Læsetid: 2 min.

’Nogle lande er hårdere ramt’

For den 19-årige designstuderende Sara Prisco fra Napoli har eurokrisen medført endnu ringere udsigter til fast beskæftigelse: ’Afstanden mellem rige og fattige bliver helt klart større’, siger hun til Information
7. oktober 2014

Sara Prisco er 19 år og kommer fra Napoli, men i det seneste år har hun boet og studeret i Rom.

I den italienske hovedstad studerer hun tøjdesign ved Istituto Europeo di Design i bydelen Testaccio, hvor hun netop har indledt det andet år i et treårigt forløb.

Hun tilhører en gruppe på omkring 4,3 mio. italienere mellem 15 og 24 år, som ikke figurerer i beskæftigelses- og arbejdsløshedsstatistikkerne, fordi de er under uddannelse. Samtidig sætter ungdomsarbejdsløsheden nye rekorder i Italien, kun overgået af Grækenland og Spanien.

Ifølge den seneste rapport fra Consiglio nazionale dell’economia e del lavoro, et rådgivningsorgan for regeringen der ser på økonomi og beskæftigelse, vil beskæftigelsen næppe nogensinde vende tilbage til niveauet før krisen. Over 70 procent af de italienere på Sara Priscos alder, som trods alt før eller siden kommer i arbejde, ender med at blive ansat på den ene lavtlønskontrakt med den ene udløbsfrist efter den anden.

Udvikler det italienske samfund sig i retning af mere eller mindre lighed?

»Afstanden mellem rige og fattige bliver helt klart større.«

Hvordan kan man mærke det?

»Det kan man mærke i hverdagslivet – på alle mulige måder. Når man beskæftiger sig med mode og luksus, bliver man f.eks. opmærksom på, at stadig færre kan tillade sig at købe det. Men for dem, der har råd, er der tilsyneladende stadig ingen grænser.«

Hvordan er krisens følger efter din mening blevet fordelt mellem EU-landene?

»Der er helt sikkert nogle lande, som er blevet hårdere ramt på grund af den politik, som er blevet ført. Grækenland og Italien er blevet hårdest ramt. Nu klarer Grækenland sig allerede bedre, men det gør Italien bestemt ikke. Så det afhænger helt sikkert af den førte politik. På den anden side er der så Tyskland, der slår alle – både hvad angår politisk lederskab og økonomisk udvikling. De har ligefrem nydt godt af krisen. Det er Tyskland, som bestemmer Europas skæbne.«

Hvordan påvirker det din holdning til regeringen i Italien?

»Min holdning har sådan set ikke ændret sig. Der er brug for større samhørighed og mere integritet i italiensk politik. Der er for meget korruption og for stor uenighed. Så længe den politiske situation ikke bliver bedre, vil økonomien lide under det. Partierne må blive bedre til at tale sammen.«

Er EU efter din mening en del af problemet, eller kunne et dybere europæisk samarbejde være en løsning?

»Jeg tror i hvert fald ikke, at det ville være den rette løsning at forlade euroen, som nogle har foreslået. Vi er i stedet nødt til at kigge på resten af Europa og må forsøge at udvikle os i retning af de stærkeste lande i EU. Vi har i snart mange år været i gang med en stor globaliseringsproces, så det ville efter min mening være en stor fejl, hvis man pludselig forlader et vigtigt, fælles projekt som EU.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu