Nyhed
Læsetid: 7 min.

Stejl, stærk, stædig

Hun er stædig. Nogle siger det med beundring, andre med irritation. Vi tegner portræt af afgående klimakommissær Connie Hedegaard, som i dag, fredag, har sidste arbejdsdag i Bruxelles
Connie Hedegaard er gået til jobbet som kommisær med et ’helt usædvanligt arbejdsraseri’ og har forventet det samme af sine medarbejdere. At hun er en hård chef har resulteret i, at en del personer i Bruxelles ikke vil arbejde for hende

Connie Hedegaard er gået til jobbet som kommisær med et ’helt usædvanligt arbejdsraseri’ og har forventet det samme af sine medarbejdere. At hun er en hård chef har resulteret i, at en del personer i Bruxelles ikke vil arbejde for hende

Niels Hougaard

Udland
31. oktober 2014

Alt håb syntes ude. Klokken var tre om natten i den sydafrikanske by Durban, og forhandlerne ved den årlige FN-klimaforhandling 2011 var ved at segne af træthed. En aftale forekom at være ude af syne. Og da Kyoto-protokollen, det mest håndgribelige resultat af en årtier lang proces, nærmede sig sin udløbsdato uden en afløser kørt i stilling, så bestræbelserne på at bekæmpe den menneskeskabte globale opvarmning ud til at ligge i ruiner.

Indien stod sammen med Kina i vejen for EU’s klimakommissær og topforhandler, Connie Hedegaards, køreplan mod en aftale, der i modsætning til Kyoto-protokollen også ville forpligte udviklingslandene på at begrænse deres CO2-udslip. Og USA nægtede at forpligte sig, så længe Kina og Indien ikke gjorde det.

Men så skete noget uventet. Efter en hård ordveksling, hvor den indiske miljøminister, Jayanthi Natarajan, beskyldte Connie Hedegaard for at fremsætte »trusler«, satte klimakommissæren sig over til sin modpart med beskeden: Nu må vi simpelthen blive enige. De to kvinder begyndte i fuld offentlighed at forhandle. USA og Kina stødte til, mens pressefolk og diplomater stod i rundkreds omkring dem og lyttede spændt. Ved femtiden om morgenen udbrød der klapsalver. For første gang nogen sinde havde USA, Kina og Indien skrevet under på, at de forpligter sig på en bindende global klimaaftale, der skal være færdig i 2015 og træde i kraft i 2020.

I den internationale presse blev Connie Hedegaard udråbt til topmødets heltinde. Hun havde måske ikke reddet verden. Og der er fortsat lang vej til en egentlig klimaaftale. Men den politiske proces – og dermed håbet – havde fået kunstigt åndedræt. Ifølge den britiske avis The Guardian skyldtes det i høj grad danskerens »hårde attitude«.

En personlighed

Scenen fra Durban-mødet i 2011 dukker op igen og igen, når man beder folk karakterisere Connie Hedegaard. Både fordi den har vundet hende mange beundrere. Men også fordi den ses som et eksempel på, at hun er en »hård hund,« en »skrap moster« eller en »klimaets ’bad cop’«, som det lyder i forskellige variationer over samme tema.

Det er en respekteret kvinde, der torsdag har sidste arbejdsdag som EU’s klimakommissær. Men også en kvinde, der med sin facon og sin tilgang til kommissærhvervet har delt vandene – både internt i EU og på verdensscenen.

»Connie Hedegaard er helt sikkert en, der vil blive husket her i byen,« siger Annika Hedberg og griner lidt. Hun er senioranalytiker med speciale i klimapolitik ved den Bruxelles-baserede tænketank European Policy Centre og har fulgt Connie Hedegaards virke som kommissær tæt.

»Hun har gjort et ekstremt godt stykke arbejde og formået at holde klimaet relativt højt på EU’s dagsorden i forhold til, hvad man kunne forvente. Især taget i betragtning, at hun var kommissær midt i en økonomisk krise,« siger Annika Hedberg. Men det er kun en del af forklaringen på, at Connie Hedegaard vil blive husket.

»Hun er en stærk personlighed. Det er alment kendt, at der har været kontroverser internt i kommissionen – især med energikommissær Oettinger – og det har betydet, at det nogle gange har været svært at gennemskue, hvilken retning Kommissionen var på vej i,« siger hun.

Som eksempel nævner Hedberg en magtkamp om, hvordan EU skal nå sit mål for reduktion af drivhusgasser: Connie Hedegaards folk ser CO2-kvotemarkedet som deres barn og ønsker, at det fortsat skal være det vigtigste instrument, mens energikommissær Günther Oettinger og hans folk i højere grad har skubbet på for højere energieffektivitetsmål, forklarer hun.

»Det har ført til det paradoks, at nogle af Hedegaards medarbejdere i klimadirektoratet ikke har ønsket for stærke tiltag på energieffektivitetsområdet, fordi de var bange for, at det ville underminere kvotemarkedet,« siger Annika Hedberg.

Ingen høflighedstaler

Når Connie Hedegaard holder møder, er det ikke altid, hun overholder konduiten. Hun har for vane at begynde at tale substans, så snart hun træder inden for døren. Ikke noget med at hænge sig i titler eller holde høflighedstaler. Tiden er knap, og den skal udnyttes.

Mattias Söderberg har selv oplevet det mange gange. Han er klimalobbyist i Folkekirkens Nødhjælp og formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, en sammenslutning af 140 NGO’er, og har holdt mange møder med hende.

»Der er en del, som synes, det er udiplomatisk,« siger han. »Men jeg synes, det er super godt – lad os da komme til sagen!«

Mattias Söderberg kender Connie Hedegaard fra klimatopmøderne. Og han ved, hun er en hård forhandler.

»Der er faktisk en del lande, der er kommet til mig og har brokket sig over hende. Ikke fordi de er sure, tror jeg, mere som i ’damn it, hvorfor kan vi ikke vinde over hende?’«

Men selv om Connie Hedegaard kan fremstå benhård, lytter hun rent faktisk til argumenter, understreger Mattias Söderberg. Man skal bare lige lære at se det. Nøglen er hendes lille notesblok: »Hvis hun noterer i den, er det et tegn på, at hun synes, man har en pointe. Måske er hun ikke enig, men i hvert fald går hun videre med det.«

Små detaljer

Når Connie Hedegaards eftermæle skal skrives, er det også hendes holds eftermæle, der er tale om. En af medarbejderne på holdet var Kristian Ruby. I marts blev han ansat som chefrådgiver i kommunikationsvirksomheden Operate, men inden da arbejdede han i fem år som en af Connie Hedegaards nærmeste rådgivere.

Ruby husker ikke mindst sin tidligere chef for hendes arbejdsiver. Ud over de sager, som en kommissær skal bruge tid på at gennemgå under sine mange flyveture, brugte hun også tiden i kommissærbilen på vej til lufthavnen på lige at ’dulle’ 20-30 papirsager. At ’dulle’ er bureaukrat-slang for at gennemgå sager, kommentere dem og enten godkende dem eller sende dem tilbage til kabinettet med rettelser. Og Connie Hedegaard havde ganske ofte rettelser.

Det kunne være helt ned i små detaljer, som i hvordan et svar til Parlamentet præcis skulle formuleres.

»Det var et helt usædvanligt arbejdsraseri. Connies kabinetschef plejede altid at sige, at hun simpelthen bare læser mere end de andre kommissærer. Jeg har også været på energikommissær Oettingers kontor, og han havde godt nok også nogle ordentlige papirbunker. Men der var nogle kommissærer, der tog det lidt mere gelinde,« siger Kristian Ruby.

Den samme indsats kræver Connie Hedegaard af sine medarbejdere. Og derfor har hun ry for at være en hård og krævende chef. Derfor er det også kendt i Bruxelles, at der er en del personer, der ikke ønsker at arbejde for hende.

»Det er bare en nødvendighed. I en tid med økonomisk krise er det langtfra alle, der har haft klimaet øverst på dagsordenen, så hvis man vil have noget gennemført, handler det om at arbejde hårdt og være stædig,« siger Kristian Ruby.

Som et eksempel på denne stædighed nævner den tidligere rådgiver blandt andet Connie Hedegaards arbejde for EU’s 2030-mål. Det er målene for, hvor meget unionen skal reducere drivhusudslippet i 2030, hvor stor en del af energien, der skal komme fra vedvarende energi, og hvor meget energieffektiviteten skal øges. Efter at Connie Hedegaards udspil til en langsigtet køreplan var blevet stemt ned af Polen to gange, indkaldte hun til krisemøde i sit kabinet.

»Der var nærmest gravkammerstemning. De øverste embedsfolk sagde til hende, at hun kunne glemme det. At hun højst kunne håbe på at få lavet en lille smule om biler og lidt implementering her og der. Kun nogle få af de yngre medarbejdere var indstillet på at kæmpe videre. Men Connie nægtede at give op,« fortæller Kristian Ruby.

Så sent som i sidste uge blev 2030-målene vedtaget. Connie Hedegaard fik den reduktion i CO2-udslip på 40 procent, som hun havde arbejdet for. Målene for vedvarende energi og energieffektivisering blev mindre ambitiøse.

’Desperat’

Det er ikke alle, der er lige så positive som Kristian Ruby. Brook Riley, klimalobbyist i Bruxelles for Ngo’en Friends of the Earth, har tidligere markeret sig som en hård kritiker af Connie Hedegaard. I januar kaldte han hende »en udbrændt kommissær«, der »har opnået nærmest ingenting over de seneste fire år«. Årsagen til hans udbrud var, at Hedegaards udspil til EU’s 2030-mål set fra hans stol var for uambitiøse.

»Hun vil have en politisk gevinst i sine sidste få måneder på posten, hun er nærmest desperat, og det er ikke den sindstilstand, man ønsker sig, når det handler om at styre noget så vigtigt som denne sag igennem,« sagde Brook Riley til BBC.

Efterfølgende holdt de tre møder. »Til at starte med var hun meget stejl. Hun beskyldte os for at ødelægge mulighederne for en aftale. Men vores pointe var jo, at det netop ikke bare handlede om at få en aftale, men om at få en god aftale,« siger han.

Selv om Brook Riley stadig er kritisk, er han blødt lidt op siden januar. Efter de indledende sammenstød oplevede han, at Connie Hedegaard lyttede til kritikken. Og hendes personlige engagement i klimasagen aftvang respekt hos klimalobbyisten.

»Det er helt ned i de små ting, man kan se det. Hun fægter helt vildt med armene og læner sig langt ind over bordet. Og så taler hun frit i stedet for bare at læse op fra et talepapir, sådan som for eksempel energikommissær Oettinger gør,« siger Brook Riley.

Det ændrer dog ikke på, at han fortsat ikke er vildt imponeret over Hedegaards resultater.

»For det meste tror jeg ikke, det er hendes skyld. Men i forbindelse med 2030-målene mener jeg, hun begik en fejl ved at spille ud med alt for lave mål. Som klimakommissær er det hendes opgave at gå forrest og sætte ambitionsniveauet højt. Så kan man altid gå på kompromis senere,« siger Brook Riley.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kasper Andreasen

Måske er jeg forhåndsindtaget negativ, men hvad er det Connie Hedegaard har fået gennemført som betyder noget, altså noget konkret der reducerer CO2-udledningen? Så vidt jeg husker, var hun også engageret i klimaspørgsmålet da hun var minister i den tidligere regering, men hver gang der skulle træffes beslutninger af konkret betydning, måtte det ikke stå i vejen for det evige mantra om økonomisk vækst. Hun fik gennemført noget med nationalparker, men hvad ellers?

Per Torbensen, Torben Nielsen, Tue Romanow og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Men mindst 10 fingre stritter af begejstring og engagement.

Helene Kristensen

Man kan ikke overholde konduiten. Konduite er en egenskab folk kan have. Amalie'ficering af sproget, man tager et tilfældigt ord og bruger det i stedet for det ord man ikke kender - og alle forventes at forstå.

Allan Bartroff, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

"Tidligere" er man, når man ikke længere er noget. I dag er Connie Hedegaard "afgående".

Hvis blot det var almindeligt, at borgerlige politikere - inkl. de fleste sosser - gebærdede sig som hun, så så det nok ikke så sort ud. Hun er dog i stand til at bevare seriøsiteten i det hun laver, og det er der ikke ret mange andre toppolitikere, der kan.
Med den efterfølger hun har fået - den spanske oliegrosser - så vil CH snart blive savnet som en visionær og vidende politiker, der ville mere, end hun fik lov til af Barolo og de andre magtdyr.

Erik ludvisen, Olav Bo Hessellund og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad er forskellen på Socialdemokraterne og Konservative?
Socialdemokraterne er mest konservative

Nogle gode kvaliteter - dem kunne vi godt bruge i fremtiden - men altså ikke i EU...

Connie var den bedste kommisaer vi har haft,det siger maaske heller ikke saa meget.

Claus Piculell

Connie Hedegaard er måske nok konservativ, men ikke så meget , at det gør noget, og som en livslang aktivist på venstrefløjen vil i hvert fald jeg gerne tage hatten af for hende på hendes sidste dag som klimakommissær (og den sidste dag for selve embedet også, trist nok).
vh CP

Stejl, stærk, stædig - vel næppe 'kompetencer' efterspurgt nogen andre steder ...