Læsetid: 4 min.

Al-Shabaabs greb om Somalia slækkes, men politikerne skændes i Mogadishu

Information møder FN’s særlige udsending til Somalia til en snak om selvmordsaktioner fra al-Shabaab-militsen, om at lave politik i et krigshærget land og om torturanklagede politikommissærer, der pludselig dør
En ung somalisk soldat på en balkon i Barawe, en havneby, der i begyndelsen af november blev generobret fra de militante islamiske al-Shabaab-oprørere, der er nært beslægtet med al-Qaeda.

En ung somalisk soldat på en balkon i Barawe, en havneby, der i begyndelsen af november blev generobret fra de militante islamiske al-Shabaab-oprørere, der er nært beslægtet med al-Qaeda.

Feisal Omar

20. november 2014

Nick Kay ser træt ud, når han sidder sammensunket i lænestolen i hjørnet af loungen på Crowne Plaza i Ørestaden.

Måske fordi han har rejst i mere end et døgn, måske fordi han er FN’s særlige udsending til Somalia, et land med to årtiers borgerkrig på bagen. Og hvor over 50 lande samarbejder i et historisk ambitiøst forsøg på at genopbygge en smadret stat – og sideløbende kæmper for at stække den islamistiske milits al-Shabaab.

Den hærdede britiske diplomat, hvis CV blandt andet tæller missioner i Afghanistan, DR Congo og Sudan, er en no bullshit-type, også når han taler til citat.

Han er i København til det såkaldte High Level Partnership Forum, en konference med over 300 deltagere fra Somalia, nabolande og de mange donorlande i samarbejdet om genopbygningen af Somalia. Sammen forsøger de med hjælp fra AMISOM, de fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd at gøre landet stabilt nok til at afholde valg i 2016, hvor lederne af et nyt, føderalt Somalia skal vælges.

Det to dage lange møde på Crowne Plaza blev i går officielt åbnet af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), FN’s undergeneralsekretær, Jeffrey Feltman, og Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud. Øverst på dagsordenen er den nuværende politiske krise i Somalia, hvor 14 ministre har krævet premierminister Abdiweli Sheikh Ahmeds afgang, efter han med en regeringsrokade i sidste måned skubbede en af præsidentens nærmeste allierede ud af regeringen.

Dermed blev forholdet mellem præsidenten og premierministeren, der længe har vakt bekymring blandt partnerlandene, yderligere forværret.

Nick Kay og en række vestlige ambassadører forsøgte i søndags –få dage inden det længe planlagte møde i København – at få de to til at begrave stridsøksen, men forgæves.

»Den igangværende politiske krise bringer muligheden for fremskridt i alvorlig fare,« konstaterede Nick Kay efter mødet.

Politikommissæren

Information mødte sidst Nick Kay i august i år, bag de skudsikre vægge på AMISOM’s base i Mogadishus lufthavn, under en rejse med udviklingsminister Mogens Jensen (S) og en delegation fra det danske udenrigsministerium.

Det danske besøg fandt sted i kølvandet på et al-Shabaab-angreb mod Villa Somalia, præsidentpaladset i Mogadishu, hvor mindst 10 mistede livet.

Efterfølgende blev lederne af både politivæsnet og efterretningstjenesten fyret, og sikkerhedsstyrkerne gik derefter mere aggressivt til værks over for al-Shabaab, særligt i Mogadishu og omegn.

En af folkene bag den nye strategi var Mohamed Hassan Ismail Farah, en karismatisk mand med stjerner på skuldrene, guldur, solbriller og selvtilliden i orden. Og – som Information fandt ud af efter at have mødt ham i Mogadishu – en mand med et plettet CV. Han var eftersøgt for forbrydelser mod menneskeheden af myndighederne i Canada, hvor han søgte asyl i 90’erne, angiveligt for at have torteret demonstranter under diktatoren Siad Barres regime.

En anonym diplomatisk kilde kaldte dengang Farah for »den rette mand til jobbet«, fordi han »kendte alle de rigtige gangstere i byen«.

– Sidst vi så hinanden, mødte jeg også den nye politikommissær, Mohamed Hassan Ismail Farah, som har et plettet ry, fordi Canada har eftersøgt ham for krigsforbrydelser. Har du en kommentar til det, og hvordan håndterer I at samarbejde med en som ... ?

»Også her er der sket noget, siden vi sidst sås,« siger Nick Kay.

»Han er desværre død. Han fik pludselig et hjertestop for to-tre uger siden. Så det er ikke længere ham, der er politikommissær.«

Der bliver stille i lokalet i et øjeblik.

– Det var uventet ...

»Men ja, du har ret, der var betænkeligheder omkring hans fortid. Og de var betydelige nok til, at vi tog sagen op med regeringen,« fortsætter diplomaten.

– Hvad sagde de?

»De tog det seriøst og skred til handling for at sikre, at anklagerne blev undersøgt. Men hans al for tidlige død kom det i forkøbet.«

Embedet besiddes nu af den afdøde politikommissærs stedfortræder. Et par lokale medier spekulerer i, at politikommissæren kan være blevet forgiftet, men det er ubekræftet og strider imod både regeringens og Nick Kays version af historien.

Blod på hænderne

Den tortur, som Mohamed Hassan Ismail Farah, angiveligt stod bag, fandt sted i Hargeisa, hovedstaden i Somaliland, der betragter sig selv som et selvstændigt land, men som ikke er anerkendt internationalt – men som internationale donorer heriblandt Danmark alligevel samarbejder med.

De højtrangerende politikere fra Somaliland, der nærer stor mistillid til Mogadishu, deltager derfor heller ikke i konferencen i København.

»I Somaliland er der en kæmpe, ubearbejdet følelse af uretfærdighed. Der skete voldsomme krænkelser, luftangreb mod civile i Hargeisa, og utallige, utallige mennesker blev dræbt. Og som konsekvens deraf har de siden 1991 (hvor Siad Barre-regimet faldt, red.) stået alene fra resten af Somalia. Det er stadigt et åbent sår,« siger Nick Kay.

Han mener derfor, at der har lange udsigter til, at Somaliland melder sig under statsopbygningsprojektets faner – hvis de nogensinde gør det.

»I Somaliland tror jeg, det vil tage en hel generation. Med tiden læger alle sår. Og hvis de en dag ser resten af Somalia stabilisere sig, hvem ved? Måske ændrer det på deres kalkule.«

Behovet for den politiske ro, Nick Kay har opfordret til forud for konferencen, bliver understreget af, at der er sket en række fremskridt, der lover godt for planerne om at afholde valg i 2016. AMISOM har haft succes med en række operationer og høstede en stor symbolsk sejr, da styrkerne i begyndelsen af november fordrev al-Shabaab fra kystbyen Barawe, hvorfra bevægelsen havde tjent mange af sine penge via ulovlig handel med trækul. Islamisterne er yderligere presset efter at have mistet sin leder, Ahmed Abdi Godane, i et amerikansk luftangreb i september.

»De er en organisation, der er på flugt – men som stadig er i stand til at begå terrorangreb,« siger Nick Kay.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu