Det er et afgørende øjeblik for det tyske protestparti Alternative für Deutschland (AfD), der efter nylige triumfer ved en række østtyske delstatsvalg i stigende grad har mulighed for at etablere sig som del af Tysklands partipolitiske spektrum.
Senest har Alternative für Deutschland vundet betydelige og til dels overraskende sejre ved valg i de tidligere østtyske delstater Sachsen, Brandenburg og Thüringen, hvor partiets tilslutning ligger i omegnen af 10-12 procent af vælgerne. Opbakningen til AfD er kommet bag på Tysklands etablerede partier, der ifølge kritikere konsekvent har undervurderet Alternative für Deutschland.
»De etablerede partier har lænet sig tilbage i forhåbningen om, at partiet som enkeltsagsparti ville gå væk af sig selv. De konservative har satset på, at man kunne få styr på eurokrisen, hvorefter Alternative für Deutschland ville bortfalde,« siger Albrecht von Lucke, redaktør på Blätter für deutsche und internationale Politik.
Lucke fremhæver, at Alternative für Deutschland er på vej til at bide sig fast i tysk politik på en måde, der minder om eksempelvis Dansk Folkeparti og det hollandske frihedsparti.
»Vi har med et normaliseringsprojekt efter europæisk model at gøre. Hvad, der på sin vis er et hverdagsfænomen i lande som Holland og Danmark, nemlig at et neoliberalt parti udvikler sig til et højrepopulistisk parti, finder nu også med en vis forsinkelse sted i Tyskland.«
På trods af det genkendelige europæiske mønster karakteriserer Albrecht von Lucke alligevel AfD som et specifikt tysk fænomen.
»Traditionelt har CDU/CSU, de klassiske konservative partier i Tyskland, forsøgt at besætte det politiske felt til højre for midten. Den opgave har kansler Angela Merkel i et vist omfang opgivet, fordi hun ikke fører en klassisk national politik, men i højere grad en overvejende liberal politik. Hun har først og fremmest appel på midten. Med andre ord er der mange konservative tyskere, der er i bevægelse, og der er tale om et autoritært og chauvinistisk vælgerklientel. Ved at tale for en tysk særvej ud af krisen har Alternative für Deutschland formået at splitte den borgerlige lejr.«
Fra euro til indvandring
Det var netop i håbet om at kunne lokke skuffede konservative til sig, at Alternative für Deutschland officielt blev stiftet i foråret 2013.
I partiets stiftelsesfase tordnede AfD-formanden, Bernd Lucke, uafladeligt imod udsigterne til en såkaldt overførselsunion, hvor tyske skatteydere med henvisning til eurofællesskabets stabilitet tvinges til at aflevere deres skattekroner til de sydeuropæiske befolkninger. I den mellemliggende periode har partiet vendt sig bort fra eurokritikken til fordel for skarpe udfald mod øget indvandring og østeuropæiske kriminelle.
»Det er ikke en ny tendens«, siger Albrecht von Lucke.
»Allerede CSU tog fat på ’fattigdomsindvandring’ som tema ved de nyligt overståede valg til Europa-Parlamentet. De forsøgte at stjæle temaet fra de nye populister, men det var de nye populister i form af AfD, der endte med at vinde vælgernes gunst ved at tale for lov og orden og en stærk retsstat.«
Et lidet stuerent parti, som primært opererer Im braunen Sumpf, og som ingen af de andre partier vil lege med, siger de - men den har vi jo ligesom hørt før, også herhjemme ...
Betegnelsen "populister" vidner om kritikernes manglende indsigt. Betegnelsen bliver brugt i flæng om venstreorienterede sydamerikanere og konservative højtyskere. Ved Albrecht von Lucke overhovedet hvem DF er? AfD er milevidt fra landsbytosserne og kolonihavefolket, de er mere beslægtet med industriadel i Struer, Bjerringbro og Nordborg.