En mangfoldig gruppe af eksperter fra hele verden samledes for første gang forleden i Berlin for at nå frem til, hvad der må være en af de mest skelsættende beslutninger i menneskehedens historie. Det spørgsmål, forskerne og andre specialister står over for er sådan set lige til, omend svaret er langtfra enkelt:
Er tiden inde til at erklære den epoke, vi lever i, for afsluttet og indvarsle en ny æra – en, som er kendetegnet ved menneskehedens aftryk på kloden?
Den 30 personer store gruppe, der består af geologer, klimaforskere, økologer og en enkelt advokat for en god ordens skyld, vil indlede deres overvejelser i et til anledningen booket lokale på Haus der Kulturen der Welt – et samtidskunsthus i Berlin.
Som så mange andre ting i geologiens verden, er der ikke meget, der går hurtigt ved International Commission on Stratigraphy (ICS), den institution, der beslutter, hvilke periode, vi befinder os i.
Men opkomsten af og den uformelle indarbejdelse af ordet ’antropocæn’ til at beskrive menneskehedens nye epoke har tvunget dem til at handle. Ordet antropocæn kommer af græsk anthropos ’menneske’ og kainos ’ny’, altså ’menneskets nye tid’.
Ordet fandt vej ind i hverdagssproget, efter at Paul Crutzen, en hollandsk kemiker og nobelprismodtager, brugte begrebet i år 2000. I et nyhedsbrev argumenterede han for, at den nuværende geologiske epoke burde få et nyt navn, som afspejler de omfattende og vedvarende aftryk, mennesket sætter på jorden.
Den officielle begyndelse på den antropocæne periode ville betyde enden på den holocæne, den geologiske periode, vi lever i nu. Holocænen betegnede en periode, hvor mennesker koloniserede nye områder, og Jordens befolkning voksede massivt.
Det er ikke defineret ordentligt
Selv om mange forskere er glade for begrebet holocæn, fængede antropocæn hurtigt. Det fandt vej ind i arkæologer, historikere, klimaforskere og miljøforkæmperes ordforråd. For ICS, som stejler hver gang begreber bliver anvendt, der ikke er ordentligt defineret, var antropocænbegrebets fremkomst et stort problem.
ICS reagerede som enhver anden stor, konservativ organisation ville have gjort. Det underudvalg, som beskæftiger sig med såkaldt kvartær stratigrafi, nedsatte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at diskutere antropocæn. Arbejdsgruppen har selv sat 2016 som deadline for udarbejdelse af et konkret forslag, som ICS så kan overveje.
»Crutzen, som ikke er geolog, men en af de største moderne videnskabsfolk, har ret beset smidt en lille håndgranat ind i de geologiske tidsdefinitioners verden,« siger Jan Zalasiewicz, formand for ICS’s antropocænarbejdsgruppe.
»Længe før geologerne overhovedet kom på banen, var ordet begyndt at blive brugt vidt og bredt.«
Formanden for arbejdsgruppen, Colin Waters, en ledende geolog ved British Geological Survey, siger, at begrebet er begyndt at få forskellige betydninger, efterhånden som det har spredt sig til forskellige grupper, en tilstand, der uvægerligt vil give problemer.
»Det er blevet så udbredt nu, at mindst tre tidsskrifter bruger begrebet antropocæn i deres titler, og alligevel er der ingen, som klart ved, hvad det betyder. Det er som at have en række udgivelser om juratiden, uden at nogen ved, hvad det er. Vi har behov for en fælles forståelse,« siger Colin Waters.
Jordens historie er opdelt efter den internationale geologiske tidsangivelse, som udarbejdes af ICS.
De længste tidsenheder er perioder, som f.eks. den tertiære periode, der strækker sig fra omkring for 66 millioner år siden til omkring for 2,5 millioner siden. Epoker er kortere, såsom den eocæne epoke, der løber fra for 56 til 34 millioner år siden. Endnu kortere er tidsalder, som f.eks. den messianske tidsalder, der spænder mellem fra syv millioner år siden til for fem millioner år siden.
Arbejdsgruppen er nødt til først at finde frem til en definition på antropocæn, og siden hvorvidt gruppen ønsker at indstille til, at ICS gør begrebet officielt og i så fald på hvilket niveau.
Crutzen har foreslået det som en ny epoke – som også endelsen ’cæn’ antyder – og arbejdsgruppen vil bruge dette forslag som udgangspunkt.
Før i tiden har ICS undersøgt sten for at definere forskellige tidsperioder i Jordens historie. Den cambrianske periode, som begyndte for mere end en halv milliard år siden betegner det øjeblik, hvor store grupper af dyr for første gang viste sig som fossiler i stenlag. Denne gang kommer tegnene måske til at være mindre forunderlige.
Én type tegn, der markerer begyndelsen af den antropocæne epoke, og som gruppen vil overveje, er den pludselig og globale forekomst af radionuklider, som 1940’erne og 1950’ernes atombomber har efterladt. En fordel er, at plutinonium, cæsium, strontium og andre substanser kan tidsfæstes til en specifik historisk dato såvel som de kan aflæses som linjer i stenene, såkaldte gyldne spyd.
»Grænsen kan f.eks. trækkes ved 1945, da dette tog sin begyndelse,« siger Zalasiewicz.
Andre mulige markører er den udbredte brug af plastic, frigivelsen af polyaromatiske kulbrinter fra afbrænding af fossil energi og blyforurening fra benzin – alt sammen forekomster, der efterlader markante spor på Jorden.
Crutzen har argumenteret for slutningen af det 18. århundred som startskuddet for den industrielle revolution. Men nogle forskere er indædte modstandere af dette. Det gælder bl.a. Phil Gibbard, en geolog ved Cambridge, som oprindeligt nedsatte arbejdsgruppen.
Det her er blot en mellemistid
»Jeg går ikke ind for at dette formelt skal betegnes som en geologisk tidsinddeling. Jeg mener, at det er en særdeles vanskelig opgave,« siger han.
»Vi lever i en mellemistid, og der er ingen tvivl om, at vi stadig befinder os i den periode, og den kaldes holocænen.«
Mike Ellis, der er medlem af arbejdsgruppen og leder af afdeling for klimaforandringer ved British Geological Survey, er uenig.
»Den primære planetrelaterede forandringsproces er over os, så navnet på vores epoke bør afspejle dette. Simpelthen. Det vil være en anerkendelse af, at mennesker og den menneskelige proces er lige så naturlig en proces som alle andre naturlige processer, vi normalt tænker på, som f.eks. vulkaner og jordskælv. De ting, vi gør og de ting, vi skaber; de regler og den lovgivning, vi udarbejder for at kontrollere måderne, hvorpå vi lever. Alt dette er naturlig processer, og de har deres udspring i de ting, vi kalder Jorden.«
©Guardian og Information
Oversat af Nina Trige Andersen
