Nyhed
Læsetid: 6 min.

Grøn CEO: Kapitalismen må revolutioneres

I stedet for en abstrakt vækstdebat, må der arbejdes på konkrete strategier og løsninger, der kan holde den globale økonomi inden for de planetære grænser, lød budskabet på KU’s store miljøkonference
Tre af gårsdagens hovedpersoner på Køben-havns Universitets store bæredygtighedskonference: Peter Bakker, Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Alle var de enige om, at det er nødvendigt at speede erkendelsen om, at de store virksomheder skal omstille sig, op.

Tre af gårsdagens hovedpersoner på Køben-havns Universitets store bæredygtighedskonference: Peter Bakker, Connie Hedegaard og Katherine Richardson. Alle var de enige om, at det er nødvendigt at speede erkendelsen om, at de store virksomheder skal omstille sig, op.

Lizette Kabré

Udland
23. oktober 2014

»Tag ikke fejl af mig. Jeg er kapitalist. Jeg er the bad guy.«

Peter Bakker er på talerstolen i konferencesalen i Radisson Blu Falconer Hotel, en af hovedtalerne på førstedagen af Københavns Universitet, KU’s store bæredygtighedskongres Global Challenges: Achieving Sustainability. 750 deltagere fra en række lande er samlet her for at drøfte løsninger på klima-, miljø- og ressourcekrisen.

Bakker er formand og CEO for World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), og mødeleder Katherine Richardson er spøgefuldt kommet til at introducere ham som en af »the bad guys«, repræsentant for det store multinationale erhvervsliv, der bærer sin tunge del af ansvaret for den globale opvarmning og presset på miljøet og de globale ressourcer.

Men kapitalist og bad guy eller ej, Peter Bakker er måske den af dagens talere, der taler mest lige ud af posen om behovet for omstilling.

»Vi har brug for en revolution af kapitalismen,« siger han, hvis organisation er forum for 200 store virksomheder, der alle har erklæret vilje til at bane vej for bæredygtighed. Unilever, IKEA, Novozymes, Siemens, Coca-Cola, BP, Chevron, Monsanto, Apple, DuPont er blandt navnene på den brogede medlemsliste.

»Kapitalismen søger udelukkende at optimere udbyttet af den finansielle kapital. Dette er den grundlæggende brist. For vi forbruger også af den sociale kapital og naturkapitalen,« siger Peter Bakker.

Så derfor må kapitalismen og dens spilleregler revolutioneres. Hvis ikke rammerne og adfærden ændres, så ikke kun den finansielle kapital, men også den sociale og naturmæssige kapital indgår i ligningen og søges optimeret, så river kapitalismen tæppet væk under sig selv og i samme ombæring civilisationen.

CO2-prisen

At værne om naturkapitalen betyder f.eks. at sætte en pris på udledningen af CO2, siger Peter Bakker.

»Og giv os ikke sådan noget bullshit med tre dollar pr. ton CO2. Vi behøver en pris på 100 dollar pr. ton, hvis det skal virke.«

I EU, hvor det eksisterende kvotesystem prissætter CO2-udledningen, er prisen i øjeblikket 6,2 euro pr. ton, svarende til knap otte dollar.

Bedømt på signalerne fra Ban Ki-moons klimatopmøde i New York sidste måned er en international pris på CO2 efter Bakkers opfattelse et spørgsmål om tid. En undersøgelse fremlagt op til topmødet viste, at 150 store virksomheder allerede i dag opererer internt med en ’skyggepris’ på CO2 som en omkostningsfaktor, man bliver nødt til at regne med.

»En pris på CO2 er uundgåelig. Det siger jeg til alle erhvervsfolk, jeg møder. Og hvad gør man, hvis noget er uundgåeligt: Man lærer at elske det,« siger Peter Bakker.

Hans påstand er, at de visionære dele af erhvervslivet er klar til omstillingen.

»For 15-20 år siden begyndte man at tale om miljø i erhvervslivet. For 10 år siden startede man med corporate social responsibility, CSR. Man indrettede en CSR-afdeling i et hjørne af virksomheden og ansatte en smart ung person til at tage sig af det. I dag er CSR dødt, overstået, ude. Hvorfor? Fordi bæredygtighed nu integreres i enhver afkrog af disse virksomheder.«

Hvis naturkapital og social kapital regnes ind, vil incitamentet til at hindre misbrug og spild blive meget stærkere. Tag madspildet som eksempel.

»En tredjedel af al den føde, der produceres, går tabt. Det er et tab på 700 milliarder dollar. Dette madspild giver i sig selv et bidrag på 11 pct. til de globale CO2-udledninger. Og spildet foregår i en verden, hvor et barn dør af sult hvert sjette sekund,« understreger Bakker, holder vejret et øjeblik og ser på uret.

»Der døde endnu et barn,« siger han.

Vækstdebatten

Den grønne erhvervsmand vil ikke have, at bæredygtighedskampen bliver et slagsmål for eller imod vækst.

»Lad os stoppe den debat. Lad os i stedet fokusere på, hvordan vi kan holde os inden for det tilbageværende CO2-budget på 1.000 milliarder ton. Hvordan laver vi en plan for det?«

Han er meget optaget af de ’planetære grænser’, som den svenske miljøforsker Johan Rockström, leder af Stockholm Resilience Centre, har stået i spidsen for at udvikle, og som Rockström gennemgår på KU’s konference. De i alt ni grænser definerer på et videnskabeligt grundlag, hvor grænsen går for menneskets belastning af f.eks. biodiversiteten, kvælstof- og fosforkredsløbet, reserverne af ferskvand, klimaet m.m. På flere punkter er grænserne allerede overskredet, og ifølge Rock- ström vokser risikoen for at ramme kritiske tipping points, hvor systemet bliver ustabilt, og begivenhederne løber løbsk.

Erhvervslivet er løsningsorienteret, og man må ifølge Peter Bakker bruge erhvervslivets sædvanlige arbejdsmetode til at komme igennem den miljømæssige krise: plan, do, check, act – læg en plan, implementer den, tjek hvordan den virker, juster i lyset af erfaringerne. Så i stedet for at tale abstrakt om vækst skal man ifølge Bakker arbejde konkret på at indrette økonomien, så den respekterer de planetære grænser.

Dette får Katherine Richardson, leder af KU’s Sustainability Science Centre og central drivkraft bag konferencen, til at formidle et spørgsmål fra salen til erhvervslederen:

»Kan ubegrænset vækst foregå i et begrænset system?«

»Nej!« svarer Peter Bakker.

»Kan du mon give et længere svar,« spørger Richardson.

»Nej, selvfølgelig kan den ikke det,« uddyber Bakker.

Hans pointe er, at nok vil verden i et måske hundredårigt perspektiv løbe tør for visse ressourcer, men at gøre det til den aktuelle debats omdrejningspunkt vil spærre for handling her og nu.

»Hvis nogen siger ’stop væksten’, skaber det så megen modstand, at alt går i stå. Der er ingen modsætning mellem at gøre økonomien grøn og så økonomisk vækst. Det er en myte, og hvis man fastholder den, vil man hurtigt blive en minoritet i debatten,« mener Peter Bakker.

Han påpeger, at verden over de kommende mange år skal investere enorme beløb i ny infrastruktur, og hvis man benytter lejligheden til at gøre denne infrastruktur grøn – på energiområdet, i transportsektoren, i byerne … – så vil selve denne omstilling betyde masser af vækst og arbejdspladser.

Formanden for World Business Council for Sustainable Development foregiver ikke, at alle denne verdens store virksomheder er indstillet på eller bidrager til en grøn omstilling.

»Hvis man tjener sine penge på at sælge noget kulstofbaseret, så vil ens forretning jo forsvinde, og derfor må man ændre sin forretning. Taberne bliver dem, der venter. I vil måske kalde dem bad guys – jeg vil kalde dem det gamles forsvarere. Men der kommer et tipping point, hvor de bliver nødt til at bevæge sig. Når forandringen fremstår uundgåelig, vil dem, der stritter imod, også flytte sig,« mener Peter Bakker.

Det sociale tipping point

På KU’s konference, der løber til og med fredag, blev der talt en del om tipping points. Dels dem, der truer med at blive overskredet i klima- og økosystemerne, men også sociale tipping points.

EU’s fratrædende klimakommissær Connie Hedegaard påpegede i sit oplæg, at forskerverdenen, der har leveret så megen naturvidenskabelig indsigt om klimaet, nu også må bidrage med indsigt om sociale mekanismer og adfærd.

»Selv hvis de økonomiske styringsmekanismer var perfekte, og selv hvis vi havde alverdens incitamenter på plads, ville det ikke kunne sikre det tempo, vi har brug for. Der er en adfærdsmæssig komponent, som handler om, hvordan vi skaber en ansvarlighed, der rækker ud over den enkeltes her og nu-interesser,« sagde Connie Hedegaard.

Peter Bakker sagde tilsvarende, at man i erhvervslivet er ved at lære at forholde sig til naturkapitalen og de planetære grænser, men stadig mangler et sprog, der gør det muligt at inddrage og tale om den sociale kapitals betydning. Men måske nærmer et vendepunkt sig.

»Når 400.000 mennesker marcherer i New York og siger ’vi finder os ikke i passivitet’, så er det måske tegn på, at vi nærmer os et socialt tipping point,« sagde Johan Rockström.

Også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der var til stede ved konferencens start, påpegede, at der er sket et skred i bevidstheden om klimaudfordringen.

»Der er en bevidsthed derude om, at det nu er tid til at handle. Der er en bevidsthed blandt unge mennesker, som ønsker at tage del, handle og påtage sig deres del af ansvaret. Vi politikere må gøre det samme,« sagde statsministeren, der i dag drager til Bruxelles for at deltage i EU-topmødeslagsmålet om EU’s 2030-mål for klima og energi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

tak for det referat.
I P1 s Orientering fortalte Karen Hjulnand (eller hvordan det staves) at erhvervslivet ønskede klare udbud fra forskerne.

morten Hansen, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg synes ikke, Bakker lyder særlig klog. Grundskaden er den, at regeringerne er for svage til at regere, og det er de, fordi vælgerne ikke giver de gode politikere magt. Hvorfor gør de så ikke det? Nej, fordi de er forført til forbrug gennem reklamen, som erhvervslivet lever af.
Bakkerfløjen vil så have, at firmaerne opfører sig 'pænt', men det var jo det som regeringerne skulle sørge for, de gjorde. Nu vil de kapitalistiske ræve ikke blot vogte hønsene, men også holde hønsegården i pæn stand. Sødt af dem. Hvor længe holder det mon?
Tror man virkelig, at den usynlige hånd kan redde Jorden? Det er det, det handler om nu og det, man gerne vil have os til at tro. Hvorfor må regeringerne ikke gøre det, de er her for? Der er da ingen, der kan gøre det bedre. Hvis firmaerne får for megen magt, bliver det jo også dem, der begynder at føre rigtig krig mod hinanden - Google mod Appel, Unilever mod Monsanto osv.
Der mangler lederskab.
Når nu Connie kommer hjem til andegården, kan hun jo vise os, hvad en god leder er, i stedet for hele tiden at spise frokost med erhvervslivet.

Så vidt jeg læser teksten, er der ingen af dem, der lyder særligt optimistiske mht. fremtiden, så de tror åbenbart ikke på deres forehavender. Det gør jeg heller ikke. Der skal noget helt andet til.

René Bjerregaard, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ivan Breinholt Leth, Kurt Nielsen, Helge Rasmussen, Jan Pedersen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Anders Vang Nielsen, John Fredsted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det er nu godt vi har fhv. journalist og borgerlig politiker Connie rendende rundt og med mindst ti strittende fingre at forklare os - ja, hvad? ...

Torben Nielsen, Michael Madsen, Per Torbensen, lars abildgaard, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ja, det skal nok hjælpe at kalde naturen for kapital. Kært navn har mange børn.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, morten Hansen, lars abildgaard, Finn Olav Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her sidde så de ansvarlige, for den ulykke de har skabt, i detaljer beskriver skurkene, tilstanden af håbløsheden, som de ser, overalt omkring dem.

Alt imens folk mister livet pga. deres handlinger, eller mangel på samme, så sidder skurkene her og taler om deres værk, med sådanne representanter for folket og kapitalen, så behøves ingen, at lede efter fjender af folket, her er de farligste mennesker der findes, dem med ansvaret, der ikke handler på udfordringerne, der truer os alle på livet.

Torben Nielsen, Helmut R., Mette Hansen, Dan Johannesson, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Information - og tilsyneladende Peter Bakker - er glad for dramatiske overskrifter, men at lægge en (højere) CO2-skat/kvoteloft på udledningerne globalt vil næppe ligefrem være en revolution af kapitalismen, selvom der selvfølgelig er stærke interesser der er imod sådan et skridt.

I øvrigt er jeg enig med Niels-Simon i at det er naivt at appellere til virksomheders samvittighed og gode vilje når det handler om klimaproblemer. Virksomheder er nu engang primært sat i verden for at tjene penge. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men man skal ikke forvente at de af sig selv løser store samfundsproblemer hvis det er i konflikt med deres profitmaksimering. Derfor er det oplagt klodens politikere - og dermed vælgerbefolkningerne, i hvert fald i verdens demokratier - der har hovedansvaret for at indrette spillereglerne fornuftigt, hvad klimapolitikken angår. En global politisk aftalt afgift/kvotesystem af passende størrelse er hvad der skal til for at løse problemet med at holde os inden for de "planetære grænser" på dette område. Instrumentet er sådan set ret ligetil, så udfordringen er primært af politisk art.

Henrik Christensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, morten Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Kapitalismen kan ikke revolutioneres.
Enten må vi leve med den.
Eller også skal den afskaffes.

Torben Nielsen, René Bjerregaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Enig i alle ovenstående skeptiske/kritiske/afvisende bemærkninger. Alligevel er det for mig noget nær mirakuløst, at en erklæret kapitalist i dag overhovedet kan citeres for den selvfølgelige banalitet, som tidens herskende religion, tilbedelsen af DØV, Den Økonomiske vækst, ellers totalt fornægter: »Kapitalismen søger udelukkende at optimere udbyttet af den finansielle kapital. Dette er den grundlæggende brist. For vi forbruger også af den sociale kapital og naturkapitalen,« siger Peter Bakker. »Så derfor må kapitalismen og dens spilleregler revolutioneres. Hvis ikke rammerne og adfærden ændres, så ikke kun den finansielle kapital, men også den sociale og naturmæssige kapital indgår i ligningen og søges optimeret, så river kapitalismen tæppet væk under sig selv og i samme ombæring civilisationen.«

Dermed er Bakker lysende af lysår forud for både vores nuværende økonomiske overvismand og vores nuværende socialdemokratiske finansminister.

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Henrik Christensen, Michael Madsen, Helge Rasmussen, Ivan Breinholt Leth, Kurt Nielsen, randi christiansen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Britta Hansen, morten Hansen, Anne Eriksen, Anders Vang Nielsen, Dan Johannesson og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Legenden fra den store bog kan genbruges. Ifølge denne tog Gud affære og nedbrød Babelstårnet.
Det gør han nok ikke denne gang - i hvert fald ikke på en behagelig måde, den ustyrlige menneskehed taget i betraktning.
Derfor må andre - verdens ledere - i gang med grænsesætningen, før det går helt galt under megen gråd og tænders gnidsel.
Økonomien skal spille med - i stedet for som nu - imod.
Resurserne skal tilhøre staterne og skat derpå skal fylde fælleskasserne.
Skurke ? Vi er alle skurke - mere eller mindre - ynglende forbrugere og omsættere af naturen.

Ejvind Larsen, Michael Borregaard og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Den dames strittende gulerødder på billedet paralyserer ganske tilhørerne. Er det en form for voodoo?

"... 200 store virksomheder, der alle har erklæret vilje til at bane vej for bæredygtighed. Unilever, IKEA, Novozymes, Siemens, Coca-Cola, BP, Chevron, Monsanto, Apple, DuPont er blandt navnene på den brogede medlemsliste."

I et af programmerne 'Frank ser rødt' på DR fremstår IKEA's indsats for bæredygtighed aldeles pinagtig. Mon ikke noget nær det samme ville gøre sig gældende for de andre virksomheder? Green wash min bare røv! De kan rende og hoppe med deres selvforherligende hykleri. Så snak de bare løs på også den konference.

René Bjerregaard, Rasmus Kongshøj, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Helmut R., Tue Romanow, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Michael Kongstad Nielsen, morten Hansen, Kim Houmøller og Anders Vang Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Vang Nielsen

Altså, Peter Bakkers organisation er "forum for 200 store virksomheder, der alle har erklæret vilje til at bane vej for bæredygtighed. Unilever, IKEA, Novozymes, Siemens, Coca-Cola, BP, Chevron, Monsanto, Apple, DuPont er blandt navnene på den brogede medlemsliste."

BP?! Chevron?! Monsanto?! Coca-Cola?! Jeg har aldrig før citeret bibelske skrifter på disser sider, men her nu alligevel:

"Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem." (Matthæus 7:15-16)

Torben Nielsen, René Bjerregaard, Rasmus Kongshøj, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Michael Borregaard, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, John Fredsted, Michael Kongstad Nielsen, morten Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Finn Olav Hansen

Spørgsmålet er hvor meget har et menneske behov for . I USA spiser man i snit dobbelt så mange kalorier som det har behov for og i EU ca. 50% mere end hvad man har behov for. Vi stresser rundt så om få år topper stress og depression ,sammen med fedme , diagnoselisterne. Reelt har vi også brug for hvile, tid med familie og venner og sund kost og motion. Det som vi får ved at forbruge og have behov for flere penge , er at vi bytter vores liv ud med et arbejdsliv og stress , især i en lang række af der erhverv som holder Danmark kørende fx. offentlige ansatte , som i disse år behandles dårligt og fratages deres faglige virkelyst . Kig lidt på hvad vore forældre og bedsteforældre gjorde. De havde slet ikke det store økologisk aftryk som nuværende generationer har når alt forbrug regnes med. Simple Living og slow living er sundere end et liv på stress og adrenalin, og sundere for vores natur og dyr på kloden. Vi behøver ikke at kigge opad på toppen i EU for at få gode ideer til at afhjælpe klimaproblemer. Vores bedstemors livsstil var måske ikke så tosset. Kig på hende istedet. Hun sad ikke i timevis hos frisøren eller havde overfyldte klædeskabe og var på lange flyrejser til Fjernøsten . Istedet havde hun tid til familiens børn. Eller til at hjælpe og trøste et familiemedlem som var i problemer. Min mor kunne styre dette land med mere snusfornuft end nogen af nutidens politikere kan . Så kunne Gucci Helle og Lars Laksko blive sat på smalkost og klimavenligere adfærd.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Vang Nielsen

@John Fredsted: To sjæle, én tanke.

Javist, Ejvind Larsen, det lyder meget fremmeligt, men der er den afgørende forskel mellem finansiel kapital og "naturkapital", at når Bakker siger "optimere" om den ene, mener han en forøgelse (M-C-M), men når han siger "optimere" om den anden, menes han i virkeligheden en formindskelse. (N(atur)-C(ommodity)-M(oney)).

"Optimeringen" består ikke i at forøge eller forbedre naturen, blot i at forringe den mindst muligt, mens vi forøger kapitalen mest muligt. Når sløret således er løftet for det retoriske fupnummer, forekommer Bakker ikke længere så langt forud for den almindelige politikerplapren, men blot som en kapitalist, der søger at formindske sit forbrug af råvarer, fordi det kan betale sig, hvilket de altid har gjort.

Philip B. Johnsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Michael Borregaard, morten Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Knud Chr. Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

»..Jeg er the bad guy.« ...Uh, hvor jeg blir bange.

Jens Thaarup Nyberg

»Kapitalismen søger udelukkende at optimere udbyttet af den finansielle kapital. ... ", og det gør den ved at optimere udbyttet af den sociale og naturmæssige kapital; det fremgår af kapitalformlen for produktion og markedslogikken.
Men det er da fremragende, hvis Bakker mener profitmotivet skal slettes.

Torben Nielsen, Ejvind Larsen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Og nu gik det lige så godt. Vesten har det sidste årti bidraget til civilisationsudviklingen kloden over som verdens politimand og demokratiske korsfarer, og samtidig var der fri adgang til et umådeligt luksusforbrug med alle tænkelige goder og for enhver smag. Og så begynder nogen at snakke om, at der er følger af vores alle sammens elskede luksusforbrug, og som nu er ved at slå igennem med ubønhørlig kraft, at vores luksusforbrug er ikke bæredygtigt. Det er og blive jo ikke andet end noget venstreorienteret bavl og nonsense og fordrukket sludder. Vi vil have lige og ubeskåret adgang til luksuslivet og frem for alt, vi vil have væksten tilbage. Det er det, som lederne er sat i verden for at sikre. Vores allesammens gode liv og velfærdsstat med friværdi og tre biler pr. middelklasse husstand. Større og bedre veje. Så må fattigrøvene tage toget. Vi vil vækst. Det og det alene. Ikke andet. Sådan.

Hvis man skal tage CEO Peter Bakker alvorligt så lyder det som om han mener, at det er politikernes og statens opgave at skal lægge bånd på kapitalismen. Han glemmer blot at kapitalisterne har købt og betalt for det demokrati vi har, og at det er designet til netop ikke at gribe ind overfor kapitalismen.

Så vi kommer nok til at revolutionere demokratiet først...

Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Sarah Nynne Holm, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Ivan Breinholt Leth, Kurt Nielsen, randi christiansen, Ejvind Larsen, Michael Borregaard, morten Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Betegnende, at HTS taler om 'dem derude'.

Der er ingen forbindelse.

Henrik Christensen, Michael Reves, Ejvind Larsen, Gert Selmer Jensen, morten Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Storkapitalen er bare på forkant med udviklingen.
Skulle der komme en opfindelse. Fornyede, forenklede produktionsmåder. Måske nosser politikerne sig hårdt pressede , på et tidspunkt, sammen til at sætte krav og begrænsninger for vanviddet. Eller også er der ingen vej tilbage og" vinden vender".
Her er storkapitalen ( de store multinationale virksomheder) så klar til at kuppe omstillingen. De skal nok sørge for, at score kassen, skumme fløden, høste vores alle sammen frugter.
Under påberåbelsen af den private ejendomsret, deres selvbestaltede højere kompetence, en hær af kampberedte advokater - der håndhæver patenter, bestikkelse af politikere og vælgere vil storkapitalen sørge for at det er dem der til stadighed sidder på den grønne gren.

Michael Borregaard

Artiklen viser to ting - iøvrigt et godt indlæg af JSN - for det første som Niels Simon skriver 1) At så længe regeringer er erhvervslivets skødehund og ikke vagthund, skal man ikke forvente meget for den side, ud over tom luft, og for det andet 2) At det Victor Hugo sagde, at ingen regering kan stoppe en idé hvis tid er kommet, er lige så relevant, som ordene indebærer!

Jens Thaarup Nyberg, Torben Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Ikke "DR-Derude", men "DK-Derude".

Alan Strandbygaard

Når vi nu taler så meget om 'BÆREDYGTIGHED' og 'VÆKST', var det så ikke en idé udelukkende at se det fra planetens side?

Jeg har en meget stærk fornemmelse af, at så kommer resten helt af sig selv. Med forlov.

Helge Rasmussen, randi christiansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Skulle man i øvrigt apropos hvad Victor Hugo sagde, lettere omskrive HC Andersens “Klokken”, er klokken en magisk rekvisit, det handler om at lytte til de mislyde og den besjæling der symbolisere naturens ånd og væsen - og her er det nu engang sådan,, at det gode, det sande og det skønne lider under lobbyismens og erhvervslivets luner, fælles er dog, at ingen regering, end ikke den legale lobbyisme, kan stoppe en idé hvis tid er kommet - herunder lovgivning.

Når det kommer til spørgsmål om arbejdsløshed i øvrigt - læs fritidssamfundet - er denne i sin reneste essens jo alene en skabelse af de institutioner og den lovgivning som eksisterer - det kaldes regulering ud fra devisen om, at et samfund ikke er bedre end sine dårligst stillede borgere!

Det undrer mig lidt at folk her i tråden kan opfatte udtalelser som de nedenstående som særlig opsigtsvækkende eller kontroversielle:
"»Kapitalismen søger udelukkende at optimere udbyttet af den finansielle kapital. Dette er den grundlæggende brist. For vi forbruger også af den sociale kapital og naturkapitalen,« siger Peter Bakker.

Så derfor må kapitalismen og dens spilleregler revolutioneres. Hvis ikke rammerne og adfærden ændres, så ikke kun den finansielle kapital, men også den sociale og naturmæssige kapital indgår i ligningen og søges optimeret, så river kapitalismen tæppet væk under sig selv og i samme ombæring civilisationen."

Udtryksformen er selvfølgelig ret dramatisk, men som jeg læser teksten, er det grundlæggende blot en konstatering af at et ureguleret marked ikke er hensigtsmæssigt når produktion og forbrug medfører negative eksternaliteter. Og forurening er netop en negativ eksternalitet. I sådan en situation er der behov for at det offentlige griber ind med regulering. Det princip er ret grundlæggende fornuftig samfundsøkonomi og har været anerkendt i årtier i videnskab og f.eks. blandt embedsmænd og politikere der arbejder med problemstillingerne. Arthur Cecil Pigou (1877-1959) lagde navn til Pigou-skatter, som er det rette svar her, så det er ikke ligefrem nogen ny indsigt. Og heller ikke specielt kontroversiel efter min mening.

Ja, @Claus Jensen (23. oktober, 2014 - 16:45), hvis Bakker ikke ønsker andet end, som du skriver: blot at formindske forringelsen af naturen mindst muligt, »mens vi forøger kapitalen mest muligt«. har du selvfølgelig ret i, at så er han blot en ganske gemen »kapitalist, der søger at formindske sit forbrug af råvarer, fordi det kan betale sig, hvilket de altid har gjort.«

Men for mig går modsætningen afgørende mellem på den ene side den finansielle kapitals opgørelser i abstraktionsterrorens metafysiske pengestørrelser over for på den anden side "naturkapitalen"s materielle, fysiske kilo, kvadrat- og kubik-meter, proteinbalancer, CO2-ekvivalenter, dyre- og plantearter, antal dyr og planter, økologiske fodaftryk, økologiske rygsække...

Min opfattelse var (er), at det er denne fundamentale modsigelse, der er ved at gå op for mr. Bakker. Kommer den til sin ret i en virkeliggjort økonomi, er det naturligvis et spørgsmål, hvor meget der så bliver tilbage af kapitalismen? Men kan det egentlig ikke være lige meget, bare kapitalismens 'grundlæggende brist' bliver udslettet. Af Bakkers revolution!

Ejvind Larsen:

Jeg tror, du læser alt for meget ind i det. Med "finansiel kapital" mener Bakker slet og ret kapital. Han blander så nogle poppede begreber ind i ligningen, der hedder social kapital og naturkapital, som blot er en leg med ord. Der er ikke noget "kapital" over nogle af de to udover den måde hvorpå de indgår underordnet i den egentlig kapitals ligning - M-C-M.

"Finansiel kapital" lyder ganske rigtigt, som om han snakker om den klassiske modsætning til den industrielle kapital, men hvis det virkelig er hans ærinde, og han ikke blot jonglerer med flere popord, han ved fænger post-2007, så er det blot en ny lygtemand.

Den "finansielle kapital" sidder ikke som en overbygning, der tvinger den industrielle eller nogen anden kapital til at forurene mere, end de ellers ville. Kapital(isme) er kapital(isme), den følger sine egne love og vi ser observer blot dens forskellige udtryk (fænotyper, som de siger i biologien), mens den jager hid og did, drevet af den evige kamp mod profitratens tendentielle fald.

Men Alternativet har for engangs skyld ret, her behøver vi ikke så megen teori, vi kan bedømme Bakkers forståelse på hans uinspirerede løsningsforslag om mere af det samme - sæt CO2-afgiften op. Sådan ser kapitalisten ud, når han pisker sig selv med en imaginær fjer.

Jens Thaarup Nyberg, Torben Nielsen, Sarah Nynne Holm og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Blot det forhold at bakker anerkender social-og naturkapital som relevante for det samlede regnskab, er da nye toner fra den kant. Nuværende status er jo den groteske, at erhvervslivet ikke betaler den reelle kostpris. Såfremt det var tilfældet, ville der nok blive udvist rettidig omhu i ressourceadministrationen - men det ville jo også implicere den store omstilling, og at den priviligerede kaste, den 1%, slap slanterne. En plan for planeten, tak. Nu er det måske så småt ved at fise ind under tænkehatten, at vi lever i et system med begrænsede ressourcer (indtil videre) og at der i hvert fald ikke er noget, der hedder væk. Rettidig omhu ifht må være et mindstekrav til dem, der påtager sig lederansvar - også til de som i kraft af deres finansielle kontrol er i besiddelse af den uofficielle magt. De vil gøre klogt i denne gang at huske, at der ikke er flere snydebilletter, det er slut med at blæse og ha mel i munden - tiden er nu inde til at få orden i huset.

Torben Nielsen, Ejvind Larsen, Helge Rasmussen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Poul Schou du skriver: Bakkers udmeldinger er ikke ..særlig opsigtsvækkende eller kontroversielle... grundlæggende blot en konstatering af at et ureguleret marked ikke er hensigtsmæssigt

Det kommer vel an på om problemerne tænkes løst lokalt her i Danmark, eller om problemerne opfattes som globale og derfor kræver en global indsats.

Hvis vi indfører pigovianske skatter i Danmark flytte vi vel blot forureningsindustrien ud i verdens uregulerede ikke beskattende lande.

Torben Nielsen, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Bakker er måske blot "klassisk liberal", der savner lidt med og modspil fra statens side.
Dvs. for at markedet skal kunne fungere optimalt, er det nødvendigt, at staten sætter rammerne .
Paradoksalt nok vil markedet køre af sporet, hvis ikke staten er medaktør. Uden statslig indblanding vil markedet ende i monopoler, karteller, høje priser mm. Dvs. at helt paradoksalt er markedet fuldstændig afhængig af staten for at kunne være frit.
Det er det Liberal alliance og andre markedsfundamentalister aldrig har eller har villet forstå. De vil bare lade alting flyde frit - laissez fair.
Her er markedet så ved at køre ud over kanten mht. miljøet, hvorfor man har brug for staten.

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Bill Atkins og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Bill Atkins,

ja, konkrete problemer skal selvsagt løses på det geografiske niveau som de hører til. Et globalt forureningsproblem som klimaproblemet skal løses ved fælles globale tiltag. Regionale problemer som svovlforurening ved regionale aftaler; mere lokale problemer i de enkelte lande eller områder.

Spændende diskussion. Jeg blev personligt glad for at høre at en CEO taler om $100 afgifter pr ton co2.

Jeg er enig med Poul Schou i at det åbenlyst ikke er et specielt nyt forslag, men erhvervslivet taler trods alt ikke så ofte om det (Anders Eldrup og McKinsey har dog tidligere været ude og foreslået dette, såvel som andre i det private).
Jeg er også enig med Poul Schou om fornuften i kvotesystemer, der bare er mere effektive end beskatning. Jeg er dog skeptisk ved ideen om et globalt kvotesystem, ikke fordi det er en dårlig ide, men fordi det er en urealistisk ide. Istedet ønsker Alternativet - hvor jeg er ordfører for økonomisk omstilling - at Danmark går foran og inspirerer andre ved f.eks. højere afgifter på ressourcer frem for arbejde. Samtidig bliver vi nødt til at arbejde for reformer af de internationale handelsaftaler, da importafgifter er svære at implementere idag, hvilket som omtalt andre steder i tråden medfører at dansk produktion let kan flyttes til andre lande.

Forskerne omkring planetare grænser taler netop om polycentriske løsninger, altså at løsningerne ikke kommer fra et centrum, men fra mange niveauer. Fordi dette er den eneste måde at skabe det nødvendige momentum til at få gennemført de store omstillingsprocesser mens tid er.

Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
randi christiansen

100 $ afgift pr t co2 - vil det ikke bare være et pust i sivet? Alligevel vil socialøkonomisk kompensation være nødvendig, hvis ikke regningen skal slå bunden ud af almindelige husholdningsbudgetter. En heftig reallokering af ressourcerne altså, og der skal nok være noget erhvervsliv, der får det hårdt - men bring it on. Jo før jo bedre.

Præcis morten Hansen, producenterne er underlagt "konkurrencens tyrrani".

Karl Marx giver et eksempel på fænomenet i Das Kapital: Teglværksfabrikkerne i England henvendte sig i 1860 til regeringen for at bede den om, via lovgivning, at forbyde børn under 12 år at arbejde på deres egne fabrikker - de kunne ikke selv blive enige om at gennemføre et forbud - og det ødelagde deres omdømme at beskæftige børn under 12 år.

Hellere end at regulere hist og pist burde man i dag nok se på "konkurrencens tyrrani" under ét - det er selve drivkraften i kapitalismens hensynsløse jagt på profitmaksimering - og således skyld i en lang række uhensigtsmæssigheder så som: ressourcekrige, vigende lønninger på lavtlønsområdet, spekulationsbobler, konkurser, spild i produktionen, monopoldannelse, skatteunddragelse osv....

...faktisk var det "konkurrenens tyrrani" man satte ud af kraft, da man skulle bilægge finanskrigen 2008. Ingen banker (næsten) fik ikke lov at vælte selv om mange var konkurreret helt ud over kanten.

morten Hansen, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ejvind Larsen har jo ret. Der er et eller andet ejendommeligt nyt i, at storkapitalen nu tilsyneladende fremtræder mere 'progressiv' end nogen folkevalgt regering. En del klimaforskere o.a. har påpeget det problematiske i, at de folkevalgte har en kort horisont - frem til det næste valg - og at dette på katastrofal vis, blokerer for den nødvendige langsigtede planlægning. (Underforstået at vælgerne ikke er så gode til langsigtet tænkning.) Er det kapitalens oprør mod det 'reaktionære' folk og deres parlamentariske repræsentanter, som skal frelse os alle fra druknedøden?

Inden vi falder i svime af benovelse over Peter Bakkers 'revolutionære' udmeldninger, bør vi måske kræve en mere klar afstandstagen fra de neoliberale positioner om frie markeder, mindre stat og mere vækst. (Den såkaldte grønne vækst er ikke nogen evighedsmaskine - højst en kort overgangsfase.) En omstilling til en mere bæredygtig økonomi, vil kræve et enormt statsapparat og en minutiøs statslig planlægning. Frie markeder vil næppe kunne sikre, at ressourcer cirkulerer i lukkede kredsløb. Ligesom markedet ikke kan pålægge afgifter for energi og ressourcer eller om nødvendigt rationere visse former for forbrug. Det frie marked for enhver pris er en dødsejler, og hvis vi ikke indser det i tide, kan vi ende i det som nogen engang har kaldt øko-fascisme.

morten Hansen, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Rune Wingård. "Polycentriske løsninger" lyder sympatisk, men spørgsmålet om sådanne løsningers tidshorisont presser sig på, jo mere vi tøver. En række forskere har påpeget, at centrale løsninger ofte har været svaret, når krisen skærper til. Paul Gilding (The Great Disruption) bruger præsident Roosevelt's omstilling af USA's økonomi til krigsøkonomi i løbet af måneder som et eksempel til efterfølgelse. Nazismen truede med at destabilisere verdensøkonomien, og Roosevelt's projekt indebar et stærkt lederskab, men holdt sig jo indenfor de kendte demokratiske rammer. Spørgsmålet er, om det er muligt overfor f.eks. et evt. klima- og ressorucemæssigt kollaps? Jørgen Randers (2052 - A Global Forecast) forudsiger, at Kina vil have visse organisatoriske fordele, når omstillingens nødvendighed for alvor presser sig på. Naturen forhandler ikke, og når vi løber ind i muren, vil spørgsmålet om vores demokratiske idealer blive ubehageligt presserende.

randi christiansen, morten Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Peter Bagger taler om den finansielle og sociale kapital samt naturkapitalen. Fint nok at få skilt de tre områder ad ligesom vi gør med den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Men alligevel er det en lige lovlig upræcis måde at stille problemfeltet op på i forhold til mulige løsninger på klima-, miljø- og ressourcekrisen. Det er rigtigt, at det er det store multinationale erhvervsliv, der bærer sin tunge del af ansvaret for den globale opvarmning og presset på miljøet og de globale ressourcer. Men hvad med den sociale kapital forstået det antal mennesker der står til rådighed for den finansielle kapital? - den abstrakte pengemagt der gennem investeringerne i vareproduktionen til stadighed arbejder på at maksimere eller i bedste fald opretholde sig selv? Ja, sålænge de flokke af mennesker, der målrettet gennem deres lønarbejde
kan er værdifulde og bidrager til status quo eller maksimering af af finanskapitalen så mener jeg man kan kalde dem social kapital. Men hvad kan man kalde dem når de ikke arbejder for den finansielle kapital - så er de vel overflødige og dybest set en belastning for kloden. Så er de henvist til at forsøge at overleve direkte af de naturressourcer de kan skaffe sig adgang til. Og Peter Bagger, her er der virkelig problemer skulle jeg hilse og sige. Trængsel, elendighed, sult, håbløshed og depression - hvad vil du gøre ved det? Du skulle måske overveje at give det naturgrundlag, som den finansielle kapital erobrer og lægger beslag på tilbage til de sultende. Så er jeg sikker på at den vanvittige og håbløse overproduktion af industrielt producerede fødevarer med den abstrakte og overjordiske profit-penge maksimering som den primære målsætning ville ophøre.

Niels Ishøj Christensen

Bill Atkins, 23. okt. kl. 17:45. Helt enig, vi kommer til at revolutionere den så højt besungne styreform, demokrati - i stedet vil jeg foreslå jokrati, se www.miljodemkratiet.dk - og i stedet for den ubegrænsede og grådige kapitalismes velfærdssamfund vil jeg foreslå et retfærdssamfund, dvs et samfund hvor etik og de globale fælleskabernes rigtige handlinger indtager hæderspladsen i stedet for industrisamfundenes globale forbrug og den evige stræben efter kapitalvækst. Kære danskere, vi må så småt begynde at vænne os til et mere nøjsomt - men af den grund ikke et mindre varmt menneskeligt, sjovt og rigt liv.

randi christiansen, morten Hansen, Bill Atkins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

OBS! Det rigtige link hedder www.miljodemokrati.dk

http://www.miljodemokrati.dk er nok det rigtige link, ikke sandt Niels Ishøj Christensen? Hvis indlæg jeg ellers fuldt ud kan tilslutte mig.
Og det gælder stort set alle trådens indlæg, også for så vidt Claus Jensens 23. oktober, 2014 - 20:34, med netop den tilføjelse Ivan Breinholt Leth leverer 24. oktober, 2014 - 01:03.
Ja Rune Wingård 23. oktober, 2014 - 23:40: »Spændende diskussion,«
Tak – og fortsæt ;-)
!

Knud Chr. Pedersen

Det er lidt noget gammelt noget I henviser til, altså Miljødemokratiet. Artikler fra 2010-11. Det lyder som om, at det hele er slået over på standby. I øvrigt var deres link til en vælgererklæringen en henvisning til en arkæologisk hjemmeside. Så?

Niels-Simon Larsen

Man bør vel glæde sig over den mindste forbedring, og når nu en kapitalist siger 100$ er det jo en klar forbedring fra 3 eller 6 $. Det minder mig om dengang, Svend Auken sagde 20kr pr.l. benzin. Man bør glæde sig i mindst et sekund. Det næste spring bliver at få det vedtaget og overholdt, og her behøver vi ikke gå så langt, for vores egen Helle har svaret på side 11 i dagens avis, hvor hun går varmt ind for en klimaaftale, men tilføjer, '...men også, så vores firmaer tør foretage de langsigtede investeringer'.
I denne totalt usikre verden tør firmaerne ikke ret meget andet end det sædvanlige. Klart nok. Hvorfor skulle det ene firma turde noget, som det andet firma ikke gør?
Tilbage til start: Uden bevidste og myndige vælgere, der vil påtage sig et medansvar bliver der ingen løsning. Hvordan bliver vi så disse vælgere? Tja, EL har prøvet i 25 år. Godt gået som det hedder.
Skal vi så have mere af det samme eller noget nyt?

Ejvind Larsen, Henrik Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ser først nu Ejvinds link til Miljødemokratiet. Anede ikke eksistensen af det. Det siger noget om, hvor svært det er at nå ud, eller også har jeg bare sovet. Der er mange grupper, der forsøger at slå igennem dynen, en 4-5 partier.
Noget vil vise sig, som det hedder.

Torsten Jacobsen

Intet nyt under solen:

»Hvis nogen siger ’stop væksten’, skaber det så megen modstand, at alt går i stå. Der er ingen modsætning mellem at gøre økonomien grøn og så økonomisk vækst. Det er en myte , og hvis man fastholder den, vil man hurtigt blive en minoritet i debatten,« mener Peter Bakker.

Han påpeger, at verden over de kommende mange år skal investere enorme beløb i ny infrastruktur, og hvis man benytter lejligheden til at gøre denne infrastruktur grøn – på energiområdet, i transportsektoren, i byerne … – så vil selve denne omstilling betyde masser af vækst og arbejdspladser.

Økonomisk vækst er det eneste der betyder noget for Peter Bakker, og i forlængelse gør det samme sig sikkert gældende for de øvrige, vellønnede, velfriserede og utvivlsomt velmenende deltagere ved denne kongres.

Økonomisk vækst betyder 'Business as usual'. Man kan så omskrive Peter Bakker-citaterne ovenfor, så hans budskab træder tyderlige frem:

»Hvis nogen siger ’gør noget ande end Business as usual’, skaber det så megen modstand, at alt går i stå. Der er ingen modsætning mellem at gøre økonomien grøn og så Business as usual. Det er en myte , og hvis man fastholder den, vil man hurtigt blive en minoritet i debatten,« mener Peter Bakker.

Han påpeger, at verden over de kommende mange år skal investere enorme beløb i ny infrastruktur, og hvis man benytter lejligheden til at gøre denne infrastruktur grøn – på energiområdet, i transportsektoren, i byerne … – så vil selve denne omstilling betyde masser af Business as usual og arbejdspladser.

Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

I stedet for at spilde tiden med at lade sig pacificere af magthavernes salonfæhige diskussioner om hvordan de bedst sikrer hegemoniets beståen (læs: Hvordan pøblen med dens fakler og høtyve bedst holdes fra døren), så er det på tide at bryde ud af hypnosen. Skoggerlatter er passende til formålet, og ellers kan jeg da anbefale en samtale mellem Russell Brand og Naomi Klein, som jeg faldt over for nyligt:

http://www.russellbrand.com/2014/10/podcast-russell-and-naomi-klein-talk...

Søren Kristensen

"EU’s fratrædende klimakommissær Connie Hedegaard påpegede i sit oplæg, at forskerverdenen, der har leveret så megen naturvidenskabelig indsigt om klimaet, nu også må bidrage med indsigt om sociale mekanismer og adfærd."

Socialvidenskab og adfærds- ditto er, ligesom økonomi, måske ikke helt så beregnelig som naturvidenskab, men eksisterer der ikke allerede masser af litteratur om og forskning på området? Uanset svaret på det spørgsmål er det da utroligt spændende hvis politikerne begynder at tage disse aspekter af den samlede overlevelesstrategi så alvorligt, at det (eller de) rent faktisk gør noget ved erhvervslivet. For når jeg læser artiklen lyder det unægtelig som om vi er nået der til hvor snak og hensigtserklæringer ikke længere er tilstrækkeligt. Jeg må dog indrømme at jeg allerede forlods havde anelser i den retning.

Knud Chr. Pedersen

Den nye EU klimakommissær Arias Canete, tidligere formand for olieselskabet Angelmo, der har hovedsæde i skattelyet Panama. En oliebaron og skattespekulant i spidsen for EUs ambitiøse klimamål?

Ejvind Larsen, Henrik Christensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

N-S L : " Uden bevidste og myndige vælgere, der vil påtage sig et medansvar bliver der ingen løsning. Hvordan bliver vi så disse vælgere? "

Det kan vi vel ikke vente på ? Vælgerne er alle i demokratiske lande. Du udstiller demokratiets svaghed.
Man kunne spørge - hvordan får vi modige politikere, der siger til vælgerne - sådan !
Minder om minister/embedsmand debatten. Hvem har det reelle ansvar.
Lederne skal vælges og tækkes vælgerne. Derved skubber de ansvaret fra sig : Vi har ansvaret, men må spørge vælgerne. Som : Vi må bede om accept af, at de skal nedsætte den materielle levestandard. Får vi denne accept, kan vi handle - ikke før.
Håber dette giver mening.

Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, randi christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

At gøre økonomien grøn i Peters Baggers forstand er blot at fortsætte med at monetarisere alt (dvs værdisætte og gøre alt i samfundene til noget der kan købes, sælges, ombyttes og kapitaliseres via penge). Men en egentlig fremtidig grøn økonomi skabes kun ved for det første at afmonetarisere store dele af de globale og for mennesker nødvendige naturressourcer, dvs gøre dem modstandsdygtige overfor de store pengekapitalers grådige erobringsfelttog og tage natur-ressourcerne tilbage som dele af kloden, der skal forvaltes og fordeles direkte efter fælles globale aftaler uden penges og kapitalers mellemkomst - at jokratisere kloden. For det andet - og det bliver også en meget, meget stor politisk udfordring - så er det pinedød nødvendigt at stoppe den galopperende befolkningstilvækst så vi bliver stående på ca. det antal hoveder som vi er i dag

Sider