Interview
Læsetid: 4 min.

’Kan vi ophæve slaveriet, kan vi også vinde klimakampen’

I Malawi er klimaforandringerne ikke et abstrakt fremtidigt problem, men en katastrofe, der vokser dag for dag. Håbet er det stærkeste våben, mener klimaaktivist Herbert Mwalukomo, der sammenligner bekæmpelsen af klimaforandringerne med kampen mod slaveri og apartheid
’Jeg er vokset op i det nordlige Malawi. I slutningen af 90’erne havde vi den første oversvømmelse – siden er de kommet hvert år, også i mit eget hjem.’ Klimaforandringerne når helt til hoveddøren hos Herbert Mwalukomo, 36-årig klimaaktivist.
Udland
30. oktober 2014

Hvis man stirrer længe nok på vandspejlet over Malawi-søen, der dækker over en femtedel af Malawis areal, ser man de globale klimaforandringer lige ind i øjnene. Søen fordamper et lille stykke år for år, og Shia-bifloden leverer ikke længere vand nok til bønderne og de dæmninger, som genererer størstedelen af Malawis el. I det sydøstafrikanske land er klimaforandringerne ikke en abstrakt frygt for fremtiden, men en katastrofe, der vokser dag for dag, forklarer den 31-årige malawi og klimaaktivist, Herbert Mwalukomo:

»Mens vi sidder og snakker nu, mangler en halv million malawier mad, fordi adgangen til vand er blevet så usikker. Floderne tørrer ud, og så kommer der kraftige regnskyl, som oversvømmer min egen fødeby næsten hvert år. Det skader landbruget, hvor 80 pct. er selvforsynende bønder. I gamle dage kunne bonden regne med, at regntiden begyndte omkring 11. november – men nu er det umuligt at forudsige,« fortæller Herbert Mwalukomo.

Han kan lire analysen af Malawis vandproblemer af i søvne. Det er nødvendigt som koordinator for landets største klima-ngo, Civil Society Network On Climate Change (CISONECC). ngo’en har siden 2008 indsamlet videnskabelig data om klimaforandringerne, som Herbert bruger til at sparke døre ind i landets ministerier og fremskynde politisk handling.

Håb i det håbløse

I denne uge deltager Herbert Mwalukomo som observatør ved FN’s Klimapanels møde i København – men ifølge Herbert Mwalukomo er klimakampens største problem ikke mangel på data. Det er mangel på værdier og aktivisme.

»Det er ikke nok at handle, bare fordi forskerne siger, at du skal. I klimakampen handler det om, at vi inderst inde i os selv mærker vigtigheden af den her sag, og den erkendelse byder dig at handle. Alene fordi det er det eneste rigtige at gøre som menneske,« siger Herbert Mwalukomo.

Han peger på journalistens iPhone-telefon og lydoptageren på skrivebordet foran sig:

»Hvad nytter det at jagte vækst, flere mobiltelefoner og dyrere tøj? Det største problem i den internationale klimakamp er, at vi stadig diskuterer klima ud fra et vækstparadigme. Vi har brug for en radikalt mentalitetsændring. Vi skal tale ud fra miljøværdier i stedet.«

Herbert Mwalukomo ved godt, det er nemt at miste håbet, når verdens ledere år efter år mødes til klimatopmøder uden at nå en løsning. Han erkender, at klimakampen alt for ofte tabes i det politiske spil om retten til vækst, hvem der skal betale regningen og den indbyrdes konkurrence mellem stormagter som Kina og USA.

– Hvordan ændrer man på det? Det virker meget svært …

»Det er nødt til at starte med nogen. Det er nødt til at starte et sted,« svarer Herbert Mwalukomo, smilende.

– Hvem? Hvor?

»Dig og mig. Lige her. Igennem historien har vi set bevægelser, hvor folk har kæmpet for det umulige, fordi de troede på det. Tænk på slaveriets afslutning, på apartheids opløsning. Det var ændringer med helt uoverskuelige økonomiske konsekvenser – men folk havde en dyb tro på, at det var det rigtige at gøre.

»Den erkendelse mangler vi i klimadebatten i dag. For det handler ikke længere om, hvad der er økonomisk muligt, men hvad der er moralsk rigtigt at gøre,« fastslår Herbert Mwalukomo.

Herbert Mwalukomo ved godt, det er nemt at miste håbet, når verdens ledere år efter år mødes til klimatopmøder uden at nå en løsning.

Herbert Mwalukomo ved godt, det er nemt at miste håbet, når verdens ledere år efter år mødes til klimatopmøder uden at nå en løsning.

Symptombehandling

Et bankende klimahjerte kan dog ikke stå alene. Det skal følges op med konkrete forslag og handling, forklarer han.

»Vores ngo, CISONECC, har opnået respekt fra Malawis politikere, fordi vi ikke bare råber tomme slagord ud i luften, men kommer med konkrete løsningsforslag, de kan arbejde med. Vi har været med til at udarbejde en national klimakatastrofeplan og bidrager til udkastet for en samlet klimastrategi,« lyder det.

– Når man læser udkastet til Malawis klimastrategi, handler den ikke så meget om at forhindre klimaforandringer, men om at ruste samfundet til at håndtere fremtidige katastrofer. Er det ikke bare symptombehandling?

»Sandheden er, at Malawi allerede mærker klimaforandringerne lige nu og her, så vi er nødt til at tænke i tilpasning. Der vil komme oversvømmelser hvert år, om så vi brugte hele vores nationale budget på at bremse klimaforandringerne. På et nationalt plan kan vi intet gøre for at forhindre det, og netop derfor har vi brug for det internationale samarbejde,« siger Herbert Mwalukomo.

Han advarer derfor kraftigt imod, at politiske ledere opgiver målsætningen om at reducere drivhusgasser i atmosfæren, for i stedet at investere i klimatilpasning, såsom bygning af diger i lavområder:

»Til de næste COP-møder er det afgørende, at vi ikke glemmer hovedopgaven: At bremse klimaforandringerne og den fortsatte opvarmning af Jordens klima. Hvis klimatilpasning overhovedet skal give mening på lang sigt, er vi nødt til én gang for alle at stoppe vores negative påvirkning af klimaet. Vi må finde en balance.«

Frustrationer

Malawis regering har flere gange udskudt at vedtage klimastrategien, men efter planen sker det i slutningen af år 2014.

»Udfordringen er – som altid – pengene. Specielt i et fattigt land som Malawi,« forklarer Herbert Mwalukomo.

Derfor er han også bekymret over rygterne om, at et rigt land som Danmark overvejer at skære i klimamidlerne på udviklingsbistanden.

– Historisk set har Danmark bidraget væsentligt mere til CO2-udledning og global opvarmning end Malawi, men alligevel rammes dit land væsentligt hårdere af klimaforandringerne. Frustrerer det dig?

»Det gør det. Big time. Men jeg har forståelse for, at de danske forfædre ikke anede, at den industrielle revolution ville skabe de her konsekvenser. Men nu står vi med en kæmpe udfordring, og lande som mit lider uproportionelt meget i forhold til et land som Danmark. Det frustrerer mig da,« erkender Herbert.

»Men det fjerner ikke mit håb for en international løsning, der skaber balance mellem landene. I stedet for at jeg læner mig tilbage og er frustreret over, at det er Danmarks eller nogen andres skyld, så vil jeg hellere spørge: Hvad skal der gøres? Og hvad kan jeg gøre for at hjælpe til?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hasse Gårde-Askmose

Der kan nok sættes et spørgsmålstegn ved, om slaveri på globalt plan er afskaffet.

Det samme gælder "den lille apartheid" og for den sags skyld "bare" apartheid.

Tænk blot på den hjemlige debat omkring flygtninge, islam osv. osv.
Ingen partier nævnt. Ingen partier glemt :-(

Bortset fra det:

HVIS man vil gøre gælden, at slaveri og apartheid er afskaffet og tænker på den tid, det har taget...altså hvis det er afskaffet, er den tidshorisont alt, alt for lang, når det kommer til klimaændringerne.

Lise Lotte Rahbek, curt jensen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard og Susanne Villaume anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Det vigtige i denne kamp, er, som det var med slaveriet, at der var et folkeligt oprør imod tingenes tilstand.

Slaveriet blev sfskaffet, fordi almindelige mennesker ikke selv ville bryde sig om, at blive behandlet som en slave blev.

Bryder folket sig om, at Jorden ødelægges under vore fødder?

Men jeg synes nu der bliver en større og større bevågenhed omkring naturkatastrofen som helhed. Gør der ikke?

Det bliver svært, da det samtidig betyder et opgør med kapitalismen, som vi kender den. Hvor mange slanger vil vride og vende sig? Vil de kunne forhale tingene så meget, at sidste salgsdato bliver overskredet?

Henrik Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Rigtigt. Slaveri og apartheid er ikke besejret og er de besejret eller forholdene i det mindste blevet forbedret ét sted, dukker de op et nyt sted.

Kampen mod disse misforhold skal og må opretholdes på lige fod med klimakampen. Hæmningsløs og utæmmet vækst og forbrugsfest er lige skadelig for begge formål, hvorfor begge mål går hånd i hånd.

Andreas Kallesen

Vi har aldrig ophævet slaveriet. Slaver findes i alle lande inkl. Danmark, hvor man bruger skatter og afgifter som stedfortræder til tvunget ulønnet arbejde.

I Danmark har bankerne taget pant i befolkningen, mod de penge som man har lånt Staten Danmark. På Wall Street vil samtlige danskeres navne figurere, og der vil være angivet hvor meget den enkelte dansker er værd som person/slave for bankerne i Ounces of Silver.
De beregner hvor meget Energi/penge en person kan producere i løbet af livet.
Pengene/energien leveres tilbage til bankerne i form af skatter, afgifter, lån, renter og forbrugsvarer som er købt på baggrund af reklamer.

Hvad angår klimaetkrisen, er det blot et fupnummer, som skal bruges til at kræve globale skatter, i form af CO2 afgifter og CO2 skatter på alle produkter og lønninger.

Slaveriet blev ikke ophævet. Englænderne stoppede trafikken med Amerika of Afrika i 1815 -England havde ingen kolonier i Afrika på det tidspunkt som man købte slaverne af andre afrikanere. Omkring 1850 og frem beskriver dem kristne opdagelsesrejsende som David Livingstone slaveriet i den Afrikanske lande og de arabiske køb af sorte slaver. Han og andre taler for et indgreb mod det og det bliver i realiteten grundlaget for den bristiske kolonisme af Afrika fra omkring 1870. Det er det Kipling kalder for "den hvide mands byrde". Slaveriet er ikke væk i Afrika idag -der har været beskrevet slaveligende forhold med børn i cacaoplatager. Sovjet havde på mange måde og slaveri i deres straffesystem og det samme med Kina.

Bangladesh er 1000 fold være ramt af de klima ændringer verden uomgængeligt står over for...

Lad Malawi dø! Det angår ikke os. Vi kender ikke de mennesker. Og i øvrigt er bliver jorden koldere, og vi er på vej mod en ny istid.

Philip B. Johnsen

Koncentrationslejer partierne i Danmark, er en vidneførsel af slave politik.

Vestens vækstbaserede samfund, der skaber de menneske skabte klimaændringer, skabet krigsflygtninge og klimaflygtninge, vil nu sende, de uønskede traumatiserede mennesker i koncentrationslejre, som kan ende med, at blive udrydningslejre, med den fortsatte vækst politik, de danske og ligesindede vestlige politikkere, er tilhængere af, med frihandel på forsill afbrænding, som nu den EU vil indlede med USA.

Det danske demokratiske valgte folketing, har flertal for torturlejre, hvor krigstraumetasierede flygtninge modtaget i Danmark, i strid med de nuværende underskrevne konventioner, skal forsøges deporterede til, lejre i f.eks. det klimakatestrofe tørkeramte Afrika det er, at sammenligne med en dødsdom, for de ramte flygtninge det er, at slukke håbet om en fremtid for deres børn.

Danmark er ikke et land, der modtager krigs/klima traumatiserede flygtninge, det skal være sådan, at folk i nød frygter, at komme til Danmark og derfor søger til andre lande.

Føj siger jeg bare, national ekstremister, har fået flertal i Danmark.

Phillip:

Sikken en lettelse at læse dit indlæg! Jeg har i længere tid gået rundt med tanken om at Bashar al-Assad, er at bebrejde for klimaforandringerne - Det er rart at finde ligesindede!

Jeg bliver dog så nysgerrig....Kunne du mon henlede min opmærksomhed til de nævnte "koncentrationslejre" vi her til lands har anlagt? Hvor er det man gasser flygtninge, tvinger dem til at arbejde sig ihjel, udsulter, henretter i rask væk osv?

Ydermere.....Jeg undrer mig! Enten er dit billede af Danmark åbenbart ikke nået frem til flygtningestrømmene, eller også bærer man åbenbart ønsket om døden i Danevang, for vores lille morderiske nation modtager for øjeblikket ret så store mængder flygtninge sammenlignet med andre EU nationer - Det er da påfaldende ud fra din beskrivning.

Philip B. Johnsen

Jens Haushøj

Du vil håne min holdning, men viser din egen tilslutning, til den førte politik, den er ikke noget at prale af, hvis du spørger du mig.

Endelig en mand med energi og gaa paa mod.

Der er jo lige foer en olietilhaenger som jeg begynder at lytte.

...det handler ikke længere om, hvad der er økonomisk muligt, men hvad der er moralsk rigtigt at gøre siger Herbert Mwalukomo.

Men vi er vel enige om at Staten (..og dermed erhvervslivet) lovgivningsmæssigt skal bakke op om det "moralsk rigtige" ellers sker der ikke rigtig noget?

Slaveriets afslutning kom aldrig for sent. Bedre meget sent end endnu senere. Klimaet har en deadline indbygget. The Point of no Return. Der hvor floden tager magten fra selv den mest hærdede Rafter.

Vi har desværre en trist evne til udskyde uomgængelige handlinger. Som lige nu digital post. Hvor banalt det end kan lyde, er livet meget banalt. Klimaet derimod er ekstremt kompliceret. Gad vist hvad der allerede er sat i gang. Kloden har en lang hukommelse.

Det rigtig uhyggelige er at det nok nærmest er vores egen arts civilisation der er på vej ud med badevandet. Vi kan ikke leve i et vacuum. Vi er selv natur før kultur, selvom vi vist bilder os selv ind at det forholder sig omvendt som de bymennesker som vi er blevet.

Phillip - Håne din holdning? Aldrig. - Udtrykke mig sarkastisk omkring den komplet overskruede analogi du disker på med -Ja!

Jeg tror der på denne planet forefindes ganske mange mennesker, samt deres efterkommere, der vil finde din sammenligning af Sandholmlejren med himmelstrøgene under Gulag og den tyske værnemagt en kende fornærmende.

Ironisk nok tror jeg sådan set vi befinder os på samme side politisk, da jeg finder vores flygtningepolitik forkastelig, men din udlægning har jeg svært ved at se formålet med.

Philip B. Johnsen

@Jens Haushøj
Man er velkommen til, at håne min holdning, men som jeg ser det, har jeg slået stregerne ved t'erne og sat prikkerne over i'erne, hvor det eneste reelle modargument, syntes at være, at beskrive vandet, alt imens man ser på mennesker, der drukner i det.

Jeg har tre drenge, der ser verden gå i opløsning, forårsaget af grådighed og jeg har ikke råd til dette retoriske sludder med, hverken højer eller venstre national ekstremister.

Stop væksten!

Nu du ikke har råd til dette "retoriske sludder" hvad laver du så egentlig her?

Men bare rolig, jeg er ikke fremmed overfor limpinden på disse breddegrader, så for nu ikke at spilde din tid:

Død over kapitalen og dens grumme lakajer i USA, stop væksten, deleøkonomi nu, verden er i lort til halsen og vi er de eneste sandhedsvidner, nedlæg DF, alle er ofre for vesten og STOP SÅ VÆKSTEN! - Se det er god retorik :)

Philip, selv om vi pillede grådigheden ud af mennesket, så ville det kapitalistiske system generere eksternaliteter og fejlallokering alligevel. Da finanskrisen ramte os var headlines: "SYSTEMFEJL". Hurtigt blev dette ændret til "Grådighed" ...altså en menneskelig fejl.

Udover at tiltrække grådige mennesker omfatter det kapitalistiske system også kortsigtede investeringer, luksus- og overforbrug, discountprodukter, lønpres, osv. ...altså systemfejl.

Evald, er der den store forskel på slaveri og så migrantarbejdere der må have to og tre jobs for at tjene en rimelig døgnløn? Et højhus i Dubai koster en femtedel af et højhus i Nordeuropa.

Fra Ing.dk:
Tømreren Elalamala har meldt sig syg, fordi han har smerter i ryggen. Vi møder ham foran den hvide barak, hvor han deler et værelse på 12 m2 med fem andre arbejdere. Der er ingen aktivitet. Kun fluerne i fælleskøkkenet, der spiser rester fra morgenmaden.

Elalamala kommer fra Tamilnadu-provinsen i det sydlige Indien og taler kun sit eget sprog. Takket være vores indiske taxachauffør finder vi ud af, at han har efterladt sin kone og tre børn for at rejse til Dubai. Han tjener 1.500 kroner om måneden plus logi for 12 timers arbejde seks dage om ugen. En løn, der ligger over gennemsnittet.

Philip B. Johnsen

@Bill Atkins
Det er kompliceret selfølgelig er det ikke nemt, det nytter ikke tage håbet fra folk, fattige skal kunne komme ud af fattigdom, men det starter med omlægning til bæredygtighed, hvilket er et stop for vækst, på andres bekostning, fossilstof afbrænding udfasning, ved ekspropriering af værdier, der vækstes ved, at slå ihjel i klimaforandringer, først da kommer der en omstilling.

Jens Thaarup Nyberg

"--- Tænk på slaveriets afslutning, på apartheids opløsning. Det var ændringer med helt uoverskuelige økonomiske konsekvenser – men folk havde en dyb tro på, at det var det rigtige at gøre.
»Den erkendelse mangler vi i klimadebatten i dag. For det handler ikke længere om, hvad der er økonomisk muligt, men hvad der er moralsk rigtigt at gøre,« fastslår Herbert Mwalukomo. ..."
Jeg husker kun apartheids opløsning, et resultat af lokal kamp, internationalt pres og det hvide styres erkendelse af de uholdbare i situationen - lad os nu se hvordan det går Israel - , men, ja, vi har mulighed for en økonomi der inddrager hensynet til klimaet.