Den sociale ulighed i Europa er vokset i takt med finanskrisen og har nået et punkt, hvor Europa befinder sig i en »yderst eksplosiv situation«, der i sidste ende kan true det europæiske projekt, advarer den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung.
Den årlige Social Justice Index – der sammenligner de 28 EU-lande inden for fattigdomsforebyggelse, lige adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet, social sammenhæng, sundhed og retfærdighed mellem generationerne – viser, at graden af social lighed varier mere og mere i de enkelte lande såvel som mellem dem.
»Den sociale ulighed er endnu engang vokset i de seneste år, særligt i de kriseramte sydeuropæiske lande som Grækenland, Spanien og Italien såvel som i Irland og Ungarn (…)
Kløften mellem mulighederne i de stadigvæk rige lande i Nordeuropa og i de kriseramte sydlige lande er derfor vokset væsentligt,« skriver forfatterne Daniel Schraad-Tischler og Christian Kroll i rapporten.
»Dette er en yderst eksplosiv situation i forhold til den sociale sammenhængskraft og den sociale stabilitet inden for EU. Hvis disse sociale skel varer ved i længere tid, eller sågar bliver dybere, vil det bringe den fremtidige levedygtighed af hele den europæiske integrationsmodel i fare,« tilføjer de.
Janis Emmanouilidis, seniorforsker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, er enig. For på trods af, at det sociale område primært er en opgave for de enkelte medlemslande, er det et problem for det europæiske projekt, hvis borgerne vender deres vrede imod Bruxelles.
»EU er ikke en nationalstat. Det er en meget kompleks politisk enhed, som på nogle områder ligner nationalstaten. Men EU er ikke som nationalstaten blevet udviklet over hundreder af år og er ikke så stabil som nationalstaten. Derfor er det et problem, hvis EU bliver forbundet med den sociale ulighed, og hvis borgerne begynder at tvivle på EU,« siger Emmanouilidis til Information.
Evig krise
Årets indeks viser, at de nordiske lande – Sverige, Finland og Danmark – ligger i top tre med et beskedent fald i den sociale lighed fra 2008 til 2014. Derimod er det gået markant tilbage for Grækenland, Ungarn, Italien, Spanien og Irland, mens en række lande – såsom Rumænien og Bulgarien – ikke var med i de tidligere undersøgelser, men ligger helt i bunden.
Udover et tydeligt nordsyd-skel viser analysen også en voksende ubalance mellem generationerne, idet den yngre generation er langt hårdere ramt end den ældre. Hele 28 procent af EU’s unge er i risiko for fattigdom eller social eksklusion, ifølge rapporten.
Det er ikke kun et problem for de enkelte lande, men også i høj grad for EU, påpeger Janis Emmanouilidis.
»Unge mennesker under 30 år er Europas fremtid, men mange af dem er vokset op i en krisetid og kan have fået den fornemmelse, at det er en permanent tilstand. Det kan have en yderst negativ effekt på dem og deres tro på deres land og på EU,« siger han.
»EU bliver anset som en del af problemet og ikke en institution, der er med til at afværge de negative effekter af krisen.«
Fordi borgerne ikke udelukkende vender deres frustrationer imod na tionalstaten, påpeger Schraad-Tischler og Kroll, at løsningen på det voksende skel heller ikke udelukkende »skal findes i den nationale kontekst«.
»Det vidtstrakte pres kræver handling på europæisk niveau. Det indebærer bred europæisk opmærksomhed omkring problemerne,« skriver de og foreslår, at EU’s fremtidige socioøkonomiske strategi ikke kun bør handle om »konsolidering af budgetter og om en løsning på gældskrisen, men også om målet om at bekæmpe social ulighed«.
Ansvar mest hos regeringer
Emmanouilidis er enig i, at EU bør være langt mere opmærksom på den sociale udvikling i Unionen og gøre mere for at støtte de økonomisk hårdest ramte lande og deres borgere, men påpeger, at det sociale område primært ligger hos de nationale regeringer.
»Der bør tænkes mere over EU’s omsorgsdimension, og man kan tænke kreativt over ting, EU kunne gøre. Men det er langt mere begrænset, hvad EU realistisk kan gøre. Det er urealistisk, at regeringerne vil afgive beføjelser på området, så EU vil ikke blive en social union,« siger Emmanouilidis. Hvis EU helt overlader det til de nationale regeringer at løse problemerne, frygter han dog, at den fragmenteringsproces, der er i gang i Europa, blot vil blive værre.
»Der er mange kilder til den splittelse. Der er fragmentationen mellem dem, der har, og dem, der ikke har. Der er fragmentationen mellem dem, der føler, at nedskæringerne har ramt dem uretfærdigt hårdt, og dem, der føler, at de betaler for andre regeringers fejltagelser. Denne splittelse kan udnyttes populistisk af dem, der siger, at det hele er EU’s skyld, og det gør det meget sværere at samarbejde på det europæiske niveau.«
Det er en lidt pudsig vinkling.
EU har ikke en social dimension - og vi danskere siger Gud ske Tak og Lov for det - men alligevel er EU truet. EU ville være endnu mere truet, hvis EU forsøgte at finde fodslag om en fælles social politik.
Løsningen for de berørte lande med stigende social ulighed - hvis de ellers opfatter dette som et problem - er at stemme regeringsmagten over til nogle andre.
Det er da logisk. Når hele gedemarked-systemet går ud på at alle individer og lande skal udkonkurrere alle, så ophobes kapitalerne naturligvis på færre hænder og firmaer og så øges ulighederne på alle områder.
Systemet udkonkurrerer til sidst sig selv fordi det ikke er bæredygtigt.
EU er et en del af problemet, ikke en del af løsningen.
EU skulle gøre Europa rigere, men det ser ikke rigtig ud til at nogen har tænkt på, at i et lukket system, så vil nogle EUlande bliver rigere, og bliver andre relativt fattigere.
Det ser heller ikke ud tl at nogen har tænkt over, at den monetære Union begrænser nationalstaternes mulighed for at agere selvstændigt i krisetider.
Ingen! politikere i hverken EU eller nationalstaterne tør berøre og tage lederskab i udviklingen af et anderledes samfund end det eksisterende,
som lever på lånt tid med sine griske grabber fulde af billige asiatiske produkter og udpining af klodens ressourcer og liv.
jeg er sikker på, det går galt. Helt galt.
Situationen er uholdbar, nu hvor de mennesker som før blev holdt relativt beskæftigede og passive på arbejdsmarkedet, er frustrerede og afløst af maskiner og migrantarbejdere.
Spørgsmålet er bare hvornår, det går galt - og på hvilken måde.
EU er en enhed uden ensartethed. Skal der absolut være det. Vil man gøre landene ens, indlader man sig på en umulig, og fra nogens synspunkt uønskelig, opgave.
Så må man gå den modsatte vej - acceptere national egenart - tilpasse eller skilles.
Eller fortsætte af den stadig ringere og hullede vej.
Nu er det så ikke 50, men 20 % af de unge der er ledige. Resten er studerende.
- Det er kun omkring hver femte af de unge spaniere, der er arbejdsløs, siger Sven Egmose, der er kontorchef i Danmarks Statistik, til DR Nyheder.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/07/03/101703.htm
Socialdemokraterne og fagbevægelsen har i den grad kæmpet for at give EU en social dimension, men det blev jo i nogen grad saboteret af alle de nye medlemslande med langt ringere økonomi.
EU er hverken mere eller mindre end det, som medlemslandene har kunnet blive enige om.
Hver gang noget "klemmer" , så er der nogen, som synes at EU skal have mere magt på bekostning af de demokratisk valgte regeringer i medlemslandene ( -det kaldes "mere EU-samarbejde").
Somme tider er mere samarbejde måske løsningen, men at overlade det til EU-samarbejdet at læggede de sociale rammer for den nationale velfærd o s v er alt for farligt.
I værste fald vil EU MÅSKE prøve at indsnævre forskellene i velfærdsydelserne ved at presse ydelserne i de nordlige EU-lande for at øge tilsvarenede i de sydlige EU-lande - så er der skabt mere social lighed i EU !!!
Nogle EU-landes vælgere foretrækker ansvarlige regeringer, så der er orden i sagerne , lav korruption o s v - andre EU-landes vælgere satser på populistiske regeringer og deraf følgende løsagtig regeringsførelse , korruption o s v.
De ansvarlige landes vælgere/skatteydere skal ikke betale gildet for dem, der satser på populistiske politikere/regeringer - og vis det får EU til at gå i stykker, så er EU alligevel ikke værd at bevare i sin nuværende form.
Måske burde de velfungerende EU-lande prøve at smide de mest "belastende" lande ud af EU.
@Robert Kroll
EU kan ikke ekskludere et medlemsland. Man kan højst fratage landet stemmeretten i ministerrådet, og det er endnu aldrig sket.
EU havde kun en chance som det semi-socialistiske og lighedsskabende projekt, det engang blev solgt som. Som neoliberalt ulighedsskabende projekt har det ikke en chance. Men det forstod Tysklands elite ikke. Schade.
Kære Torben Lindegaard (kl 11.40).
Det er korrekt - men der er andre veje.
Medens finanskrisen kørte på de høje nagler var der faktisk politiske og juridiske overvejelser m h t hvordan man i værste fald evt kunne slippe af med visse "problem-lande".
Forenklet sagt gik en af modellerne ud på, at de "solide" EU-lande meldte sig ud af det eksisterende EU og i samme sekund ind i et nydannet EU (samme regler som i det gamle EU o sv ) - så ville "problem-landene" sidde helt alene tilbage i det gamle EU ( - som ikke ville være noget som helst værd), og det nye EU kunne køre videre uden det belastende "gods".
@Niels Engelsted
Jeg kan overhovedet ikke genkende din beskrivelse af, at vore politikere har solgt EU som semi-socialistiske og lighedsskabende projekt.
Op til afstemningen i 1972 var det alene Venstre, som ville tage ordet politisk projekt i sin mund. Og Venstre sagde slet ikke noget om semi-socialistiske og lighedsskabende projekt - det havde skræmt Venstres vælgere langt væk.
Alle de andre partier i 1972 talte alene om det daværende EF som en frihandelszone. På et tidspunkt hed det endda EØF, hvor "Ø" stod for økonomisk.
Ivar Nørgård talte om de gode afregningspriser for landbrugsprodukter.
Svend Auken hævdede, at EF havde sociale overtoner, og derfor skulle vi stemme NEJ.
Og Krag skulle da slet ikke rodes ind i noget med semi-socialistiske og lighedsskabende projekt.
Når man har et barn der er syg eller gris der er smittet - "isolerer" man individet indtil det er rask og rørig. Det samme skulle man have gjort med Grækenland og andre i form af afstemning af landets valuta i forhold til landets ydeevne. Men uha nej alle skal låses ind i samme system - så vi kan blive syge alle sammen og raske sammen - endda med indtagelse af tvungen medicin - forbrugslån og gældstiftelse - rask eller ej og til stor fornøjelse for "medicinalindustrien". Nå - den løsning ser så ud til at mislykkes, hvad kan vi så lige finde på?? Lidt højere doser af medicin fra Oraklet Draghi?
Kristoffer Larsen. Jamen, 20% ledighed er da også bare en bagatel.
Problemet skyldes måske, at arbejdsudbuddet ikke er blevet øget tilstrækkeligt, og at overførselsindkomsterne - eller det er tilbage af dem - heller ikke er reduceret tilstrækkeligt? Det europæiske borgerskab får sig inden længe en brat opvågning.
Et spøgelse går gennem Europa.... Og det skal kunne betale sig at arbejde!
"Det er kun omkring hver femte af de unge spaniere, der er arbejdsløs, siger Sven Egmose, der er kontorchef i Danmarks Statistik, til DR Nyheder." Bemærk det lille ord 'kun'. Enten er manden idiot, eller også har han aldrig selv prøvet at være arbejdsløs. Det er måske på tide, han prøver det?
EU har lagt samtlige EU-landes økonomier i lænker med 3%-reglen samt et net af detail-styrende regler, som gør, at EU ikke kan fraskrive sig ansvaret.
Hvis vreden til dels er rettet mod EU, så er den rettet mod rette sted. EU er neoliberalismens center i europa.
Torben Lindegaard, du har selvfølgelig ret med hensyn til os danskere, men der var mere idealistiske toner i lande syd herfor. Eller er det også bare det flotte blå flag med stjernerne, der har forvirret mig. Det er ikke usandsynligt.
Mange forstår ikke, at økonomi ikke er en videnskab, og at økonomi er politik. Det betyder, at hvis man fraskriver sig sin økonomiske magt, som EU-landene har gjort ved ikke selv at kunne styre deres penge - alle nationalbankerne er reelt nedlagt for ECB - og ved at lægge EU-lænker på deres økonomier, så fraskriver man sig også sin politiske magt.
Derfor er vreden mod EU særdeles velrettet.
Uligheden er netop EUs medansvar, som Berg pointerer, selv den økonomiske skole har man faciliteret.
De har endnu ikke fattet det det.
De skal løfte i bunden, og ikke lette i toppen.
Så simpelt er det.
Devaluer euroen med 25% så vil der komme fuld damp på hele EU's marked og arbejde til alle. Importen vil falde og eksporten vil stige. Efterspørgselen af vare i det interne marked vil stige. Samtidig vil EU stå markant bedre stillet i den kommende frihandelsaftale med USA.
- Hvad venter vi på?
For den almindelige borger kan jeg kun se fordele. Frem for Toyota køber vi så WV. Frem for Thailand rejser vi til Grækenland, Spanien og Italien. Frem for katofler fra Ægypten køber vi spanske, frem for dyrefoder fra syd amerika køber vi fra øst EU.
Miljøet vil også vinde på det, da der skal transporteres lang færre vare rundt om kloden, da de i EU nu produceres mere lokalt. Det vil være med til at få styr på klimaet og give store økonomiske besparelser og begrænse evt. nødvendige drastiske fremtidige omlægninger pga. klimaændringer.
- Det vil være medvirkende til, at skabe mere økonomisk balance i verden, som alligevel vil komme.
Ulemper? Dem har jeg svært ved at få øje på andet ind for storkapitalen og de få mega velhavende i EU. Men mon ikke de finder ud af det?
Hm, Peter Fonnesbech,
jeg synes efterhånden der er gået politikerinflation i udtrykket om at 'løfte' i bunden.
Det minder lidt om at løfte rundt på et barn, som klynker. ;-)
At lette på det kontrollerende pres på mennesker, som ikke passer ideelt i konkurrencestaten, ville sådan set hjælpe overordentligt meget.
Vi skal løfte i flok bygget på solidaritet og gensidig respekt.
- Den nordiske velfærdsmodel skal ud i hele EU.
Men det ved vi jo godt alle sammen ikke vil ske. Tvært i mod vil forsat dansk medlemskab af EU afskaffe den nordiske velfærdsmodel og erstattes af den tyske stats fortolk af velfærd. Det vil sige 400 euro om måneden til pensionister, millionvis af 600 euro jobs, en befolkning sammensat af 33%, som er velhavende og køre Merceds, BMW og Audi med masser af velnes og 67% som tjener de før nævnte 33%.
- Dette er den fremtidige EU samfundsmodel, som venter os.
Det er i øvrigt også Venstres målsætning for den fremtidige samfundsmodel...
I et koncept, hvor der konkurreres om fællesejet, om overlevelsesressourcer, kan det kun gå galt. De fleste deler dog ideen om en retsstat. Lad os derfor formulere principperne for en samarbejdende stat i stedet for en stat, som tillader privatprofitering på/destruktiv profitering og indbyrdes konkurrence om fællesejet, naturgrundlaget. Og hvis proselytter ovenikøbet har den frækhed at kalde det frihed - og samarbejde for utopi. Jeg kalder det dumhed og/eller korruption.
En analyse som uden tvivl er ved at dæmre rundt omkring i de hellige haller og deres forgårde, men som kræver heftig ressourcereallokering/redefinering af ejendomsretbegrebet, mao : slip slanterne. Følg pengene - find de ansvarlige.
Den sociale ulighed er endnu engang vokset i de seneste år...
Græs vokser, og træer,
og svamp på sure tæer.
Social ulighed vokser ikke, den bliver skabt.
Med vilje og kalkyl.
"Social ulighed skaber dynamik i samfundet" sagde Lene Espersen for ikke så mange år siden.
Det kan sagtens ske at denne "dynamik" kommer tilbage som en Thors hammer, hvis udviklingen får lov at fortsætte.
Margret Thatcher lod engang beregne at et samfund som det britiske kunne tåle at op til 30% af befolkningen lever i fattigdom, før sammenhængskraften er smuldret så meget at konstruktionen bliver instabil og derved farlig.
I dag er denne grænse for længst nået, og det er kun et spørgsmål om tid før det britiske samfund koger over.
Men det britiske samfund er specielt idet det feudalistiske kastesystem aldrig for alvor er blevet udfordret, som det ellers er sket over hele Europa. Man kan godt regne med at de sydeuropæiske lande er noget lettere antændelig end UK. Uden udlændinge"problemet" og de konstante proxy krige som sociale afledingsmanøvre ville Sydeuropa for længst stå i flammer.
Det er lykkedes magthaverne at splitte den fattige del af befolkningen i venstre og højre segmenter, men nu sker det overalt at de to ekstreme fløje begynder at nærme sig hinanden. Så bliver det spændende hvilke kaniner magthaverne vil prøve at trække op fra hatten.
Fordi et eller andet mirakel er der snart brug for, hvis man vil forhindre at skidtet rammer ventilatoren.
Hvad skal man stille op med TTIP set i denne sammenhæng?
Dette spørgsmål er ganske relevant, men medierne er (ikke overraskende) meget tavs om emnet.
Og især om den voksende modstand.
Jeg hjælper det lige lidt på vej, del gerne linket over de sociale medier.
Der findes nu et selvorganiseret Europæisk borgerinitiativ på
http://stop-ttip.org/sign/
selvorganiseret fordi EU kommissionen har afvist at give grønt lys for et EU organiseret borgerinitiativ.
læs evt. her hvordan og hvorfor:
http://stop-ttip.org/european-commission-faces-court-challenge-over-trad...
Udklip:
Stop TTIP, an alliance counting over 240 organisations from across Europe, today announced that it would be appealing to the European Court of Justice against the European Commission’s rejection of the European Citizens’ Initiative (ECI) on TTIP and CETA – the trade talks being held in secret with the USA and Canada, respectively.
The organisers also announced that they would be continuing with the collection of signatures for an autonomous ECI, even without its recognition by the European Commission.
Michael Efler, member of the ECI citizens’ committee, said: “We believe the legal arguments used by the European Commission to reject the citizens’ initiative are wrong. Contrary to the Commission’s claims, the initiative should be able to challenge the negotiating mandate for TTIP and CETA.”
“International trade agreements should not be negotiated behind closed doors without public intervention,” said Efler.
Som jeg skrev tidligere:
Ulighed vokser ikke bare, den bliver skabt. TTIP vil gøre det muligt for store Virksomheder at underløbe europæiske sociale love og klausuler, arbejdstager rettigheder etc. og vil være med til at skabe endnu mere ulighed. Især de fattigere EU lande er i farezonen, da de simpelt hen ikke har ressourcer nok til at kunne stå fast når deres lovgivning kommer i konflikt med store virksomheders interesser.
Med andre ord: De har ikke nok penge til at have råd til en retssag som virksomhederne kan udfordre dem til.
"»EU er ikke en nationalstat. Det er en meget kompleks politisk enhed, som på nogle områder ligner nationalstaten. Men EU er ikke som nationalstaten blevet udviklet over hundreder af år og er ikke så stabil som nationalstaten. Derfor er det et problem, hvis EU bliver forbundet med den sociale ulighed, og hvis borgerne begynder at tvivle på EU,« siger Emmanouilidis til Information.
Det er et problem for EU at den demokratiske tvivl rammer projektet - hvilket understreger at vi har med en kolos på lerfødder at gøre, den tåler ikke kritik eller tvivl. Den tåler ikke demokrati - og det er derfor at den konstant arbejder på at udradere de demokratiske, folkenære processer ... med en konstant stigende magtdistance til følge. EU har altid været - og er, en trojansk hest, født og næret af den europæiske kapital; støbt til monopolkapitalismens konkurrencedemokratiske skueprocesser.
Jeg spørger ikke om lov til retten at eksistere. Jeg tager den.
- Hvilken fremtid vil vi have?
Velfærdssamfundet med rettigheder til alle. Eller et mafia samfund, hvor man tager retten?
Kjeld Hansen @ Devaluer euroen med 25% så vil der komme fuld damp på hele EU's marked og arbejde til alle.
Du glemmer bare en lille detalje:
Olie og gas er handlet i dollars, selv den hjemmelavede af slagsen skal vi købe for US$ og ikke €.
Så en drastisk devaluering af Euroen ville ikke blot udløse en valutakrig, men også gøre vores energiindkøb 25% dyrere.
Godt for klimaet, men skidt for alt det der gør kapitalismen så populær.
Og så snart vi prøver at smutte væk fra dollaren som obligatorisk olie-valuta, banker GI Jane og hendes lystige svende på døren.
Det er netop hvad Rusland, Kina, Indien og Iran, Argentinien, Brasilien og et par andre prøver at gøre, og se hvordan USA nu prøver med al magt at destabilisere disse lande, endda trække dem i krig. Og der er folk som mener at vide at formålet med IS og de andre islamistiske tosser er at samle en international islamistisk indsatsstyrke til destabilisering af de ovennævnte lande. Men de bombes jo af USA?
Ja, og det er den bedste reklame de kan få, og de får nu mere tilløb end nogensinde, og vokser fra dag til dag i styrke og antal, netop med hjælp af bomberne.
De skal hærdes i ilden nu, og senere bliver de sendt ud for at gøre USAs beskidte arbejde med at bringe bål, brand og kaos til de lande der truer USAs hegemoni. Sydamerika må USA nok selv klare, men i de andre lande kan islamisterne sagtens skabe en ordentlig ravage. http://www.voltairenet.org/article185364.html
Når vi nu betragter, hvilket bureaukrati der skal til for blot at holde kapitalismen kørende, har ingen vist kapacitet til at kunne forestille sig hvor stor en administrativ maskine der skal til for at tilføje EU, en fælles socialpolitik... Det ender ud i fiktion!
Tsk tsk... EU er EU's egen værste modstander; et paradoks, en programmeret økonomisk algoritme og en løgn, hvis du stadig tror på at den kan skabe social lighed; nationalt som internationalt i dens nuværende form.
curt jensen
07. oktober, 2014 - 16:40
Bevares, jeg glemmer stikker mange i den forbindelse. Men EU kan sagtens blive selvforsynende med energi.
- Know problem.
Kom gerne med mere input til, hvorfor EU ikke skal devaluere euroen. Det interessere mig meget.
At en devaluering ikke vil skabe problemer er jeg godt klar over. Men spørgsmålet er, om de overskygges af fordelene.
- Det tror jeg umiddelbar på de gør.
Men jeg må indrømme, at jeg ikke kender konsekvenserne. Men det må andre gøre, som ved mere. Sig frem...
Lise lotte :
Det er bare et enkelt sprogligt billede, og den slags kan tolkes vidt og bredt.
Det jeg mener her, er selvfølgeligt, og i stedet for at forringe levevilkårene og økonomien i bunden af samfundet, samtidigt med at man letter skattetrykket i toppen, skal man gøre det modsatte og derved formindske uligheden i samfundet.
Hvilken vej det skal gå er ikke et spørgsmål om økonomi, men udelukkende et spørgsmål om ideologi...
Peter Fonnesbech
Årh, det er vist mig, der er lidt sprogligt overfølsom.
Ikke desto mindre, når Mette frederiksen omtaler 'VORES ledige' får jeg akut et anfald af grimme ticks. Eller når S-politikere generelt taler om at de 'knokler' for at skabe arbejdspladser, så kigger jeg på deres knoer og albuer. Eller når Lars Løkke siger 'jeg beklager', så ser jeg mig om efter den nærmeste høtyv.
Kjeld,
jeg er sådan set enig, at det ville være en god idé at gøre - hvis vi ellers kunne.
Men det kan vi ikke fordi vores politikere ikke længere har kontrol over økonomien, ej heller valutaen. Den kontrol er for længst privatiseret, smurt tynd ud på verdens børser som sirup på pandekager.
Prøv at google lidt på "forex" og hvad der gemmer sig bag dette.
Du kan på 5 minutter komme i gang med din egen valuta spekuleringskonto. Forex markedet er flere gange større end realøkonomien, globalt set. Og der bliver spekuleret i alverdens valuta 24/7 i en svimlende omfang. Det er både nationalbanker og barfodsøkonomer der leger med, nogle steder kan man være med for en indsats på sølle 5$.
Jeg har selv prøvet og det kan være skide sjovt og spændende, og narkotiserende. Men i sin rene volumen er det frygtindgydende og fandens alvor. Rigdomme skabes, og mindre landes BNP'er brændes af i løbet af sekunder. Men i sidste ende skal pengene hentes i realøkonomien, det eneste sted hvor man kan bytte finansielle fantasiforstre for noget konkret.
Det er bl.a. derfor vi hele tiden bliver fattigere, og uligheden vokser.
Forex markedet er selve finanskapitalismens primære dampkedel.
Hvordan ville du rent praktisk gøre det, at devaluere Euroen?
Det er der ikke længere nogen der kan. Euroens værdi bestemmes af forex børserne og de fleste er ren virtuelle, eksisterer kun inden i en bunke store servere.
Nå ja, dybest set er alt menneskeskabt fuldkommen ligegyldigt. Vi eksistere et kort glimt i universet og er væk og glemt igen.
- God fornøjelse derude.
Det eneste, som smadre menneskeligheden er os selv, mennesket...
ja, der er altid plads til lidt råhygge i det nihilistiske hjørne :-)
curt jensen
07. oktober, 2014 - 17:51
Fint nok, men det hele er til syvende og sidst et spørgsmål om prioritering.
- Er det f.eks. rimeligt, at 85 af verdens rigeste tilsammen ejer mere end 3.500.000.000 af de fattigste mennesker på kloden?
Den eneste årsag til, at de 85 lever i et vildt og materielt overflåd, er grundlæggende på de 3.500.000.000 menneskers elendighed.
- Er du Venstremand, så synes du naturligvis det er helt OK.
JEG ER IKKE VENSTREMAND OG SYNES IKKE DET ER OK...
Det, som betegner borgerlighed, er at smadre menneskelighed...
- Vi er alle hjernevaskede, men er ikke klar over tilstanden.
Velkommen til neoliberale paradis
til det.
Venstre er et et vattet parti uden liberale nosser når de bruger mottoet : "Det skal betale sig at arbejde" Det skal sgu være nødvendigt at arbejde for at kunne overleve og der må ikke være tid til at pøblen får farlige tanker. Sådan!
Fokus blandt politikere og i EU er et helt andet sted: egen vinding.
Det kan man ikke forhindre social ulighed med!!
Curt og andre - hjælpen "udefra" kommer dig snart til undsætning, men bliver vist voldsom grim at se på. Folket skal rejse sig - ja men det gør det ikke før balancen tipper. Og noget ser ud til det snart kunne ske. Aktiemarkederne gløder - ikke kun i tyskland pga. dårlige produktionstal - men GLOBAL.
Jeg mener desuden at QE fra både ECB og især FED har forsinket reaktionen fra aktiemarkederne over for den "reelle" verdenssituation - pga. alle de kunstige penge til spekulation.
Mit bud vil være at faldet i den tyske produktion og ordreindgang på 4% i august viser sig at være alvorlig større i september - dvs. økonomer reagerer på allered alt for gamle data.
Som jeg har fulgt finansmarkederne - så er de på vej ind i muligheden for "Frit Fald" - både Asien, Europa og USA..
Men det er vi jo vist også nogle stykker på kommentatorrækkerne der har kunnet se længe.
Sider