Læsetid: 7 min.

’Jeg kunne altid mærke, at Stasi var efter mig’

Som 20-årig havnede Susanne Liese i Stasis mest berygtede fængsel, da hun forsøgte at flygte fra overvågningsstaten DDR. 25 år efter Murens fald er den tyske frygt for overvågning atter vakt til live af NSA
’For mig var det værste ved DDR-tiden ikke, at alt var så gråt og fattigt. Det værste var det hæslige sprog. Ordene. Hvordan folk talte til hinanden. Altid i kommandotone,’ beretter Susanne Liese, der her genbesøger det berygtede Stasi-fængsel Hohenschönhausen, hvor hun selv sad

’For mig var det værste ved DDR-tiden ikke, at alt var så gråt og fattigt. Det værste var det hæslige sprog. Ordene. Hvordan folk talte til hinanden. Altid i kommandotone,’ beretter Susanne Liese, der her genbesøger det berygtede Stasi-fængsel Hohenschönhausen, hvor hun selv sad

Malene Korsgaard Lauritsen

5. november 2014

På vej gennem cellegangen på første sal i Stasi-fængslet i Østberlin standser Susanne Liese brat op foran celle nummer 213.

»Det var vist her, jeg sad,« siger hun.

I 26 år har Susanne Liese ikke været tilbage i Hohenschönhausen, hvor hun som ung blev indespærret i et af DDR-regimets mest berygtede fængsler under anklage for ’republikflugt’ – ulovligt forsøg på at krydse DDR’s grænser.

Sammen med Information er Susanne Liese vendt tilbage til Stasi-fængslet i Hohenschönhausen, hvor Stasi-fangevogterne i 1987 lagde maksimalt pres på den unge pige, som de allerede i en årrække havde overvåget intensivt.

Synet af de gamle fængselsceller, der har stået uberørt hen siden Muren faldt i 1989, bringer minderne frem i Susanne Liese. Måske for at dække erindringerne om ubehagelighederne til med humor, ler hun af cellens brune tapeter og den nøgne træbriks.

»Typisk DDR,« siger hun.

»Jeg kunne altid mærke, at Stasi var efter mig. Jeg blev altid forfulgt og af og til fotograferet,« siger Susanne Liese med afdæmpet stemmeføring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • peter jespersen
Ervin Lazar og peter jespersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overvågning og manglende demokrati er kun forkert når det er er de andre / fjenden / modstanderen der gør det.

Lars Lundberg, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Martin Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad mon de gl. Stasi-ansatte laver i dag? Har de fået arbejde i Merkels egen moderniserede udgave af Stasi - ganske som sejrherrerne fra 2. verdenskrig var hurtige til at ansætte gl. nazister til efterretningsarbejde.

Jens Jørn Pedersen

Kære Regnar Hansen
Måske for dig, men ikke for mig.
Om det skal være demokrati eller blot frihed til at være menneske, ved jeg ikke.
Men overvågning som vi nu kender det i Danmark, det ønsker jeg ikke.
Når vi anvender mobiltelefon, bliver vi overvåget.
Når vi anvender Dankort, bliver vi overvåget.
Når vi anvender Internet, bliver vi overvåget.

Det samlede argument er at forhindre hvidvask og terror, men den reelle begrundelse skal vi finde et andet sted!

Per Torbensen, Lars Lundberg, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

USA's Patriot Act, blev vedtaget i oktober 2001, af en mand der ikke var lovligt valgt (han fik sit job foræret af den amerikanske Højesteret). Siden er Patriot Act blevet en model og kopieret af adskillige lande, inklusiv Danmark. Hvilket har resulteret i systematisk overvågning, der bevidst udvisker grænsen imellem ytringer og kriminel handling og skaber en stemning, hvor civil ulydighed udlægges som en forbrydelse.

Vores demokratiske frihedsrettigheder blev ikke bevilget os af nogen regering. Vi (vores forfædre) tilkæmpede os disse rettigheder.
Kampen for at vinde demokratiet tilbage bliver et langt sejt træk.

Peter Jensen, Lars Lundberg, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Michal Bagger, Arne Lund, Jacob Jensen, Leif Høybye, Janus Agerbo, Torben Selch og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Fint at DDR - en politi- og overvågningsstat - er gone for good. Statslig overvågning lever videre i bedste velgående, men jeg tror dog ikke, at man ender i den sorte bog hos NSA fordi man er kristen eller vil være skuespiller, så det er nok relevant at holde tingene i et perspektiv.

Der er i øvrigt besynderligt få kommentarer til denne 25-års dag.

Det er også i aften, at der er premiere på 1989 om murens fald. Jeg skal i hvert fald i biffen og se noget kendt stof jeg tror er godt fortalt.

"Der er en fundamental forskel mellem en efterretningstjeneste i et demokrati og et hemmeligt politi i en diktaturstat. Det hemmelige politi anvender information til at manipulere og straffe folk for at bevare magten på et enkelt partis hænder. I et demokrati er intentionen i det mindste at benytte informationerne til at beskytte alle borgere."
Ævl - et virkeligt demokrati har absolut ingen interesse i efterretningsvirksomhed rettet mod borgerne. Det er statens måske vigtigste opgave at virke for borgernes frihed. Politisk kontrol er uforenligt med denne opgave og kan ganske roligt betegnes som statsfjendtlig virksomhed. Når forskellige regeringer alligevel har interesse i denne type virksomhed, skyldes det først og fremmest ønsket om magt. Og det er magtspørgsmålet der afgør hvor aggressivt tjenesterne virker.

Niels Duus Nielsen, Lars Lundberg, Henrik Christensen, Nic Pedersen, uffe hellum, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Ah - Peter Poulsen; jeg tror de fleste kan se formålet med at myndighederne - efterretningstjenesten - holder sig informeret om grupper der arbejder på at omstyrte demokratiet. Men sanktioner skal naturligvis kun komme på tale når/hvis de foretager sig noget kriminelt.

Jeg deler bekymringen over NSAs overvågning og ikke mindst deres evne til teknologisk at overvåge så meget. Ikke mindst bekymrer det mig at informationen deles hyppigt, også med regimer der ingen respekt har for menneskerettigheder.

Jeg betragter det dog som anderledes end Stasi af to årsager:

Der sanktioneres ikke for holdninger, men udelukkende for aktioner, og disse er normalt (der kan desværre være undtagelser) rettet mod andre mennesker eller deres legitime ejendom og derfor OK at stoppe.

Der skabes ikke en mistro mellem mennesker. Det, der gør at Stasi huskes med had var i høj grad deres menneskelige informationsnetværk, som artiklen også er inde på. Hvad man så end mener om NSA / diverse regeringer så behøver man i reglen ikke være bekymret for om ens familiemedlemmer eller kolleger er informanter der forsøger at opsnappe kritiske røster. En del af dette skyldes selvklart at man teknologisk er kommet så meget videre at man ikke behøver alle disse informanter, men jeg mener stadig det er en afgørende forskel i forhold til at ødelægge enhver form for tillid i samfundet. Jeg kan godt leve med ikke at stole på min telefon eller email, men hvis jeg ikke kan stole på hvilke af mine medmennesker der sælger information føler jeg mig meget mere ramt.

Henrik Christensen

De grupper, der virkelig ikke ønsker at blive afsløret, har sine metoder til at forhindre det, blandt andet undgår de nok smartphones. Dem, der i praksis bliver overvåget, er alle os andre. Hvor er ellers beviserne for, at al den overvågning faktisk har hjulpet på det der terror-bekæmpelse?