Læsetid: 3 min.

Ukrainere vender Rusland ryggen i stemmeboksen

Mange russisksindede ukrainere kan ikke stemme ved søndagens parlamentsvalg, fordi Ukraine ikke længere kontrollerer de landområder, hvor de bor. Prorussiske ideer og politikere er samtidig blevet langt mindre populære i Ukraine
25. oktober 2014

De prorussiske, politiske kræfter står til at få en vælgerlussing af dimensioner ved det ukrainske parlamentsvalg i morgen. Det viser en meningsmåling, som tænketanken Democratic Initiatives Foundation har gennemført den 9.–18. oktober. Meningsmålingen, der er i tråd med andre lignende undersøgelser, viser en markant tilbagegang for de russisksindede politikere.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2012 blev det russiskorienterede Regionernes Parti størst med 30 procent af stemmerne, mens de ligeledes russiskvenlige kommunister blev noteret for godt 13 procent. Det er imidlertid tvivlsomt, om kommunisterne overhovedet formår at komme ind i parlamentet i morgen, da de ifølge meningsmålingen kun er noteret for 4,1 procent og således ligger under spærregrænsen på fem procent.
Regionernes Parti, hvis tidligere frontfigur og Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, for længst er flygtet til Rusland, stiller slet ikke op til parlamentsvalget. To andre partier, der bliver ledet af tidligere topmedlemmer fra Regionernes Parti, klarer lige akkurat spærregrænsen og når samlet op på omkring 11,5 procent af stemmerne. Hvis meningsmålingerne holder, får de prorussiske politikere således kun cirka en tredjedel af de stemmer, som de fik ved parlamentsvalget for to år siden.

Færre prorussere

En af årsagerne til den markante udvikling er demografien. Ukraine har i de seneste måneder mistet kontrollen over Krim samt store områder i Østukraine, som er blevet overtaget af henholdsvis Rusland og de prorussiske separatister.

Ukrainske statsborgere i disse områder kommer derfor ikke til at stemme ved parlamentsvalget. Det går ud over de prorussiske politikere, der plejer at klare sig godt hos de cirka to millioner indbyggere på Krim og de næsten syv millioner borgere fra Donetsk- og Lugansk-provinserne. Der bor cirka 45 millioner mennesker i Ukraine.
De ukrainske myndigheder oplyser dog, at ukrainerne vil kunne stemme ved godt halvdelen af valgdistrikterne i Donetsk og Lugansk. Og man vil som altid også kunne stemme i Kharkiv, Odessa og flere andre provinser, der traditionelt har været prorussiske højborge.

Den prorussiske nedgang kan derfor ikke alene forklares med, at Ukraine har mistet flere prorussiske territorier. En anden årsag til stemmeflugten må være, at de politiske vinde i det hele taget blæser mod de ukrainsknationalistiske og provestlige tanker, mens ideen om et tættere fællesskab og samarbejde med Rusland er blevet mindre populær – simpelthen fordi Ukraine og Rusland reelt er i krig med hinanden.

Upopulære ledere

Oppositionens Blok er et af de to partier, der bliver betragtet som en slags udløber af Regionernes Parti, og øverst på partiets opstillingsliste finder man tre ledende medlemmer fra det tidligere så stærke prorussiske parti. Men nummer fire på opstillingslisten, Vadim Rabinovitj, understreger, at han ikke ser Oppositionens Blok som Regionernes Partis arvtager.

»Man kan jo også sige, at danskerne er vikingernes arvtagere, men der er nu alligevel en forskel på danskerne og vikingerne. Det er rigtigt, at vi har tidligere medlemmer af Regionernes Parti i vores ledelse, men det har de andre partier også. Porosjenko (Ukraines nuværende provestlige præsident, red.) er faktisk en af grundlæggerne af Regionernes Parti,« siger Rabinovitj til Information.

Og han har ret i sin påstand. Men der er nu alligevel en forskel på for eksempel Oppositionens Blok og Petro Porosjenkos Blok, der støtter præsidenten. Oppositionens Blok er modsat andre partier spækket med for eksempel tidligere vicepremierministre og andre topfolk, der arbejdede under Viktor Janukovitj så sent som i februar i år. Men det vil Rabinovitj helst ikke tale om, og under en tv-debat i september kunne de andre debattører for eksempel ikke få ham til at sige, hvem der stod øverst på hans partis opstillingsliste.

Overfald på oppositionen

Til gengæld har Vadim Rabinovitj ikke noget mod at forklare, hvorfor Oppositionens Blok kun ser ud til at kunne mobilisere en forholdsvis lille del af de vælgere, der tidligere stemte på Regionernes Parti. Han mener, at det blandt andet skyldes den hetz, som den ukrainske opposition for tiden er udsat for.
»I mange regioner har vi ikke haft mulighed for at føre valgkampagne. Og jeg kan konstatere, at historien gentager sig endnu en gang – de, der får magten i Ukraine, begynder at forfølge oppositionen,« siger Rabinovitj med henvisning til flere nylige overfald på de nuværende oppositionspolitikere.
»Demokratiets grundpille er en stærk opposition. I Danmark er der demokrati, fordi oppositionspolitikerne hverken forsvinder eller bliver overfaldet. Jeg vil arbejde for, at Ukraine får en stærk, uafhængig opposition,« fastslår Vadim Rabinovitj, der leder partiet Centret, som var med til at danne Oppositionens Blok i en koalition med andre partier og politikere.

internationalt@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu