du som danskere vel også et legitimt mål eller hvad? så er det vel helt okay hvis der en dag sprænger en bombe i København og det viser sig at være Islamister som stod bag. vil du så sige " jamen helt fint!, vi har jo været i Irak og bombe en terrororganisation som er en af de mest brutale grupper vi længe har haft".
Thomas H. Pedersen.
Hvis man deltager i en ulovlig krig som den forrige Iraq krig.
Ja. Så er man et legitimt mål.
Eller er en del af danske besættelsesstyrker.
Krigen imod IS er ikke en ulovlig krig.... Men du har ret i en krig kan soldater dø ligeså vel som fjendelige kombattanter også kan dø....
Hvis du derimod mener at soldater som har deltaget i de missoner vi har haft de sidste 15 år, er lovlige mål i Danmark, skal du vide det er strafbart at opfordrer til mord på danske borger og også på danske tjeneste mænd.. men du er velkommen til at flytte til et regime som passer langt bedre end det danske samfund hvis du har sådan nogle tanker
Thomas H. Pedersen. Det er så kun vores jagerfly og vores allieredes droner der må dræbe civile, hvis nogen af vores lavteknologiske modstandere svarer igen, så er det jo ren terrorisme.
Kan du ikke selv se din dobbeltmoral?
Thomas H. Pedersen
Du er en hykler.
Når Danmark sammen med USA overfalder et andet land.
Så er det pågældende land fuldt berettiget til at angribe Danmark.
At USA og Danmark så udelukkende angriber forsvarsløse lande som ikke kan slå igen er en anden sag.
Og danske soldater er legitime mål, så længe krigen varer.
Lad mig minde Hr. Ole Nielsen om, at IS ikke, jeg gentager IKKE er en STAT der bliver angrebet af "Danmark sammen med USA". Det er IKKE et "forvarsløst land", det er nemling slet ikke noget "land". Derfor er danske soldater selvsagt heller ikke "legitime mål".
Det havde været klædeligt at informere sig blot en kende, inden der skrues op for udgydelserne her på siden. Der er tale om en terror organisation af værste skuffe, som truer en stat, nemlig Irak.
Hvis du i øvrigt tror, at Danmark er en ø der ikke kan blive ramt af de dønninger der skabes, og blev skabt inden vi sendte vore soldater af sted for at bekæmpe denne trussel, giver du udtryk for en grænseløst naiv holdning. Hvor er det dog begrædeligt, at være vidne til en så magelig og tilbagelænet selvtilfredshed.
Torben Erlund har vist glemt den forrige Iraq krig, Libyen og Afghanistan.
Problemet med IS er skabt af USA og deres shia proselytter i Iraqs regering.
Så problemet er helt selvforskyldt.
Nu er USA og Danmark så i gang med en ny krig.
Som uden tvivl vil give grobund for den næste krig.
Og så fremdeles.
Hvis Danmark bliver ramt af angreb. Så er det selvforskyldt.
Naiviteten er på Torben Ernlunds side.
Gid dog typer som ham ville sætte sig ind i tingene.
Og ikke bare lade andre tænke for sig.
En (tror jeg) ufrivilligt munter besvarelse Hr. Ole Nielsen. :-)
Der udtrykkes en holdning á la "hvis vi bare passer os selv og forholder os HELT stille, er der nok ikke nogen der bemærker os... Vi lukker landets grænser (og vore øjne), og håber på at alt går godt...".
Hr. Ole Nielsen mener tilsyneladende at vi allesammen er skyldige (inklusive kurdere, kristne og Yazidi-minoriteten) og at alle selvforskyldt har påkaldt sig IS overgreb og massakrer.
Med baggrund i Hr Ole Nielsen besvarelse ihukommer jeg den gamle traver "Luk dine små uskyldige øjne.."
Jeg jubler indvendigt over vor grundlovssikrede ret til at ytre vore meninger frit.
Bare der dog samtidigt var udstedt et dekret om at man skal tænke sig om INDEN man gør det.
Danmark har de sidste år markeret sig som en krigsførende nation. Altid i forreste linie sammen med USA. Uanset legaliteten af de krige vi deltager i er det en konsekvens, at modstanderne vi føre krig imod kan svare igen med de midler de råder over.
Det er forhåbentligt noget det ansvarlige folketing har overvejet meget omhyggeligt HVER GANG.
Derfor varer debatterne om vi skal gå i krig ofte op til flere timer !!!
De ansvarlige må i så fald have vurderet, at hver gang USA kalder er vi parate til at øge trusselsbilledet mod hele det danske folk, ikke kun de soldater/piloter vi sender afsted.
Måske skulle man tage en grundig debat op til det næste folketingsvalg om i hvor høj grad at Danmark skal fortsætte med at "lege militær stormagt" eller om vi skulle gå tilbage til at være en humanitær stormagt.
Vel at mærke når vi en gang får ryddet op efter de katastrofer vi var med til at udløse med Irak-krigen i 2003 til 2007, hvor kun et minimalt flertal i folketinget vurderede det var en god ide.
Vi har trods alt et medansvar for at rydde op.
At konkludere der er en forøget trussel også i Danmark er ikke en opfordring til mord, bare en realistisk vurdering hr. Thomas Pedersen.
Ernlund skriver:
"Bare der dog samtidigt var udstedt et dekret om at man skal tænke sig om INDEN man gør det."
Vil manden udelukke sig selv fra debatten.
Ingen forbyder Ernlund at skrive noget vrøvl.
Så længe han holder sig inden for lovens rammer.
Han har det dog åbenbart med ytringsfrihed generelt.
Men tingene hænger jo sammen.
Ernlund skriver:
"Bare der dog samtidigt var udstedt et dekret om at man skal tænke sig om INDEN man gør det."
Vil manden udelukke sig selv fra debatten.
Ingen forbyder Ernlund at skrive noget vrøvl.
Så længe han holder sig inden for lovens rammer.
Han har det dog åbenbart svært med ytringsfrihed generelt.
Men tingene hænger jo sammen.
Information ønsker i sin leder åbenhed om HVOR de danske bomber er anvendt.
Hvis angreb ikke er gennemført i Syrien, kan jeg ved den søde grød ikke gennemskue hvilen værdi denne viden bringer.
Lars B. Jensen:
Så det er civile vi bomber?. dvs. hvis danske fly kommer til at bombe forkert og ramme civile så er det helt okay at der sprænger bomber i Danmark?.
Der er meget stor forskel mellem at danske soldater komme til at dræbe civile og IS dræber bevidst civile.
Bjarne Falk Rangård:
Det jeg mener er at Ole Nielsen mener at det er helt okay at slå danske soldater ihjel i Danmark, måske endda soldater som ikke har været udsendt, for hvordan kan man se forskel på en soldat om han har været udsendt eller ej?.
Men jeg er enig med dig at man skal til at se på om man skal deltage hver gang da politikerne sparer og sparer og ingen siger stop... vores forsvar er blevet skrabet ned til at vi ikke længere kan effektiv forsvare Danmark hvis det skulle være og det bliver kun værre de næste par år.
Det kan godt være jeg er en hykler men i det mindste har jeg ikke et forvrænget syn på tilværelsen..
Hvilken af de lande USA, FN og NATO har invaderet har været forsvarsløse lande?.. og hvorfor er det nu at de gik ind i de lande?. (ja Irak kan godt diskuteres om det var fornuftigt eller ej, jeres holdning er vel at Saddam var en guttermand da han gennem vold og benhård militærstyrer holdte alt ned og gjorde Irak mere fattigt end det nogensinde har været)
Det er hverken OK at bombe civile ved et såkaldt uheld eller springe bomber i Danmark !
For at undgå at dræbe skal man så vidt muligt afholde sig fra at føre krig eller begå terror.
Danmark har indtil de sidste 15 år haft en tradition for humanitær og fredsbevarende indsats kombineret med medlemsskab af en forsvarsalliance (NATO) for at få hjælp ved et uprovokeret overfald fra fremmede magter. NATO er den ene af de 4 søjler der bar dansk udenrigspolitik:
FN,EU,NATO og det nordiske samarbejde.
Der var en grund til at kalde ministeriet for militære anliggender et forsvarsministerium frem for den tidligere betegnelse krigsministeriet. Men den tid er forpasset. Med den nuværende såkaldt aktivistiske udenrigspolitik ville det være mere ærligt at give det navnet krigsministerium igen.
Om det så er det bedste for det danske folks velfærd må tilhængerne af den aktivistiske udenrigspolitik argumentere for eller dokumentere. I 00´erne havde man indtrykket af at det tjente en enkelt persons karriere muligheder (AFR) mest.