En ny aftale mellem Danmark og Ghana skal sikre virksomheder, som opererer i begge lande, mod at blive beskattet af deres indtægt to gange. Men aftalen møder bred kritik fra en række ngo’er samt fra SF og Enhedslisten, der mener, at aftalen favoriserer Danmark og vil betyde, at Ghana går glip af skatteindtægter.
»Vi opfordrer til, at man stopper ratifikationen og får rettet de fejl, vi synes, der er,« siger skatteordfører for Enhedslisten Frank Aaen med henvisning til det lovforslag, som skal implementere aftalen i dansk lovgivning.
Frank Aaen har sammen med SF’s skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, stillet skatteminister Benny Engelbrecht (S) en række spørgsmål til lovforslaget, som skal til andenbehandling i Folketinget den 25. november.
Spørgsmålene går blandt andet på, hvorfor dobbeltbeskatningsaftalen mellem Ghana og Danmark sætter en række skatteprocenter for danske selskaber, der opererer i Ghana, lavere, end den ghanesiske lovgivning foreskriver.
»Vi vil gerne sikre os, at aftalen ikke er ugunstig for Ghana. For vi synes på ingen måde, at en dobbeltbeskatningsaftale med et udviklingsland skal forringe deres vilkår,« siger Lisbeth Bech Poulsen.
Den nye aftale med Danmark stiller Ghana ringere end de fleste af Ghanas dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande. For eksempel vil et datterselskab til en dansk virksomhed, som opererer i Ghana, kun skulle betale fem pct. i skat i Ghana, når det overfører udbytte til hovedselskabet i Danmark.
Efter ghanesisk lovgivning ville en sådan overførsel normalt skulle beskattes med 8 pct.
Men Benny Engelbrecht afviser kritikken:
»Jeg vil godt slå fast, at den her aftale er en fordel for Ghana. Ligesom den er en fordel for Danmark. Formålet er at skabe forudsigelighed og klarhed over skatteforholdene for virksomheder og borgere og at undgå dobbeltbeskatning. Det øger tilskyndelsen til at investere i begge lande,« skriver han i en mail til Information.
At give med den ene hånd
Politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Hannah Brejnholt mener, at dobbeltbeskatningsaftalen strider imod den udviklingsaftale, som Danmark og Ghana indgik den 7. oktober i år. En aftale som har til hensigt at »styrke Ghanas skattekapacitet« og »fremme skatteadministrationens effektivitet«, så landet bliver i stand til at stå på egne ben, når Danmark efter planen udfaser sin bistand i 2018.
»Det er lidt paradoksalt, at man knap en måned efter, man har indgået en skatte- og udviklingsaftale med Ghana, arbejder på et lovforslag, som i realiteten vil fratage Ghana beskatningsrettigheder. Man giver med den ene hånd og tager med den anden,« siger Hannah Brejnholt.
Også Frank Aaen fra Enhedslisten undrer sig over, at skatteaftalen gør det sværere for Ghana at sikre skatteindtægter, når de danske udviklingspolitiske målsætninger peger i den anden retning:
»Når der er bred enighed hele vejen rundt i Folketinget om, at man skal hjælpe u-landene med at sikre den skat, der hører til hos dem, forstår vi ikke, at Danmark bruger en model, der ikke opfylder det,« siger Frank Aaen.
Udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) afviser kritikken:
»Jeg tror, at man undervurderer ghaneserne, hvis man bilder sig ind, de ikke rigtig ved, hvad de laver og sidder og forærer ’beskatningsrettigheder’ væk. Ghana mener selv, at de har fordel af disse aftaler,« skriver han i en mail til Information.
Dansk aftale som benchmark
En ny rapport fra den internationale ngo ActionAid peger dog på, at det kan være problematisk, når dobbeltbeskatningsaftaler indgås mellem udviklingslande og udviklede lande. Og økonomileder i ActionAid Ghana Emmanuel Budu Addo frygter, at Ghanas dobbeltbeskatningsaftale med Danmark kan blive brugt som udgangspunkt for lignende aftaler med andre lande:
»Konsekvensen kan være, at fremtidige aftaler bliver lige så ufavorable for Ghana, hvis andre lande bruger den dansk-ghanesiske aftale som benchmark,« skriver han i en mail til Information.
Enhedslistens Frank Aaen udtrykker samme bekymring:
»Konsekvensen er, ud over at Ghana går glip af skat, de skulle have haft, at andre lande vil lave lignende dobbeltbeskatningsaftaler med Ghana,« siger han.
»Man kan frygte, at denne overenskomst breder sig til andre udviklingslande. Så der er to hensyn, det ene er det aktuelle med Ghana, og det andet mere langsigtede er, at den kan blive spredt til andre u-lande.«
