Læsetid: 4 min.

Når økonomernes teorier skader økonomien

I 50 år har Milton Friedmans ideer påvirket økonomisk politik uden at give de ønskede resultater. I en ny bog gør kommentatoren Jeff Madrick op med ikonet og undrer sig over, hvorfor økonomen, der fik ret, J.M. Keynes, ikke er blevet rehabiliteret
16. oktober 2014

Det var den britiske filosof Adam Smith, der midt i Oplysningstiden fremlagde den elegante og enkle teori, at et marked for økonomiske transaktioner altid vil befinde sig i ligevægt uden statens indblanding. En sælger og en køber kan selv komme frem til, hvad den ideelle pris på produktet bør være, mente filosoffen.

Men det krævede ifølge Smith fuld gennemsigtighed. Hver part skulle sidde inde med tilstrækkelige oplysninger til at træffe den korrekte beslutning. Ellers ville markedet ikke være i perfekt ligevægt.

Det krav har imidlertid vist sig at være umuligt at opfylde i den virkelige verden.

Ikke desto mindre har økonomer siden Smith været dybt påvirket af princippet, der er kendt som markedets ’usynlige hånd’, skriver den økonomiske kommentator Jeff Madrick i sin nye bog, Seven Bad Ideas – How Mainstream Economists have Damaged America and the World.

»Min hovedanke mod langt de fleste akademiske økonomer er, at de forfægter ideer, som gang på gang viser sig ikke at virke efter hensigten. Hvordan kan det være? Jeg tror, det skyldes al den tid og de midler, de lægger i at forske, og ønsket om at værne om fagets renommé som en ægte videnskab,« siger Madrick.

»I stedet for at finde beviser for deres ideers gyldighed bliver ideerne ophøjet til doktriner. Nogle går så langt, at de skaber kriterier for afprøvelse af deres ideer, som giver indtryk af, at de virker.«

I bogen gør Madrick op med syv ideer, som ortodokse økonomer – altså mainstream-tænkere – fortsat tror på til trods for eksistensen af empiriske fakta, der enten trækker fra i den endelige udregning eller simpelthen modbeviser deres teorier.

Bogen er skrevet kort og koncist og har fået stor ros hos anmelderne, vigtigst fra nobelpristageren Paul Krugman, der er klummeskriver for The New York Times.

I velhavernes tjeneste

Madrick understreger, at det næppe er et tilfælde, at mange af de ideer, som mainstream-økonomer i USA fører frem, gavner de velhavende amerikanere, de store koncerner og bankerne på Wall Street.

»Der går en direkte linje fra Smiths idé om ’den usynlige hånd’, der skaber en perfekt ligevægt på markederne, til modstanden mod at lade staten regulere den finansielle sektor. Finansøkonomer mente, at ’den usynlige hånd’ ville regulere finansmarkedet,« siger han.

Men det endte med det store krak på Wall Street i 2008 og den dybeste og længste økonomiske recession siden 1930’erne.

Ifølge Madrick er problemet ikke kun økonomernes fejlagtige opfattelse af deres fag som en videnskab. Han påviser også en bred accept af økonomiske aktiviteter, der strider mod det knæsatte princip om ’den usynlige hånd’.

»I årevis foregik handel med de såkaldte derivativer på Wall Street i hemmelighed. Det strider mod princippet om, at markedet kun fungerer perfekt, dersom alle har fri adgang til oplysninger om finansproduktet. Det er hyklerisk, at finansøkonomer så gennem fingre med den hemmelige handel,« siger den amerikanske økonom.

Et andet illustrativt eksempel med vidtrækkende konsekvenser for økonomien er den inflationsbekæmpende politik, som centralbanker og regeringer har ført siden de voldsomme prisstigninger i forbindelse med de to oliekriser i 1970’erne.

»Det er oplagt, at man i 1980’erne blev nødt til at hæve renten for at bringe priserne ned i et lavere leje. Men så sætter man vilkårligt et inflationsmål på to procent uden at have noget bevis for, at det er et ideelt leje for økonomien. Herefter blev lav inflation til en doktrin, der medvirker til at presse lønningerne ned, og som skaber relativ høj ledighed,« påpeger Jeff Madrick.

Skurken Friedman

Den store skurk i Madricks beretning er den amerikanske økonom Milton Friedman, hvis teoretiske udredninger var lige så elegante og tilsyneladende universelt gyldige som hans idols, Adam Smith. Der var blot en hage – de holdt ikke stik. Men det var Friedman inderligt ligeglad med, skriver Madrick. Den store økonom indrømmede sjældent at have taget fejl.

Men fordi politiske beslutningstagere enten lytter til økonomiske rådgivere, som var de orakler, eller vælger og vrager mellem deres råd alt efter deres ideologiske overbevisning eller politiske dagsorden, kan teorierne have en ekstremt skadelig effekt på økonomien og almindelige menneskers tilværelse.

Det er den mest chokerende konstatering i Jeff Madricks bog. Økonomer foregiver at vide bedst under dække af en videnskabelig gyldighed. Når det så går galt, kan vælgerne smide politikerne på porten, men den økonomiske visdom synes at forblive uberørt af de dårlige resultater. Nogle økonomer reviderer deres doktriner, andre nægter at gøre det.

»En af de mest besynderlige ting er, at Friedman stadig har så stor indflydelse på økonomernes tænkning til trods for de mange skæbnesvangre fejltagelser,« siger Jeff Madrick.

»Hans store konkurrent i det 20. århundrede, den britiske økonom John Maynard Keynes, burde for længst være blevet rehabiliteret af mainstream-økonomer. Selv efter præsident Barack Obamas stimulus-pakke i 2009, der reddede tre mio. job og USA’s økonomi fra en længere recession, er Friedmans konservative ideer stadig mere udbredte end Keynes’. Det er ikke alene uforståeligt, det er utilgiveligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Oxvig
  • Knud Haugmark
  • Johannes Lund
  • Søren Ansbjerg
  • Søren Roepstorff
  • Claus Høeg
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Henrik Christensen
  • Flemming Scheel Andersen
  • randi christiansen
  • Stig Bøg
  • Rune Petersen
  • Bodil Waldstrøm
  • David Zennaro
  • lars abildgaard
  • Bjarne Andersen
  • Lars Lundberg
  • Jens Falkesgaard
  • Espen Bøgh
  • Jørgen Steen Andersen
  • Steffen Gliese
  • Rasmus Knus
  • Merete Jung-Jensen
  • Torben Arendal
  • Ole Henriksen
  • Toke Andersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Dorte Sørensen
Thomas Oxvig, Knud Haugmark, Johannes Lund, Søren Ansbjerg, Søren Roepstorff, Claus Høeg, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Stig Bøg, Rune Petersen, Bodil Waldstrøm, David Zennaro, lars abildgaard, Bjarne Andersen, Lars Lundberg, Jens Falkesgaard, Espen Bøgh, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Knus, Merete Jung-Jensen, Torben Arendal, Ole Henriksen, Toke Andersen, Palle Yndal-Olsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fat det nu:
Økonomiske teorier har intet med empirisk baseret videnskab at gøre.
Det er et sammensurium af normative ideer, lidt i familie med teologien, og det væsentligste formål med økonomisk teori, som den har været praktiseret til dato, er at legimitere ophobning af værdier hos de til enhver tid siddende magthavere.
Den eneste grund til at Keynes fik den indflydelse han havde i efterkrigstiden var angsten for kommunismen. Nu hvor vi har globaliseringen og den virtuelle økonomi, er der ingen grund til at bestikke hverken arbejder- eller middelklassen, så nu skal der fuld fart på omfordeling fra produktion til kapital.
Hvad de færreste nyklassiske økonomer er opmærksomme på er hvad Marx kaldte skismaet mellem lokal- og global kapitalisme, populært sagt, at den enes arbejdere er den andens kunder, så når lønarbejdernes indtægter falder og sikkerheden forsvinder, forsvinder produktionskapitalens kunder også. Derfor fortsat recession.

Søren Roepstorff, Michael Madsen, Preben Haagensen, Helmut R., Torben Nielsen, Henrik Christensen, Flemming Scheel Andersen, Mads Kjærgård, Torben K L Jensen, randi christiansen, Janus Agerbo, Michal Bagger, Peter Voss, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Tue Romanow, Claus Jensen, Uffe Bundesen, Laurids Hedaa, Bodil Waldstrøm, Espen Bøgh, Lars Lundberg, Jens Falkesgaard, Thorbjørn Thiesen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Einar Carstensen og Michael Reves anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet går helt tilbage til Adam Smith, for blot fordi markeder ville befinde sig i ligevægt uden indgriben, gør dem jo ikke til den ideelle indfrielse af samfunds og individers mål. Tværtimod er selv den antagelse jo først og fremmest et argument i middelklassens kamp imod overklassen for at komme til fadet - på bekostning af lønmodtagerne.
Desuden gør markedstænkningen arbejde og materialisme til alt for vigtige elementer i menneskelivet.

Preben Haagensen, Torben Nielsen, randi christiansen, Janus Agerbo, Lene Christensen, Lars Lundberg og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Finn Olav Hansen

Lad være med at købe al det lort. Vi kan undvære de fleste af alle forbrugsvarerne: Vi spiser ca 50 procent for meget i DK og ofte af en usund produceret fødevare, hvorfor skal vi købe alt det elendigt produceret tøj , osv. Modvækst er vejen frem inden vi drukner i klimakatastrofer. Vi bytter vores tid og liv ud med arbejdstid for at kunne købe så meget der er unødvendigt for et godt liv. Inden du ser dig om har du byttet dir liv ud med forbrugsvarer som er forældede og itu dagen efter indkøbet. "Vækst " kan skiftes ud med modvækst og så kan vi undvære alle de økonomers teorier og deres pseudovidenskab. Køb mindre lort og få et liv istedet med tid til mere væsentlige ting end forbrug.

Michael Madsen, Torben Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, randi christiansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Aldrig har han haft mere ret den australske geofysiker Geoff Hughes der har skrevet denne bog: http://sacktheeconomists.com/. En dejligt let læst bog der piller neoliberalisternes påstande fra hinanden. Bogen kan købes som e-bog. aus$ 5,00. God læselyst.

Lene Christensen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

man har glemt to hoved hjørne sten i Milton Friedmans ideer.

Negativ skat, ( også kendt som borgerløn eller ubetinget basis indkomst)

fuld solvens bag alle banker ( også kendt som gode penge, et monetært system hvor staten og staten alene laver alle penge)

Tager man en trejde hjørne sten med fra den yderst george henry insprierede økonom Milton Friedmans, som han også selv berørre i flere debatter om at flytte, skatten fra arbejde til grundskyld egendomme, og land,

Så er Milton Friedman nok en af de mest misforståede økonomer i verden, vi lever i en uheldig uhellig FUSION mellem Milton Friedmans ideer og J.M. Keynes. hvor keanes styre penge dannelsen som der skal forsat ske som gæld i private banker, keans har marko økonomien med en vis forsat kontrol over vores velfærds systemer, mens Milton Friedman fik lov til at liberalisere bankerne, og resten af økonomien, verden har aldrig haft en ren Milton Friedmans løsning selv om det faktisk er den der vil kunne løse vores umilbare problemer, https://www.youtube.com/watch?v=xtpgkX588nM

Negativ skat ubetinget basis indkomst, vil løse vores problemer med automatisering, gøre det aktraktivt for alle at arbejde mens vi sikre velfærd for os alle, og her har Keynes ventiler som der kan indstilles som automatiseringen vil udfase flere og flere jobs, ved at bruge median indkomsten, som rettesnor for den ubetingede basis indkomst, her er 50% et godt sted at starte da det er fattigdoms grænsen,

en økonomi med en valutta som der ikke er skabt som gæld vil ikke skulle aftvignes rente udgiften i dannelsen af de penge, Milton Friedman har aldrig ville give bankerne den magt, og har altid talt for et samfund med fuld solvens bag alle banker, det var en af statens hoved opgaver som der er sviget på det skamligste som der er årsagen til den krise vi nu er i, penge som gæld, med spekulation i især jord og egendomme, er årsagen til at vi er i så dybt i et hul som vi er i nu, Milton Friedman siger at styre staten penge dannelsen og giver alle en negativ skat som man kan leve af tager hovedparten af finanseringen af staten ved egendoms beskatningen ja så vil økonomien styre sig selv, for uden boligen og jorden som spekulations opjekt så vil det ikke længere kunne knuse økonomien, ALLE kriser vi har haft er kriser som følge af overophedede jord og bolig priser, som følge af overbelåning hvor de penge nu har druknet økonomien da penge er IOU´s, så problemet er ikke Milton Friedmans ideer men en stat som der er ophørt med at opføre sig statsligt, penge må stoppe med at være gæld, og ubetinget basis indkomst må og skal erstatte de forældede velfærds principper som der dybest set bygger på maxismen, man skal yde efter evne og nyde efter behov, et stort flertal i vores folketing har vedtaget at dette behov er for to som bor sammen to gange kontanthjælp og hermed har de partier som der har stemt for den gensidige forsørgelse, taget karl marx helt ind i soveværelset,

man savner logisk i kritikken af ubetinget basis indkomst (negativ skat) for det vil ikke gøre at man vil, stoppe med at arbejde tværtimod, så vil den løfte os alle naturligt imod det arbejde som der tilbydes, mens vi alle har sikret vores livsgrundlag, 50% median indkomst er i danmark 8600 kr og det er ret logisk, hade vi en skat på max 50% af hvad vi tjener og arbejde i 10 timer, til 125 kr i timen så vil vi ha 2500 kr mere til os selv ved at arbejde, 10 timer om ugen, det er med ferie penge mm, 33800 kr mere om året, netto, for at arbejde ti timer om ugen i netto, forskelen på at holde en fin ferie, rødvin om aften til maden et par aftner med et godt stykke kød, en tur i biffen med sine børn, nej ALT debat om at man vil side på den flade bør ende her, for hvad tilbyder det nuværende J.M. Keynes velfærds inspriede kontant hjælps system med krone til krone systemet, jo modtag kontant hjælp arbejde ti timer i netto og vi trækker det fulde beløb fra din kontanthjælp da du ikke tjener mere end du ville ha på kontant hjælp, time til time dagpenge systemet, er ikke meget bedre her beholder man dog fortjesten for den times arbejde,

Hans Mandoe, Jørn Rasmussen, Michael Madsen, Ole Henriksen, randi christiansen, Janus Agerbo, Lars Hareskov og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Intressant mot den bakgrund av kognitiv dissonans som präglar de ekonomiska "vetenskapsmännen" är det förslag till 'dekonstruktion' av liberalismen som Dany-Robert Dufour gör i L'art de réduire les têtes (The Art Of Shrinking Heads: The New Servitude Of The Liberated In The Era Of Total Capitalism).

Han menar att Krisen världen befinner sig i just nu inte bara är en ekonomisk-finansiell kris utan omfattar all mänsklig verksamhet, särskilt tankeverksamheten, som liberalismen fjärnat från Kants kritiska tänkande till en ny religions förlamande inflytande som han kallar Le Divin Marché (Den Gudomliga Marknaden).

Det närmaste vi har på skandinaviska språk till hans idéer finns på
http://sv.wikipedia.org/wiki/Dany-Robert_Dufour

Steffen Gliese

Denne helliggørelse af markedet er jo, hvad allerede de gamle religioner i realtime bekæmpede. Hvis kristne blot havde fulgt Jesu eksempel med kræmmerne i Templet - ! :-) Eller at man som rig kun kan komme i Paradis, hvis man giver, hvad man har , til de fattige - hvilket i en vis forstand jo var, hvad Athens demokrati byggede på.

Preben Haagensen, Bodil Waldstrøm og Lars Lundberg anbefalede denne kommentar

Nemlig martin sørensen
17. oktober, 2014 - 09:20
"Fuld solvens bag alle banker ( også kendt som gode penge, et monetært system hvor staten og staten alene laver alle penge"
bør være noget, der kan skabe bedre "balance i båden" selv på oprørt hav.

Og så er det mit håb, at nogle af de ældre politikere en skønne dag husker tilbage til 1980 erne hvor, man havde anmeldelsespligt (overfor nationalbanken) for valutatransaktioner over en vis størrelse.
Her skulle man så dokumentere at der lå en fysisk transaktion med fysisk leverance til grund for den (valuta) transaktion, man ønskede at udføre.

Og at der måske netop dér også ligger en nøgle til at åbne op for hvorfor de økonomiske teorier slingrer i kurs, når man sådan tager "Natur-ligheden" ud af sagen - ved at tillade terminsforretninger på penge i sig selv, og i jo særligt på det at shorte (sælge på forventning om faldende priser) viste sig jo for eksempel 16/9-1992 at være et problem for Nationalbanker da Soros med multigearing og enorme netværk ud til andre "medspillere" benyttede "crowding og pumped volume" til at få målet i opfyldelse.
Og mon ikke, vi afgørende skal se på tiden før der og efter, for indtil da hed det Ubetinget "Nationalbanker får altid ret til sidst".

Men lige med 2008 skal man jo tage "fup og fidus faktoren" ind i det, som jo var den alt afgørende - lige fra den provisionslønnede huslånsælger og op igennem hierakierne med puljen de dårlige lån, deriviaterne og det og "salg af aben" ud i verdens finanshuse - faktor.
Og gætter på, det ikke var et reelt "issue" dengang i oplysningstiden og det (med tughthus, galge og hvad, man ellers gjorde brug af)

Kapitalisterne vil aldrig gå med til en anstændig og hellig basisindkomst. De vil hellere banke på helvedes porte og bede om hjælp først.

Søren Roepstorff, Niels-Holger Nielsen, Torben Nielsen, randi christiansen, Ole Henriksen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jon Egeris Karstoft

Det er en skandale at Information kan slippe afsted med at opstille sådan en stråmand for sine læsere. Så kan man ganske vist sidde og glæde sig over, hvor ret man altid har haft, men man er ikke blevet en brik klogere.

Måske kan lidt teori ikke skade:

1
flassbeck-economics
Kritische Analysen und Kommentare zu Wirtschaft und Politik
Abo-Artikel: Unser Geldsystem XXVIII – Wozu braucht man
eigentlich einen Zins?
Heiner Flassbeck · Freitag den 10. Oktober 2014
Wir haben schon
in Teil XVI dieser Serie über das Geld
gezeigt, dass der Zins
weitgehend aus unserer Welt verschwunden ist. Betrachtet man – wie wir das damals
getan haben (siehe Abbildung) – die (nominalen kurzfristigen) Zinsen in den drei
wichtigsten Wirtschaftsregionen der Welt, ist unverkennbar, dass in den letzten
Jahren in Europa und den USA und sehr viel länger schon in Japan ein deutlich über
Null liegender Zins der Vergangenheit angehört.
Abbildung
Sind damit endlich die Träume derjenigen wahr geworden, die schon immer den Zins
aus der Wirtschaft verbannen wollten? Ist das gar ein Anzeichen dafür, dass auch die
Wachstumsphase des kapitalistischen Systems endgültig zu Ende ist? Oder ist das
Verschwinden des Zinses ein Indiz dafür, dass endlich Vernunft in das System
eingekehrt ist, die dafür sorgt, dass man von seiner Hände Arbeit leben muss, statt
einfach schon vorhandenes Vermögen „für sich arbeiten“ zu lassen? Jedenfalls können
Copyright © 2014 flassbeck-economics
- 1 / 4 -
17.10.2014
2
heutzutage Banken nicht mehr leicht mit dem Spruch werben: Lassen Sie Ihr Geld für
sich arbeiten.
Wir fragten aber in dem damaligen Artikel noch grundsätzlicher nach: „In einem
System, in dem Geld auch von Banken (einschließlich der Zentralbank) geschaffen und
den Investoren zur Verfügung gestellt wird, muss niemand auf etwas verzichten, wenn
ein anderer investieren will. Wofür aber ist der Zins dann der Preis? Für die einmalige
Dienstleistung der Banken, die praktisch heutzutage nur aus einigen Computerclicks
besteht? Wieso gibt es einen Preis für Geld und Kapital, das aus dem Nichts
geschaffen wird? Warum stellt man dieses Geld der Gesellschaft oder dem Staat nicht
kostenlos zur Verfügung, damit sie daraus, ohne unnötige Kosten tragen zu müssen,
etwas Vernünftiges machen?“
Die Antwort ist trivial: Der Zins ist Ausdruck des Versuchs der Gesellschaft, nur
denjenigen Ressourcen zur Verfügung zu stellen (um nichts anderes handelt es sich ja,
wenn Kredite für Investitionsvorhaben eingesetzt werden), bei denen sie die Hoffnung
hat, dass tatsächlich etwas Vernünftiges herauskommen könnte. Das Geld wird zwar
aus dem Nichts geschaffen, aber die Nachfrager nach diesem Geld greifen auf reale
gesellschaftliche Ressourcen (wie Kapitalgüter und Arbeitskräfte) zu und verdrängen
damit womöglich andere Aktivitäten. Hätte der Kredit keinen Preis, wäre die
Möglichkeit seiner missbräuchlichen Benutzung von vorneherein viel größer.
Gleichwohl ist die Kreditvergabe fast immer auch an einen Verwaltungsakt oder einen
Prüfungsakt gebunden, bei dem man fragt, ob das Zinsversprechen des Kreditnehmers
auch glaubwürdig ist.
Weil der Zins nur ein Versprechen ist, reicht dieses Versprechen nicht aus, um die
potenziell erfolgreichen von den potenziell scheiternden Investoren zu unterscheiden.
Es gibt also am Kreditmarkt immer auch ein Moment der Rationierung und es erhält
nicht derjenige einen Kredit, der den höchsten Zins zu zahlen verspricht. Der
Kreditmarkt ist auch in einer sonst vollkommenen Marktwirtschaft immer ein
besonderer Markt. Er kann niemals alleine mit Hilfe der Flexibilität des Preises
ausgeglichen werden, denn es gibt keinen unmittelbaren Tausch der beiden
Vertragspartner, sondern eine Vereinbarung, die in die unsichere Zukunft reicht und
auf einem bloßen Versprechen beruht.
Weil es auf der Angebotsseite dieses Marktes eigentlich keine Mengenbeschränkung
gibt (Kredit könnte vom Bankensystem weitgehend unlimitiert geschaffen werden),
hat sich der Gesetzgeber in den meisten Ländern nicht darauf verlassen, dass Banken
potentielle Kreditnehmer genau prüfen und bei der Kreditvergabe vorsichtig sind,
sondern man hat direkt eingegriffen und im Detail geregelt, wie viele Kredite eine
einzelne Bank mit welchen Risiken vergeben darf und wie viel Eigenkapital sie zur
Vorsorge vorhalten muss. Um das Verhalten der Banken zu überwachen, gibt es
ebenfalls fast überall Aufsichtsbehörden, die sich auf den Bankensektor spezialisiert
haben.
Dieses System ist darauf angewiesen, dass es immer eine ausreichende Nachfrage
nach Krediten zum Zweck der Erhöhung der Produktivität und der Einkommen gibt,
weil nur daraus, wie Schumpeter in vielen Schriften gezeigt hat, ein Zins gezahlt
werden kann. Nur die Tatsache, dass mit Geld aus dem Nichts ein höheres
Copyright © 2014 flassbeck-economics
- 2 / 4 -
17.10.2014

Philip B. Johnsen

Frihandel med finanskapitalisme er perfidt, men det er omsonst, at pive over udviklingen, når danskerne samtidig vælger de samme politikkere, der ønsker dette økonomiske system opretholdt, hvor latterligt dårligt det end virker.

Regeringen og højrefløjen generelt, spreder fattigdommen og centralisere velstand, på stadig færre hænder i Danmark, det er den samme udvikling i resten af verden.

I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" har den rigeste ene procent af befolkningen, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden, alle blev fattigere, dette selvfølgelig i denne tids, apartheid landets moder USA.

De USA'ske lande, med den USA'ske apartheid økonomi.

Den økonomiske apartheid politik, den er kommet for at blive, demokrati og retsstatsprincipper er forbeholdt de rige i stadigt stigende grad og den politik eksporteres, gennem den globale økonomiske politik, til hele verden.

Danmark har valgt apartheid og så må danskerne betale, hvad det koster.

De riges ret til øget velstand, er en uomtvistelig kendsgerning, ellers bliver der flere fattige, for kapitalismen trækker folk ud af fattigdom, finanskrakket i 2007 er de fattiges skyld, det var de fattige, der snød de rige og ikke betalte til tiden, derfor må de nu betale prisen, så de rige kan blive betalt, det de fattige skylder.

Sådan er det, hvilket har politikernes velsignelse og de undskylder for ulejligheden, til de rige, politikkerne redder bankerne og dermed de rige, beder kun om lidt stører forsigtighed i fremtiden og en smugle symbolsk polstring af bankerne.

Alt er godt, skulle nogen være i tvivl.

Det er dyrt at være fattig og sådan skal det være, de fattige skal bare tage sig sammen.

PS. Klimaforandringer er en skrøne, de fattige har opfundet for, at de rige skal betale for arbejdskraft og miljøbeskyttelse, jorden er til for blive udnyttet, ikke sandt eller hvad?

utilgiveligt, måske, uforståeligt vil jeg ikke sige. Så længe teorierne stadig giver wall street støtte til at ragte til sig, vil teorierne blive opretholdt uanset hvor skadelige de er for samfundet som helhed

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

martin.
dit indlæg kl. 09:20 ser ud, som om det er oversat fra engelsk ved hjælp af "google translate" eller en anden automatisk oversætter. Hvor har du det fra? Jeg kan ikke finde det på nettet.

randi christiansen

Hvordan uskadeliggøre det kriminelle misbrug af naturgrundlaget, fællesejet, og give det tilbage til folket, de rette ejere? Hvis man er i tvivl om legitimiteten, af hvad der foregår, vil jeg foreslå at se på, hvor ansvaret befinder sig > følg pengene. Men tågen ligger tungt.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er helt sikkert tilfredsstillende for økonomer med den anmeldelse, Poul Schou citerer; men det ikke muligt at angribe den økonomiske fejlslutning med dens egne metoder, og derfor er det Madrick, vi skal lytte til, bl.a. fordi angrebene jo er stråmænd, for, jo, økonomerne burde selvfølgelig have vidst og advaret imod, hvad der foregik på Wall Street osv. osv. med de øvrige angrebspunkter. Det er ikke "preposterous", det er, hvad man må forvente af en seriøs videnskab: at den monitorerer og bedriver sin forskning på den faktisk eksisterende virkelighed i stedet for modeller - det sidste lader vi hobby-legetøjssamlerne om.

Hvis artiklen ovenfor ellers giver et nogenlunde retvisende billede af Madricks bog, er anmeldelsen linket af Poul Schou mindre end tilfredsstillende for nogen, medmindre deres opgave er at vildlede læseren. Man fristes til at spørge Poul Schou, om han selv har læst den, inden han anbefalede den.

I nordkorea er en almindelig livsankuelse som følger. Vi ved magthaverne lyver for os men da vi ikke har nogen mulighed for at kende sandheden vælger vi at tro på løgnen. Her i vesten står det langt værre til. Vi ved de lyver, vi kender sandheden alligevel vælger vi at tro på løgnen.

Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Skulle der mon være andre end mig, der har mistet troen på, at et øget udbud af arbejdskraft skaber flere jobs under de nuværende betingelser?

Elisabeth Andersen, Sven Elming, Preben Haagensen, Torben Nielsen, Ole Henriksen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jobs opstår forhåbentlig da ikke, fordi der er arbejdskraft, men fordi der er et nyttigt produkt, man kan finde afsætning for - eller en tjenesteydelse.

Elisabeth Andersen, Sven Elming, Preben Haagensen, randi christiansen, Ole Henriksen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Økonomer skader selvfølgelig økonomien, når de opfattes som sandhedsvidner, men optræder som formidlere af en bestemt politisk dogmatisk tænkning.
Når denne dogmatiske tænkning opfattes og udbredes som videnskab uden valgmuligheder.
Når politikere og økonomer ser stort på fornuft og virkelighedens erfaringer, men foretrækker ønsketænkningen afprøvet og gentaget uden revision.
Og når økonomer tager sig selv så højtideligt at de undlader at gøre opmærksom på usikkerheden i egne udtalelser og sammenblander egen holdning i budgetberegninger.
Når disse budgetter/ spådomme overtages af politikere, der selv tror de forstår, men ikke ved en disse om at tjene penge.

Økonomer har ikke hele fejlen alene.
Ansvaret for Kejserens nye klæder er der hvor det plejer at være, hos dem der ukritisk sluger fordrejet og fordomsfuldt vås , uden at følge egen samvittighed.
Os selv, og mest af alle vore repræsentanter.

randi christiansen

Ja flemming, det kan du sige, men du ved også, at magtens greb er svært at undslippe - den 1% har krammet på os, og civil ulydighed kan være meget omkostningsfuldt. Men vi må jo bare fortsætte med at gøre, hvad vi nu kan for det bæredygtige alternativ.

@ martin sørensen 17. oktober, 2014 - 09:20
Arbejd 1 time til 100kr og få 22,5kr i hånden. Det er vilkårene som førtidspensionist. Pendlerkort indenfor 1 zone i hovedstaden koster 330 kr om måneden, så de første 15 arbejdstimer om måneden eller 3,75 timer om ugen giver ingen forbedret økonomi.
Forskere har lige konkluderet at folk på førtidspension får et bedre helbred, så hvorfor har politikerne vedtaget regler, der giver så ringe økonomisk gevinst for førtidspensionister med en grad af erhvervsevne?
Fleksjobbere med tilsvarende erhvervsevne er langt bedre stillet fordi fleksydelsen er højere end førtidspensionen og der sker ikke modregning af arbejdsindkomsten i fleksydelsen.
Det forekommer mig at være økonomisk diskriminering af to personer med den samme grad af erhvervsevne eller for den sags skyld to personer uden nogen grad af erhvervsevne.

Martin Sørensen

http://www.themoneymasters.com/the-money-masters/milton-friedman-end-the...

det er ret enkelt Milton Friedman ønskede at lukke den amrikanske centralbank og hele den måde som den lavede penge på ved udstedelsen af IOU´s bonds, fed er og bliver en privat, bank og har intet med den amrikanske stat at gøre, den danske nasional bank var lige så privat før 1936. men private banker står for 94% af alle vores penge i danmark , kun kontanterne har i princippet altid i den danske nasional bank være skabt gældsfrie i danmark siden 1936, vores land gik fra at være et land præget af kontanter, som der var hoved møntformen til midt i 1970ne, hvor efter bankpengne overtog, en stadigt større rolle i vores penge mængte,

JEG mener at Milton Friedman er en misforstået økonom, med så tre så store hjørne sten som der er glemt i hans samlede reform. mit indlæg kl 9:20 i går er ikke oversat fra noget med mine egne ord, men det er ret logisk, manden er jo misforstået når man har taget alle de dele som han har ville givet fri men glemt at penge skulle skabes i staten, glemt at statens rolle var at forfordele penge til os alle så vi alle hade et grundlag vi kunne leve for med negativ skat/ ubetinget basis indkomst borgerløn ( hvad vi kalder det kan jo være flintrende ligegyldigt) nej jeg er ikke økonom, men mejerist, trods denne læ mands konklusion så må det være endegyldigt logisk Milton Friedman er dybt misforstået og det samme gælder for F.A. Hayek som der også præker for både fuld solvens og en ubetinget basis indkomst som der skal gå HÅND I HÅND med den liberalisering, som de begge præker, dvs man har i begge de to ultraliberale tænkere fjernet de ting som der ville harmonisere økonomien, og ved at lave den hybrid, taget det mest liberale fra begge sider, af økonomien, han var SOLE KLAR !!!!!!! og siger her selv, at en grundskylds skat, er den minst dårlige skat, eller på engelsk land property taxes efter george henrys princip,
og han foreslår end at de lavst lønnede helst skal fritages totalt for skat, med en skatte fri bundgrænse ved at flytte skatten fra arbejde til grundskyld, REN george henry, jeg er grundlænngede enig i at vi skal ha alt det fedt af overadministration væk fra vores system jeg ville ønske at man ville kikke på reelt hvad det koster at udbetale en krones dagpenge og kontant hjælp, ikke ydelsen men i fugle kvidre lugt til dit pis, lyt til et æble kurser og ligende, administration HVAD ER PRISEN målt pr krone udbetalt i ydelsen, det er den rigtige debat ikke ydelsen, for vi kan ikke tage det folk skal leve for og det har de liberale økonomer ALDRIG sagt ALDRIG ment, det er at fjerne friheden fra folk, de liberale partier i danmark er IKKE liberale men defakto facistiske, for facismen har intet problem med at tage brødet ud af børns mund det er ikke liberalisme men facisme, jeg må tilstå at ha totalt misforstået liberalismen, socialismen har et grundlæggende problem i at den ønsker at opbygge en stor klodset stat, som der i realiteten fjerner den velfærd som man ønsker at dele ud,

det er så gennemgående indlysende logisk, ved at lave en grundskylds beskatning og et flat skattesystem. med en ubi, staten som der laver vores penge, som der er en stats opgave, der idag sviges på det skamligste,

land properdy tax.
https://www.youtube.com/watch?v=yS7Jb58hcsc

fuld solvens
https://www.youtube.com/watch?v=9V5OP-VmXgE

http://www.godepenge.dk/

jeg forsvare ikke Milton Friedmans aktiviteter i chile, men hans terori som der er dybt misforstået, med de tre justendede realiteter som der vil fra statens side justere økonomien ved penge dannelsen, uden gæld, ved ubetinget basis indkomst som sikre os alle et levedygtigt liv, og med flad skat og resten af beskatningen via, grundskyld som der fjerner jorden som spekulations opjekt, så vil økonomien styre sig selv, uden at staten blander sig i vores liv.

jeg ønsker at vores danske stat skal vare tage disse opgaver

penge dannelsen,
retsvæset, og den nære sikkerhed, som brandvæsen, sygdom med en syge forsikring,
forforele en ubetinget basis indkomst på 50% af median indkomsten og max opkræve 50% i indkomst skat, som en grundlovs sikret rettighed, vital infrastruktur som, veje, kloaker, og el internet og vand som der fint kan laves som coop virksomheder, så man socialt fordeler regningen fair, undervisning, og forsvar, men kultur er ikke en stats opgave, og i et samfund med ubetinget basis indkomst så vil kulturlivet få alt den støtte som det behøver, og bør kunne fungere som et normalt liberalt ervherg uden yderligere støtte,

jeg mener naturligvist at en ansvarligt stat bør hjælpe andre stater med mindre rigdom end vores stat,

jeg går ind for fire hoved reformer

Direkte demokrati, med et web demokrati, med folket som defakto andet kammer som der skal ratifisere alle love som parlementet beslutter, dette vil holde alle lobyister i skak mat, da det er umuligt at bestikke et helt folk, nu vil flere sige ja det vil give et lavt stemme tal som vi ser i Schweiz med et ligende system. jo men i Schweiz der vil hverlov som der intresere den del af befolkningen der er berørt af de love blive mobiliseret, så de nok skal stemme, og det er jo grundlæggende fair og demokratisk,

Gode penge uden gæld, det er statens opgave at lave samfundet penge ikke bankerne punktum !

ubetinget basis indkomst, som grundlovs sikret rettighed, min 50% af median indkomsten, og max 50% af alt indkomst som en flad skat,

forhøjet grundskyld. flyt skatten fra arbejde til, egendomme og jord,