Baggrund
Læsetid: 2 min.

Satellitter hjælper forskerne i kampen mod global opvarmning

Målinger fra rummet af drivhusgasser kan give et mere præcist billede af, hvem de største klimasyndere på kloden er. Bedre forskning gør det nemmere at sætte ind de rigtige steder for at bremse temperaturstigningerne i fremtiden
Udland
17. oktober 2014

Når klimaforskere opdager en uventet metansky på størrelse med Sjælland (7.032 kvadratkilometer), som det netop er sket i det sydvestlige USA, kalder det umiddelbart ikke på hurraråb og skåltaler.

I NASA vælger man dog at se glasset som halvt fyldt. For det er kun anden gang nogensinde, det er lykkedes forskere at lokalisere metanudslip fra rummet til ét snævert defineret område på landjorden. For Christian Frankenberg fra NASA’s jetstrømme-laboratorium er opdagelsen af metanskyen derfor et bevis på, at rumbaserede målinger fremover kan yde et afgørende bidrag til målingen af Jordens samlede drivhusgasudslip.

»Satellitdata er ikke lige så præcise som jordbaserede beregninger, men fra rummet er der ingen gemmesteder,« siger Frankenberg.

Han bakkes op af Michael Buchwitz, seniorforsker på Institut for Klimafysik på Bremen Universitet. Han leder universitetets Carbon-gruppe, som arbejder med de samme satellitdata fra Det Europæiske Rumagentur, der ligger til grund for NASA’s opdagelse.

»I de seneste år har vi brugt satellitdata til at måle metanudslip i kæmpestore områder – 1.000 km i diameter eller mere. Men det er lykkes NASA at indsnævre udslippet til et område på lidt over 80 kvadratkilometer. Det er vigtigt, for vi ved, at mange drivhusgasser udledes fra små ’hotspots’, både menneskeskabte og naturlige. Forskningen beviser, at vi har teknologien til at måle dem fra rummet,« forklarer Buchwitz til Information. Når forskerne ved mere præcist, hvilke kilder der fylder mest i det globale drivhusgasregnskab, bliver det nemmere for samfundet at sætte ind over for de største klimasyndere. Samtidig bliver det nemmere at måle effekten af nye teknologier i industrien og finde nye kilder til drivhusgasser, som forskerne ikke kendte til i forvejen.

Ny satellit måske på vej

Uheldigvis kan der gå flere år, før klimaforskerne igen får mulighed for at analysere nye data fra klimasatellitter. NASA og Michigan Universitet opdagede metanskyen ved at analysere data fra Det Europæiske Rumagenturs (ESA) Envisat-satellit, der blev opsendt i 2002. Men efter 10 års tro tjeneste mistede ESA kontakten med Envisat den 8. april 2012.

Både Japan og USA har i de seneste fire år opsendt satellitter, der kan måle drivhusgasser fra rummet, men de har ikke det samme brede overblik som Envisat-satellitten, der kunne måle udslippet af drivhusgasser i enorme landområder på 1.000 km i diameter.

Og netop det vide overblik er vigtigt for at lokalisere kilder til drivhusgasserne og bringe ny viden til de globale klimamodeller. Det forklarer Kristian Pagh Nielsen, der er strålingsfysiker og meteorolog hos DMI.

»De fleste meteorologiske målinger foregår stadig i Europa og USA, mens vi ikke har så meget data fra Afrika, havene, Arktis og lignende. Satellitterne er smarte, fordi de kan måle overalt på kloden og give et imponerende datasæt, selv om de er mindre præcise end jordmålinger. Ud fra deres indsamlinger kan vi visualisere, hvordan atmosfæren ånder i løbet af året gennem regnskoven. Det er meget imponerende,« lyder det.

I Bremen arbejder Michael Buchwitz på at udvikle afløseren for den europæiske Envisat-satellit. Buchwitz håber på at sende måleren op i den nærmeste fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her