Læsetid: 4 min.

G20: Australien kæmpede forgæves for kulindustrien

Der skulle hårdt pres til fra de øvrige G20-nationer, før verdens største kulproducent, værtslandet Australien, ville acceptere et kommuniké, der pålægger landene at oprette en grøn klimafond og gradvis udfase statsstøtte til den fossile brændstofs-industri – men Australien fortsætter udbyggelsen af sin kuludvindingssektor
17. november 2014

Der skulle armvrid til, men i de sidste minutter måtte Australien omsider give efter for pres fra de øvrige G20-landes ledere: Under mødet havde værten, Australiens premierminister Tony Abbott, ladet sine gæster vide, at han som leder for verdens største kulproducent, ville »slå et slag for kulindustrien«. Men i slutkommunikeet måtte Abbott alligevel acceptere langt mere vidtgående formuleringer om klimaforandringer, end han på forhånd havde lagt op til, at Australien ville acceptere.

Blandt de formuleringer, Australien modvilligt gik med til, var en opfordring til forpligtende bidrag til en international grøn klimafond – et tiltag, Tony Abbott tidligere har udtalt sig hånligt imod. At kommunikeet tillige pålægger landene at tage skridt til »en udfasning af ineffektive subsidier til den fossile energisektor« var heller ikke populært i den australske delegation.

En talsmand fra EU sammenligner over for Reuters klimaforhandlingerne med Australien med »en skyttegravskrig«. Andre embedsmænd kalder dem »meget vanskelige og langtrukne«.

Da Tony Abbott efter topmødet udtalte sig til medierne, forsøgte premierministeren at nedtone betydningen af den grønne klimafond, selvom USA’s præsident Barack Obama lørdag gav tilsagn om at bidrage med 3 mia. dollar, efterfulgt af tilsagn søndag fra Japans premierminister Shinzo Abe, om 1,5 mia. dollar til fonden. Tony Abbott slog lignende skeptiske toner an over for de nye, forhøjede mål for reduktion af drivhusgasser, som Obama og den kinesiske premierminister, Xi Jinping, blev enige om i sidste uge.

Abbott sagde, at »alle nationer vil gerne vise handlekraft … imod klimaforandringerne«, men tilføjede: »Men vi vil gerne hver især tackle det her på vores egen måde, og der findes jo i forvejen en række klimafonde derude.«

Ingen undskyldninger

Obama og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede alle G20-landene til at yde bidrag til den grønne klimafond, der er udset til en nøglerolle i bestræbelserne på at sikre et godt resultat ved klimaforhandlingerne i Paris til næste år. I sidste ende fik Australien dog gennemtrumfet, at kommunikeet kun opfordrer til at yde bidrag til »fonde såsom den grønne klimafond«.

Obama sagde, at den amerikansk-kinesiske aftale betyder, at »andre nationer ikke har nogen undskyldning« for ikke at afgive tilsvarende tilsagn om reduktion af drivhusgasudledning.

Men Abbott sagde, at som han læste aftalen, »vil Kina i 2030 stadig få dækket 80 pct. af sin energi fra kul«. Han pointerede ligeledes, at kul bliver uomgængeligt, hvis Kina vil bringe alle sine 1,3 mia. indbyggere ud af fattigdom, og at »vi er nødt til at sikre, at de kulfyrede kraftværker, vi har behov for, bliver så effektive som muligt«.

Også den australske finansminister, Joe Hockey, nedtoner aftalens betydning. »Barack Obama skal stadig have alle nye lovtiltag mod klimaforandringer stemt igennem i en fjendtligt indstillet amerikansk kongres,« sagde han.

»Det har han indtil videre ikke haft større held med.«

Heroverfor forklarede Obama igen i går, at USA »kan udforme sin nye målsætning med afsæt i allerede eksisterende beføjelser« – dvs. bruge eksisterende miljøbeskyttelseslove uden at behøve at »iværksætte nye initiativer gennem Kongressen«.

Abbott indledte samtalerne bag lukkede døre i går formiddag med at erklære følgende over for de øvrige forsamlede ledere:

»Som leder af verdens største producent af kul, vil jeg gerne slå et slag for kulindustrien,« fortæller kilder til Guardian Australia.

På pressekonferencen efter topmødet afviste Abbott, at Australien havde ladet sig tvinge ud i klimadiskussioner.

»Allerede første udkast (til G20-kommunikeet, red.) berørte klimaforandringer, og hele forløbet igennem talte vi om energieffektivitet og klimaforandringer.«

Men som Guardian Australia kan afsløre, var der kun generelle og vage henvisninger til klimaforandringer i første udkast, og EU-landene og USA måtte til langt ud på natten lørdag mobilisere et stærkt pres for at få værtslandet med på at skærpe formuleringerne, herunder acceptere at bidrage til den grønne klimafond, som Abbott tidligere havde afvist, at Australien ville støtte.

Yderligere støtte til kul

Australien var også modstander af formuleringen om subsidier til den fossile energisektor i kommunikeet, som dog alligevel endte med at blive vedtaget, efter at Obama gik på talerstolen og udfoldede alle sine retoriske evner for at insistere på dette. Kommunikeet henstiller, at alle medlemmer af G20 skal »rationalisere og udfase ineffektive subsidier til den fossile energisektor«.

Samtidig med at G20-mødet stod på, kunne lokalregeringen i den australske delstat Queensland fremlægge planer om investeringer i yderligere infrastruktur, der kan fremme udbygning af Australiens største kulminekompleks.

Under G20-mødet gav Tony Abbott, som for nylig har udtalt, at kul »er godt for menneskeheden«, også det stort anlagte mineprojekt sin anbefaling. I spidsen for projektet står det indiske selskab Adani.

Premierministeren for Queensland, Campbell Newman, siger, at de nye investeringer vil fremme udviklingen af kuludvindingsindustri i Galilee-bassinet, som har været ramt af afmatning som følge af de faldende kulpriser.

»Vi er parate til at investere i kerneinfrastrukturen til gavn for almindelige brugere. Det er statens rolle at foretage målrettede investeringer, som sætter gang i erhvervsudviklingen,« sagde Newman.

»Vi ser gerne, at der åbnes et nyt kulbassin.«

I et interview fra Brisbane med avisen Indian Express siger en talsmand for Adani, at den australske regering allerede har givet alle de tilladelser, som love og miljøbestemmelser foreskriver, for at igangsætte det 7,5 mia. dollar dyre projekt til anlæggelse af nye kulminer, jernbanenet og havnefaciliteter. Carmichael-minen i Galilee-bassinet er en af verdens største kulminer og allerede Australiens største. Det nye udviklingsprojekt omfatter en 388 kilometer lang jernbanelinje til en ny terminal ved Abbot Point. Men projektet er kommet under pres, efter at kulpriserne på verdensmarkedet er faldet til deres laveste niveau på fem år.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu