Læsetid: 1 min.

Regeringen vil tage Hedegaard-sag op i EU

Regeringen vil bringe Hedegaard-sagen op, når EU-landene skal diskutere, om Tyrkiet lever op til EU-medlemskab
Udenrigsminister Martin Lidegaard og Det Udenrigspolitiske Nævn mødtes torsdag 23. oktober 2014 om Hedegaard-sagen

Udenrigsminister Martin Lidegaard og Det Udenrigspolitiske Nævn mødtes torsdag 23. oktober 2014 om Hedegaard-sagen

Scanpix

Udland
23. oktober 2014

Den danske regering vil tage sagen om Tyrkiets pludselige løsladelse af den sigtede for attentatforsøget på islamkritiker Lars Hedegaard op i EU.

Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) torsdag efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

»Vi vil rejse det her i EU-sammenhæng, når talen kommer på, om Tyrkiet lever op til de standarder, man skal leve op til for at blive medlem af EU. Det finder sted den 31. oktober,« siger udenrigsministeren.

Han understreger, at Hedegaard-sagen »trækker i negativ retning« i den forbindelse.

»Tyrkiet skal først blive medlem, når Tyrkiet er klar til det og lever op til de standarder, der gælder for et retssamfund i EU. Og der trækker denne her sag altså i negativ retning, og det er det, vi vil tage ind i diskussionen,« siger Lidegaard.

Derudover vil udenrigsministeren fredag indkalde den tyrkiske ambassadør til endnu en samtale, hvor den danske regering igen vil udtale kritik af Tyrkiets håndtering af sagen. Og understreger Martin Lidegaard:

»Vi vil lægge an til at rejse sagen i Europarådet, men det bliver på den forudsætning, at sagen holder juridisk, og det skal vi analysere først.«

De tyrkiske myndigheder kom onsdag med en forklaring på, hvad der er op og ned i sagen om den mand, som Københavns Politi har sigtet for at forsøge at dræbe Lars Hedegaard ved at klæde sig ud som postbud og skyde ham på klos hold.

Attentatet mislykkedes, men tidligere i år blev den mistænkte så pågrebet i Tyrkiet, hvor han siden har siddet indespærret, mens han afventede udlevering til Danmark.

Men så tog borte ham pludselig, og Tyrkiet har erkendt, at manden er blevet løsladt.

Men under hvilke omstændigheder, og hvor har siden er blevet af, svæver fortsat i det uvisse.

»Vi har svært ved at vurdere, om denne version nu er den endelige og den rigtige, og det håber vi så, at Justitsministeriet har held til at få de tyrkiske myndigheder til at udrede,« siger Martin Lidegaard.

LÆS: DF og EL: Hedegaard-løsning er naiv og vattet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Søndergaard

Det er selvfølgelig fint, at udenrigsministeren vil tage Tyrkiets løsladelse af den mistænkte attentatmand op, når EU alligevel skal diskutere alle de områder, hvor Tyrkiet ikke lever op til elementære rets- og menneskerettighedsstandarder. Men det er bare ikke nogen sanktion mod Tyrkiet. Der er alligevel ingen ved deres fuld fem, som forestiller sig, at Tyrkiets optagelse i EU er et aktuelt spørgsmål. Derfor lugter det hele langt væk af, at folketingsflertallet er ved at skyde sagen til hjørne. Det gode forhold til NATO-lande Tyrkiet er tydeligvis vigtigere end at forsvare retssikkerheden og kurdernes rettigheder.

Helmut R., Janus Agerbo, Per Langholz, lars abildgaard, Torben Nielsen, Niels Engelsted, Jan Weis og Anders Olsen anbefalede denne kommentar

Er EU-medlemsskab overhovedet en prioritet for Erdogan-regeringen?

Det er overhovedet ikke aktuelt at tale om dette medlemskab – tyskeren Merkel, der ikke kan spise med kniv og gaffel iflg. Kohl, har for længst annonceret – at der højst kan blive tale om et såkaldt privilegeret partnerskab - hvilket fik tyrkeren Erdogan, en tvivlsom demokrat, til at blive mopset og ikke mere tale om noget medlemskab …

Så hans excellences seneste stunt er også bare et patetisk slag i luften ...

Niels Engelsted

Søndergaard, du må forstå, at Lidegaard og regeringen ikke kan gå længere. De tør ikke. Ikke fordi NATO's generalsekretær vil bliver fnysende arrig, nej, den hysteriske er pensioneret, men fordi at den nye elegiske vil blive ked af det og bedrøvet, og det er meget værre.

Jeg synes man skal ligge mere pres på Tyrkiet for at få flere oplysninger om den mistænkte attentatmand. F.eks hvorfor har det sat ham fri, hvilke pas har han, mig bekendt blev han taget i Tyrkietmed et falsk pas, så har han nu et dansk pas eller slet ikke noget pas?. På udenrigsministeriet hjemmeside advare de mod at ens pas skal være gyldig i mindst 6 måneder og mindst to ustemplede ellers risikere man staf, også fængsel straf. Så et falsk pas må jo give straf i Tyrkiet. Har han fået dom for falsk pas og har afsonet straf?

Anders Feder.
Det er også mit indtryk, at Tyrkiet efterhånden er ligeglad med et EU medlemskab.

Anders Feder.
Det er også mit indtryk, at Tyrkiet efterhånden er ligeglad med et EU medlemskab.

Men måske kunne man sende Fogh ned for at gyde olie på vandene.
Ham har Tyrkiet jo et tillidsfuldt forhold til.

Carsten Straarup

Søren Søndergaard - Hvordan ville du håndtere sagen?

Under sagen med muhamedbillederne fik man det indtryk, at EU og andre var dødtrætte af danmarks selvskabte problemer grundet fremmedhad og racisme.
Og helst ville blandes udenom.

Ole Nielsen & Anders Feder:

Der er næppe nogen tvivl om at Tyrkiets interesse i EU helt og aldeles bunder i økonomi, og ikke i ønsket om tilslutning til Menneskerettigheder og bredest mulige ægte demokrati.

I de senere år er der som bekendt sket det, at Europas økonomi er stagneret, og derved mulighederne for økonomisk støtte til nye medlemmer, specielt et så stort og relativt fattigt som Tyrkiet, samtidig med at Tyskland og Frankrig og andre EU medlemmer har udtalt deres skepsis til Tyrkisk medlemskab, hvilket ikke er blevet mindre i takt med Erdogans drejning mod mere islam, hvilket tydeligvis har stor tilslutning hos et flertal af den tyrkiske befolkning.

På trods af alle EU forsøg på at skubbe Tyrkiet i en mere vesteuropæisk demokratisk retning, er det svært at få øje på positive resultater. Tyrkiet går Tyrkiets vej, hvilket de selvsagt er i deres fulde ret til, men den går ikke mod Europa.

Børge Rahbech Jensen

Per Langholz: "F.eks hvorfor har det sat ham fri, hvilke pas har han, mig bekendt blev han taget i Tyrkietmed et falsk pas, så har han nu et dansk pas eller slet ikke noget pas?"

Hvor stor er chancen for, at den danske befolkning bliver orienteret om det, hvis den mistænkte blev løsladt, fordi en tyrkisk domstol ikke fandt det bevist, at han var skyldig?

Jeg ved ikke, hvordan du ved, hvilket pas mistænkte medbragte ved indrejse i Tyrkiet. Hvis han rejste ind i Tyrkiet på et falsk pas, må det være et tyrkisk anliggende, som er Danmark uvedkommende.

Det kan stadig bemærkes, at den officielle danske holdning i denne sag sluges råt af både befolkningen og nyhedsmedierne. Mens fx. dansk deltagelse i en invasion af Irak for 11 år siden stadig diskuteres, er der absolut ingen debat om Martin Lidegaards trussel om at inddrage en dom fra en tyrkisk domstol i forhandlinger i EU, og heller ikke om, hvordan drabsforsøg kan kaldes terror til trods for, antallet af ofre er minimalt. Hvorfor defineres alle dødstrusler ikke som terror? Tidligere troede jeg endda, terror var attentater mod et større antal tilfældige mennesker, men dansk retspleje er begrebet brugt to gange om målrettede drabsforsøg mod enkelte personer. Generelt er der heller ikke meget debat om, hvordan danske nyhedsmediers dækning af muslimer blev ændret efter d. 11/9-2001, hvor USA i realiteten erklærede krig mod muslimer.

Børge Rahbech Jensen
Jeg synes det er meget interessant at vide om der har været en proces vedrørende hans falske pas, idet det er derfor han blev anholdt, da et falsk pas også er ulovligt i Tyrkiet, og skal føre til en domfældelse. Hvis der ikke har været en proces omkring det falske pas, tyder det meget på at hans frifindelse er dikteret fra højere politisk sted. Det er vigtig at vide om hans frifindelse skyldes en ren domstolsafgørelse eller den er politisk dikteret.
Nu skriver en tyrkisk avis, at han er løsladt, fordi hans falske pas var en meget dårlig kvalitet. Det lyder meget søgt og utroværdigt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/10/24/1024145458.htm
De danske myndigheder har ret til at følge en dansk statsborger ret proces i udlandet, og især når det er en person der er eftersøgt via interpol. Jeg tror også mange ville holde sig fra at være turister i et land, hvor man kunne blive anholdt og landet derefter sagde at alt nu er hemmeligt, fordi det er en internt anliggende i det land.
Terrorisme er ikke entydigt defineret, men det har i mange år også været kaldt terrorisme, når det går mod en person. Rote Arme fraktion havde flere attentater imod enkelt personer.