Nyhed
Læsetid: 1 min.

Danmark i krig - Dag 34

Udland
5. november 2014

Den danske Værnfælles Forsvarskommando (VFK) havde ikke i går nye informationer at give om Danmarks deltagelse med F-16-fly i den amerikansk­ledede væbnede aktion mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien. VFK henviser til den seneste mission update fra 27. oktober om, at danske fly har fløjet 27 missioner og kastet 37 bomber.

Fra slagmarken:

93 syriske kurdere skal være blevet løsladt af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der får sine oplysninger fra et bredt kildenetværk i Syrien.

De syriske kurdere blev fanget tilbage i februar, da de var på vej fra det nordlige Syrien til nabolandet Irak, hvor IS kontrollerer store områder mellem grænsen til Syrien og den irakiske hovedstad, Bagdad.

Frigivelsen er ifølge observatoriet sket mandag. Det er umiddelbart uvist, hvorfor de syriske kurdere er blevet løsladt, skriver Ritzau.

Ansar Bayt al-Maqdis, Ægyptens mest aktive militante gruppe, der opererer på Sinai-halvøen, har ifølge Reuter i en erklæring sværget troskab til IS og til »Abu Bakr al-Baghdadi, muslimernes kalif i Syrien og Irak og andre lande«, som det hedder i erklæringen.

Siden 8. august har den amerikanskledede koalition udført 784 luftangreb, heraf 438 i Irak og 346 i Syrien. USA har udført angreb i Syrien med bistand fra Jordan, Bahrain, Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne. I Irak er nogle af angrebene – antal markeret med ( ) – gennemført i samarbejde med fly fra Frankrig (8), Storbritannien (13), Australien (1), Belgien (2), Holland (10 eller flere), Canada (1) og Danmark (10). Den amerikanske centralkommando oplyser ikke længere, hvilke angreb de enkelte andre lande i koalitionen deltager i, men dog stadig antallet. som de har medvirket i.

Information rapporterer løbende om udviklingen i den væbnede aktion mod IS, som Danmark tilsluttede sig ved en folketingsbeslutning den 2. oktober 2014. Danmark deltager med syv F-16-fly, et Hercules-transportfly samt 140 mand tilknyttet flyindsatsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her