Læsetid: 2 min.

Afsløring af skatteaftaler kan føre til tættere samarbejde i EU

I årevis har EU-landene tøvet med at efterleve EU-Kommissionens opfordring til øget samarbejde på skatteområdet. Lækkede dokumenter om Luxembourgs skatteaftaler med multinationale firmaer kan udløse det nødvendige pres, siger iagttagere
7. november 2014

Afsløringen af et stort antal hemmelige skatteaftaler mellem multinationale virksomheder og myndighederne i Luxembourg kan blive vendepunktet, der får de europæiske regeringer til at skærpe indsatsen imod skatteunddragelse i Europa.

»Det kan være det, der skal til for at få vedtaget regler, som kan få lande og banker til at være mere åbne,« siger Janis Emmanouilidis fra European Policy Centre i Bruxelles til Information.

EU-Kommissionen har i årevis opfordret til øget samarbejde internt i EU imod skattesnyd og skatteunddragelse, som det vurderes koster Unionen en billion euro om året i tabte skatteindtægter.

Imidlertid har medlemslandene – ifølge Janis Emmanouilidis – tøvet med at samarbejde på området, som de anser for at være et »nationalt anliggende«, og fordi de har konkurreret om at tiltrække store virksomheder – bl.a. gennem deres skattepolitik.

De seneste afsløringer kan dog være med til at udløse det nødvendige pres, der kan få medlemslandene til at indgå aftaler om øget åbenhed i europæisk skattelovgivning.

Større gennemskuelighed

Mario Mariniello fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles påpeger, at det vil være en stor »gevinst for Europa«, hvis landene kan forbedre det nuværende system og vedtage »fælles skatteregler«.

»Hvis man taler om skatteharmonisering, så flipper alle i Europa ud, men generelt tror jeg, at man kan blive enig om at skabe større gennemskuelighed og harmonisering af skattereglerne – den måde grundlaget for skatterne udregnes på rundt om i Europa,« siger Mariniello og tilføjer: »Jeg håber, at det her kan sætte skub i tingene.«

Det samme gør Sven Giegold, medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, der opfordrer EU’s finansministre til at handle, allerede når de mødes fredag.

Pieter Cleppe, leder af den EU-kritiske tænketank Open Europes Bruxelles-kontor, er ikke tilhænger af øget EU-samarbejde på skatteområdet og frygter, at EU under dække af ’gennemsigtighed’ vil forsøge at »øge EU’s beføjelser på skatteområdet«.

Ikke desto mindre er han enig i, at det kan blive resultatet af de seneste afsløringer.

»Der vil blive gjort nye forsøg på at gennemføre en fælles konsolideret selskabsskattebase – et EU-forsøg på at vade ind på skatteområdet – hvis det her bliver en stor historie,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nils Enrum
  • Mihail Larsen
Nils Enrum og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Der findes ingen europæisk politiker, journalist eller økonom, der ikke har været vidende om skattetrafikken i Luxemburg og de andre skattely. Det nye er, at nu ved alle vi andre det også. Og kun fordi hemmeligheden er blevet offentlig ejendom har de været nødt til at reagere med forbavselse og forargelse. Ihvertfald indtil videre, for de håber formentlig, at offentligheden snart har glemt det hele igen. Alt andet ville også være frygteligt besværligt, måske ligefrem true den herskende samfundsorden.

john andy houbo Pedersen, Henning Pedersen, Torben K L Jensen, Jan Weis, Bodil Waldstrøm, Janus Agerbo, Michal Bagger, Rune Petersen, Henning Egholk, Anders Graae, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Grethe Preisler, Kim Øllgaard, lars abildgaard, Mette Hansen, Mihail Larsen, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Michael Kongstad Nielsen, Torsten Jacobsen, Alan Strandbygaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Mon ikke Margrethe Vestager, den nye 'konkurrenceformand', vil gøre alt hvad hun kan, for at dette ikke får synderlig betydning, og bliver glemt igen? Hun er i hvert tilfælde allerede godt i gang med at "vurdere sagen objektivt..."

Det nytter jo ikke noget. Erhervslivet kan slet ikke tåle den mindste modstand. De kære små kan jo ikke klare sig uden at blive støttet på alle leder og kanter. De er som millimetertynde glasfigurer. Men sjovt nok, så har ingen for alvor testet deres bærevne. Besynderligt.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Rune Petersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Hvor end man gerne vil er det svært at overbevise sig selv om, at der vil ske erkendelse og angren... når nu, "chefen udtaler": "det er Margrethe´s bord"
OG chefen var den, så vidt, jeg læser, som var ansvarlig i Luxemborug den gang, de store spillere begyndte at vise interesse i at "komme med i klubben".
Så skal sagen et niveau højere op hvis man skal kunne tro på bod og bedring?
Og hvad hedder dét højere niveau?

Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen og Claus Kristoffersen anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke enig Niels Engelsted.

Det kan godt være vi alle har vidst det for det er jo ikke kun politikkerne og journalisterne der har vidst det.
Forskellen er at du nu foreligger bevis. Juridiske dokumenter skriftelige aftaler etc. Derfor kan der nu handles og det vil der blive.

Det er den gode nyhed.

Tragedien der står tilbage er blot at hvis nogen ender med erstatnings pligt så er det Luxembourg, og ikke de multinationale virksomheder der har scoret kassen.

Torben K L Jensen, lars abildgaard, Rune Petersen, Mihail Larsen, Niels Engelsted, Mette Hansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Inden man faldet i svime over skatteunddragelse, bør man forholde sig til det røveri, den danske stat begik, da den tvangsindløste aktierne i Jysk Telefonaktieselskab til en brøkdel af selskabets indre værdi, hvorefter staten senere kunne sælge rovet til udlandet til markedspris.

Hvis denne afsløring fører til et tættere samarbejde i EU, så er vi bare kommet fra skærsilden og direkte i helvede.

Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Mette Hansen og Claus Kristoffersen anbefalede denne kommentar

Automatreaktion

Lars B. skriver - ganske uden argumenter - at det kun bliver værre, hvis man i EU bliver enige om en skatteharmonisering mellem landene. Det må han jo gøre, når alt, der kommer fra EU, er fanden selv.

Men lige netop her er der et godt eksempel på, at nationalstatstanken har spillet fallit, for de enkelte nationalstater opfører sig jo som 'konkurrencestater' (I husker nok Coridon?). De bruger de offentlige midler til at subsidiere det private erhvervsliv i den internationale konkurrence. Og i denne konkurrence forsøger nogle (naturligvis) at underbyde andre, og det samlede resultat bliver - som vi her kan se - at kapitalen altid finder sine veje til at undgå beskatning.

Hvis man nu - åh, helllige enfold, hører jeg allerede nogle af jer sige - faktisk kunne få gennemført en harmonisering af selskabsskatterne inden for EU og samtidig sat et hegn op omkring EU i forhold til andre skattely uden for EUs grænser, så ville der - i det mindste i EU - blive tale om en reel konkurrence mellem virksomheder og ikke mellem virksomheds-stater.

Hvad er der galt i den tankegang? Den ville forhindre eller i al fald stærkt besværliggøre dumping. Staterne ville ikke kunne gå på strandhugst hos andre stater ved at underbyde dem med urimelige skattesatser.

Nuvel, der vil fortsat være stater som f.eks. de nordiske, der af socialpolitiske grunde har brug for et større skatteprovenu (til fordeling), og det kunne så medføre, at sådanne stater bl.a. anvendte en højere virksomhedsbeskatning end gennemsnittet. Men en harmonisering af en mindstesats (analog til en mindsteløn) ville i det mindste forhindre den rene røverkapitalisme, hvor landene efter tur bliver tvunget at sænke satserne mod nul.

Åh, hvor kan jeg være så dum? Det forudsætter jo EU, som er i besiddelse af de politiske værktøjer, der skal til for at tvinge enkeltstaterne til at rette ind. Og det må EU jo slet ikke, vel?

Så hellere lade tingene gå sine skæve gang. Bare vi kan få lov til at leve i (illusionen om) en selvstændig, national skattepolitik. At den reelt tvinges i knæ af uregulerede markedskræfter (husk Coridon) ser vi væk fra. Ikke?

Toke Andersen, Nils Enrum og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Automatreaktion 2

Hvis nogen af en eller ander personlig grund ikke bryder sig om farven rød (jeg tænker ikke på tyren, men på mennesker), så kan det alligevel være hensigtsmæssig at acceptere og respektere den i bestemte sammenhænge.

F.eks. i trafikken.

Hvis man hel generelt afviser at have noget med farven rød at gøre - også hvor den kan føre til en mere sikker trafik - så må det jo gå galt på et eller andet tidspunkt.

"Nuvel, der vil fortsat være stater som f.eks. de nordiske, der af socialpolitiske grunde har brug for et større skatteprovenu (til fordeling), og det kunne så medføre, at sådanne stater bl.a. anvendte en højere virksomhedsbeskatning end gennemsnittet. Men en harmonisering af en mindstesats (analog til en mindsteløn) ville i det mindste forhindre den rene røverkapitalisme, hvor landene efter tur bliver tvunget at sænke satserne mod nul."

Så er det vist bedre at EU laver manøvren samlet for os - for dette handler jo om politik. Og ideologi. Og der er altid den globale konkurrence at henvise til, når der skal sikres fortsatte overskud i erhvervslivet. Og vi har før hørt de mange skåltaler og fikse idéer om at EU-harmonisering naturligvis giver de harmoniserede ret til, gode muligheder for, at agere selvstændigt - som man ønsker det. Og vi har mange gange set, at de såkaldt realpolitiske forhold bevidner at den ikke går. Den hverken står eller formår. Kun snakken ruller.

Niels Engelsted

Jeg værdsætter virkelig, at der er mennesker--Claus Madsen og Mihail Larsen for eksempel--der stadig tror på det, som jeg engang selv troede på. Gid det er mig, der i mit sortsyn tager fejl. Det er bare svært at tro.

Jan Weis, Per Torbensen, Grethe Preisler og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ingen skandale i EU systemet vil åbenbart nogensinde være stor nok til at udviske det drømmesyn, som i lang tid har forblændet de overivrige unionsbegejstrede tilhængere af EU. Selv om projektet lugter mere og mere af mødding, holdes fanen højt, men ro på nu. Nu skal sagen omkring præsidenten for kommissionen undersøges grundigt og objektivt - af en kommissær fra kommissionen.

Per Torbensen, Rune Petersen, Henning Egholk og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

At Luxemborg kan agere som de gør, burde være umuligt i et EU hvor alt stort set er reguleret helt ned på "agurke-niveau". Via denne miniput stat manipuleres resten af EU samt en masse fattige udviklingslande. At de danske politikere tillod salget af bl.a. TDC viser dog med al tydelighed deres format og vil jeg på mangel på kskarphed!! Et salg på 21 mia kr der godt et år efter gør det muligt for selskaberne at trække 50 mia ud af TDC viser jo tydeligt, hvor ringe politikernes beslutning var. Jeg savnede en indrømmelse fra Mogen Lykketoft i udsendelsen iøvrigt, det havde klædt ham.

nogen arbejder på at få startet en underkriftsindamling, en artiel i Politiken omtaler det (søg på lux leaks underskriftsindsamling) - Politiken skriver: "Fordi initiativet er så nyt, er indsamlingens endelige ordlyd ikke formuleret, men den nuværende arbejdstitel er »Stop It« med undertitlen: »Vi vil ikke som borgere betale skat, mens store firmaer kører deres skattesager gennem et andet EU-land«, fortæller Søren Winther Lundbye. "

Nu sker der noget

Følgende står at læse i Politiken i dag:

"Luxembourgs nuværende finansminister, Pierre Gramegna, afholdt i Bruxelles til gengæld sin regerings andet pressemøde i går før et møde mellem eurozonens finansministre. Her gentog han, at Luxembourgs skattemyndigheder har fulgt både nationale og internationale regler i de afslørede aftaler.

»En situation, hvor et multinationalt selskab betaler meget lidt eller næsten ingen skat, er ikke forsvarlig. Det kan man ikke forklare den almindelige skatteyder, som betaler sin skat og forventer det samme af andre. Men problemet kan ikke løses af et land alene. Det skal løses af hele det internationale samfund i fællesskab, og det er ved at ske nu, gennem OECD, G20 og i EU. Det støtter Luxembourg fuldt ud, så længe de samme regler kommer til at gælde for alle«, sagde Gramegna."

Netop. Problemet kan ikke løses af det enkelte land. Det kræver et forpligtende, internationalt samarbejde. Sålænge det overlades til bilaterale aftaler, er der tale om en hullet si, for bare ét eller to lande fortsætter svineriet, falder hele aftalen til gulvet - som vi allerede har set. Det er alle for én - eller ingenting.

Muligvis kan EU landene enes om nogle fælles retningsliner og måske endda en fælles selskabsskat, men det betyder bare at virksomhederne finder andre lande udenfor EU de kan bruge som skattely. Sålænge der er bare et land i verden der ikke spiller med, er det umuligt at stoppe disse transaktioner og de vil mest sandsynligt ikke engang være ulovlige. Man kan ikke styre pengestrømme baseret på moral. Mange af os handler jo også syd for grænsen for at spare danske moms eææer leaser bil i Tyskland som vores statsminister - det er jo også en form for skatteplanlægning. Ganske lovligt men moralsk ok?

Gert,

jeg tror ikke, du bemærkede, at jeg tidligere omtalte et 'hegn omkring EU'. Hvis politikerne vil, kan de godt indføre nogle handels- og beskatningsregler, der lukker af for denne trafik. Men de kan kun gøre det, hvis de står sammen. Ellers vil der være 'huller' i hegnet, hvorigennem overskud genereret i EU-området via en intern 'hæler' kan dirigeres ud af EU til et skattely. Det er jo netop denne trafik, som Luxembourg har stået for. På den måde har man kunnet snyde det indre markeds regler om fri bevægelighed. Det har kun kunnet lade sig gøre v.h.a. en stråmand (eller 'hæler', som jeg vælger at kalde vedkommende).

ved søgning med "stop tax fraud" fremkommer tekster fra en indisk avis: G20: India will push for global pact to stop tax fraud
Rahul Singh, Hindustan Times New Delhi, November 06, 2014
og en hjemmeside fra USA, som vistnok vil i at straffe firmaer, der bruger skattely:
http://www.stopfraud.gov/protect-tax.html
så det kan måske lade sig gøre
FN kan nok ikke magte opgaven
Hvis ½ milliard europæere kan samle den ene million underskrifter det kræves.....

Projekt Kapitalismus4Ever

Den kære Michal Larsen har åbenbart sværere og sværere ved at overbevise sig selv og andre om, at ’fredens projekt’ nu er afsløret som det, det fra starten har været, nemlig ’pengenes projekt’ – en afsløring på niveau med Snowdons – nu må selv de sidste EU-aficionados da efterhånden på til bekendelse og offentligt indrømme, at de har taget grueligt fejl – eller skal vi igen bede om en kommission for at afsløre medløbere og omskole de hårdest angrebne – ligesom det vist nok, takket være en Jensen, er sket med ’kommunistsympatisørerne’ og deres ’betændte’ fortid, som vi jo stadig har helt present og som bragte megen underholdning i de senere år … :-)

Henning Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Nu var sagen ellerede velkendt inden Juncker tiltrådte, og blev godkendt af kommissionen, som ny kommisionsformand efter Barrosso, så det kan ligesom ikke rigtigt komme bag på mange!

Da de fleste af selskaberne vel kommer fra Amerika, og atter andre fra den kant, har søgt ly i Irland, som heller ikke er nogen nyhed, men pisser mig godt og grundtig af fordi, netop Irland har modtaget hjælp fra EU til deres overbelånte statsøkonomi, og som modtog omkring 500 mia. i støtte, som et af de oprindelige GRIIS lande.

Tidligere har jeg skrevet om dette helt urimelige forhold, og kritiseret det i stærke vendinger, fordi netop et parti gik til valg på at sænke skatterne til 40 % for alt og alle, og for deres lumpne aftaler med virksomheder om yderst lempelige skatteregler, hvilket førte til det førnævnte økonomiske hul i statskassen, som politikerne ikke fortalte vælgerne skulle finansieres med; "lån, lån og atter lån", der førte til Irlands økonomiske morads.

- De skulle aldrig have haft "fem flade ører", men derimod den politiske og økonomiske øretæve, som disse ansvarsløse politikeres ambitioner var skyld i!

Når det er sagt, så er der umiddelbart tre ting der presser sig på i sagen, og det er selvfølgelig Junckers andel og omdømme, hæderlighed og troværdighed som formand for EU-kommissionen, der bestemt ikke er forenelig med EU's grundlæggende værdier for EU!

Så er der selve virksomhedernes "skatteplanlægning"("unddragelse") hvilket Amerika tidligere på året havde en høring om, - og som der bekendt ikke kom noget ud af fordi politikerne ikke er lønnet af staten, men derimod yderst afhængige af de bidrag de modtager fra "vælgerne", og her er de store virksomheder og de største bidragsydere, så derfor blev der blot konstateret, - at sådan var det; "skatteplanlægning, som skyldtes skattesystemet i Amerika"!

Vist er der tale om regeringerne i EU har forsøgt sig med laveste fællesnævner overfor virksomhederne, og deres skatte"goder" via aftaler herom, men der er sandelig også et meget værre aspekt eller to bagved som det er hovedrystende for ethvert fornuftigt menneske.

På den ene side viser virksomhederne, at staten / statsdannelsen intet betyder for dem, og den reelt er i vejen for deres rigdomsforøgelse ved placeringen af virksomheden "officielt" i et land med enten lav skat, bankhemmelighed, eller tilbudte vilkår for beskatning langt under det normale, fordi man vil gerne tjene sine penge i disse lande, og gøre brug af deres uddannelsessystemer, infrastruktur(veje mv.), teknologiske udvikling og teleinfrastruktur, - og slet ikke bidrage til udviklingen med skat, men lade landets arbejdende klasse om disse udgifter helt alene.

Især må det være en bet for Amerikanerne, som stadig hylder Kennedy, og ikke mindst hans berømte ord; "Spørg ikke hvad Amerika kan gøre for dig, men spørg i stedet hvad de kan du kan gøre for Amerika", og det ved vi så nu hvad virksomhederne gør i den anledning, - de vil nemlig intet gøre for Amerika og landet gode økonomi, tværtimod!

Når nogle EU lande og deres politikere sælger ud af laveste fællesnævner på skatteområdet for udenlandske selskaber, så medvirker de samtidig til at danske(eller andre landes) virksomheder bliver mindre konkurrencedygtige, fordi skatten er der ekstra byrde vore egne virksomheder har, men som de udenlandske, primært de Amerikanske, virksomheder ikke har, når de befinder sig enten i skattely, eller har opnået fordelagtige aftaler med lumpne politikere, som gladelig giver regningen til resten af EU landene, ved deres "skatteplanlægning" af yderst aggressiv natur.

Når Venstre og Konservative så stædigt hamrer løs på vores skattesystem, og samtidig siger vi ikke er konkurrencedygtige, så lyder det drukkenbolte fra havnens bolværksmatroser, men samtidig må vi også erkende, at disse partier ikke fortæller hele sandheden om hvorfor vi ikke er konkurrencedygtige på skatteområdet, men også de har et yderst løssluppent forhold til økonomiske sammenhænge, der er så åbenlyse og har været det i flere år.

Disse partier klamrer sig ivrigt til deres "sædvanlige teser", teser(selvopfundne sammenhænge der ikke kan bevises), men som de gentager i det uendelige.

Teserne er i øvrigt også som altid helt ukonkret på enhver tænkelig led, ligesom da Niels Lunde for et par år siden udtalte om Danske Bank; "at en bank af den størrelse tjener for lidt", - ikke noget om årsagerne hertil f.eks. som følge af deres elendige investeringer kort forinden krisen, og de store gældsposter de måtte afskrive, banken eksorbitante lønniveau for adskillige medarbejderområder osv., altså igen en tom floskel fra liberal side, som er helt ukonkret om de indre forhold, og lader samfundet tilbage i bevidstheden som den skyldige for bankens dårlige indtjening.

- Det kniber for øvrigt fortsat med indtjeningen - eller udgifterne, så der kan komme en bedre balance for virksomheden!

Liberalismen mangel på samfundskultur og deltagelse heri er slående, - det handler kun om personlig rigdom gemt af vejen for staten, for de byrder må andre bære, dem der i forvejen bærer byrderne i samfundet via skattebetaling til samfundet, mens liberalisterne blot nyder livet i skattefrihed med deres personlige formuer.

Man må jo ved samme lejlighed også undre sig over de mange der arbejder i udlandet, til rigtig goder lønninger, som det danske skattevæsen ikke ser meget til, så alligevel sender deres børn hjem til én af de velkendte danske kostskoler her på Sjælland, nær ved Sorø, hvorfor bliver de dog ikke ude i det fremmede med deres børn, og lader dem tage en uddannelse der, for der er vel også gode muligheder i Afrika mm.

Michal Bagger, Henning Pedersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

"Den samlet set bedste løsning..."

- som Corydon betegnede frasalget af dele af DONG til Goldman Sachs, velvidende at købet blev kanaliseret gennem Luxemborg og nogle amerikanske skatteskjul, er vel bare en eufemisme for røveri ved fuldt dagslys. Salget af TDC er et andet eksempel. Københavns Lufthavn et tredie. Og så dan kunne man blive ved.

Sig mig, er der ikke straf for røveri her i landet?

Niels Engelsted, Henriette Bøhne og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Lidt mere præcist:

Er der ikke straf for medvirken til røveri?

Jeg synes, vi fremover bør følge op på Esben Bøghs glimrende fremstilling ved igen og igen at udstille de politikere, der glad og gerne medvirker til den slags, som legale forbrydere. Hæng dem ud og op igen og igen og ved hver eneste valgkamp. Med billeder og navne og angivelse af deres forbrydelser. Også gerne med de estimerede skadevirkninger i kroner og ører, de har forvoldt det danske samfund.

Niels Engelsted, Henriette Bøhne og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Ja, lad os bare, som et interessant udemokratisk novum, udstille de politikere, der med hele deres mentale underskud står i EU-lære og er ofre for en selvpådraget latterlig provinsiel 'napoleonitis' - monkey see, monkey doo ... :-)

Han Weis har haft to indlæg i denne streng. Begge mangler enhver skygge af argumentation. De er rettet mod min person og det, jeg har skrevet, men han forholder sig slet ikke til sagen. Han har kun travlt med at afreagere sin animositet over for min person og mine synspunkter.

Jan Weis kan ikke kende forskel på kritik og perifidi, som talrige af hans ad hominem-indlæg gennem årene viser. Det er også svært for ham at holde argumenter ude fra retoriske fornærmelser. Han kan heller ikke kende forskel på kendsgerninger og principper, en skelnen der er ganske fundamental hos Kant, som han ellers hovent skilter med at være ekspert i. Han kan åbenbart - som det fremgår af hans sidste indlæg - heller ikke adskille ytringer og handlinger.

Jeg er holdt op med at forholde mig til JWs skriverier. Han vil givet vis, vanen tro, sende en byge af nye fornærmelser af sted. Men jeg gider ikke svare på dem. Så han får helt fri bane - til at latterliggøre sig selv.

Kære Mihail Larsen - latteren er helt på min side - Larsen er åbenlyst ikke i besiddelse af noget der bare ligner humor, men dyrker en speciel selvhøjtidelig stil med en masse logiske brister og blindhed over for deres politisk-filosofiske konsekvenser - det er næsten for fristende ikke at undlade at gøre sig morsom over dette - men ligefrem personlige fornærmelser er der vel næppe tale om, det har du da vist også misforstået, Mihail - bare en munter sokratisk manuduktion forsøgt foretaget af en ironisk amatørfilosof - og det skal man naturligvis ikke nødvendigvis forholde sig til eller svare på - og den dér påstand med hoven skiltning med gamle Kant kunne tyde på et gammelt nag - måske ligefrem et memorabelt nederlag -

For der hvor man havde sit Nederlag, maa man hente sin Oprejsning. Man kan sejre over al Jorden, men før man har sejret igen paa det Sted, hvor ens Nederlag er fra, før har man ikke faaet Oprejsning. Johannes V. Jensen: Kongens Fald.

Så kom nu igen, Mihail - du kan ikke undværes i debatterne ... :-)

Økonomisk indsigt

Der må, blandt Informations kloge læsere, være en, to eller flere fagøkonomer (eller folk med tilsvarende kompetence), der kan redegøre mere udførligt, end det sker i medierne, for de juridiske mekanismer, der anvendes til at gøre nogle økonomiske transaktioner (der tilsyneladende er fuldkommen legale, endskønt illegitime) mulige. Som jeg tidligere har henvist til (7. nov. 12:45), så er de økonomiske transaktioner 'legale', dvs. i overensstemmelse med gældende lov. Men de er det jo ikke direkte. Der må nogle fiflerier til, før de bliver 'lovlige'.

Det er disse 'fiflerier', jeg gerne vil have en sagkyndigs bistand til at forstå. Uden en sådan forståelse, bliver kritikken bare moralistisk - og det batter ikke.

Bemærkelsesværdigt

Jeg kan se, at debatten her på tråden er døet ud. Det er ikke længere muligt at finde den på Informations netside. Hvorfor mon?

Det kunne være, fordi kun et meget lille tal læsere overhovedet klikkede ind på siden. Tjah. Så lille er interessen måske/åbenbart om Danmarks finansielle situation. jeg har svært ved at tro det, men det kan jo være tilfældet - selv blandt Informationslæsere.

Det kan også være, fordi strengen ikke har været leveringsdygtig på argumenter. Det kan ikke være rigtigt for mit eget vedkommende.

Så måske skyldes tavsheden, at EU-kritikerne godt ved, at de her har en dårlig sag? Niels Engelsted er redelig nok til at ytre en tvivl. Resten holder bøtte eller automatreagerer med ukvemsord.

Taler vi om den samme venstrefløj?