Læsetid: 4 min.

Frankrig vil ikke have voldgiftstribunal i TTIP-aftale

Noget tyder til gengæld på, at den tyske regering vakler i sin modstand mod ISDS-systemet, der vil give investorer ret til at sagsøge stater uden om nationale domstole
18. november 2014

Mens den franske regering nu signalerer modstand mod de såkaldte ISDS-voldgifts-tribunaler i en mulig transatlantisk frihandelsaftale, tyder andre signaler på, at den tyske regering vakler i sin hidtidige modvilje mod ISDS.

Fra den amerikanske regering lyder det, at det er svært at forestille sig en handelsaftale med EU uden voldgiftstribunalet.

Signalgivningen kommer op til en forventet snarlig offentliggørelse af resultaterne af den høring om ISDS, som EU-Kommissionen gennemførte i alle medlemslande i forsommeren. Høringen udløste ikke mindre end 149.399 kommentarer fra borgere, ngo’er, fagforbund, virksomheder, tænketanke m.m. og afspejler antagelig en udbredt folkelig skepsis i en række lande samt en positiv holdning fra store dele af erhvervslivet.

Den mulige handelsaftale mellem USA og EU, kaldet TTIP, skal afskaffe eksisterende toldbarrierer henover Atlanten samt strømline amerikanske og europæiske love, regler og standarder for at få handlen til at glide lettere og dermed skabe fornyet vækst.

I forhandlingerne indgår den såkaldte Investor-State Dispute Settlement-ordning, ISDS, der vil give udenlandske investorer og virksomheder adgang til at rejse-erstatningssager mod f.eks. EU-landes regeringer ved særlige voldgiftstribunaler, der rangerer over og opererer uden om de nationale domstole. Sager kan rejses, hvis berørte investorer og virksomheder mener, at ændringer i et lands politik eller lovgivning fratager dem en forventet indtjening. ISDS-tribunalerne kan ikke pålægge et land at droppe en ny regelstramning, men udsigten til en omfattende erstatningsbetaling kan ifølge kritikerne afskrække regeringer fra at indføre en påtænkt regelændring.

Kritikere af ISDS finder det principielt urimeligt med en sådan overstatslig instans – typisk bestående af tre private erhvervsadvokater – i betragtning af, at både USA og EU har velfungerende domstole og retssystemer. Tilhængere siger, at ISDS er vigtig som del af TTIP-aftalen, fordi denne ses som en model for andre, kommende frihandelsaftaler: Hvis ISDS ikke kommer med i TTIP, kan det efterfølgende blive vanskeligt for EU at få den med i fremtidige aftaler med f.eks. Kina eller andre nye vækstøkonomier, hvor der kan være mere tvivl om retssystemets kvalitet og uafhængighed.

Den franske skepsis

ISDS indgår i dag i et stort antal eksisterende bilaterale handelsaftaler, primært afspejlende vestlige regeringers og erhvervsinteressers begrænsede tillid til investorbeskyttelsen ved domstole i udviklingslande og nye vækstøkonomier. Ifølge FN’s handels- og udviklingsorganisation UNCTAD er antallet af erstatningssager anlagt af investorer mod stater ved overnationale ISDS-tribunaler steget markant de seneste 10 år med f.eks. 59 nye sager indledt i 2012 og 56 i 2013. Sammenlagt over tid er der siden 1987 rejst 568 ISDS-sager mod regeringer rundt om i verden. Den største kendte erstatning er på 1,77 milliarder dollar, som Ecuador sidste år blev dømt til at betale det amerikanske olieselskab Occidental for afbrydelse af en oliekontrakt.

Det er den franske handelsminister Matthias Fekl, der nu markerer Frankrigs skepsis over for voldgifts-tribunalerne.

»Frankrig ønskede ikke ISDS inddraget som del af forhandlingsmandatet,« sagde ministeren forleden i det franske senat.

»Vi er nødt til at fastholde statens ret til at udforme og indføre sine egne regler, at bevare retssystemets uafhængighed samt at tillade det franske folk – og verden – selv at forsvare sine værdier.«

Handelsministeren sagde også ifølge EU-mediet Euractiv, at der ikke i løbet af 2014 er gjort store fremskridt mod en frihandelsaftale med USA. Spørgsmålet om ISDS har på EU-Kommissionens anmodning været lagt i mølpose i forhandlingerne med USA siden foråret, hvor den offentlige høring om det kontroversielle tribunalsystem blev bebudet.

Den franske melding ligger i forlængelse af signalerne fra den tyske regeringspartner SPD, hvis formand og økonomiminister, Sigmar Gabriel, i september om ISDS sagde, at »det er fuldstændig klart, at vi afviser disse regler.«

Økonomiministeren gav også udtryk for, at Tyskland ikke vil blåstemple den færdigforhandlede frihandelsaftale mellem EU og Canada – kaldet CETA – fordi ISDS indgår i denne.

»Afsnittet om investerings- beskyttelse kan ikke godtages,« sagde Sigmar Gabriel i forbundsdagen i september.

Forleden havde SPD-formanden imidlertid en samtale om CETA med EU’s nye handelskommissær, Cecilia Malmström, og efter denne synes der at være mere usikkerhed om den tyske regerings holdning til ISDS.

I en pressemeddelelse udsendt af EU-Kommissionen efter mødet citeres Gabriel for, at »skønt diskussionerne om forskellige spørgsmål såsom investorbeskyttelse endnu ikke er tilendebragt, er vi besluttede på at samarbejde om at finde fælles løsninger.«

Og Euractiv citerer Gabriel for, at »det ikke vil være muligt at tage ISDS ud af CETA. Vi agerer i en europæisk kontekst og må lytte til andre landes holdninger.«

Han talte derfor ikke om at afvise ISDS, men om at »forbedre« og »ændre« teksten i CETA-aftalen i løbet af de kommende uger og måneder, hvor aftalen med Canada skal gennem EU-juristers nærlæsning.

USA’s chefforhandler i TTIP-sagen, Michael Froman, sagde for nylig, at »det er svært at forestille sig en aftale af høj standard, som ikke også omfatter investorbeskyttelse af høj standard.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu