Læsetid: 2 min.

Forsvaret lover mere åbenhed om bombeangreb mod IS

Det danske forsvar vil gerne være lige så åbent som sine allierede om bombeangrebene mod Islamisk Stat, siger viceforsvarschef Per Ludvigsen. En ny ’mission update’ indeholder flere detaljer, men fortsat væsentligt færre end eksempelvis USA’s
28. oktober 2014

Forsvaret vil være lige så åbent om sine bombardementer i Irak som sine allierede. Det siger viceforsvarschef Per Ludvigsen.

»Vi vil jo meget gerne lægge os op ad det niveau for åbenhed, som vores koalitionspartnere har,« siger han. Information beskrev i sidste uge, hvordan det danske forsvar er langt mere lukket i sin kommunikation end sine allierede om luftangreb mod Islamisk Stat i Irak. Forsvaret har i dag udsendt en såkaldt ’mission update’, som er mere detaljeret end den første.

Som noget nyt fremgår det blandt andet, at de danske F16 i den seneste uge har smidt 30 bomber på i alt 16 missioner.

»Det er klart et skridt i retning af åbenhed«, siger Jens Ringsmose, militærforsker og leder af Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Danmark er dog stadig et stykke vej fra at nå samme grad af åbenhed som sine allierede, sådan som viceforsvarschef Per Ludvigsen ønsker. Således fremgår det kun, at »missionerne er foregået i både det centrale og det nordlige Irak«, og ikke hvad målet var, ej heller hvilken irakisk by eller provins, det befandt sig i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Indebærer åbenheden om information om, hvor mange børn, kvinder og andre uskyldige som Danmark dræber.
Eller vil denne form for åbenhed blive betragtet som uhensigtsmæssig, når den næste krig skal startes uden debat.

lars abildgaard, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

DU kan bl.a. få den information fra uafhængig Syriske kilder der overvåger både Kurdere, IS og andre aktører herunder også allieredes bombardementer. Jeg så et tal på et tidspunkt der nævnte 30 civile var døde i et bombeangreb i Kobane.
Mht. debatten så blev Danmarks engagement vedtaget med bred enighed i folketinget - dvs. den udvalgte skare der repræsenterer flertallets beslutning ved seneste valg. EL var eneste der ikke stemte for, og har sidenhen dog ændret sin holdning, således at de er for en bevæbning af Kurderne ( formentlig fordi de kan se at den generelle holdning blandt de fleste vælgere er at IS skal stoppes).
Slutteligt er det - i hvert fald efter en krigsindsats, ganske let at søge tal omhandlende tab af civile. Der var jo masser af oplysninger under kampagnen mlm. Israel og Hamas, Koalitionen og Irak, Koalitionen og Taleban / Al Qaeda.
Så er spørgsmålet blot hvem man ønsker at tro på.

Jeg savner beskrivelser af hvor meget VI har ødelagt, og hvor mange VI har dræbt. Et nødvendigt supplement til antal togter og antal bomber. Gerne holdt op mod nogle målsætninger.

lars abildgaard, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Danmark deltager vel næppe i Kobane? Eller har forsvaret brudt mandatet?
Det bedste der kan siges er vist, at der hvor "vi" deltager er der ikke mange civile tilbage.

tilsvarende oplysninger findes med sikkerhed også for det Irakiske område. Skal dog indrømme at jeg selv ikke har set disse.

Og hvad koster det så....

Tja, ud over "de faste udgifter" til fly og nødvendigt personale, kan jeg fra Danmarks krig mod Libyen se, at sådan et gennemsnitligt angrebsvåben på et F-16 fly koster 291.000 kr.

Så 37 x 291.000 - værsgo 10.767.000 - jeg håber man synes, at man får noget for pengene...

lars abildgaard, Rune Petersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Mon ikke man er klar over at et F16 fly samt støttepersonnel ikke der billigt.
beløbet på 10.767.000,- kan man ligeledes sætte op overfor de tabstal der ville være blandt civile der ville blive dræbt af IS når / hvis områderne hvor Danmark gør indsats blev løbet over ende.
så 1000 civile der undgår at blive dræbt af IS koster 10.000 i snit pr liv. det er billigt hvis man spørger mig. havde vi så endda hjulpet 10000 civile ja så begynder det at se fornuftigt ud - men skal menneskeliv gøres op i DKK.
jeg er frisk på idéen om at spare pengene og lade dem dø, eller leve miserabelt under IS kontrol, så har vi intet gjort, men det var billigt.