Læsetid: 4 min.

Chok blandt britiske grønne over klima-spionage

Storbritanniens grønne parti og flere organisationer er ’chokerede’ over afsløringen af, at landets elektroniske efterretningstjeneste, GCHQ, har spioneret imod andre lande før og under COP15 og COP16. Samtidig beder ny GCHQ-chef om øget adgang til internettjenester
Bella Center i København under den sidste nats afgørende samling under klimatopmødet COP15 i december 2009, hvor den britiske efterretningstjeneste GCHQ havde fået en slags spion med i den officielle britiske delegation. I midten ses Indiens miljøminister.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

5. november 2014

»Det er fuldstændigt ufatteligt. Jeg er virkelig chokeret over det her.«

Reaktionen kommer fra Jean Lambert, medlem af Europa-Parlamentet for det britiske Grønne Parti, og støttes af flere af Storbritanniens grønne organisationer, da de læser Informations afsløring af, at landets elektroniske efterretningstjeneste, Government Communications Headquarters (GCHQ), har spioneret imod andre lande i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger COP15 i København og COP16 i Cancún i Mexico.

»Forhandlingerne bygger på tillid og respekt mellem de deltagende medlemslande. Denne handling underminerer den tillid og svækker forhandlingspositionen hos nogle af de lande i verden, der er mest sårbare over for klimaforandring,« lyder det fra Alison Doig, Christian Aid’s rådgiver om i klimaspørgsmål.

»Hvis Storbritannien og dets allierede er seriøse i forhold til at tackle klimaforandringer, må de arbejde hen imod en ambitiøs aftale på en måde, der er baseret på principper og gennemsigtighed.« Asad Rehman fra organisationen Friends of the Earth mener, at »de rige lande længe har mobbet og bestukket fattigere udviklingslande til at få deres vilje i klimaforhandlingerne«.

»Nu ved vi, at de også har grebet til spionage,« siger han, der frygter, at det kan vanskeliggøre en fremtidig aftale:

»Nyheden om det her kommer i kølvandet på de britiske og amerikanske regeringers brudte løfter i forhold til at reducere udslip og yde finansiel klimastøtte – disse anklager vil være endnu et tilbageslag for den tillid, der er nødvendig for at opnå et positivt resultat ved klimaforhandlingerne i Paris næste år.«

Det Grønne Partis Jean Lambert frygter på samme måde, at det nu bliver sværere at opnå en klimaaftale.

»Det rejser tvivl om, hvorvidt vi stoler på vores egne partnere, og det risikerer at gøre forhandlingerne langt sværere i fremtiden, når de ved, at vi tidligere har udspioneret dem,« siger hun over telefonen fra Bruxelles.

Derfor vil hun nu bede sine kolleger i det britiske Underhus og Overhus, om at søge svar hos regeringen, der ikke har ønsket at kommentere sagen over for Information.

»Der bør stilles nogle spørgsmål om, hvad GCHQ har at gøre i forbindelse med klimaforhandlingerne,« siger hun.

Ingen har rene hænder

De Grønnes harme over afsløringen af GCHQ’s klimaspionage står i skarp kontrast til de øvrige politiske partiers reaktioner.

Forespørgslen om en kommentar fra de tre store Westminster-partier, Labour, de Konservative og Liberaldemokraterne blev alle besvaret med et »vi kommenterer ikke efterretningssager«. Et svar, der kan hænge sammen med, at den nuværende Labourformand, Ed Miliband, var klimaminister under COP15-forhandlingerne, mens Liberaldemokraternes Chris Huhne var klimaminister under COP16, hvor den konservative David Cameron var nyvalgt premierminister – alle er ifølge den lækkede GCHQ-PowerPoint-præsentation tjenestens ’kunder’.

»Det er selvfølgelig yderst pinligt for Labours formand, men også for regeringen, hvis det er fortsat. Liberaldemokraterne er jo officielt et parti, der går ind for åbenhed og gennemsigtighed i forhold til databeskyttelse. Der er ingen, der har rene hænder,« siger Jean Lambert, der ikke mener, at spørgsmålene bliver færre, hvis de nuværende og forhenværende ministre skulle benægte kendskabet til overvågningen og til, at GCHQ udsendte en medarbejder til klimaforhandlingerne – hvilket Information også kunne afdække lørdag.

»Hvis de ikke kendte til den udsendte medarbejder, så rejser det nogle interessante spørgsmål om, hvilken jobbeskrivelse denne person havde, hvem der traf beslutningen om, at personen skulle med, og hvad hans opgaver var,« tilføjer hun.

GCHQ er i offensiven

GCHQ har anlagt samme linje som regeringspartierne og Labour og har tidligere i en mail til Information skrevet, at det er »en mangeårig politik, at vi ikke kommenterer efterretningssager«.

Tjenesten synes imidlertid ikke at tage bestik af de negative reaktioner blandt landets grønne politiske parti og organisationer. Tværtimod skrev den nytiltrådte GCHQ-direktør, Robert Hannigan, et indlæg i Financiel Times i går – samme dag som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, krævede spionagen undersøgt – hvor han beskylder store amerikanske teknologivirksomheder for at være blevet »de foretrukne kommando-og-kontrol-netværk for terrorister og kriminelle«.

Hannigan skriver, at »GCHQ og dets søsterorganisationer, MI5 og den hemmelige sikkerhedstjeneste, ikke kan tackle disse udfordringer«, hvis ikke der opstår et bedre samarbejde med disse internettjenester »for at gøre sikkerhedstjenesternes og ordensmagtens lovlige efterforskning lettere«.

Ønsket om øget adgang for GCHQ og andre tjenester til mobiltelefoner og e-mail, der i de seneste år er blevet sværere for tjenesterne at få adgang til, har imidlertid ikke skabt begejstring blandt de britiske borgerrettighedsorganisationer. Særligt ikke i lyset af at kravet kommer samme dag som The Guardian viderebringer Informations historie.

»I hvilket demokrati dikterer ’sikkerhedskrater’ politikken eller lovene? Hannigan bør ikke gribe megafonen, samtidig med at han har høretelefonerne på, eller fremsætte trusler eller sprede ondsindede rygter, som ignorerer behørig rettergang. Frem for at smadre vores bedste traditioner bør Storbritannien gå foran og forbedre den lovlige udveksling af data mellem stater i kampen imod terrorisme,« siger direktøren for Liberty, Shami Chakrabarti, i en kommentar.

Vicedirektør for Privacy International Eric King erklærer sig »skuffet over, at GCHQ’s nye direktør henviser til internettet – det bedste redskab for innovation, adgang til uddannelse og kommunikation, menneskeheden nogensinde har kendt til – som et kommando-og-kontrol-netværk for terrorister«.

»Før han fordømmer virksomhedernes bestræbelser på at beskytte deres brugeres privatliv, bør han måske reflektere over, hvorfor der har været så megen kritik af GCHQ i kølvandet på Snowden-afsløringerne,« siger King.

»GCHQ har mistet offentlighedens og virksomhedernes tillid.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Viggo Helth
lars abildgaard og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

På en måde synes jeg, det var et større problem, at PET åbenbart ikke spionerede mod andre lande under Cop15. Det havde måske øget chancen for, at Lars Løkke Rasmussen vidste, hvad der blev snakket om.

Generelt er jeg mere chokeret over modviljen mod spionage end over briternes påståede spionage. Jeg mener, GCHQ næppe kunne finde ud af noget, som alle delegationer burde have at vide på et tidspunkt, men tværtimod kunne give mulighed for at fremskynde forhandlinger ved at springe nogle trin over. Hvad skulle grundene være til at forholde informationer for andre delegationer?

Alison Doig, Christian Aid’s rådgiver i klimaspørgsmål citeres i artiklen for bl a følgende: "Forhandlingerne bygger på tillid og respekt mellem de deltagende medlemslande."

Det er en "politisk korrekt udtalelse" , der grænser til det naive eller det, der er værre.

Nogle lande har en ordentlig regeringsførelse , og de nyder STØRRE tillid og respekt end de lande, der har en elendig regeringsførelse ( korruption, diktatur, enevælde, undertrykkelse af menneskerettigheder o s v).

F eks vil de fleste nok mene, at et land som SVERIGE med rette nyder langt større respekt og tillid, end f eks Syrien, Libyen, Iran o s v (- for bare at nævne et par stykker ).

Der er nogen stater, hvor vi nærmest pr automatik forventer og oplever en høj grad af moral og etik, og så er der en stribe af andre stater, hvor forventningerne er enten små eller "ikke-eksisterende".